Gerhard Christopher von Krogh, Dansk Overgeneral

Gerhard Christopher von Krogh (1785-1860) kammerherre, storkorsridder af Dannebrog og Dansk overgeneral.

Foreldre: Geheimekonferensraad Friderich Ferdinand von Krogh til Aastrup (1737-1829) og Rosina Elisabeth von Frankenburg und Proschlitz (1751-1798). Gift den 6. feb. 1813 i Christiansborg Slotskirke med Siegfride Victorine komtesse Knuth (1790-1866), datter af gehejmekonferensraad Adam Christopher greve Knuth til Lilliendal (1756-1844) og Sophie Magdalene komtesse Moltke (1765-1829).

Gift 6. feb. 1813 i Christiansborg Slotskirke med Siegfriede Victorine komtesse Knuth (1790-1866)

Børn

1. Frederich von Krogh - 28 nov. 1813 - København
2. Marie Sophie Frideriche von Krogh - 18 nov. 1815 - København
3. Adam Christopher Frederich Ferdinand von Krogh - 14 apr. 1819 - Prinsens Palæ, København
4. Siegfriede Victorine von Krogh - 12 apr. 1823 - Prinsens Palæ, København

Sønnesøn af godsejer, kammerherre og Generalløjtnant Georg Frederich von Krogh til Flahammer (1687-1768); sønnesøns søn til Oberst Georg Friderich von Krogh (1653-1721); bror af kammerherre og amtmand Godske Hans Ernst von Krogh (1778-1852); nevø af Hvid ridder af Dannebrog, kammerherre og Generallieutnant af Kavalleriet Caspar Hermann von Krogh til Oye og Mørk (1726-1802); nevø af Ridder af Elefantordenen, Storkorsridder af Dannebrog, kammerherre og Generalløytnant, Georg Frederik von Krogh (1732-1818). Fætter af godsejer og Generalmajor Sören de Fine von Krogh til Haagenvig (1725-1795).

Farfars mormors far til skuespiller Beate Karoline Bille (1976); mormors farmors far til godsejer og hofjægermester Peter Emil greve Bernstorff til Gjessinggard (1955); mormors far til godsejer, kammerherre og hofjægermester Andreas Peter greve Bernstorff-Mylius til Kattrup (1882-1949); mormors far til godsejer og nationalbankdirektør, Hans Carl Oluf lensbaron Rosenkrantz til Rosenholm (1870-1936); farmors morfar til overpræsident i København, Carl Adam Christian greve Moltke (1907-1985).

Krogh var født paa Gaarden Aastrup i Sønderjylland 10. Okt. 1785, Søn af ovennævnte Gehejmekonferensraad Frederik Ferdinand v. Krogh (d. 1829), fik ved sin formaaende Slægts og gjennem Faderens Ven General Huths Indflydelse allerede i sit 5. Aar Fændriks, i sit 10. Aar Sekondlieutenants Udnævnelse i Kronprinsens Regiment til Fods, hvor han 1801 meldte sig til virkelig Tjeneste, 1803 blev Premierlieutenant,1807 Kapitajn, giftede K. sig med Siegfride Victorine Komtesse Knuth (f. 1790 d. 1866), Datter af Gehejmekonferensraad Adam Christopher Greve Knuth til Lilliendal (f. 1756 d. 1844) og Sophie Magdalene f. Komtesse Moltke (f. 1765 d. 1829). 1814 indtraadte han, 1809 udnævnt til Kammerjunker, i Hoftjeneste som Kavaller hos Dronning Marie Sophie Frederikke, og i denne Stilling forblev K., der 1815 ved Frederik VI’s Kroning havde faaet Titel af Underfører ved Drabantkorpset og 1826 var bleven Kammerherre, indtil 1842. Han stod dog samtidig uafbrudt i Nummer ved Regimentet (1808 Kongens Regiment, 1839 Kronens Regiment, 1842 5. Linjeinfanteribataillon) og forfremmedes her 1829; til Major, 1833 til Oberstlieutenant, 1840 til Oberst. Ved Gjennemførelsen af den nye Hærordning 1842 var K., fraregnet en Antydning af, at hans økonomiske Sans kun var ringe, helt igjennem rosende omtalt af Myndighederne og fremhævet som en flink, determineret Officer, meget skikket til en højere Post, og Christian VIII stillede ham nu Valget, enten at opgive sin Hofstilling eller at udtræde af Militæretaten. Han valgte det første og blev derpaa ansat som Chef for 5. Bataillon. 1845 hædredes han med Kommandørkorset af Danebrog, og 1847 forfremmedes han til Generalmajor og erholdt som saadan Kommandoen over 1. Infanteribrigade.

