Søren Brinck

Also see http://da.wikipedia.org/wiki/S%C3%B8ren_Brinck

Brinck, Søren, 1668-1743, Officer, fødtes i Slagelse 14. Jan. 1668 og skal have været Søskendebarn til ovennævnte Iver Brinck. Hans Fader, Andreas B., havde som afskediget Officer taget Bopæl i Slagelse, hvor han døde 1682, faa Dage efter sin Hustru Gertrud. Den 14aarige, forældreløse B. tog Tjeneste som simpel Rytter i 1. sjællandske Kyrasserregiment og oplærtes fra Grunden af i alt, hvad der kunde tjene en Kavallerist til Nytte, saaledes ogsaa Sadelmagerhaandværket. 1684 blev han Korporal, og 1689 sendtes han med de danske Hjælpetropper til Irland, deltog i Kampene ved Drogheda og Aghrim, hvorefter han 1691 blev Vagtmester, og siden, i Flandern, ved Steenkerke og Kortrijk. 1701 drog han atter i Felten med de til Brabant bestemte danske Tropper, som under Prins Eugen af Savoyen og Hertugen af Marlborough delte Æren for disses berømte Sejre, og deltog selv med Hæder i samtlige Hovedslag, ved Höchstedt, Ramillies, hvor de danske især udmærkede sig, Oudenarde og Malplaquet, hvor han blev saaret og Hesten skudt under ham. I samme Felttog falder B.s Hovedbedrift. Da Prins Frederik af Hessen-Kassel, der tjente i de allieredes Hær, med faa Husarer havde vovet sig langt ind blandt de franske Fortropper, blev han haardt angrebet af en overlegen Afdeling. B. rykkede ham uden at agte paa egen Fare øjeblikkelig til Undsætning og bragte ham frelst tilbage med sig til Lejren, rigtignok med et Tab af 11 af sine 14 Mand og selv haardt saaret af 7 Rendekugler i sit ene Laar. At B. ved denne Lejlighed reddede Prinsens Liv, skal denne senere som Konge af Sverige ved flere Lejligheder med megen Anerkjendelse have ytret til den danske Gesandt i Stockholm. Den Saarede B., om hvis Liv der ikke var meget Haab, toges i Pleje af Skarpretteren i en lille fransk By, kom sig først efter 3 Fjerdingaars Forløb og siges efter den Tid i flere Slag at have medført en Krykke paa Hesten. 1712 var han med i Slaget ved Gadebusch, men levede siden under fredelige Forhold i Fredericia. Uagtet B.s Mod og militære Dygtighed efter mange Prøver vare selv hans øverste foresatte vel bekjendte, varede det længe, inden han naaede ind i Officersstanden, da han først blev Lieutenant 1706. Kun 4 Aar efter blev han imidlertid Ritmester, 1718 Major, 1728 Oberstlieutenant. Da han 1734 efter Ansøgning erholdt Afsked, fik han Udnævnelse til Oberst. -- 1726 ægtede han Anna Marie f. Fessler (f. 1694 d. 1782), Enke efter Raadmand i Fredericia Henrich Richter, og 11. Jan. 1743 afgik han ved Døden.

Kgl. Bibl., Kallske Manuskr. Nr. 131-34, fol. Malling, Store og gode Handlinger.