Peder Olsen Ytre Borøya

Peder Olsen er nevnt i Ft. 1701 Han brukte da sammen med sin mor 1 h. i Yt. B. Hos dem bodde pleiesønnen Hans Leiulvsen fra Ø. Askerøya, som var Peders søstersønn.

Skiftet etter Peder Olsen holdtes 9/10 1725, sl. 16/12 1726, og etter

Ingeborg Ellingsdtr., som overlevde ham i nesten 22 år, 24/5 1747.

Ved sin død eide han 7 ksk. i Yt. B. Dessuten husene, nye, tegltekte, men ikke innredet, og dertil bryggerhus, fehus og sjøbu, alt taksert til 150 rd.

Videre eide han 1/4 i skuten «Christina», 4 lester, men den var på Danmarks-reis, så den kunne først takseres når den kom tilbake. Den ble da verdsatt til 250 rd., og skiftet kunne sluttes.

Det jordegodset som andre hadde arvet etter Ole Einersen, blir etterhvert solgt eller pantsatt til Peder Olsens sønner. I 1724 pantsetter Hans Leiulvsen 1/2 ksk. i Yt. B. «halvt til brug i stedet for renters erlæggelse». Anne Olsdtr., med sønn Steffen Jonsen Dal skjøter 1/2 ksk. + 1/6 ksk. til Peder Olsens sønner. I 1734 blir det utstedt follaugskontrakt fra Berte Olsdtr., som hadde levd hos sine foreldre og hos broren Peder Olsen, til hans sønner. De skal beholde 1/2 ksk. (hennes farsarv) og 1/6 ksk. (morsarv) «samt tre kiør og en bolstret dyne». I 1736 skjøter Lars Torjesen Dypvåg sin hustrus arv, 1/2 ksk. + 1/6 ksk., til de tre brødre, som altså kom til å eie hele bestefarens eiendom i Yt. B.

I 1744 skjøter Ingeborg Ellingsdtr., og hennes barn til Mons. Jens Baare fra «Lücken» i Nørrejylland fartøyet «De 2de Brødre», som i 1743 var forulykket ved Hals i Aalborgfjord, for 80 rd.

Peder Olsens håndskrift finner vi i kirkeregnskapsboken for 1720—22. der han sammen med Syver Pedersen og Jens Pedersen testerer at innholdet av den gamle «Kierche Stoelen» var riktig avskrevet i den nye.

Peder Olsen var liksom faren blant dem som kjøpte jord i Yt. B. Vi gjengir her litt av skjøtet: «Kiender Jeg under skrefne Edel Christine Verdelmand, at ieg af egen Velberaad Hue ok fri Villie, sampt min kiære laugværge Velædle ok Velb. hr. Iustitzraad ok ober Krigs Comissarie Gothard Bramers Raad, ok Sambtøkke, haver Soldt — — — til Lars Einertsøn, Christen Christensøn, Ole Einertsøn, Peder Olsøn, Tystol

Clemetsøn ok Christopher Clemetsøn — — — en gaard i Nedenes fougderie ok flougster (!) Sogn, kaldet Yttre berøen skyldende fire Huuder».

Peder Olsen var skipper. Som så mange andre ble han i 1711 innstevnet til tinget i Neskilen for manglende «Consurnptions»-betaling. I listen over skippere i «Øster-Riisøers Tolderie» står det at han «fører en Liiden

Skude paa 4 Læster, er Gifft og Enrullered». Han møtte på tinget 26/2 1711 og sa han hadde vært skipper i 5 år, men året før var hans skute «borttagen af fienden, udj Hvilken han Self Eyede den halfve part og var derfor icke Mand till att Svare Nogen Consumption, Saasom

hand nu gandske Ingen Næring hafde, og var som Sagt af fienden blefuen Berøved sine Midler». Han ble da også på dette grunnlaget fritatt for å betale.

Det ser for resten ikke ut til at Peder Olsen var den som la årene inn om han var uten «Næring». Det skjønner vi av en sak som var oppe på tinget året etter, 8/2 1712 (Nedenes tingbok nr. 10, fol. 28). Dessverre har vi bare den ene parts framstilling, og vi vet heller ikke hvordan

Peder Olsen greide seg ut av klemmen, men så mye går tydelig fram ai: han praktiserte som los vinteren 1711—12. Det kan kanskje ha sin interesse

å få gjengitt ord til annet noe av det tingboken forteller på sitt hollandsk-fargede sjømannsspråk. Det var Leutenant Engelbret Erichsen på gallioten «Jumfruv Catrina» som forlangte tingsvitne, og tilstede i retten var Kgl. Majestets foged Sr. Hans Bonnix og følgende 8 «æd Sorne laug Rættis Mænd af Holts Prestegield Nafnl. Poul Gunsteensen torp, Ole Stiansen langen, Hans Pedersen Hanto, Aasel Olsen Jorkiend, Biørn Ellechsen Jorkield, Hendrich Jerulsen quastae, Stian Ellefsen langan,

Stian Jerulsen torp». Eksaminasjonen av «bemelte Galjotes folch» ble holdt «udj Kedel sund angaaende nogen schade dennem formedens Lodtzens effter Ladenhed schal vere paa kommen». Losen var «Peder

Olsen bærøen hvilchen fri villigen comparerede, da frem Stillede bemelte Leutenant sine under fahrende Schibs folch, Stüermanden Marche Mortens boende udj Friderichstaad, boes Manden Jacob Petersen fra

