Start My Family Tree Welcome to Geni, home of the world's largest family tree.
Join Geni to explore your genealogy and family history in the World's Largest Family Tree.

Project Tags

view all

Profiles

  • Christen Jensen Haslund (1835 - c.1864)
    Kilde: : Stege Kirke: Danske krigergrave og mindesmærker 1848-50 og 1864: 1. Menig ved 4. Infanteriregiment, 8. kompagni, nr. 302 Christen Jensen Haslund, født 3. juni 1835 i Stege, savnet efter ka...
  • Emil Victor Schau (1831 - 1864)
    Løjtnant i Infanteriet. Faldt i slaget ved Dybbøl.
  • Christen Stigsen (1830 - 1909)
    Christen Christensen deltog i krigen, mod Tyskland, i 1848 og igen i 1864. Blev bestyrer hos gårdmandsenken Johanne Nielsdatter i Nr.Ring, som han giftede sig med 13 nov. 1857.De fik sammen seks børn, ...
  • Harald Holbøll (1837 - 1919)
  • Niels Kjeldsen, "Ullerup" (1840 - 1864)
    Han var dragon nr. 80 ved 6. Dragonregiment, 4. eskadron. Han aftjente sin værnepligt fra juni 1863 ved 6. dragonregiments 4. eskadron i Itzehoe. 28.2.1864 deltog han med fem andre under anførsel a...

Inspireret af Tom Buk-Swienties bøger om 2. slesvigske krig og med udgangspunkt i "mine egne" veteraner fra de 2 slesvigske krige forsøger jeg her at skabe et projekt, som kan samle personlige historier op om de slesvigske krige. Velkommen ombord, der er plads til flere veteraner og flere hænder.

Opbygningen af projektet er indtil nogen kommer på en bedre idé, at der her under opbygges en kronologi over de 2 krige. Hvis man tilføjer generelle oplysninger om en begivenhed skriver man det her. Er det personlige oplysninger om en af deltagerne, så lav først en begivenhed på personens egen tidslinie, med oplysningerne og tilføj derefter et link til denne begivenhed her på siden med angivelse af begivenheden og personens navn. Man tilføjer nye profiler til projektet eller nye projektdeltagere ved at klikke på Handlinger og vælge i rullemenuen. Anders Hessel

Treårskrigen:

[http://www.milhist.dk/start/oversigt_trearskrigen.htm]

Mobilisering i 1848

Søren Pedersen:

5. dragonregiment i Randers.
[Søren Pedersen]

Slaget ved Bov 9. april 1848

//s3.amazonaws.com/photos.geni.com/p13/8a/d7/3e/1d/5344483f6db50348/slaget_ved_bov_9_original.jpg

Den 9. april om formiddagen rykkede danskerne frem til angreb. 3. jægerkorps, 12. bataillon og et halvt batteri (4 kanoner) dannede avantgarden og lededes af oberstløjtnant Magius. Efter en hård kamp erobredes Bov. 1. jægerkorps sammen med et par kompagnier af 5. og 9. bataillon angreb fra øst mod skovene omkring Kobbermølle, der forsvaredes af major Michelsens slesvig-holstenske jægerkorps forstærket med et kompagni kieler studenter. Tæt bag danskernes angrebskolonner fulgte resten af afdelingerne klar til at blive sat ind. Slesvig-holstenerne trængtes tilbage fra Bov til en stilling ved Nyhus, men måtte også opgive at holde denne og rykkede længere tilbage mod Harreslev og nordkanten af Flensborg. Bülows 1. brigade erobrede derefter Harreslev. 1. 2. og 11. bataillon havde udstået en vanskelig march gennem vanskelligt terræn og måtte opgive det store sving vest om slagmarken og tog i stedet retning mod nordkanten af Flensborg. Kavaleribrigaden nåede heller ikke at falde oprørerne i ryggen. Oprørshæren var i opløsning men undslap sydpå og undgik at blive omringet. Ved Kobbermølle modstod Michelsen lang tid det danske angreb. General Krohn havde ikke beordret ham tilbage da hovedstillingen blev opgivet. Da nu danskerne satte ind med fuld kraft, kunne han ikke længere holde stillingen og trak sig tilbage langs Flensborg fjord, hvor han kom under beskydning fra de danske orlogsskibe der lå 5-600 m. ude i fjorden. Kort tid efter blev han angrebet sydfra af general Ryes 1. bataillon så hele Michelsens styrke blev dræbt, såret eller taget til fange.

De danske tab var på 16 faldne og 78 sårede. Slesvig-holstenerne havde 30 faldne, 143 sårede, der alle blev taget til fange og 780 usårede, der blev taget til fange. Fire af deres syv sårede officere døde. I Rendsborg blev de slagne styrker mødt af en preussisk division på 12.000 mand og en forbundsdivision på 10.000 mand, som flere dage havde stået klar til at undsætte dem. Den slesvig-holstenske hær blev derpå reorganiseret og den preussiske general Wrangel fik overkommandoen over de samlede styrker.

Nederlaget ved Slesvig d. 23. april 1848:

Den slesvig-holstenske hær fik nu støtte af styrker fra Det Tyske Forbund, og påskedag den 23. april 1848 besejrede de forenede preussiske og slesvig-holstenske styrker den danske hær ved Dannevirke og Slesvig by. De danske soldater trak sig tilbage til Als, mens preusserne besatte store dele af Jylland.

Søren Pedersen:

Tilfangetagelse: [Søren Pedersen]

Hedemann, Schleppegrell, Læssøe og Dinesen sr.:

[http://www.geni.com/profile/6000000001504871111/events/6000000025232970021]

Slaget ved Dybbøl 5. juni 1848:

Efter at de tyske tropper havde lidt nederlag i den indledende fase af Treårskrigen i kampene ved Nybøl den 28. maj 1848 og mistet kontrollen over Dybbøl Banke, Stenderup og Ragebøl, besluttede den preussiske general Wrangel at forsøge en generobring af det østlige Sundeved og Dybbøl Banke. Han satte angrebet med det meste af sin hær ind den 5. juni 1848, men på grund af dårlig koordination og en heltemodig indsats og dygtig ledelse af de danske styrker under general Hans Hedemann måtte Wrangel trække sine tropper tilbage.


Denne sejr og den danske sejr under kampene ved Nybøl den 28. maj styrkede i høj grad soldaternes moral og befolkningens tillid til en heldig udgang af krigen. Sejren på Dybbøl blev således taget som et godt varsel for fremtiden. Det er formentlig derfor man valgte at underskrive den nye grundlov på samme dato året efter, nemlig den 5. juni 1849.

Anders Stubkjær:

[http://www.geni.com/profile/6000000000414980913/events/6000000024290580493]

Bataljen ved Hoptrup 6.-7. juni 1848:

Det nørrejyske Armekorps tror de bliver angrebet af en større preussisk styrke og flygter i panik nordpå fra Haderslev. Cai Hegermann-Lindencrones reservegardehusareskadron går til modangreb og afviser angriberne, som viser sig blot at være 350 slesvig-holstenske oprørere, der havde held til at omgå de danske forposter: [http://www.geni.com/profile/6000000024788789218/events/6000000029242183248]

Katastrofen på Ekernförde fjord 5. april 1849:

//s3.amazonaws.com/photos.geni.com/p13/14/b7/8d/13/5344483990c57259/christian_viii_1849__original.jpg

Christian Krieger:

[http://www.geni.com/profile/6000000001504871519/events/6000000001504871524]

Niels Sørensen:

[http://www.geni.com/profile/6000000007006090115/events/6000000015643239653]

Slaget ved Kolding 23. april 1849:

Søren Nielsen:

[http://www.geni.com/profile/6000000000414971447/events/6000000030545803110]

Fredericia d. 13. maj 1849:

Knud Schott Deichmann Bruun:

[http://www.geni.com/profile/6000000015518146547/events/6000000015518146549]

Udbruddet fra Fredericia 6. Juli 1849:

Christian Julius de Meza:

[http://www.geni.com/profile/6000000013186306989/events/6000000027556434150]

Anders Stubkjær:

[http://www.geni.com/profile/6000000000414980913/events/6000000024317226610]

Palle Christensen:

[Palle Christensen]

Slaget ved Isted 25. juli 1850

De første skud blev løsnet allerede tidligt om morgenen den 24. juli. Den danske hær var under fremrykning i retning af Isted, da de forreste danske tropper fik føling med slesvig-holstenske forposter. Over hele linjen blev slesvig-holstenerne i løbet af dagen presset tilbage, men det blev til en større fægtning ved Helligbæk, som omfattede et stort antal styrker. Det egentlige slag begyndte natten til den 25. juli, hvor den danske hovedstyrke fortsatte fremrykningen. Ved bl.a. Bøgmose, området nord for Isted Sø, hvor Alexander Leopold August Mariboe faldt, samt ved Grydeskov mellem Isted Sø og Langsø udviklede det sig i de tidlige morgentimer til hårde kampe, som bølgede frem og tilbage. Længst mod øst kom fremrykkende dansker styrker i kamp med en slesvig-holstensk fortrop i området mellem Bøglund og Nørre Farensted. Her blev slesvig-holstenerne kastet tilbage, og de satte sig i stedet fast ved Vedelspang. Samme morgen slog vejret om. De tidligere dages varme og sol vekslede nu til dis og silende regn, hvilket i praksis gjorde det umuligt for hærførerne at danne sig et overblik over slagmarken. Lidt efter kl. 05 gik to slesvig-holstenske brigader til modangreb, først mod landsbyen Stolk og ca. kl. 06 mod Isted by. I Isted by blev der kæmpet fra hus til hus, men modangrebet blev efterhånden slået tilbage. Derimod blev danskerne overrumplet ved Stolk, hvor bl.a. Johan Christian Mathias Trepka og den danske general, F.A. Schleppegrell, faldt. Danskerne måtte trække sig tilbage, men med indsættelsen af den danske divisionsreserve lykkedes det omkring kl. 07.45 at få kontrol med området igen.