Ved Krigens Udbrud i 1848 stod den 62aarige K. endnu i fuld legemlig Kraft, var vel Hærens skjønneste Soldat. Hans høje, ranke Skikkelse, fine og udtryksfulde Ansigtstræk, anstandsfulde og værdige Holdning dannede i Forening med hans aabne, frimodige og mod alle hensynsfulde Væsen et harmonisk Hele, der imponerede og fortryllede Omgivelserne. Nogen grundig Soldaterdannelse havde han, som bemærket, ikke faaet, hverken i videnskabelig Retning eller som praktisk Troppefører, men han havde et sundt og klart Omdømme, forstod med Lethed at opfatte og sætte sig ind i det væsentlige af en Sag og frygtede paa intet Punkt for at tage Ansvar. Det var derfor naturligt, at der maatte blive Tale om at vælge K. til Overanfører for Felthæren, det nørrejyske Armékorps, navnlig hvis man ikke vilde sætte en af hans faa Formænd, den ansete General Høegh-Guldberg (VI, 285), i Spidsen for Korpset. En Ordre til K. om at overtage Overbefalingen skal ogsaa være udstedt, men under den mærkelige Forvirring, der i denne Sag herskede i det nydannede Krigsministerium, atter tilbagetaget. Det skulde være en Indrømmelse, som Krigsminister Tscherning vilde gjøre Folkestemningen, der nærede Mistro til K., fordi nære Slægtninge af ham beklædte høje Stillinger i Hertugdømmerne. Som bekjendt blev Resultatet, at Oberst Hedemann (VII, 191), en af Hærens yngre Afdelingschefer, blev Overgeneral, medens K. maatte blive tilbage i Kjøbenhavn. Paa sine gjentagne, bestemt fremsatte Begjæringer om Anvendelse i Felthæren banede han sig dog Vej til denne, og i Juni Maaned blev han udnævnt til Chef for 5. Infanteribrigade. Den følgende Maaned, ved Hedemanns Afgang, blev han Overgeneral. Under Vaabenstilstanden, der indtraadte efter Konventionen i Malmø i Avg. 1848, blev i Okt. den nørrejyske Generalkommando overdraget ham med Stabskvarter i Fredericia. Hans Ophold her og Interesse for at skaffe Hæren Støttepunkter ved Lille Bælt førte til, at Befæstningsarbejder ved Fredericia, denne helt forsømte, næsten til en aaben By reducerede Fæstning, bleve paabegyndte med Iver og Kraft.

