Is your surname Falck?

Research the Falck family

Share your family tree and photos with the people you know and love

  • Build your family tree online
  • Share photos and videos
  • Smart Matching™ technology
  • Free!

Wilhelm Falck

Birthdate:
Death: May 05, 1759 (61-62)
Pinneberg, Holstein, Deutschland(HRR)
Immediate Family:

Son of Jacob Rasmussen Falck and Ingeborg Willumsdatter Dop
Husband of Anna Margrethe Olsdatter
Father of Ingeborg Wilhelmsdatter Falck; Jacob Falck; Ole Falch, I; Christian Falck; Sogneprest Wilhelm Andreas Falck and 4 others
Brother of Ole Jacobsen Falck
Half brother of Christian Berg

Occupation: Major; Krigsråd
Managed by: Private User
Last Updated:

About Wilhelm Falck

WILHELM FALCK

1697-1759

REGIMENTSKVARTERMESTER, Krigraad

Wilhelm Falck er født 1697. Om hans første Ungdom vides ikke noget, men hans senere Dygtighed i Regning tyder paa, at han har nydt en god Skoleundervisning.

1725 blev Regimentskvarterrnester Lars Falster ved det søndenfjeldske Infanteriregiment greben i Underslæb i Regimentskassen.  Han blev arresteret og Vilhelm Falck konstitueret i hans Sted. Retssagen trak imidlertid ud, og i 1728 søgte Regimentschefen Kongen om, at Falck maatte faa Successionsret efter Lars Falster paa Betingelse af, at han deponerede den sædvanlige Kaution. Han havde i de fire Aar, han havde fungeret, vist sig capabel og habil til Stillingen. Kongen tilstod det.

Da Lars. Falster omsider fik sin Dom, og blev sat paa Bremerholm, fik Falck fast Ansættelse den 15. November 1729. Hans Fader og hans Broder Ole tegnede den forlangte Kaution paa ialt 800 Rdl. ~

Begimentet laa i Frederiksstad og i Oslo. Dets Chef var Oberst F. O. Rappe og Oberst Rømeling dets Næstkommanderende. Falcks Garnison var Oslo.

Som Begimentskvartermester havde han Officersrang, og hans Virksomhed var Begimentets Regnskabsføring og Indkvartering. Ved Paapasselighed og Dygtighed vandt han snart saa megen Anseelse, at hans Chef i 1731 skrev om ham, at han kunde regnes blandt de bedste i Regning og “Bogholderi i Norge.

I 1740 faar vi en fyldigere Bedømmelse af ham. Der skrives da, at han er maadelig af Statur og Exterieur, er skikkelig i Opførsel og Levemaade, af godt Begreb, er rigtig og flittig i sin Charge, forretter den nuhavende Charge vel og kunde forestaa højere Embeder. Han havde ingen videnskabelige Interesser, men skrev og regnede godt.

Den 12. Juni 1733 fik han Karakter som Krigsraad og den 14. Aug. 1739 Rang med Major. *Den 15. September 1728 blev han gift (efter Kongebrev) i Vor Frelsers Kirke i Oslo med Anne Margrethe Olufsdatter, Datter af Borgmester Oluf Christensen og Hustru Marie Jensdatter, døbt i Oslo den 27. Jan. 1703. Hun døde den 24. Aug. 1742 i Oslo (begr. 29-. Aug), og den paafølgende Maaned søgte og fik Wilhelm Falck Tilladelse til at sidde i uskiftet Bo efter sin Kone med sine 7 umyndige Børn. Naar han senere fik til Sinds at skifte med dem, tillodes det ham, at det da maatte ske ved Samfrænder.