Friderich Adolph von Schleppegrell:

[http://www.geni.com/profile/6000000014700176492/events/6000000025294314887]

Frederik Læssøe:

[http://www.geni.com/profile/6000000019349092015/events/6000000025294561981]
Kort over slaget: [http://danmarkshistorien.dk/fileadmin/filer/Billeder/Artikelbilleder/slaget_ved_isted/final-animation.gif]

[Valdemar Fønss] faldt ved Katrineskov.

Ved Isted vandt den danske hær en smal sejr, men danskerne havde også de største tab: 845 faldne og yderligere 2.770 sårede eller tilfangetagne. Slesvig-holstenernes tab forløb sig til 534 faldne og 2.274 sårede eller tilfangetagne. Slaget bar præg af de vilkår, det blev udkæmpet under: Vejrforholdene, tæt krudtrøg, terrænets beskaffenhed, dårlige kommunikationsmuligheder samt det meget store område, som slaget blev udkæmpet på, gjorde det svært for hærførerne at overskue og lede slaget. Slaget ved Isted blev ikke den afgørelse på borgerkrigen, som begge parter søgte. Senere fulgte et mislykket slesvig-holstenske angreb ved Mysunde i september og en belejring af Frederiksstad i oktober, som ligeledes slog fejl. Herefter gik krigshandlingerne i stå. Den provisoriske slesvig-holstenske regering og dens hær blev dog først endeligt opløst i januar 1851 efter pres fra Preussen, Rusland og Østrig, hvormed krigen var forbi.

Slaget ved Flecke 31. December 1850

Adolph Wilhelm Dinesen sr.:

[http://www.geni.com/profile/6000000001504871111/events/6000000025235034023]

Hjemkomst til København 17. Februar 1851

Adolph Wilhelm Dinesen sr.:

H.C. Andersen, der i 1833 havde været på rejse i Italien med Dinesen, skriver i sin dagbog: Mandag 17. Graat Veir, Batteriet Dinesen kom Klokken elleve, jeg saa de sidste af dem, de kjørte lige ud til Amager; forstemt og vilde gaae til Fru Goldschmidt, hun og Datteren have altid været høflige mod mig, dem vil jeg ikke have fornærmet, men Fenger og alle Collins raade derfra, som noget de Mennesker ikke vilde see den gode Følelse i men som om jeg vilde beile til Hr Goldschmidt jeg opgav det altsaa. — Disse Festdage have Guldæblerne sprungen paa Torvet. — Om en Victoria sagde en Soldat, at hun var sat ud fordi hun sendte dem de uldne Tepper. En Solda[t] ved Frederiksstad fik flere Kugler i Kappen, »ja det er Kongens Klæder!« sagde han, men da en Kugle slog i hans Smør-Æske blev han vred: »nu bliver det for galt! det har jeg ikke Raad til!« — (I Torsdags fik jeg Ideen at udgive til en Indtægt for de Saarede og Faldnes Efterladte, de Vers og Sange jeg har skrevet under Krigen, Reitzel var villig at besørge det Hele og nu imorgen kommer Bogen ud, igaar læste jeg sidste Correctur. Til Middag hos den svenske Minister; jeg følte mig svindel og gik ikke i Casino hvor Matroserne iaften er. — En Soldat kom hjem til mig og bad om en Vest, han fik min grønne Vintervest. — Enken har været at faae Buxer til sin Søn der er Soldat. — Jeg fik i Dag fra Sverig »Sagor« dedicerede mig. — Sorg og Glæde for mig vandrer tilhobe.

1864:


[http://www.milhist.dk/start/oversigt_1864.htm]

Novemberforfatningen 13. november 1863:

Den danske regering vedtager den såkaldte Novemberforfatning, der - stort set - skal udskille hertugdømmerne Holsten og Lauenborg fra Danmark, men samtidig knytte Slesvig tættere til Danmark. Forfatningen vækker et ramaskrig i de tyske stater. Danmark nægter - trods opfordringer fra venligtsindede magter - at trække Novemberforfatningen tilbage. Det bliver samtidig gjort klart fra bl.a. svensk side, at man ikke vil komme Danmark til hjælp i tilfælde af en krig mod de tyske magter.

Mobilisering 1863:


Jens Nissen Hansen Tagmose:

[http://www.geni.com/profile/6000000000414965398/events/6000000022281649900]

Søren Nielsen:

[http://www.geni.com/profile/6000000008297505011/events/6000000024743180211]

Hæren ved Dannevirke februar 1864:

Overgeneral for den danske Armé: Christian Julius de Meza

1. Division:

Generalløjtnant G. D. Gerlach [Georg Daniel Gerlach]

  • 1. Brigade: 2. og 22. regiment

[Jacob Kristian Jørgensen]

  • 2. Brigade: 3. og 18. regiment

[Peder Thomsen Eriksen] [Jeppe Mikkelsen Uldall]

  • 3. Brigade: 16. og 17. regiment

[Ludvig Theodor Skibye]
[Johan Christian Gandil]
[Rasmus Peter Michelsen, Sr.]

  • samt 2., 10. og 12. feltbatteri, 1. halvregiment gardehusarer og 5. ingeniørkompagni.

2. Division:

Generalmajor P.H.C. du Plat
[Peter Heinrich Claude "Glode" du Plat]

  • 4. Brigade: 4. og 6. regiment

[Rasmus Olsen Kromann] [Niels Hansen]

  • 5. Brigade: 7. og 12. regiment
  • 6. Brigade: 5. og 10. regiment

[Christian Frederik Marius Rohweder]

  • samt 7. og 9. feltbatteri, 1. halvregiment af 4. dragonregiment og 1. ingeniørkompagni.

3. Division:

Generalmajor P.F. Steinmann (efter 8. februar generalmajor Wilster, da Steinmann bliver såret) Peter Frederik Steinmann, til Tybjerggaard

Harald Valdemar Skibye, Lars Christian Johansen

  • 8. Brigade: 9. og 20. regiment

Johan Ludvig Jensen Bugge

  • 9. Brigade: 19. og 21. regiment

Rasmus Olsen Kromann, Peder Thomsen Eriksen, Peder Christian Buch,

  • samt 11. og 12. feltbatteri, 2. halvregiment af 4. dragonregiment og 2. ingeniørkompagni.

4. Division:

Generalløjtnant C.D. Hegermann-Lindencrone Cai Detlev Hegermann-Lindencrone

  • 2., 3., 5. og 6. dragonregiment [Niels Larsen]
  • 2. halvregiment gardehusarer
  • samt 5. feltbatteri (og senere 3. ingeniørkompagni - brokompagniet)

Infanterireserven:

Generalmajor Carl Caroc efter 3. februar Frederik Carl Vilhelm Caroc

  • 8. og 15. regiment

[Peder Jeppesen]

Artillerireserven:

1., 3., 6. og 8. feltbatteri

Artilleriets fæstningskompagnier:

1., 2., 3., 5. og 6. fæstningskompagni
[Niels Jeppesen]

I alt 34.941 infanterister, 4.103 dragoner, 5.667 artillerister, 569 ingeniører og 471 ved staben.

Slaget ved Mysunde 2. februar 1864:

//s3.amazonaws.com/photos.geni.com/p13/30/12/fd/e5/5344483f6dbe3ad1/skanse_ved_mysunde_1864_original.jpg

Korporal Frederik Olfert Jungersen:

18. Regiment, 4. Kompagni, 4. Deling under ledelse af reserveløjtnant Bokkenheusser tog om natten opstilling mellem Langsø, over Kosel aa til Ornum Mølle for at sikre venstre flanke. Korporal Frederik Olfert Jungersen stod på selve vejen med 12 mand som fremskudt post. Fjenden lod dem i ro, men den stærke kulde og spændingen holdt folk vågne natten igennem.

Danskerne er i stand til at slå et prøjsisk angreb tilbage ved skanserne ved Mysunde.

Premierløjtnant Ahlmann:

http://www.geni.com/profile/6000000015345665488/events/6000000032035257598

Løjtnant Henrik Helms:

Henrik Steffens Helms

Træfning ved Kongshøj bakke 3. februar 1864:

Mens både den preussiske kronprins og prins Friedrich Carl ser til, angriber det østrigske hærkorps i dag Dannevirkestillingens forposter. Forrest i angrebet er brigaden Gondrecourt, der virkelig går til makronerne. De danske forposttropper er dårligt forberedte, da østrigerne angriber, fordi angrebet sker, netop mens der er afløsning. Det lykkes hurtigt østrigerne at slå danskerne tilbage fra stillinger ved Øvre-Selk, og kampene koncentreres herefter omkring Kongshøj foran Dannevirkestillingen, hvor Danmark forsøger at etablere et mere effektivt forsvar.


Østrigerne angriber dog ufortrødent Kongshøj og erobrer højen, som de besætter med tungt artilleri. Den østrigske general ønsker ikke at rykke længere frem i dag, men flere enheder af de østrigske tropper er så optændte af kampen, at de rykker videre frem mod selve Dannevirkevolden. De fremstormende østrigere slår flere danske enheder på flugt, men kommer så tæt på, at de kommer under beskydning fra selve Dannevirkestillingen, og de må trække sig tilbage med svære tab.


Kongshøj og det meste af Dannevirkestillingens forterræn er dog nu i fjendens hænder, og den danske hær er trukket tilbage til selve stillingens hovedforsvarsværker. Tabene har været hårde på begge sider. Næsten 100 tyske er døde og over 300 sårede. På dansk side er der 42 døde og ca. 150 sårede. Over 200 mand på dansk side er herudover enten taget til fange eller savnede. Trods de svære tab fejrer tyskerne dagen som en stor sejr, og brigaden Gondrecourt får tilnavnet “die eiserne Brigade” – Jernbrigaden.