Da Felttoget i 1849 aabnedes 3. April, stod K. paa ny i Spidsen for Hæren med Oberstlieutenant Læssøe som Stabschef. Stærke Brydninger vare imidlertid tilstede mellem Overkommandoen og Krigsministeren, General Hansen (VI, 598). I Følge en af Læssøe i Febr. udarbejdet Felttogsplan skulde Hovedhæren rykke frem i Sundeved, medens Krigsministeren vilde have Hovedangrebet udført ved en Landgang i Frederiksort eller Kiel. Den franske General Fabvier, som Ministeren havde faaet indkaldt, havde en 3. Plan, hvorefter Hæren væsentlig skulde indskrænke sig til Defensiven. Efter skarpe Meningsudvexlinger gik dog Overkommandoens Tanke i Hovedsagen igjennem, men just som Hæren havde sat sig i Marche, indfandt Ministeren, ledsaget af Fabvier, sig i Hovedkvarteret og lod Udførelsen af Operationerne til Dels stille i Bero. Nye Rivninger vare da uundgaaelige, og Ministeren greb nu den Lejlighed, som den i Ekernførde Fjord lige indtraadte Katastrofe, hvori, som det senere viste sig, Overkommandoen var aldeles sagesløs, frembød, til at forlange K. og hans Stabschef fjærnede, hvilket skete 12. April.

Ved Felttogets Aabning i Sønderjylland i 1850 overtog K. for 3. Gang Overbefalingen, denne Gang med Oberst Flensborg som Stabschef. 23. Juli var Hæren efter flere Dagsmarcher i stærk Varme naaet frem 1 Mils Vej sønden for Flensborg og skulde den følgende Dag ved et koncentrisk Angreb af dens Hovedmasse, de 2 paa Mysunde- og Slesvigvejen staaende Divisioner Schleppegrell og Moltke, bryde igjennem den af General Willisen kommanderede Insurgenthær, hvis Reserver formodedes at staa mellem Langsø og Arnholt Sø, medens en mindre Styrke, Brigaden Schepelern, omgik Fjendens venstre Flanke. I sidste Øjeblik undergik denne dristige Plan dog nogen Ændring, foranlediget ved, at Hærens højeste Chefer, der om Aftenen vare samlede i Hovedkvarteret i Bilskov Kro, enstemmig udtalte, at hvis Tropperne i ét Træk skulde bringes frem til den fjendtlige Hovedstilling, vilde de være for anstrængte til at kunne gaa løs paa denne med den tilbørlige Elan. Til denne Udtalelse ansaa K. sig forpligtet at tage Hensyn, og saaledes hidførtes Indledningskampen ved Stenderup og Helligbæk. Selve Hovedkampen ved Isted 25. Juli, det største Slag i aaben Mark, der er udkæmpet i Norden, blev som bekjendt gjennemført af Afdelingerne med glimrende Bravour, ledet af K. med koldblodig Fasthed og Bestemthed. De talrige, tidlig paa Formiddagen fra forskjellige Steder indløbende Jobsposter – vanskelige at kontrollere paa Grund af en tæt over Kamppladsen hvilende Regntaage –, navnlig om Ulykken, der skulde være overgaaet Schleppegrells Division ved Stolk, foranledigede vel, at man ved Tilbagekaldelse af Schepelerns Brigade gav Afkald paa en Del af Sejerens Frugt, men berøvede intet Øjeblik Overkommandoen dens Ro og Fatning eller gjorde den vaklende med Hensyn til Udførelsen af Hovedtanken: et energisk Gjennembrud af den fjendtlige Slaglinje. Krigsministeren, der umiddelbart efter Sejeren gav Møde ved Hæren, som han fandt i den fortrinligste Forfatning, anerkjendte K.s store Fortjenester i Indstilling til Kongen af 11. Avg. om hans Udnævnelse til Generallieutenant, og kort efter hædrede Frederik VII selv K. med Storkorset af Danebrog, ligesom der senere (1858) tilstodes ham en Nationalbelønning af 15000 Rdl. K. vilde efter en kort Rast ved Danevirke have fulgt den slagne Willisen over Ejderen, men det blev forbudt ham af politiske Hensyn. Da Tilladelsen til at betræde holstensk Grund i Sept. Maaned blev given, ansaa han Tidspunktet for uheldigt og blev staaende i Danevirkestillingen med Hovedhæren. Denne kom under Resten af Felttoget ikke mere i nogen alvorlig Kamp med Fjenden, men dens Fløje, under Krabbe ved Mysunde og Helgesen ved Frederiksstad, kastede som bekjendt ny Glans over de danske Vaaben og Sejerherren ved Isted.