Rotterdam og forstaaer de dansche sprog. Temmer Manden Gabriel Dobrich fra Dansig forstaaer de dansche, Joen Petersen Swart boende i

Frederichshald. Halvor Jensen boende ved Frederichstaad. Christian Schavenius fra Frederichstaad som samptlig Ehndregtelig bekiennde, at de den 11 January effter middag Klochen half ko (?) fire, Næst afvigte kom under vallen uden for Oxe fiorden, som lodsen forteltede, da kom. lodtzen Peder Olsen berøen med en Mand en dreng og en Pige som af leutnanten blev tilspurt om hand saa kans lodtze hannem ind i aften

hertil lodzen svarede at hand kunde lodze hannem ind om det var om natten Klochen 12. Hvorpaa skiperen og lodzen blev acorderet om 5 Rd. og 2 potter brændevin og yder mere lovede hannem en halv Dahler at bringe hannem i en Lychelig Havn Hvor paa de med en Østen til Norden vin Mers Seils kuling gick lige af landet effter lodtzens order. Hvor med de saa leedes gick ind til ungefehr en half miel fra landet saa befahlede

lodzen at opbrasze Hvor paa blev opbraszet og Kluv fochen ned taget da Lodzen begiere at op stiche en lanterne hvor paa blev sat lüs i landternen, derpaa sagde lodzen at hand ville lade hale boden op, da boden kom paa siden, sagde lodtzen til folchene i boden nu schal i fare i land og forfare om i kand kiene schierene igien, dertil den Eldste mand i boden svarede ieg er icke saa vel kiend som Du det er bedre at Du gaar i boden og lad mig gaa over da sagde lodtzen schipper i maa la gaa en Mand af eders folch i hans sted som kand være med os.

Da fohr lodtzen ifra borde. Hvor paa blev ophengt en lanterne under bogs bredet formedelst at lodtzen kunde hitte til Galjoten igien, da nu lodtzen ungefehr hafde været borte en halv times tied kom hand igien i maa

gaa over staae og see at i kand komme fra vallen. Hvorpaa Schiperen raabte kom an Manne lader os giøre voris beste at gaae over staae og om en schiønt de anvendede ald flid at komme over staae saa kunde det

da icke schee formedelst Galjoten havde ingen fart, da raabte lotzen vil hun ick over staae da sagde schiperen strüg Mesanen neer og hael Roret til lovart, vil hun over staae saa schal hun gaa for de vin om, saa de motte nødvendig koe vende for at faa schibromet i fart, da de nu

stod udj deres meste arbeide og Skiperen udj fuld Comando gick lodtzen agter ved Messen vantet udj sin bod. Da raabte schiperen bliv her for Guds helige Navns schyld hvad i begierer Det vil ieg give eder, der paa

lodtzen saaledis svarede effter de tvende matroser Jon Petersen og Halvor Jensens til staaelse at hand svarede ieg kand iche blive lenger hos ier giør ieres beste og hol bie de vin, og med det samme gick hand fra borde, saa snart, bekiende alle folchene at de havde saet seiglene digt bi de vin rabbte een af matroserne Christian schavenius her er brenning til lovart forud. Da seiglede de deris koes syd vest og syd vest til syden digt bi de vin, Hvor for folchene sprang foran og bachede top seiglet

paa det de icke schulle løve paa en stor klipe der laa mit for dem daa de nu igien hafde sat seiglene til i meening at gaae i mellem schierene eller klipperne scharp bie de vin men som det var u mueligt at komme for over thi kastede brenningen af de andre schier Galjoten paa it stort schier saa det med siden støtte om trent en halv time, midlertid Galjoten saaledis støtte var samplige schibsfolchene udj arbeide at faa deris jolle udsat for livet der med at berge, men nepe havde faaet jollen paa

siden i tackelet da blev tacklerne uklare Hvor paa boesmanden og Timmermanden hver med sin øx i haanden Sprang i baaden for at afhuge tacklerne og da de vare af huggene kantet baaden om i brenningen saa

bemelte tvende mænd baasmand og timmer mand faldt under jolden i vandet, hvor paa schiperen og en af folchene dennem ved taues udkastelse finge bergede derpaa var de betenchte at berge deris liv hvorfore

de paa nye arbeidede med den støre schibsbaad at faa ud sat men med det samme de vare i arbeidet, drev schibrommet af schieret da de nu saaledis var dreven it støcke finge de baaden over bord gick vi for at frelse livet ved schibet i land, og om morgenen tillig effter at de hafde maaet holdet schauven om Natten udj stoer sne fog forføyede os til schibet som fantis i Gierdahlen ind dreven og laa fast paa grunden med 5 eller 6 fod van inde, der paa Leutnanten Engelbret Erichsen var begierende at bemelte hans schibsfolches fore staaende bekiendelse med da maatte bekrefte alt saa blev bemelte schibsfolch frem kaldet og alt fore staaende for dennem lydelig oplæst, og samme, effter Eden for dennem af lov bogen blev oblæst, og ad varet at have deris Salighed udi agt, deris Corporlig æd aflagde.

Hvor effter Leutnanten it vel forseiglet tingsvidne mod betahling var begierende paa det hand for sin Respective Reder kunde bevisze aarsagen til den malør hand med schib og gods har mot veret under given hvilcket Retten hannem icke til Sandheds oplysning har kundet negte — — ».

Mer melder ikke tingboken om denne affæren, og vi vet ikke om det ble reist tiltale mot Peder Olsen. Der gikk jo heller ikke noe menneskeliv tapt denne gangen, som det har skjedd så tidt på den farlige Flostakysten.