Trods sejren fører tabene dog til eftertænksomhed i det tyske hovedkvarter. I et krigsråd mellem feltmarskal Wrangel og hans korpschefer umiddelbart efter slaget diskuteres de følgende dages krigsførelse. Før dagens kampe var det tanken, at frontalangrebet på Dannevirke skulle indledes dagen efter, Kongshøj var taget, men nu tvivler man på, at man allerede i morgen vil kunne foretage et tilstrækkeligt artilleriangreb. I stedet overlades det prins Friedrich Carls 1. preussiske korps atter at undersøge mulighederne for en overgang ved Slien, så et frontalangreb kan kombineres med et flankeangreb.

Paul Ulrich von Scharffenberg:

http://www.geni.com/profile/6000000011433952533/events/6000000030606784025

Johan Carl Theodor Thalbitzer:

http://www.geni.com/profile/6000000021134789472/events/6000000032007636077

Harald Christian Hertel:

http://www.geni.com/profile/6000000000414554561/events/6000000032039970671


Søren Nielsen:


http://www.geni.com/profile/6000000008297505011/events/6000000024743377350

Johannes Michael Frederik Fischer von Rist:

Johannes Michael Fredrik Fischer Rist

Niels Christian Andersen:

http://www.geni.com/profile/6000000017458150842/events/6000000017458150844

Jens Rasmussen:

Jens Rasmussen

Christian Sørensen Uhrenholt:

Christian Sørensen Uhrenholt

Rømningen af Dannevirke 5. februar 1864:

de Meza og Kauffmann:

http://www.geni.com/profile/6000000020948575802/events/6000000026051860654

Cai Ditlev Hegermann-Lindencrone:

Cai Detlev Hegermann-Lindencrone

Jens Nissen Hansen Tagmose:

http://www.geni.com/events/show/6000000024313038832

Anders Peter Sørensen, Svostrup:

http://www.geni.com/profile/6000000027483876863/events/6000000027488481861

Fægtningen ved Oversø:

Hans Charles Johannes Beck:

http://www.geni.com/profile/6000000006761753862/events/6000000032085736031

Slaget ved Sankelmark:

Søren Nielsen:

http://www.geni.com/profile/6000000008297505011/events/6000000024743141347

Christian Sørensen Uhrenholt:

[Christian Sørensen Uhrenholt]

Dragonfægtningen ved Smedeby 6. feb. 1864:

Søren Peter Mogensen:

http://www.geni.com/profile/6000000009479147441/events/6000000026726329710

Tabet af Broagerland 18. - 22. februar:

Georg Leopold Sponneck m. fl.:

[http://www.geni.com/profile/6000000016765518512/events/6000000027985075525]

Rytterfægtningen ved Højen Kro 8. marts 1864:

En dansk feltvagt på 25 mand af 6. Dragonregiment (senere Jydske Dragonregiment) attakerer og kaster en østrigsk rytterstyrke på 40 mand. Træfningen fratog østrigerne lysten til umiddelbart at angribe 4. divisions hovedstyrke i Vejle. //s3.amazonaws.com/photos.geni.com/p13/36/90/af/71/5344483ffe0ee555/h_jen_kro_1864-03-08_rejstrup_original.jpg [Cai Ludvig Georg de Saint- Aubain] [Niels Larsen]

Forsvaret af Dybbøl skanser:==

Efter tabet af Broagerland begynder Preusserne at opstille riflet artilleri her. De danske kanoner i Skanse II er de eneste, der er i stand til at svare igen, og fjendens artilleri koncentrerer deres ildgivning mod Skanse II. Major [Christian Frederik Marius Rohweder] blev chef for 10. Infanteri Regiment den 9. marts, da regimentskommandøren blev syg. Han blev dræbt af en granat d. 12. Marts i Skanse II og blev begravet på Garnisons Kirkegård i København den 23. april 1864. Der blev d. 25. oktober 1938 rejst en mindesten for Rohweder ved skansen.

Beskydningen d. 16. marts:

Sekondløjtnant Jacob Bang ved 17. regiments 2. kompagni skrev hjem til præstegården i Akkerup på Fyn om episoden: Et beklageligt uheld, som er enestående i krigshistorien og foranledigedes ved, at et helt kompagni var stuvet sammen inde i blokhuset, hvor granaten sprang. Kompagniet (5. af vort regiment) mistede den dag - truffen af samme granat - 30 sårede og 15 døde, samt kompagnikommandøren (E. A. Bruhn) og løjtnant Christensen; med andre ord, ved eksplosionen af 1 granat hele officersbesætningen og det nævnte antal underofficerer og menige, noget som i øvrigt kun sker en gang af tusinde. Stakkels mennesker, alle lemlæstede på det grusomste, pytter af blod, hjerner, arme og ben, fingre, indvolde, legemer splittede på forskellig måde i flere stykker fandtes i blokhuset efter den frygtelige scene. Ernst Adam Bruhn og Peter Frederik Quade Gløerfelt mister livet i blokhuset ved Skanse 1:

Ernst Adam Bruhn:

http://www.geni.com/profile/6000000000414554561/events/6000000020380532814

Peter Frederik Quaade Glöerfelt:

http://www.geni.com/profile/6000000000414554561/events/6000000030572637532

Peder Kjeldahl mister højre ben: http://www.geni.com/profile/6000000010029854293/events/6000000030596719577

Danskerne taber terrænnet foran skanserne

d. 17. marts rykker 8. regiment til Sundeved for at ligge i reserve mellem skanserækken og sundet. Her begynder et større slag, hvori 8. regiment udkommanderes til støtte for 7. regiment, der bliver trængt ud af forpoststillingerne og helt op i skansen. 8. regiment holder stillingen i slugten mellem skanse 6 og 8. Kanonerne fordrev derefter tyskerne fra Dybbøl by og 7. regiment rykker ind i byen i en heftig gadekamp. 8. regiment rykker til undsætning, men opfattes af 7. regiment som afløsning og de begynder at retirere. For at undgå omringning må også 8. regiment trække sig tilbage. 8. regiments tab var 23 døde, heriblandt regimentskommandør oberst Hveberg, 47 sårede og 82 fangne, heraf 7 sårede og 11 savnede mens én var deserteret. Først den 22. marts kunne 8. regiment returnere til Als.

Jens Nissen Hansen Tagmose:

http://www.geni.com/profile/6000000000414965398/events/6000000024312555959 

Jacob Jacobsen om slaget d. 17. marts:

http://www.geni.com/profile/6000000027360871252/events/6000000027361464858

Peder Christensen

http://www.geni.com/profile/6000000001364423427/events/6000000001364423432

Jobst Gerhard von Scholten:

[Jobst Gerhard von Scholten]

Peder Jeppesen

[Peder Jeppesen]

20. mar. 1864:

Nedtælling til slaget om Dybbøl: Granaterne vælter ind over Fredericia, og den danske kommando bliver nær overrumplet. Den danske overkommando gjorde en uhyggelig opdagelse den dag: preusserne forberedte en overgang til Als for at falde Dybbøl-stillingen i ryggen. Det fremgik af feltpolitiets daglige rapport, at preussiske soldater i længere tid dagligt havde holdt manøvrer i Nybøl Nor, hvor de øvede sig i at lade og losse 100-200 pontonbåde. De følgende dage strømmede oplysningerne ind: I Åbenrå, Haderslev og Flensborg havde preusserne beslaglagt både og småskibe, 500 skulle allerede være samlet ved Sandbjerg.

Prins Friedrich Karl havde syslet med planen i nogle dage, og operationen skulle løbe af stablen den 2. april. Lykkedes den, kunne preusserne undgå den langvarige og besværlige belejring af Dybbøl, som derfor foreløbig var stillet i bero.

Alligevel havde preusserne i løbet af natten anlagt deres første batteri foran Dybbøl. Broager-batterierne havde numre fra 1 til 4, det nye batteri fik nr. 5. Det var anlagt vest for Avnbjerg og åbnede ild kl. 9,45 om formiddagen, især mod Skanse 1 og 2, der således kom under dobbeltild.

Det nye batteri og Broager-batterierne gjorde i forening 344 skud, danskerne svarede med 160 og havde held til at bringe det nye batteri foran fronten til tavshed.

Tabet var stort den dag. I Skanse 2 havde fodfolksbesætningen søgt dækning bag blokhuset, der til dels lå i læ af krudtmagasinet, da en fjendtlig granat slog gennem begge væggene og eksploderede midt blandt soldaterne. I alt blev 8 dræbt og 18 såret i Dybbøl-stillingen i løbet af dagen. Blandt de sårede var også skanse II´s kommandør, løjtnant Ancker, der blev ramt af en granatstump i armen.