Ved Krigens Ophør i Febr. 1851 overtog K. Posten som kommanderende General i Sønderjylland, saa længe Belejringstilstanden i Hertugdømmets sydlige Del vedvarede. I Okt. 1852 blev han kommanderende General i Holsten og Lauenborg. Han beklædte disse vanskelige Stillinger med Klogskab og Takt og vandt ogsaa her alle ved sin elskværdige, fordomsfrie Personlighed. 1856 ramtes han af et Slagtilfælde. Hans Liv blev vel reddet, men en partiel Lamhed paafulgte, og da Haabet om at blive fuldstændig tjenstdygtig maatte opgives, afgik han, foreløbig stillet til Disposition, endelig fra Generalkommandoen i Juni 1857. K. tog nu Ophold i Kjøbenhavn, og her døde han 12. April 1860. Hans Lig blev med stor Højtidelighed bisat i Holmens Kapel og jordedes d. 22.5.1862 paa Flensborg Kirkegaard blandt hans faldne Kampfæller.

Tidsskr. f. Krigsvæsen 1860. Illustr. Tid. I, 247. Milit. Tidsskr. 1895, S. 318 ff. Vort Forsvar 6. Juli 1890.

S. A. Sørensen.

Hans bolig-adresser i København:

• 1804-1807 Slotsholmsgade 10
• 1808 Bag Børsen 61 (gaden eksisterer ikke længere)
• 1815-1816 Stormgade 19
• 1817-1853 med sin familie i Prinsens Palæ, (stue etagen og I sal), Frederiksholms Kanal 240, København
• 1856 til sin død i 1860 på Amalienborg i Frederik VI´s Palæ.

Udnævnelser

• 1809 Kammerjunker
• 1826 Kammerherre
• 1828 Ridder af Dannebrog
• 1840 Dannebrogsmændenes Hæderstegn
• 1845 Kommandør af Dannebrog
• 1850 Storkorsridder af Dannebrog
• Storkorset af Den Svenske Sværdorden
• Den Russiske St. Annasordens 1. klasse med brillanter
• Storkors af Den Oldenborgske Huus- og Fortjenstorden.

