Villads Nielsen Holstebro

• 5. 1629 (23?). Villads Nielsen* af Holstebro-M., f. 23/10 el. 21/10 07; St. Holstebro 27; Pr. 16/10 36 el. 31; 1 ~ Karen Nielsdtr.; 2 ~ 57 Mette Christophersdtr. Helsing af Holbæk-U., f. 37, † 16; 11 B.; see Etm.; [%E2%80%A0 24/4 1681; da han skal have været Præst i 56 Aar, er han maaskee bleven adjungeret Sp. 23 og virkelig 29; hans udførlige Forklaringer af Catechismens Parter i 6 særskilte Bøger hørte til de meest afholdte danske Opbyggelsesskrifter i det 17de Aarhundrede (H. d. Khist 1/387); gav (5/4 52) 200 Rdlr. til fattige Disciple i Aarh. Sk.; W. 2/121 og 3/564; N. 429; Eptph. i Kastbjerg K.; Pg. br. 75].

http://wiberg-net.dk/1234-Udbyneder.htm#VilladsNielsen

Nielsen, Villads, 1607-81, Præst, var født 21. (ell. 23.) Okt. 1607 i Holstebro og Søn af Præsten Niels Villadsen (f 1628).

Han blev Student 1627, 1629 Sognepræst i Udbyneder og Kastbjærg i Aarhus Stift og 1646 Provst i Gjerlev Herred.

Hans korte Studietid faldt paa et Tidspunkt, da der var et stærkt Røre paa det kirkelige Omraade, nærmest i den saakaldte Weigelske og Arndske Retning, og da den lærde og fromme Holger Rosenkrantz endnu øvede en betydningsfuld Indflydelse paa den religiøse Udvikling. Hvorledes V. N. er bleven ført ind i denne Bevægelse, vides ikke, men sikkert er det, at han i sin Præstegjerning kjendelig er paavirket af den.

Da han i en meget ung Alder, maaske modstræbende, indtraadte i gejstlig Virksomhed, blev han greben af stærke religiøse Anfægtelser. Han frygtede for, at han skulde blive den lade Tjener, der forvaltede sit Pund slet; men igjennem vedholdende Bibellæsning vandt han efterhaanden sin Ligevægt tilbage, og som praktisk Bibeltheolog øvede han derefter i over 50 Aar en mærkelig Sjælesørgervirksomhed, støttet af adelsslægterne Krag og Lykke, der ejede Sædegaardene Trudsholm og Overgaard i hans Sogne.

Men desuden udfoldede han en meget omfattende Forfattervirksomhed. Hans 12 Skrifter nævnes næst efter Jersins som de mest søgte danske Andagtsbøger i det 17. Aarhundrede. Flere af de første Udgaver synes nu tabte. Dette gjælder saaledes om det første i Rækken: «Dagens og Lysets Børn», en Opmuntring og Vejledning til at vandre som Lysets Børn, som han uddelte iblandt sine Sognebørn. Han udgav det igjen 1679 under Titel: «Kjærligheds Maaltids Gjæsteret» og betegner det da som sin Svanesang til sine Menigheder. Imellem, disse 2 Udgaver ligge hans øvrige Skrifter, hvoriblandt 6, der indeholde fortrinlige Forklaringer til de enkelte Dele af Luthers lille Katekismus. Af disse maa især fremhæves «Catechismi Postebud og Brevdragere», en Forklaring af Hustavlen. En samlet Udgave af de betydeligste af disse Skrifter udkom 1681-94 og 1704.

V. N. døde 24. April 1681. Han ægtede 1. Karen Nielsdatter (d. o. 1654), 2. (1657) Mette Christoffersdatter Helsing (d. 1716). V. N. blev begravet i Udbyneder Kirke, hvor en Sten senere blev lagt over Graven. Nogle uklare Udtryk i Indskriften sigte til et Epitafium, hans Enke vilde opsætte over ham i Kirken. Da Kirkeejeren nedlagde Forbud derimod, blev det derfor opsat i Kastbjærg Kirke, hvor det endnu findes, men hvor han altsaa ikke er begravet.

Helveg, Den danske Kirkes Hist. eft. Reform. I, 387. Hofman, Fundationer II, 91 ff. Pontoppidan, Marmora Dan. II, 160.

S. M. Gjellerup.

http://runeberg.org/dbl/12/0292.html

• Den store danske:

Villads Nielsen, 21.(23).10.1607-24.4.1681, præst. Født i Holstebro, død i Udbyneder, begravet i kirken sst. N. blev student 1627 og allerede 1629 sognepræst i Udbyneder og Kastbjerg i Århus stift hvor han blev til sin død. Fra 1646 var han tillige provst i Gerlev herred. N.s studieår og første præstetid var præget af den såkaldte bodsfromhedsretning der repræsenteret af mænd som H. P. Resen og Holger Rosenkrantz (1574-1642), J. D. Jersin og Jesper Brochmand (1585-1652) manede til religiøs selvbesindelse og alvorlig forbedring af det moralske liv. Denne retning påvirkede N. kendeligt både i hans sjælesørgergerning, bl.a. over for familierne Krag, Høg og Arenstorff, og i hans omfattende opbyggelige forfatterskab. I en række skrifter (udgivet 1651-82, 3. samlede udgave 1704) udlagde han bl.a. betydningen af trosartiklerne, sakramenterne, de ti bud og hustavlen. N.s Dyde- oc Lyde-Bog, Nøgelen til Guds Hierte, Himmerigis Barne-Moder, Kierlighedens Maaltid, Kierligheds Maaltids Gieste-Ræt o.a. var yndet læsning i datiden og genfindes atter og atter i samtidige (og lidt senere) bogoptegnelser. N. var på ingen måde original i sin tankegang, men som flere andre opbyggelses-forfattere af lignende art evnede han at give udtryk for tidens yndlingstanker i en letforståelig, tiltalende form. Skønt hans fremstilling ofte har karakter af et konglomerat af skriftsteder, formår han dog jævnlig at lægge en personlig farve over sin knappe, kernefulde stil der ikke sjældent oplives af fyndord og bogstavrim. I en stor del af N.s forfatterskab lyder der vækkelsestoner til det syndefulde folk og den slumrende kristenhed, og flere steder taler han indtrængende om det ansvar der er forbundet med præstegerningen. Som han selv følte byrden af sit kald kunne han ikke trættes af at formane sine medbrødre til at arbejde i frygt og bæven for de sjæle de skulle gøre regnskab for.

Familie

Forældre: sognepræst Niels Villadsen (død 1628). Gift 1. gang med Karen Nielsdatter. Gift 2. gang med Mette Christophersdatter Helsing, født 1637, død 1716, d. af sognepræst i Holbæk og Udby Christopher H. (død 1683).

Ikonografi

Posthumt stik. – Epitafium (Kastbjerg k., Gerlev hrd.).

Bibliografi

Poul Poulson: Catalogus sive recensio pastorum nomarchiarum dioceseos Aarhusiensis, 1727 12. Erik Pontoppidan: Marmora Danica II, 1741 159f. Hans de Hofman: Fundationer II, 1756 91-93. Richard Petersen: Thomas Kingo og hans samtid, 1887 112-14. Jørgen Lundbye: Kirkekampen i Danm. 1730-46, 1947 13f.