Johan Peter Andreas Anker:

http://www.geni.com/profile/6000000018431559373/events/6000000029751996299

Skanserne led også meget ved beskydningen den dag, i Skanse 2 blev endnu en 84-punds kanon ødelagt. Af Lars Lindeberg JP 26-03-2014

Preusserne anlægger 1. parallel 28. - 29. marts 1864

Philip Frederik Winkler:

http://www.geni.com/profile/6000000014736009673/events/6000000029344516453

Kommandoraid til Assendrup 29 marts 1864

Frederik H. E. H. Stockfleth:

http://www.geni.com/profile/6000000020958726106/events/6000000027758736108

Sønderborg bombarderes d. 2. april 1864

Hans Rasmussen:

Hans Rasmussen

Stormen på Dybbøl forberedes d. 4. - 17. april:

Konferencen i London var blevet fastsat til d. 12. april, og Bismarck var derfor stærkt opsat på at nå en militær afgørelse inden. Feltmarchal Wrangel blev derfor reelt sat fra styret, selvom han af hensyn til østrigerne beholdt titlen. Ledelsen overgik d. 30. marts reelt til kronprins Friedrich Karl, der imidlertid havde et meget anstrengt forhold til stabschefen oberst Blumenthal. Prinsen ønskede en overgang til Als og havde d. 3. april ladet alt det svære riflede skyts opstille på kysten for at dække overgangen, der skulle ledes af artillerioberst Colomier. Artilleriobersten konsulterede imidlertid stabschefen og efter at de d. 4. april havde undersøgt kysten fra Snogbæk Hage til Lillemølle overtalte de prinsen til i stedet for at satse kræfterne på en storm på skanserne ved Dybbøl. De to ledende tekniske officerer, artillerioberst Colomier og ingeniøroberst v. Mertens planlagde herefter operationerne op til stormen på Dybbøl. Natten mellem d. 5. og 6. april skulle forposterne mellem Vemmingbund og Flensborg landevej skydes frem og den følgende nat skulle det glatte skyts i angrebsbatterierne ombyttes med riflet fra kystbatterierne og et nyt strandbatteri bygges. D. 7. april skulle alle disse batterier åbne ild, og om natten derpå skulle der graves en ny angrebsparallel 650-700m fra skanserne. D. 8. og 9. beskydningen af skanserne fortsætter, mens nætterne blev brugt til bygning af batterier til svært kasteskyts, her mister Ludvig Theodor Skibye livet. D. 10., 11. og 12. skulle kanoner og morterer beskyde skanserne og området bagved inden stormen, der var fastsat til den 13. kl. 10 om formiddagen, med 32 kompagnier, godt og vel 7000 mand.

Stormen på Dybbøl 18. april 1864:

Kl. 4 om morgenen starter preusserne et heftigt bombardement af de danske skanser. Det går primært ud over skanserne på venstre fløj, hvor man i løbet af natten har mistet yderligere af forterrænet, så de preussiske løbegrave nu kun er 140 m fra de danske skanser. Kl. 09:30 ankommer den tyske stab til Avnsbjerg, for at se stormen på Dybbøl skanser. Kl. 10:00 standser bombardementet af skanserne og rettes nu mod det bagvedliggende danske terræn. Pludselig, som ud af ingenting, myldrer 6 store kolonner med flere tusinde preussiske soldater ud af løbegraven – til lyden af musik fra det preussiske militærorkester i den 2. parallel! Yderst på den danske venstrefløj helt mod syd når preussiske tropper hurtigt frem til skanse 1. De modtager kanonskud fra skanse 2 og geværild fra skyttegravene imellem de to skanser, men fra selve skanse 1 modtager de angribende preussere ingen ild. Der ydes kun minimalt modstand, og angrebet fra både fronten og fra stranden på skansens venstre side tager det kun få minutter før skanse 1 er erobret. Det sker kl. 10.06. Preusserne presser på og angriber den bagvedliggende stillingen, en såkaldt lynette, som også hurtigt falder uden meget modstand. Her tages 3 danske officerer og næsten 300 mand til fange.

Carl Galster:

[http://www.geni.com/profile/6000000018197906152/events/6000000028878038816] Kl. 11:00 8. brigades modangreb: [http://www.geni.com/profile/4047815039640039500/events/6000000025874951031]

Otto Vilhelm Claes Johan Nordenfalk og Axel Ivar Key:

[http://www.geni.com/profile/6000000006411961895/events/6000000025833811046]

Niels Peter Andersen:

[http://www.geni.com/profile/6000000025915421797/events/6000000025915421799]

Philip Frederik Winkler:

[Philip Frederik Winkler]

Søren Nielsen:

[http://www.geni.com/profile/6000000008297505011/events/6000000027758549458]

Hans Frederik Julius von Haxthausen:

[http://www.geni.com/profile/6000000015414044016/events/6000000026558572492]

Elias Carl Freferik Ahlefeldt-Laurvig:

[http://www.geni.com/profile/6000000004147909103/events/6000000004147909107]

Sigvard Urne Rosenvinge Lundbye:

[http://www.geni.com/profile/6000000023883675664/events/6000000023883675666]

Peter Heinrich Claude du Plat:

[http://www.geni.com/profile/6000000017843537645/events/6000000017843537647]

Ernst Schau:

[http://www.geni.com/profile/6000000022679986096/events/6000000022679986098]

Sigismund von Rosen:

[http://www.geni.com/profile/6000000001504812432/events/6000000001504812438]

Christopher Friedenreich Hage:

[http://www.geni.com/profile/6000000022247579382/events/6000000027650718665]

Johan Georg Winkler:

[http://www.geni.com/events/show/6000000027738471788]

Peter Frederik Rist:

[Peter Frederik Rist]

Ferdinand Christian Waldemar Redsted:

[Ferdinand Christian Waldemar Redsted]

Rasmus Peter Michelsen:

[Rasmus Peter Michelsen, Sr.]

Johan Christian Gandil:

[Johan Christian Gandil]

Kronprins Frederik i Silkeborg:

Kronprinsen forlader Silkeborg sammen med generalstaben d. 19. april 1864- http://www.geni.com/profile/6000000001651577833/events/6000000025915254558

Silkeborg erobres d. 24. april 1864:

Der ankommer en større preussisk styrke og efter våbenhvilen og frem til fredsaftalen d. 2. november var der i kortere eller længere perioder indkvarteret godt 12.000 preussiske tropper sammen med 799 heste og 600 stude.

Elfride Fibiger:

Elfride Fibiger

Forsvaret af Fyn 3. maj 1864:

Jens Nissen Hansen Tagmose:

http://www.geni.com/profile/6000000000414965398/events/6000000024312827985

Søslaget ved Helgoland 6. maj 1864:

6. maj 1864 stod den samlede Nordsø-eskadren, nu bestående af fregatterne NIELS JUEL og JYLLAND samt skruekorvetten HEJMDAL, derfor sydover mod Helgolands-bugten for at genoptage blokaden af de tyske havne, og i nødvendigt omfang forsøge at stoppe den østrigsk-preussiske eskadre.

Fra flere kilder kunne det samtidig bekræftes, at 1. del af den østrig-ske eskadre, under kommando af kaptajn Tegetthoff allerede var ankommet til farvandet og havde forenet sig med de tre preussiske kanonbåde ved Texel.

Den samlede østrigsk-preussiske eskadre, der nu bestod af de to østrigske fregatter SCHWARZEN-BERG og RADETZKY samt de preussiske kanonbåde , BLITZ og BASILISK og hjuldampskibet ADLER, havde nu taget station i Cuxhafen.

Iver Bertelsen:

http://www.geni.com/profile/6000000026052410505/events/6000000026076615372

Dommedag Als 29. juni 1864

Anton Sigurd Jacobæus

http://www.geni.com/profile/6000000025362735966/events/6000000025362876039

Johannes Hage:

http://www.geni.com/profile/6000000022248618710/events/6000000040114447611

Theodor Mygin:

Theodor Mygind

Træfningen ved Lundby 3. juli 1864:

Kampene ved Lundby sydøst for Aalborg den 3. juli blev fatale for mange af deltagerne og var fuldstændig meningsløs i og med at krigen stort set var tabt og desuden dårligt ledet.

Oberstløjtnant Hans Charles Beck:

http://www.geni.com/profile/6000000006761753862/events/6000000026866232040

Michael Drewsen - Papirfabrikken brænder d. 15. oktober:

http://www.geni.com/profile/6000000019274336030/events/6000000026091830918

Hjemsendelse

Jens Nissen Hansen Tagmose

[http://www.geni.com/profile/6000000000414965398/events/6000000025375661280]

[Nikolai Peter Laurentius Feilberg]

Enkerne:

Ane Kirstine Andersen, Brink:

Ane Kirstine Andersen

Inspireret af Tom Buk-Swienties bøger om 2. slesvigske krig og med udgangspunkt i "mine egne" veteraner fra de 2 slesvigske krige forsøger jeg her at skabe et projekt, som kan samle personlige historier op om de slesvigske krige. Velkommen ombord, der er plads til flere veteraner og flere hænder.

Opbygningen af projektet er indtil nogen kommer på en bedre idé, at der her under opbygges en kronologi over de 2 krige. Hvis man tilføjer generelle oplysninger om en begivenhed skriver man det her. Er det personlige oplysninger om en af deltagerne, så lav først en begivenhed på personens egen tidslinie, med oplysningerne og tilføj derefter et link til denne begivenhed her på siden med angivelse af begivenheden og personens navn. Man tilføjer nye profiler til projektet eller nye projektdeltagere ved at klikke på Handlinger og vælge i rullemenuen. Anders Hessel

Treårskrigen:

[http://www.milhist.dk/start/oversigt_trearskrigen.htm]

Mobilisering i 1848

Søren Pedersen:

5. dragonregiment i Randers.
[Søren Pedersen]
Anders Pedersen

Slaget ved Bov 9. april 1848

//s3.amazonaws.com/photos.geni.com/p13/8a/d7/3e/1d/5344483f6db50348/slaget_ved_bov_9_original.jpg

Den 9. april om formiddagen rykkede danskerne frem til angreb. 3. jægerkorps, 12. bataillon og et halvt batteri (4 kanoner) dannede avantgarden og lededes af oberstløjtnant Magius. Efter en hård kamp erobredes Bov. 1. jægerkorps sammen med et par kompagnier af 5. og 9. bataillon angreb fra øst mod skovene omkring Kobbermølle, der forsvaredes af major Michelsens slesvig-holstenske jægerkorps forstærket med et kompagni kieler studenter. Tæt bag danskernes angrebskolonner fulgte resten af afdelingerne klar til at blive sat ind. Slesvig-holstenerne trængtes tilbage fra Bov til en stilling ved Nyhus, men måtte også opgive at holde denne og rykkede længere tilbage mod Harreslev og nordkanten af Flensborg. Bülows 1. brigade erobrede derefter Harreslev. 1. 2. og 11. bataillon ([Christen Jørgensen]) havde udstået en vanskelig march gennem vanskelligt terræn og måtte opgive det store sving vest om slagmarken og tog i stedet retning mod nordkanten af Flensborg. Kavaleribrigaden nåede heller ikke at falde oprørerne i ryggen. Oprørshæren var i opløsning men undslap sydpå og undgik at blive omringet. Ved Kobbermølle modstod Michelsen lang tid det danske angreb. General Krohn havde ikke beordret ham tilbage da hovedstillingen blev opgivet. Da nu danskerne satte ind med fuld kraft, kunne han ikke længere holde stillingen og trak sig tilbage langs Flensborg fjord, hvor han kom under beskydning fra de danske orlogsskibe der lå 5-600 m. ude i fjorden. Kort tid efter blev han angrebet sydfra af general Ryes 1. bataillon så hele Michelsens styrke blev dræbt, såret eller taget til fange.

