Ulrica Augusta von Speckhahn, til Højriis Slot og Dueholm Kloster

Wikipeida: https://da.wikipedia.org/wiki/H%C3%B8jriis: 1723-1755 til Højriis

Ljørslev

Klingenbergs Kapel. Skibets Vestende blev 1726 ved en Mur afskilret til et anseligt Gravkapel for Ejeren af Højris, Poul v. Klingenberg og Hustru. 1932 blev Skillemuren nedbrudt og Pulpituret rykket tilbage til Skibets Vestvæg, saa at kun Pladsen derunder blev bibeholdt som Gravkapel. I Indgangen sidder nu som før en Fløjdør (Fig. 3) med afrundet Rammeprofil og svungne Jernhængsler. I dens øvre Felter Klingenberg-Speckhans Vaaben omgivet af Akantusranker i gennembrudt Arbejde uden Snitværk, men med oprindelig Staffering (sml. Blistrup S. 882). I de nedre Felter er der malet tilsvarende Spejlmonogrammer i Bladkranse og »Anno 1726«. Rammeværket er nymalet. Det til Kapellet hørende Epitaf, der 1892 henlaa paa et Loft paa Højris, men nu er ophængt i Skibet, er snedkret, men svarer nøje til Sandstensepitafiet i Nors (S. 256) over Oberstløjtnant Thomas Thomsen, død 1749, hvorefter det sikkert er kopieret. Snedkeren har dog ikke været fortrolig med Stenhuggerens Rocailler og har holdt sig til mere gammeldags Ornamenter. Mellem Skrifttavlens og Storgesimsens Buer ses Klingenbergs og Speckhans Vaabener. Mens Rammeværket staar med renset Træ, har Skrifttavlen hvidmalet Kursiv. »Holl dig lidet op ved den(n)e Graf«, som »giemmer een Haandfuld Aske af deris Legemer, hvis Siæle ere allerede i Guds Haand«, »dend af sin Fødsel saa høyedel og velbaaren, i sin Stand saa høy og berømmelig, i sin Omgiengelse mod alle saa livsalig, i sin Dyd saa uforlignelig, i sin Død saa priselige Herre, sal. Poul von Klingenberg, hans kgl. Maytz. Justitz, Estatz og Conferentz Raad, Herre til Høyerins[!], Dueholm, Lund og Blistrup«, hvis Lys af højædel Blod antændtes 3. Aug. 1659 paa Hanero Gaard i Holstein og udsluktes paa Høyeriis 3. April 1723. Æremindet er opsat af Enken, Fru Ulricha Augusta von Speckhan, født 4. Aug. 1677, »hvis Liv var een levende Dyds Samling og een Sammelplads af Naturens og Naadens Gaver ... I nøgne Tænder(!), hun saa ofte har klædet, I tomme Hænder, hun saa ofte fyldet, I hungrige, hun saa ofte har mættet ... I ere levende Vidner« etc. Død 3. Jan. 1758 og nedsat hos sin salige Herre i »dette Mausoleo«. I det nu reducerede Kapel staar to ensartede, barokke Sarkofager (Fig. 8) af Sandsten. Kisterne, som spidser mod Fodenden, hviler paa liggende Løver. De svungne Kistesider er rigt skulpterede; paa Kortsiderne er der Symboler omgivet af Tæppedraperier, paa begge Hovedender Blomst og »sic vita humana « (»saaledes er det menneskelige Liv«), paa Fodenderne Frugt og »gloriosa resurrectio« (»en ærefuld Opstandelse«). Paa Langsiderne ses Vaabenkartoucher flankeret af siddende, sørgende Engle og Blomsterguirlander, der er knyttet til Hjørnernes Englehoveder. Ovenpaa Laagene ligger et stort Krucifiks over Golgathaklippe, i højt Relief, og paa deres karnissvungne Sider er der fire svære Barokkartoucher, hvortil der paa Langsiderne slutter sig flad Baandakantus. Kun Kortsiderne har Indskrifter med fordybede Versaler: »Paul de Klingenberg dominus in Høyris, Blidstrup, regis Daniæ consiliarius conferentiæ status justitiæ, requiescat in pace. 1724« (»P. von K., Herre til H. og B., kgl. 894 MORSØ SØNDER-HERRED Maj. Konferens-, Etats- og Justitsraad hvile i Fred«) og »Ulrica Augusta de Klingenberg, nata de Speckhahn, requiescat in pace 1757«. Stenen er sort- og hvidmalet. Tidligere (1863) rummede Kapellet ogsaa en simpel Trækiste, som sagdes at gemme Støvet af en trofast Ven og Tjener (Synsprotokol), muligvis den paa Gravsten Nr. 1 nævnte Myg14.