Søren Sørensen Lauritzen

Søren Sørensen Lauritzen er født og døbt 2(0?) marts 1790 i Sct. Gertuds Kirke – se Korsør Sankt Povl kirkebog 1753-1833 opslag 66/286 nr. 17 på www.sa.dk

Forældre: Købmand Marcus Lauritzen og hustru Johanne Marie Sørensen, Kongegården.

Båren af købmand Poul Bergs Kiæreste og Jomfru Johanne Aariis gik hos. Testes (vidner) Købmændene Arraboe, Brown og Melhoff.

Ved folketællingen 1801 var Søren Sørensen Lauritzen i lære hos købmand Vincents Hansen i Algade -

Borgerskab som købmand i Korsør 2.5.1826.

1837 ejer af jagten ”Havfruen” sammen med købmand Hans Rasmusen den ældre.

Svensk konsul.

Fuglekonge 18.7.1844 – se sølvskjold http://www.fugleskydning.dk/80/

Viet 15.11.1831 Petrine Henrikke Lange. Hun er født i Odense og bliver efter Søren Sørensen Lauritzen død gift med værtshusholder Carl Frederik Humle – http://www.danishfamilysearch.dk/cid8952931 her i folketællingen 1860 nævnes 4 børn bl.a. Mathilde Charlotte Amalie og Tekla Maria Lauritzen samt Robert Waldemar Emil Lauritzen med Søren Sørensen Lauritzen. Måske kommer/stammer navnet Theclus/Techlus fra Mathildes søster Tekla Maria og Robert fra broderen Robert Waldemar Emil.

Folketælling 1834 - http://www.danishfamilysearch.dk/cid3267639

Død 13.9.1857 af Kolera – epidemi i Korsør

Sørens Fader. Marcus Lauritzen – født ca. 1737 i Skanderborg.

Borgerskab som købmand i Korsør 1771.

Boede ifølge folketællingen 1787 i Kongegården i Algade.

Død 11.8.1795.

Se Fortid og Nutid, 1993, side 177-264 og ”Korsør Havn og Søfarts historie 1790-1939, side 42-45. Bøgerne kan lånes via dit bibliotek.

(Medical) Søren Sørensen Lauritzen døde af Kolera Kolera er en smitsom mavetarmsygdom , som inden for få dage kan give voldsom diarré , hvor man kan miste op mod 24 liter væske i døgnet. Sygdommen er et resultat af smitte med bakterien «i»vibrio cholera «/i» der er en vandbåren bakterie . Denne bakterie inficerer cellerne i tarmvæggen hvad der resulterer i at disse udskiller væske og elektrolytter . Eneste behandling er at give rigeligt med væske iblandet salt og sukker . På trods af denne nemme behandling dør der ca. 120.000 om året af kolera. Koleraepidemier forekommer hyppigst i Indien og Sydamerika , og i områder med dårlig sanitering . Den tredje og sidste koleraepidemi i Europa varer fra 1848 til 1861 . Kolera optræder første gang i Danmark i 1848 på Dragør hvor ganske få bliver smittet, og der er således ikke tale om en epidemi . Den første større epidemi udbryder i 1850 i Bandholm på Lolland , hvor Peter Ludvig Panum har ansvaret for at holde epidemien nede. Der bliver konstateret 28 tilfælde af kolera, hvor 15 dør. Som følge af dårlige hygiejniske forhold brød der således en koleraepidemi ud i København i 1853 og kostede ca. 5000 menneskeliv.

Kolera, tyfus og den spanske syge i Korsør. Erindringen om disse ulykkelige, fattige, til døden indviede syge, som vi så ofte så henligge ene og forladte i snævre og mørke stuer, og hvem vi med vor bedste vilje ikke kunne skaffe den hjælp, de bønligt anholdt om, så hurtigt som de behøvede den, hører for mig til de skrækkeligste minder fra denne ulykkesperiode.«/i» Erik Holst, der giver ovenstående personlige erindring, var en af de 5 læger, der virkede under koleraepidemien i Korsør i 1857. Der var desuden 20 sygevogtere ved hospitalet, der var indrettet til lejligheden i den nye realskole, 4 sygevogtere til private hjem, 3 vaskekoner og 14 portører, der transporterede syge til hospitalet og lig til lighuset samt rengjorde de angrebne hjem. Herfra var de, der var i stand til det, mange steder flygtet uden hensyn til syge og døde pårørende. Kolera, der er en heftigt forløbende tarminfektion, skyldes en bakterie, der spredes ved dårlig hygiejne. I Europa har den optrådt siden første tredjedel af 1800-tallet. Sidste gang, der var koleraepidemi i Danmark var 1857, hvor Korsør blev så hårdt ramt. Den store koleraepidemi i 1853 gik derimod uden om Korsør. I 1857 var der kolera i Glückstadt, og efterretninger herom medførte forholdsregler i Korsør. Indkomne skibe blev undersøgt, og der blev indrettet receptionslokale i toldvagthuset på Fæstningspynten. Alligevel kom koleraen til Korsør med hjemsendte soldater fra Glückstadt. Det første tilfælde, hvor smittekilden i øvrigt ikke kunne bestemmes, indtraf 19.8, epidemien kulminerede 12.9. og var ovre i begyndelsen af oktober. 14.9. nåede den til Tårnborg sogn, hvor den varede til 13.10. Her ramtes Svenstrup, Frølunde, Halseby og Hulby. I et hus i Vemmelev nær Hulby var to angrebne. Der var indrettet kolerahospital i Tårnborg sogn. I Korsør blev 294 eller 13 % af befolkningen angrebet. Af disse døde 201 eller 70 %, det normale i en koleraepidemi var ca. 50 %. I Korsørs omegn var 42 angrebet, hvoraf 27 døde. Koleraen ramte først og fremmest den fattigste del af befolkningen. Daglejer-, håndværker- og sømandsfamilier havde flest syge. Den ramte markant hårdest i fattigkvarterer som Fiskergade og Baggade. Her var henholdsvis 21 % og 17 % angrebne mod 8 % i Algade. Af de syge under 5 år og over 60 år døde stort set alle. Der blev udstedt en række bekendtgørelser for at mindske svineriet i byen og forhindre smitte. Kilde. Person ID I1538 Petersen & Knudsen slægterne