Søren Winkel

Dansk Biografisk Leksikon

Søren Winkel, 20.8.1841-15.2.1921, ingeniør. Født i Dybvad ved Sæby, død i Hillerød, begravet sst. W. tog polyteknisk adgangseksamen 1859 og blev 1865 cand.polyt. i ingeniørfaget. Efter eksamen fik han beskæftigelse, først hos entreprenør Louis Carlé ved projekteringen af en udvidelse af Helsingørs havn nord for Kronborg og senere ved vandværksarbejder i Helsingør. Sommeren 1866 fik han ansættelse som ingeniørassistent ved kryolitbruddet ved Ivigtut i Grønland og opholdt sig her lidt over et år. 1868 blev han ingeniørassistent ved kontrollen med bygningen af den sydsjællandske jernbane. 1871 engageredes han af entreprenør Laurits Petersen som ingeniør ved bygningen af Falsterbanen og Roskilde-Kalundborgbanen. 1876 kom han til entreprenør Waetzold der havde bygningen af Silkeborg-Herning banen i entreprise. I denne stilling begyndte W. selv at være deltager i entrepriser, og fra 1878 var han entreprenør for jernbane- og havneanlæg. Han har i de følgende 40 år, både alene og sammen med andre udført en række store arbejder. 1880-84 deltog han i bygningen af Ringe-Fåborg, Odense-Bogense og Tommerup-Assens banerne og i de følgende år i bygningen af Frederikshavns nye havn, dampfærgehavnen i Korsør, Sølvgades sporvej i Kbh., Skagensbanen, Vejle-Give banen og en række andre jernbaneanlæg. Ofte arbejdede han sammen med ingeniør Jacob Gluud, entreprenør P. Madsen, Frits Johannsen og William Werner, og sammen med disse byggede han 1891-94 søndre frihavnsbassin og 1895–98 dele af Kbh.s nye godsbaneanlæg. I de følgende år byggede han sammen med Werner og Madsen Præstø-Næstved banen, en del af Kbh.s godsbaneanlæg og 1904-06 Kbh.-Slangerup banen. Fra 1910 byggede han, sammen med Werner, forskellige nordfynske baneanlæg, 1913-15 en del af boulevardbanen i Kbh. og 1915-16 Hornbæk-Gilleleje banen. 1890-1901 havde han driften af Skagensbanen, i hvis tilblivelse han havde en vigtig andel, i entreprise – fra 1901 var han medlem af banens bestyrelse. Det fortjener at fremhæves at W. gennemførte anlægget af Skagensbanen med en langt billigere byggemåde end sædvanlig, en byggemåde der senere er anvendt i en række andre tilfælde. 1900 blev han ejer af fødegården Dybvad som han drev mest fra sin bopæl i Hillerød men omfattede med levende interesse og jævnlig besøgte. 1895-1905 var W. medlem af Jyske samvirkende landboforeningers trafikudvalg. 1898-1916 var han medlem af bestyrelsen for Danske privatbaners pensions- og enkekasse af 1898 og for Danske privatbaners gensidige ulykkesforsikring. Fra stiftelsen 1898 var han medlem af bestyrelsen for A/S De forenede nordjyske teglværker. 1914-17 var han medlem af direktionen for Fjerritslev-Nørre-Sundby-Frederikshavnbanen. 1900 var han, sammen med S. M. Andersen, vejledende ingeniør ved bedømmelsen af konkurrenceprojekterne vedrørende ordningen af Kbh.s banegårdsforhold. 1901-10 var han medlem af bestyrelsen for Dansk ingeniørforening hvor han fra 1907 var næstformand og hvor han i kraft af sin indsigt og erfaring betød meget, ikke mindst for voldgiftskommissionerne. W.s hele personlighed, hans retsindighed i alt og hans samvittighedsfulde arbejde skabte stor anseelse om ham, og for entreprenørstanden har han betydet meget. 1920 blev han æresmedlem af Entreprenørforeningen. Familie Forældre: godsejer, cand.jur. Adolph Nicolai W. (1809-85) og Oline Hansine Roulund (1824-1900). Gift 10.9.1872 i Næstelsø med Marie Elisabeth Kabell, født 21.3.1843 i Århus, død 19.3.1921 i Kbh., d. af adjunkt, senere sognepræst i Næstelsø og Mogenstrup Petrus K. (1811-99) og Christiane Kirstine Henriette Brinck-Seidelin (1815-99). – Bror til J. H. W. og R. W. W. Udnævnelser R. 1890. Ikonografi Afbildet på P. S. Krøyers mal. Industriens mænd, 1903-04 (Fr.borg). Mal. af Olga Seeberg, 1917. Bibliografi Ingeniøren XXVII, 1918 461. C. J. R. Kuhlmann sst. XXX, 1921 127f. Berl.tid. 16.2.1921. Nationaltid. aften s.d. Georg Nørregaard: Entreprenørforen. 1892-1942, 1942. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.