De danske tab var på 16 faldne og 78 sårede. Slesvig-holstenerne havde 30 faldne, 143 sårede, der alle blev taget til fange og 780 usårede, der blev taget til fange. Fire af deres syv sårede officere døde. I Rendsborg blev de slagne styrker mødt af en preussisk division på 12.000 mand og en forbundsdivision på 10.000 mand, som flere dage havde stået klar til at undsætte dem. Den slesvig-holstenske hær blev derpå reorganiseret og den preussiske general Wrangel fik overkommandoen over de samlede styrker.

Nederlaget ved Slesvig d. 23. april 1848:

Den slesvig-holstenske hær fik nu støtte af styrker fra Det Tyske Forbund, og påskedag den 23. april 1848 besejrede de forenede preussiske og slesvig-holstenske styrker den danske hær ved Dannevirke og Slesvig by. De danske soldater trak sig tilbage til Als, mens preusserne besatte store dele af Jylland.

Søren Pedersen:

Tilfangetagelse: [Søren Pedersen]

Hedemann, Schleppegrell, Læssøe og Dinesen sr.:

[http://www.geni.com/profile/6000000001504871111/events/6000000025232970021]

Slaget ved Dybbøl 5. juni 1848:

Efter at de tyske tropper havde lidt nederlag i den indledende fase af Treårskrigen i kampene ved Nybøl den 28. maj 1848 og mistet kontrollen over Dybbøl Banke, Stenderup og Ragebøl, besluttede den preussiske general Wrangel at forsøge en generobring af det østlige Sundeved og Dybbøl Banke. Han satte angrebet med det meste af sin hær ind den 5. juni 1848, men på grund af dårlig koordination og en heltemodig indsats og dygtig ledelse af de danske styrker under general Hans Hedemann måtte Wrangel trække sine tropper tilbage.


Denne sejr og den danske sejr under kampene ved Nybøl den 28. maj styrkede i høj grad soldaternes moral og befolkningens tillid til en heldig udgang af krigen. Sejren på Dybbøl blev således taget som et godt varsel for fremtiden. Det er formentlig derfor man valgte at underskrive den nye grundlov på samme dato året efter, nemlig den 5. juni 1849.

Anders Stubkjær:

[http://www.geni.com/profile/6000000000414980913/events/6000000024290580493]

Bataljen ved Hoptrup 6.-7. juni 1848:

Det nørrejyske Armekorps tror de bliver angrebet af en større preussisk styrke og flygter i panik nordpå fra Haderslev. Cai Hegermann-Lindencrones reservegardehusareskadron går til modangreb og afviser angriberne, som viser sig blot at være 350 slesvig-holstenske oprørere, der havde held til at omgå de danske forposter: [http://www.geni.com/profile/6000000024788789218/events/6000000029242183248]

Katastrofen på Ekernförde fjord 5. april 1849:

//s3.amazonaws.com/photos.geni.com/p13/14/b7/8d/13/5344483990c57259/christian_viii_1849__original.jpg

Christian Krieger:

[http://www.geni.com/profile/6000000001504871519/events/6000000001504871524]

Niels Sørensen:

[http://www.geni.com/profile/6000000007006090115/events/6000000015643239653]

Slaget ved Kolding 23. april 1849:

Søren Nielsen:

[http://www.geni.com/profile/6000000000414971447/events/6000000030545803110]

Fredericia d. 13. maj 1849:

Knud Schott Deichmann Bruun:

[http://www.geni.com/profile/6000000015518146547/events/6000000015518146549]

Udbruddet fra Fredericia 6. Juli 1849:

Christian Julius de Meza:

[http://www.geni.com/profile/6000000013186306989/events/6000000027556434150]

Anders Stubkjær:

[http://www.geni.com/profile/6000000000414980913/events/6000000024317226610]

Palle Christensen:

[Palle Christensen]

Casper Hodde:

[Casper Nielsen Hodde]

Slaget ved Isted 25. juli 1850

[General Lorenz August Bie] De første skud blev løsnet allerede tidligt om morgenen den 24. juli. Den danske hær var under fremrykning i retning af Isted, da de forreste danske tropper fik føling med slesvig-holstenske forposter. Over hele linjen blev slesvig-holstenerne i løbet af dagen presset tilbage, men det blev til en større fægtning ved Helligbæk, som omfattede et stort antal styrker. Det egentlige slag begyndte natten til den 25. juli, hvor den danske hovedstyrke fortsatte fremrykningen. Ved bl.a. Bøgmose, området nord for Isted Sø, hvor Alexander Leopold August Mariboe faldt, samt ved Grydeskov mellem Isted Sø og Langsø udviklede det sig i de tidlige morgentimer til hårde kampe, som bølgede frem og tilbage. Længst mod øst kom fremrykkende dansker styrker i kamp med en slesvig-holstensk fortrop i området mellem Bøglund og Nørre Farensted. Her blev slesvig-holstenerne kastet tilbage, og de satte sig i stedet fast ved Vedelspang. Samme morgen slog vejret om. De tidligere dages varme og sol vekslede nu til dis og silende regn, hvilket i praksis gjorde det umuligt for hærførerne at danne sig et overblik over slagmarken. Lidt efter kl. 05 gik to slesvig-holstenske brigader til modangreb, først mod landsbyen Stolk og ca. kl. 06 mod Isted by. I Isted by blev der kæmpet fra hus til hus, men modangrebet blev efterhånden slået tilbage. Derimod blev danskerne overrumplet ved Stolk, hvor bl.a. Johan Christian Mathias Trepka og den danske general, F.A. Schleppegrell, faldt. Danskerne måtte trække sig tilbage, men med indsættelsen af den danske divisionsreserve lykkedes det omkring kl. 07.45 at få kontrol med området igen.

Friderich Adolph von Schleppegrell:

[http://www.geni.com/profile/6000000014700176492/events/6000000025294314887]

Frederik Læssøe:

[http://www.geni.com/profile/6000000019349092015/events/6000000025294561981]

Jens Rasmussen:

[https://www.geni.com/profile/6000000048567893839/events/6000000048568711007]

Kort over slaget: [http://danmarkshistorien.dk/fileadmin/filer/Billeder/Artikelbilleder/slaget_ved_isted/final-animation.gif]

[Valdemar Fønss] faldt ved Katrineskov.

Ved Isted vandt den danske hær en smal sejr, men danskerne havde også de største tab: 845 faldne og yderligere 2.770 sårede eller tilfangetagne. Slesvig-holstenernes tab forløb sig til 534 faldne og 2.274 sårede eller tilfangetagne. Slaget bar præg af de vilkår, det blev udkæmpet under: Vejrforholdene, tæt krudtrøg, terrænets beskaffenhed, dårlige kommunikationsmuligheder samt det meget store område, som slaget blev udkæmpet på, gjorde det svært for hærførerne at overskue og lede slaget. Slaget ved Isted blev ikke den afgørelse på borgerkrigen, som begge parter søgte. Senere fulgte et mislykket slesvig-holstenske angreb ved Mysunde i september og en belejring af Frederiksstad i oktober, som ligeledes slog fejl. Herefter gik krigshandlingerne i stå. Den provisoriske slesvig-holstenske regering og dens hær blev dog først endeligt opløst i januar 1851 efter pres fra Preussen, Rusland og Østrig, hvormed krigen var forbi.

Slaget ved Flecke 31. December 1850

Adolph Wilhelm Dinesen sr.:

[http://www.geni.com/profile/6000000001504871111/events/6000000025235034023]

Hjemkomst til København 17. Februar 1851

Adolph Wilhelm Dinesen sr.:

H.C. Andersen, der i 1833 havde været på rejse i Italien med Dinesen, skriver i sin dagbog: Mandag 17. Graat Veir, Batteriet Dinesen kom Klokken elleve, jeg saa de sidste af dem, de kjørte lige ud til Amager; forstemt og vilde gaae til Fru Goldschmidt, hun og Datteren have altid været høflige mod mig, dem vil jeg ikke have fornærmet, men Fenger og alle Collins raade derfra, som noget de Mennesker ikke vilde see den gode Følelse i men som om jeg vilde beile til Hr Goldschmidt jeg opgav det altsaa. — Disse Festdage have Guldæblerne sprungen paa Torvet. — Om en Victoria sagde en Soldat, at hun var sat ud fordi hun sendte dem de uldne Tepper. En Solda[t] ved Frederiksstad fik flere Kugler i Kappen, »ja det er Kongens Klæder!« sagde han, men da en Kugle slog i hans Smør-Æske blev han vred: »nu bliver det for galt! det har jeg ikke Raad til!« — (I Torsdags fik jeg Ideen at udgive til en Indtægt for de Saarede og Faldnes Efterladte, de Vers og Sange jeg har skrevet under Krigen, Reitzel var villig at besørge det Hele og nu imorgen kommer Bogen ud, igaar læste jeg sidste Correctur. Til Middag hos den svenske Minister; jeg følte mig svindel og gik ikke i Casino hvor Matroserne iaften er. — En Soldat kom hjem til mig og bad om en Vest, han fik min grønne Vintervest. — Enken har været at faae Buxer til sin Søn der er Soldat. — Jeg fik i Dag fra Sverig »Sagor« dedicerede mig. — Sorg og Glæde for mig vandrer tilhobe.