Vilhelm Falck var en anset Mand. Stadig anvendtes han af den danske Regering som Kommisær i Forligs- og Skiftesager, for Eks. den 14. Marts 1749 sammen med Generalauditør Lorents Fleischer som Skiftekommisær efter forrige Stadsmajor i Oslo, afgangne Anthon Müller, og den 20. Aug. 1756 sammen med nævnte Generalauditør som Kommissærer at handle i en Tvistighed mellem Regimentskvartermester Balthasar Garben paa Kammerherre, Generalmajor Wedel-Jarlsbergs Vegne 'og Kaptajn Jacob Kræfting m. fl. paa afdøde Krigsraad og Regimentskvartermester Kræftings Vegne. Inde i Oslo ejede han en Gaard i Kongens Gade (Bygrundsnummer 318), hvor der var fire Kakkelovne. Allerede dette giver et Indtryk af Velstand, og lader man Auktionsprotokollen aabne os et lille Kik ind Krigsraadens Stuer, forstaar man, at han virkelig var en Mand af Stand' »og Fornemhed. Der er imidlertid ikke Plads her til at nævne alt hans tunge Sølvtøj og alle hans svære Møbler. Vi nøjes med et hastigt Blik ind i et Par af Stuerne. I Storstuen fandtes saaledes 12 gyldenlæders Stole og to ditto Lænestole, 1 firkantet Egebord, 1 Dragkiste, 1 malet Skab paa Fod og med to Døre, et Speil med Glasramme (venetiansk). I Dagligstuen fandtes bl.and. 4 Skilderier (Slægtsbilleder?), som Sønnen Jacob sikrede sig paa Auktionen. I Soveværelset stod en grønmalet Himmelseng med grønt markiseret Omhæng. Af Sølvtøj nævnes for Eks. 1 Thekedel med Lampe paa 85 Lod, en Kaffekande, 58 Lod, Thekande med Fad, 28 Lod, 1 Bakke, 36 Lod, 1 Mælkekande, .31 Lod 0. s. v. I al Fald i 1733 holdtes mindst to Tjenestepiger.

Selve Ejendommen solgtes paa Auktionen for 112-I Rdl. Ude i Aggers Sogn ejede Falck endvidere en mindre Lystejendom, 'Gaarden Munkerud, med 4 Heste, 12 Køer og 12 Geder og Faar. Ogsaa denne var vel møbleret, men Sølvtøjet er her erstattet med store Mængder af Tin-, Kobber- og Messingtøj, saaledes som Skikken var paa Landet. Ejendommen var vurderet til 1000 Rdl.

Det var hans Ønske paa sine gamle Dage at kunne trække sig tilbage hertil. Dette Ønske fik han imidlertid ikke opfyldt. Under de urolige Forhold i Europa besluttede Regeringen at samle ~et større Korps i Holsten. Det søndenfjeldske Regiment blev bl.and. beordret herned, og den 5. Maj 1759 døde Falck i Pinneberg i Holsten i Apotheker Brauns Hus.

Den 9. Juni afholdtes Auktion hernede over hans efterladte Feltgarderobe og øvrige Sager. Foruden 2 Sæt Uniformer medførte han en russisk Pels, to Parykker, et rødt Klædesskabrak (Ridedækken) broderet med Silke foruden anden Rideudrustning, et Telt med Stænger, to smaa Pistoler, en dansk Salmebog -og det nye Testament, et Guldlommeur, Knæ- og Skospænder af Sølv, en sølvforgyldt Snustobaksdaase, en Sølvthekande, enkelte Sølvskeer og Gafler m. m.

Hele hans Skifte i Pinneberg og i Oslo var afsluttet i 1760 og gav en Underbalance paa 23 Rdl. Det var ganske vist ikke noget stort Deficit, men man forbavses unægtelig over at erfare, .at den Mand, som hele Livet havde været anset for velstaaende, nu ved sin Død i Virkeligheden var insolvent. Det synes, son1

Wilhelm Falck maa have levet over Evne. Man aner, at hans Maal har været at hæve sig og sin Familie op i Standspersonernes fornemme Kreds. Det lykkedes ham for saa vidt ogsaa, men desværre for hans Børn paa Bekostning af alt, hvad han ejede.

Efter hans Død maatte hans Børn klare sig, som de formaaede. Sønnen Frederik Otto, der ved Farens Død var Sergent ved samme Regiment som han, og som var til Stede ved Auktionen i Pinneberg, evnede kun af alle Faderens Efterladenskaber at sikre sig hans sølvforgyldte Snustobaksdaase, hans 5 Natskjorter og 6 Manchetskjorter

.

view all 12

Wilhelm Falck's Timeline

1697
1697
1729
1729
Oslo, Norway
1730
1730
Oslo, Norway
1732
1732
Oslo, Norway
1733
1733
Oslo, Norway
1734
October 24, 1734
Oslo
1736
1736
Oslo, Norway
1737
May 1737
Oslo, Norway
1738
1738
Oslo, Norway