Gader opkaldt til ære

• Kroghsgade i København
• 1885 Kroghsgade i Århus

Kilder

• Dansk biografisk Lexikon / IX. Bind. Jyde - Køtschau (1887-1905): Gerhard Christoph v. Krogh
• kongehuset.dk: Ordener og medaljer
• kongehuset.dk De Kongelige Ridderordeners Våbenbøger
• ​​​​​​​Dannebrogordenens Våbenbog tome V, 1850-1872: Gerhard Christoph v. Krogh - side 6 - 25 aug 1850
• Rapport über die Schlacht bei Idstedt den 24-25 Juli 1850: By Gerhard Christoph von Krogh
• Det Kongelige Bibliotek: Illustreret Tidende - Årgang 1, Nr. 30, 22/04-1860, s. 247
• krogsgaard: Gerhard Christopher von Krogh
• forsvaret.dk: General Gerhard Christoph von Krogh (1785-1860)
• ancestry.com: Gerhard Christopher von Krogh
• finnholbek.dk: Gerhard Christopher von Krogh
• Dansk Biografisk Leksikon: Christoph v. Krogh
• Jørgen Overbys Tegnestue A/S: Aastrupgaard, Aastrup Allé 15, 6100 Haderslev, Danmark
• English Wikipedia: Prinsens Palæ
• indenforvoldene.dk: Nationalmuseet - tidligere Prinsens Palæ
• dengang.dk: Kroghsgade
• Deutsch Wikipedia: Christopher von Krogh
• Deutsch Wikipedia: Flensburger Löwe
• Dansk Wikipedia: Ryesgade (København)
• gravsted.dk: Gerhard Christoph von Krogh gravsted pa Flensburg Alter Friedhof, Tyskland.
• gravsted.dk: Siegfriede Victorine von Krogh gravsted pa Øster Egesborg Kirkegård, Præstø.
• gravsted.dk: Gerhard Christopher von Krogh gravsted pa Øster Egesborg Kirkegård, Præstø.
• Projekt gravsten: Gravsteder på Øster Egesborg Kirkegård
• Dansk Wikipedia: August Schiøtt (maler)
• haderslevdomprovsti.dk: Åstrup Kirke
• haderslevdomprovsti.dk: Åstrup Kirke, Aastrup Alle 23, 6100 Haderslev, Danmark
• anefund.dk: Åstrup sogn
• darlington.dk: Historien om Lekkende
• Det Kongelige Bibliotek: Illustreret Tidende - Årgang 41, Nr. 45, 05/08-1900, s. 707
• Præstø Lokalhistoriske Arkiv & Lokalhistorisk - Forening for Præstø - 21 årgang — Nr. 1. — februar 2013: Sejrherren fra slaget ved Isted. (PDF)
• Dansk Historisk Fællesråd: Tidsskrift for kulturhistorie og lokalhistorie - December 2003. Hefte 4. Side 241-320, PDF download: Fortid og Nutid - Kunsten at fremstille en død helt. Officersportrætter fra De slesvigske Krige og dansk nationalisme i slutningen af 1800-tallet
• Gesetz- und Ministerialblatt für die Herzogthümer Holstein und Lauenburg (1856) Seite 291 - Dem Generalleutnant Gerhard Christoph v. Krogh, Großkreuz vom Dannebrog und Dannebrogsmann, commandirendem General in dem 3ten Generalcommandodistricte, wird Anciennetät als Generalleutnant beigelegt vom Lösten 25sten Juli 1850.
• Officianten der Königlichen Orden 1808: Kammerherr, Oberst Gerhard Christopher von Krogh, (D. IV. Ritter des Dannebrog Ordens, D. M. Dannebrogsmänner) Commandeur des 5. Bataillons.

Folketælling

FT-1850 - København (Staden), Vester Kvarter, Vester Kvarter II, Fredriksholms Kanal 240, Det Kongelige Palæ, Kalveboderne, stueetagen og 1ste sa, 1663

Navn - Alder - Civilstand - Stilling i husstanden - Erhverv - Fødested:

1. Gerhard v. Krogh - 60 - Gift - generalmajor - Slesvig
2. Siegfriede v. Knuth - 63 - Gift - hans kone - Laaland
3. Christopher Krogh - 32 - Ugift - deres søn - Kjøbh.
4. Anne Ruberg - 23 - Ugift - tjenestefolk - Kallundb.
5. Christiane Hansen - 29 - Ugift - tjenestefolk - Helsing.
6. Jens Soelberg - 33 - Ugift - tjenestefolk - Soelberg, Ørritslöv Sogn, Holbek Amt

Kirkebøgerne

• Født: Gerhadt Chrestopher v. Krog - født 9. okt. 1785 i Åstrup herregård, Haderslev; døbt 21 okt. 1785 i Åstrup kirke, Åstrup sogn, Haderslev herred, Haderslev amt, Danmark - Fødte (1775-1822) Opslag 63
• Bryllup: Gerhard Christopher Krogh og Sigfriede Victorine komtesse af Knuht - gift den 6. feb. 1813 i Christiansborg Slots kirke, Hof Og Slot sogn, Sokkelund herred, København amt, Danmark - Viede (1686-1828) Opslag 160
• Død: Gerhard Christoph v. Krogh - 12. apr. 1860 i Frederik VI´s Palæ, Amalienborg, København; begravet 23. apr. 1860 i Holmen kirkegård, Holmen sogn, Sokkelund herred, København amt, Danmark - Døde (1814-1978) Opslag 139