1864:


[http://www.milhist.dk/start/oversigt_1864.htm]

Novemberforfatningen 13. november 1863:

Den danske regering vedtager den såkaldte Novemberforfatning, der - stort set - skal udskille hertugdømmerne Holsten og Lauenborg fra Danmark, men samtidig knytte Slesvig tættere til Danmark. Forfatningen vækker et ramaskrig i de tyske stater. Danmark nægter - trods opfordringer fra venligtsindede magter - at trække Novemberforfatningen tilbage. Det bliver samtidig gjort klart fra bl.a. svensk side, at man ikke vil komme Danmark til hjælp i tilfælde af en krig mod de tyske magter.

Mobilisering 1863:


Jens Nissen Hansen Tagmose:

[http://www.geni.com/profile/6000000000414965398/events/6000000022281649900]

Søren Nielsen:

[http://www.geni.com/profile/6000000008297505011/events/6000000024743180211]

Hæren ved Dannevirke februar 1864:

Hærens normale opdeling (enkedrering):

4 divisioner der bestod af 1-4 brigader samt evt. andre tilkommanderede enheder<br/>
1 brigade bestod af 2 regimenter<br/>
1 regiment bestod af 2 bataljoner <br/>
1 bataljon bestod af 4 kompagnier<br/>

Overgeneral for den danske Armé: Christian Julius de Meza

1. Division:

Generalløjtnant G. D. Gerlach [Georg Daniel Gerlach]

  • 1. Brigade: 2. og 22. regiment

[Jacob Kristian Jørgensen]
[Niels Christian Thomsen]
[Johan Hans Diederik Struve]
[Christen Munk Lykkegaard]

  • 2. Brigade: 3. og 18. regiment

[Peder Thomsen Eriksen]
[Jeppe Mikkelsen Uldall]
[Peder Thomsen Eriksen],
[Ivar Christian Østensen Moe]
[Julius Emanuel Bønnelycke]

  • 3. Brigade: 16. og 17. regiment

[Ludvig Theodor Skibye]
[Johan Christian Gandil]
[Rasmus Peter Michelsen, Sr.]

  • samt 2., 10. og 12. feltbatteri, 1. halvregiment gardehusarer og 5. ingeniørkompagni.

2. Division:

Generalmajor P.H.C. du Plat
[Peter Heinrich Claude "Glode" du Plat]

  • 4. Brigade: 4. og 6. regiment

[Rasmus Olsen Kromann]]
[Niels Hansen] ]
[Lauritz Prip]

  • 5. Brigade: 7. og 12. regiment]

[Christen Mikkelsen]

  • 6. Brigade: 5. og 10. regiment

[Christian Frederik Marius Rohweder]

  • samt 7. og 9. feltbatteri, 1. halvregiment af 4. dragonregiment og 1. ingeniørkompagni.

3. Division:

Generalmajor P.F. Steinmann (efter 8. februar generalmajor Wilster, da Steinmann bliver såret) [Peter Frederik Steinmann, til Tybjerggaard]

[Harald Valdemar Skibye],
[Lars Christian Johansen]
[Richard Waldemar de Chabert]
[Gustav Rudolph Berg]
[Niels Jensen Bro]
[Jens Laursen]

  • 8. Brigade: 9. og 20. regiment

[Johan Ludvig Jensen Bugge]
[Niels Jacobsen Siim]
[Christen Nielsen]
[Johan Frederik Meulengracht, til Refsgaard, Nykøbing Mors]
[Christian Vilhelm Knauer
]

  • 9. Brigade: 19. og 21. regiment

Chef for 19. Regiment: [Lauritz Nicolai Færch]
[Peder Christian Buch], 19. Regiment, 6. Compagnie,
Chef for 21. Regiment - 2. Bataljon: [Ove Christian Frederik Saabye]
[Rasmus Olsen Kromann],

  • samt 11. og 12. feltbatteri, 2. halvregiment af 4. dragonregiment og 2. ingeniørkompagni.

4. Division:

Generalløjtnant C.D. Hegermann-Lindencrone [Cai Detlev Hegermann-Lindencrone]

  • 2., 3., 5. og 6. dragonregiment

[Niels Larsen]
[Niels Kjeldsen, "Ullerup"]

  • 2. halvregiment gardehusarer
  • samt 5. feltbatteri (og senere 3. ingeniørkompagni - brokompagniet)

Infanterireserven:

Generalmajor Carl Caroc efter 3. februar [Frederik Carl Vilhelm Caroc]

  • 8. og 15. regiment

[Peder Jeppesen]
[Jens Nissen Hansen Tagmose]
[Frederik Waldemar Kall]

Artillerireserven:

1., 3., 6. og 8. feltbatteri

Artilleriets fæstningskompagnier:

1., 2., 3., 5. og 6. fæstningskompagni
[Niels Jeppesen]

I alt 34.941 infanterister, 4.103 dragoner, 5.667 artillerister, 569 ingeniører og 471 ved staben.

Flåden:

Fregatten Sjælland:

[Carl Edvard "Carl" van Docum]

Linieskibet Skjold:

[Jørgen Peter Frederik Wulff, søofficer]

Fregatten Jylland:

[Iver Bertelsen]

Slaget ved Mysunde 2. februar 1864:

//s3.amazonaws.com/photos.geni.com/p13/30/12/fd/e5/5344483f6dbe3ad1/skanse_ved_mysunde_1864_original.jpg

Korporal Frederik Olfert Jungersen:

18. Regiment, 4. Kompagni, 4. Deling under ledelse af reserveløjtnant Bokkenheusser tog om natten opstilling mellem Langsø, over Kosel aa til Ornum Mølle for at sikre venstre flanke. Korporal Frederik Olfert Jungersen stod på selve vejen med 12 mand som fremskudt post. Fjenden lod dem i ro, men den stærke kulde og spændingen holdt folk vågne natten igennem.

Danskerne er i stand til at slå et prøjsisk angreb tilbage ved skanserne ved Mysunde.

Premierløjtnant Ahlmann:

http://www.geni.com/profile/6000000015345665488/events/6000000032035257598

Løjtnant Henrik Helms:

Henrik Steffens Helms

Premierløjtnant Meulengracht:

Frederik Wilhelm Meulengracht faldt som den første og eneste dragon i 1864.
Efter at kampen ved Mysunde den 2. februar 1864 var indledet, og prøjserne vare komne temmelig nær ind på vor stilling, benyttede de på bedste måde gærder og grøfter for at skaffe sig dækning. Før kampen havde vi gjort, hvad der kunde gøres for at rydde og jævne jordsmonnet, men vi havde ikke haft den nødvendige tid, og den hårde frost havde vanskeliggjort arbejdet. Den dækning, fjenden kunde skaffe sig, hindrede os længe i at afgive en virksom ild, men forholdene forandrede sig, thi pludselig mærkedes uro i fjendens linier, og de sluttede sig sammen i karreer, som for at modstå et rytterangreb. Denne frygt blev fremkaldt af et lille Kommando på omtrent en deling af vore dragoner under anførsel af den modige premierløjtnant Meulengracht, der red op på en bakkekam, hvorfra fjenden kunde se kommandoet. Idet fjenden således formerede karréer, afgav de et godt mål både for vort fodfolk og vort artilleri, der afgav udmærket ild. Dragonerne trak sig tilbage under skydningen, men hver gang fjenden atter spredte sig for at formindske virkningen af ilden, rykkede Meulengracht frem og tvang ham til atter at formere karréer og derved udsætte sig for vor ild. Således gik det flere gange, indtil endelig et rungende hurra over hele den danske linie forkyndte, at angrebet var afvist. Da Meulengracht efter denne Dåd med sin deling gik tilbage og holdt på vejen ved siden af skansen i Mysundes sydøstlige udkant, såredes han af en granatstump i den venstre skulder, så armen måtte amputeres. Under transporten til Flensborg den 3. februar døde han. (Historiecenter Dybbøl)

Træfning ved Kongshøj bakke 3. februar 1864:

Mens både den preussiske kronprins og prins Friedrich Carl ser til, angriber det østrigske hærkorps i dag Dannevirkestillingens forposter. Forrest i angrebet er brigaden Gondrecourt, der virkelig går til makronerne. De danske forposttropper er dårligt forberedte, da østrigerne angriber, fordi angrebet sker, netop mens der er afløsning. Det lykkes hurtigt østrigerne at slå danskerne tilbage fra stillinger ved Øvre-Selk, og kampene koncentreres herefter omkring Kongshøj foran Dannevirkestillingen, hvor Danmark forsøger at etablere et mere effektivt forsvar.


Østrigerne angriber dog ufortrødent Kongshøj og erobrer højen, som de besætter med tungt artilleri. Den østrigske general ønsker ikke at rykke længere frem i dag, men flere enheder af de østrigske tropper er så optændte af kampen, at de rykker videre frem mod selve Dannevirkevolden. De fremstormende østrigere slår flere danske enheder på flugt, men kommer så tæt på, at de kommer under beskydning fra selve Dannevirkestillingen, og de må trække sig tilbage med svære tab.


Kongshøj og det meste af Dannevirkestillingens forterræn er dog nu i fjendens hænder, og den danske hær er trukket tilbage til selve stillingens hovedforsvarsværker. Tabene har været hårde på begge sider. Næsten 100 tyske er døde og over 300 sårede. På dansk side er der 42 døde og ca. 150 sårede. Over 200 mand på dansk side er herudover enten taget til fange eller savnede. Trods de svære tab fejrer tyskerne dagen som en stor sejr, og brigaden Gondrecourt får tilnavnet “die eiserne Brigade” – Jernbrigaden.


Trods sejren fører tabene dog til eftertænksomhed i det tyske hovedkvarter. I et krigsråd mellem feltmarskal Wrangel og hans korpschefer umiddelbart efter slaget diskuteres de følgende dages krigsførelse. Før dagens kampe var det tanken, at frontalangrebet på Dannevirke skulle indledes dagen efter, Kongshøj var taget, men nu tvivler man på, at man allerede i morgen vil kunne foretage et tilstrækkeligt artilleriangreb. I stedet overlades det prins Friedrich Carls 1. preussiske korps atter at undersøge mulighederne for en overgang ved Slien, så et frontalangreb kan kombineres med et flankeangreb.

Paul Ulrich von Scharffenberg:

http://www.geni.com/profile/6000000011433952533/events/6000000030606784025

Johan Carl Theodor Thalbitzer:

http://www.geni.com/profile/6000000021134789472/events/6000000032007636077

Harald Christian Hertel:

http://www.geni.com/profile/6000000000414554561/events/6000000032039970671


Søren Nielsen:


http://www.geni.com/profile/6000000008297505011/events/6000000024743377350

Johannes Michael Frederik Fischer von Rist:

Johannes Michael Fredrik Fischer Rist

Niels Christian Andersen:

http://www.geni.com/profile/6000000017458150842/events/6000000017458150844

Jens Rasmussen:

Jens Rasmussen

Christian Sørensen Uhrenholt:

Christian Sørensen Uhrenholt

Jens Laursen:

[Jens Laursen]

Rømningen af Dannevirke 5. februar 1864:

[Niels Jensen Bro] 11. Regiment: Den 5. om Aftenen Kl. ca. 10 fik vi Ordre til at møde paa Alarmpladsen med fuld Oppakning færdige til Udrykning. Vi marcherede nu op til Gottorp Slot; her stødte 1. Regiment til os, og vi mente, at det gjaldt et Angreb paa Kongshøj, som vi til vor store Sorg havde mistet for et Par Dage siden. Men i Stedet for at gaa ud i Stillingen svingede vi nordpaa gennem Slesvig og ud ad Flensborgvejen. Vi forstod nu, at Stillingen skulde rømmes, men hvorfor vidste vi ikke. Der er ofte bleven talt om det sørgelige Tilbagetog fra Dannevirke, men kun de, der har oplevet det kan forestille sig, hvor sørgeligt og strengt det var. Tænk, vi brugte hele Natten og en stor Del af den næste Dag med at gaa fra Slesvig til Sankelmark, skønt Vejlængden næppe er mere end 3 a 4 Mil. Men naturligvis gik vi ikke hele Tiden: vi gik i 10 Minutter, stod stille et Kvarter, listede saa af igen nogle Minutter for atter at gøre et ufrivilligt Holdt, og saaledes sneglede Timerne sig hen. Det var umuligt at komme hurtigere frem, thi Vejene var ofte spærret af styrtede Heste, Vogne, Kanoner o. l., og desuden var den saa glat som en Isflade. Nogen klar Forestilling om hele Turen har jeg nu ikke, thi jeg var baade søvnig og træt og tradskede ofte rent mekanisk af Sted, mens jeg bogstavelig talt ”sov indvendig”, som man siger. Da det henad Morgenstunden begyndte at lysne, livedes man noget op, især da Geværilden blev livligere bagved; man fortalte, at Fjenden havde naaet 8. Brigade, der var bag efter os, og at denne nu var indviklet i Kamp.

de Meza og Kauffmann:

http://www.geni.com/profile/6000000020948575802/events/6000000026051860654

Cai Ditlev Hegermann-Lindencrone:

Cai Detlev Hegermann-Lindencrone

Jens Nissen Hansen Tagmose:

http://www.geni.com/events/show/6000000024313038832

Anders Peter Sørensen, Svostrup:

http://www.geni.com/profile/6000000027483876863/events/6000000027488481861

Fægtningen ved Oversø:

Hans Charles Johannes Beck:

http://www.geni.com/profile/6000000006761753862/events/6000000032085736031

Slaget ved Sankelmark:

[Niels Jensen Bro] 11. Regiment: Da vi havde staaet, jeg tænker en halv Times Tid, brød Østrigerne frem, først Husarerne, de blev afvist med Salver, dernæst Fodfolket. 1ste Regiment tog varmt imod dem, men Fjenderne var for mange, vore blev drevne tilbage, og, saavidt jeg kunde skønne, blev Regimentet forfærdelig medtaget, og det varede længe, inden det helt forvandt den Tur. Vi andre blev ogsaa slemt tilredt, thi da Københavnerne var adsplittede, blev vi kommanderede frem; vi gik paa med Bajonetten, men til saa blodigt et Haandgemæng, som mange taler om, kom det dog ikke for vort Kompagnis Vedkommende. Fjenden havde besat den sydlige Del af Skoven, og vi skulde kaste dem tilbage. Kaptajn Ahlefeldt gik selv i Spidsen for Kompagniet under Angrebet. Da vi naaede henimod Skovkanten, blev vi modtaget af en voldsom Ild; der styrtede 3 Mand paa hver Side af mig, selv tog jeg ikke den ringeste Skade, men saadan er det, der gaar jo altid nogle fri3). Kaptajnen blev imidlertid ved at kommandere fremad, jeg tror, det var hans Lyst at faa saa mange skudt, som muligt, thi han var et Asen. Jeg vil her sige, at Kaptajn Ahlefeldt selv var en forvoven Mand. Han havde for Resten nogle sære Indfald; han kunde staa ganske rolig i den værste Kugleregn med vidtskrævende Ben og Lorgnetten for Øjet, han befandt sig da tilsynelade som sad han i et blødt Sofahjørne. Vor delingsfører, Løjtnant Holst raabte nu: ”Jeg tror minsandten Kaptajnen er forstyrret! Tilbage Karle, her er det jo umuligt at komme frem!” Vi fulgte saa Løjtnanten, der imidlertid kort efter faldt; hvad der blev af Kaptajnen, ved jeg ikke, men han slap da derfra med Livet, thi jeg mødte ham nogle Dage senere paa Als. Vort Regiment var nu ogsaa til Dels opløst; man sagde, vi skulde paa Forpost efter Kampen; men det blev der ikke noget af, dertil var vi altfor medtagne; vi søgte derimod i Smaaflokke ind til Flensborg for at faa lidt Mad og Hvile. Jeg var saa forfærdelig træt efter Kampen ved Sankelmark, at det var mig umuligt at udrette mere, før jeg havde hvilet lidt. - Det gjorde os alle ondt at høre, at vor afholdte Major var bleven haardt saaret i Fægtningen.

Søren Nielsen:

http://www.geni.com/profile/6000000008297505011/events/6000000024743141347

Christian Sørensen Uhrenholt:

[Christian Sørensen Uhrenholt]

Dragonfægtningen ved Smedeby 6. feb. 1864:

Søren Peter Mogensen:

http://www.geni.com/profile/6000000009479147441/events/6000000026726329710

Tabet af Broagerland 18. - 22. februar:

Georg Leopold Sponneck m. fl.:

[http://www.geni.com/profile/6000000016765518512/events/6000000027985075525]

Fægtningen ved Højen kro 28. februar:

[Niels Kjeldsen, "Ullerup"]

Desserteringer:

Imidlertid er der også stigende problemer med soldater fra Sydslesvig. Ikke mindst dem, der står ved Dybbøl. Her er det særligt 10. 0g 12. regiment fra 2. division, der volder vanskeligheder. Alene natten mellem den 25. og 26. februar var der 23 mand, der deserterede, mens 12. regiment havde forposttjeneste. Ud over at det er et problem med de manglende soldater, er det også et stort problem, at det preussiske 1. korps, der belejrer Dybbøl, via desertørerne altid er velinformeret om de danske stillingers sammensætning. 12. regiment er særligt hårdt ramt, og det flyttes derfor d. 6. marts fra Dybbølstillingen til det nordlige Als, hvor soldaterne har færre muligheder for at stikke af. Samtidig rykkes et nyt regiment ned til Dybbølstillingen fra Jylland. Nye forsyninger af friske tropper til regimenterne gør også, at man i stigende grad kan samle sydslesvigerne i særlige afdelinger, som ikke placeres i forreste linje, men i stedet sættes i arbejdstjeneste.

Rytterfægtningen ved Højen Kro 8. marts 1864:

En dansk feltvagt på 25 mand af 6. Dragonregiment (senere Jydske Dragonregiment) attakerer og kaster en østrigsk rytterstyrke på 40 mand. Træfningen fratog østrigerne lysten til umiddelbart at angribe 4. divisions hovedstyrke i Vejle. //s3.amazonaws.com/photos.geni.com/p13/36/90/af/71/5344483ffe0ee555/h_jen_kro_1864-03-08_rejstrup_original.jpg [Cai Ludvig Georg de Saint- Aubain] [Niels Larsen] [Niels Kjeldsen, "Ullerup"]

Forsvaret af Dybbøl skanser:==

Efter tabet af Broagerland begynder Preusserne at opstille riflet artilleri her. De danske kanoner i Skanse II er de eneste, der er i stand til at svare igen, og fjendens artilleri koncentrerer deres ildgivning mod Skanse II. Major [Christian Frederik Marius Rohweder] blev chef for 10. Infanteri Regiment den 9. marts, da regimentskommandøren blev syg. Han blev dræbt af en granat d. 12. Marts i Skanse II og blev begravet på Garnisons Kirkegård i København den 23. april 1864. Der blev d. 25. oktober 1938 rejst en mindesten for Rohweder ved skansen.