Børn

1. Født: Frederich Krogh - født 28. nov. 1813 i København; døbt 13. maj. 1813 i Christiansborg Slots kirke, Hof og Slot sogn, Sokkelund herred, København amt, Danmark - Fødte (1777-1828) Opslag 107
2. Døbt: Marie Sophie Frideriche Krog - døbt 20. jan. 1816 i Christiansborg Slots kirke, Hof og Slot sogn, Sokkelund herred, København amt, Danmark - Fødte (1777-1828) Opslag 110
3. Døbt: Adam Christopher Frederich Ferdinand Krogh - døbt 6. maj. 1819 i Christiansborg Slots kirke, Hof og Slot sogn, Sokkelund herred, København amt, Danmark - Fødte (1777-1828) Opslag 118
4. Døbt: Sigfriede Victorine Krog - døbt 1. jun. 1823 i Christiansborg Slots kirke, Hof og Slot sogn, Sokkelund herred, København amt, Danmark - Fødte (1777-1828) Opslag 133

Portrætter

Malerier:

• Afbildet på flere fremstillinger af slaget ved Isted, bl.a. maleri af Jørgen Sonne, 1851 (Fr.borg)
• Afbildet på Niels Simonsens maleri, 1861, af Fr. VII´s besøg ved Dannevirke, 1850 (Jægerspris)
• Maleri af Niels Simonsen, 1854 (Fredensborg).
• Maleri af August Schiøtt, 1860 (Lilliendal).
• Maleri (Ålholm)
• Maleri af Otto Bache, 1889 (Frederiksborg), til dette tegnede og malede forarbej der. Gerhard Christopher von Krogh (1785-1860), generalløjtnant. Frederiksborgmuseet.

Litografier:

• Afbildet på litografi af hærens højstkommanderende 1850 efter tegn. af S. Schack.
• Litografi 1853 efter tegn. af F. C. Lund
• Litografi af J. M. Petersen, 1850, efter tegn. af J. M. Graack, gengivet utallige gange i stik af bla. A. Hansen, 1851, i litografi bl.a. 1850, 1851, 1852, 1853 og 1869 samt på gruppebillede af E. Fortling. I træsnit bla. efter tegn. af Carl Bloch, 1860, efter tegn. af H. Olrik, af H.P.Hansen, 1896, samt på gruppebillede af samme 1888. Samt tegning af N. Simonsen (Fr.borg).
• Medalje 1850 fra Allen & Moore.
• Tegn. af A. Fritz og J. Sonne (Officersforeningen.)
• Relief til Istedløvens sokkel af H. V. Bissen, 1859-60 (Tøjhusmuseet)
• Afstøbning (Fredensborg) anvendt på mindesmærke 1900 (dyrehaven ved Lekkende)

Foto

• Familie: Gerhard Christopher von Krogh

Mindesten

• 22.maj 1862 Gravsten på hans grav i Flensborg Alter Friedhof.
• 25. juli 1862 en plakette med General Gerhard Christopher von Kroghs ansigt i profil placeres på Istedløvens sokkel. Se billede i "medier".
• 1866: Hans navn skrives på hans hustrus gravsten, som først stod på hendes gravsted i Frederiksberg kirkegård, og som ca. 1920 blev flyttet til Øster Egesborg kirkegård, Bårse herred.
• 25. juli 1900: På halvtredsårsdagen for slaget ved Isted rejstes i Lekkende Skov et minde for sejrherren ved Isted, General Gerhard Christopher von Krogh. Det er generalens dattersøn, Lekkendes ejer, Lensgreve Frederik Raben- Levetzau til Christiansholm, som har bekostet monumentet, der består af en af Arkitekt Axel Berg tegnet høj granitobelisk, paa hvis forside er anbragt en afstøbning af Bissens Portrætmedaillon af General Krogh – den som pryder Istedløven på Sct. Maria/Alter Friedhof i Flensborg. Istedløven er et mindesmærke over de faldne soldater ved Isted. Ved indvielsen var Prins Christian til stede.