Beskydningen d. 16. marts:

Sekondløjtnant Jacob Bang ved 17. regiments 2. kompagni skrev hjem til præstegården i Akkerup på Fyn om episoden: Et beklageligt uheld, som er enestående i krigshistorien og foranledigedes ved, at et helt kompagni var stuvet sammen inde i blokhuset, hvor granaten sprang. Kompagniet (5. af vort regiment) mistede den dag - truffen af samme granat - 30 sårede og 15 døde, samt kompagnikommandøren (E. A. Bruhn) og løjtnant Christensen; med andre ord, ved eksplosionen af 1 granat hele officersbesætningen og det nævnte antal underofficerer og menige, noget som i øvrigt kun sker en gang af tusinde. Stakkels mennesker, alle lemlæstede på det grusomste, pytter af blod, hjerner, arme og ben, fingre, indvolde, legemer splittede på forskellig måde i flere stykker fandtes i blokhuset efter den frygtelige scene. Ernst Adam Bruhn og Peter Frederik Quade Gløerfelt mister livet i blokhuset ved Skanse 1:

Ernst Adam Bruhn:

http://www.geni.com/profile/6000000000414554561/events/6000000020380532814

Peter Frederik Quaade Glöerfelt:

http://www.geni.com/profile/6000000000414554561/events/6000000030572637532

Peder Kjeldahl mister højre ben: http://www.geni.com/profile/6000000010029854293/events/6000000030596719577

Danskerne taber terrænnet foran skanserne

d. 17. marts rykker 8. regiment til Sundeved for at ligge i reserve mellem skanserækken og sundet. Her begynder et større slag, hvori 8. regiment udkommanderes til støtte for 7. regiment, der bliver trængt ud af forpoststillingerne og helt op i skansen. 8. regiment holder stillingen i slugten mellem skanse 6 og 8. Kanonerne fordrev derefter tyskerne fra Dybbøl by og 7. regiment rykker ind i byen i en heftig gadekamp. 8. regiment rykker til undsætning, men opfattes af 7. regiment som afløsning og de begynder at retirere. For at undgå omringning må også 8. regiment trække sig tilbage. 8. regiments tab var 23 døde, heriblandt regimentskommandør oberst Hveberg, 47 sårede og 82 fangne, heraf 7 sårede og 11 savnede mens én var deserteret. Først den 22. marts kunne 8. regiment returnere til Als.

Jens Nissen Hansen Tagmose:

http://www.geni.com/profile/6000000000414965398/events/6000000024312555959 

Jacob Jacobsen om slaget d. 17. marts:

http://www.geni.com/profile/6000000027360871252/events/6000000027361464858

Peder Christensen

http://www.geni.com/profile/6000000001364423427/events/6000000001364423432

Jobst Gerhard von Scholten:

[Jobst Gerhard von Scholten]

Peder Jeppesen

[Peder Jeppesen]

17. marts 1864 Søslaget ved Rügen:

Den danske Østersøflåde bestående af kommandoskibet fregatten Sjælland, linieskibet Skjold og korvetterne Dagmar og Thor, afværger et preussisk forsøg på at bryde den danske blokade af de preussiske Østersøhavne.
Den preussiske flådeafdeling bestod af kommandoskibet korvetten Arcona og Nymphe og Loreley, samt nogle kanonbåde, som dog aldrig nåede at deltage i slaget.

[https://www.geni.com/profile/6000000032001182940/events/6000000050965888873]

20. mar. 1864:

Nedtælling til slaget om Dybbøl: Granaterne vælter ind over Fredericia, og den danske kommando bliver nær overrumplet. Den danske overkommando gjorde en uhyggelig opdagelse den dag: preusserne forberedte en overgang til Als for at falde Dybbøl-stillingen i ryggen. Det fremgik af feltpolitiets daglige rapport, at preussiske soldater i længere tid dagligt havde holdt manøvrer i Nybøl Nor, hvor de øvede sig i at lade og losse 100-200 pontonbåde. De følgende dage strømmede oplysningerne ind: I Åbenrå, Haderslev og Flensborg havde preusserne beslaglagt både og småskibe, 500 skulle allerede være samlet ved Sandbjerg.

Prins Friedrich Karl havde syslet med planen i nogle dage, og operationen skulle løbe af stablen den 2. april. Lykkedes den, kunne preusserne undgå den langvarige og besværlige belejring af Dybbøl, som derfor foreløbig var stillet i bero.

Alligevel havde preusserne i løbet af natten anlagt deres første batteri foran Dybbøl. Broager-batterierne havde numre fra 1 til 4, det nye batteri fik nr. 5. Det var anlagt vest for Avnbjerg og åbnede ild kl. 9,45 om formiddagen, især mod Skanse 1 og 2, der således kom under dobbeltild.

Det nye batteri og Broager-batterierne gjorde i forening 344 skud, danskerne svarede med 160 og havde held til at bringe det nye batteri foran fronten til tavshed.

Tabet var stort den dag. I Skanse 2 havde fodfolksbesætningen søgt dækning bag blokhuset, der til dels lå i læ af krudtmagasinet, da en fjendtlig granat slog gennem begge væggene og eksploderede midt blandt soldaterne. I alt blev 8 dræbt og 18 såret i Dybbøl-stillingen i løbet af dagen. Blandt de sårede var også skanse II´s kommandør, løjtnant Ancker, der blev ramt af en granatstump i armen.

Johan Peter Andreas Anker:

http://www.geni.com/profile/6000000018431559373/events/6000000029751996299

Skanserne led også meget ved beskydningen den dag, i Skanse 2 blev endnu en 84-punds kanon ødelagt. Af Lars Lindeberg JP 26-03-2014

Preusserne anlægger 1. parallel 28. - 29. marts 1864

Philip Frederik Winkler:

http://www.geni.com/profile/6000000014736009673/events/6000000029344516453

Kommandoraid til Assendrup 29 marts 1864

Frederik H. E. H. Stockfleth:

http://www.geni.com/profile/6000000020958726106/events/6000000027758736108

Sønderborg bombarderes d. 2. april 1864

Hans Rasmussen:

Hans Rasmussen

Stormen på Dybbøl forberedes d. 4. - 17. april:

Konferencen i London var blevet fastsat til d. 12. april, og Bismarck var derfor stærkt opsat på at nå en militær afgørelse inden. Feltmarchal Wrangel blev derfor reelt sat fra styret, selvom han af hensyn til østrigerne beholdt titlen. Ledelsen overgik d. 30. marts reelt til kronprins Friedrich Karl, der imidlertid havde et meget anstrengt forhold til stabschefen oberst Blumenthal. Prinsen ønskede en overgang til Als og havde d. 3. april ladet alt det svære riflede skyts opstille på kysten for at dække overgangen, der skulle ledes af artillerioberst Colomier. Artilleriobersten konsulterede imidlertid stabschefen og efter at de d. 4. april havde undersøgt kysten fra Snogbæk Hage til Lillemølle overtalte de prinsen til i stedet for at satse kræfterne på en storm på skanserne ved Dybbøl. De to ledende tekniske officerer, artillerioberst Colomier og ingeniøroberst v. Mertens planlagde herefter operationerne op til stormen på Dybbøl. Natten mellem d. 5. og 6. april skulle forposterne mellem Vemmingbund og Flensborg landevej skydes frem og den følgende nat skulle det glatte skyts i angrebsbatterierne ombyttes med riflet fra kystbatterierne og et nyt strandbatteri bygges. D. 7. april skulle alle disse batterier åbne ild, og om natten derpå skulle der graves en ny angrebsparallel 650-700m fra skanserne. D. 8. og 9. beskydningen af skanserne fortsætter, mens nætterne blev brugt til bygning af batterier til svært kasteskyts, her mister Ludvig Theodor Skibye livet. D. 10., 11. og 12. skulle kanoner og morterer beskyde skanserne og området bagved inden stormen, der var fastsat til den 13. kl. 10 om formiddagen, med 32 kompagnier, godt og vel 7000 mand.
[Frederik Waldemar Kall]
Den 15. april såres [Christian Henrik Arendrup] under befæstningsarbejde på Dybbøl skanser.

Stormen på Dybbøl 18. april 1864:

Kl. 4 om morgenen starter preusserne et heftigt bombardement af de danske skanser. Det går primært ud over skanserne på venstre fløj, hvor man i løbet af natten har mistet yderligere af forterrænet, så de preussiske løbegrave nu kun er 140 m fra de danske skanser. Kl. 09:30 ankommer den tyske stab til Avnsbjerg, for at se stormen på Dybbøl skanser. Kl. 10:00 standser bombardementet af skanserne og rettes nu mod det bagvedliggende danske terræn. Pludselig, som ud af ingenting, myldrer 6 store kolonner med flere tusinde preussiske soldater ud af løbegraven – til lyden af musik fra det preussiske militærorkester i den 2. parallel! Yderst på den danske venstrefløj helt mod syd når preussiske tropper hurtigt frem til skanse 1. De modtager kanonskud fra skanse 2 og geværild fra skyttegravene imellem de to skanser, men fra selve skanse 1 modtager de angribende preussere ingen ild. Der ydes kun minimalt modstand, og angrebet fra både fronten og fra stranden på skansens venstre side tager det kun få minutter før skanse 1 er erobret. Det sker kl. 10.06. Preusserne presser på og angriber den bagvedliggende stillingen, en såkaldt lynette, som også hurtigt falder uden meget modstand. Her tages 3 danske officerer og næsten 300 mand til fange.

Carl Galster:

[http://www.geni.com/profile/6000000018197906152/events/6000000028878038816] Kl. 11:00 8. brigades modangreb: [http://www.geni.com/profile/4047815039640039500/events/6000000025874951031]

Otto Vilhelm Claes Johan Nordenfalk og Axel Ivar Key:

[http://www.geni.com/profile/6000000006411961895/events/6000000025833811046]

Niels Peter Andersen:

[http://www.geni.com/profile/6000000025915421797/events/6000000025915421799]

Philip Frederik Winkler:

[Philip Frederik Winkler]

Søren Nielsen:

[http://www.geni.com/profile/6000000008297505011/events/6000000027758549458]

Hans Frederik Julius von Haxthausen:

[http://www.geni.com/profile/6000000015414044016/events/6000000026558572492]

Elias Carl Freferik Ahlefeldt-Laurvig:

[http://www.geni.com/profile/6000000004147909103/events/6000000004147909107]

Sigvard Urne Rosenvinge Lundbye:

[http://www.geni.com/profile/6000000023883675664/events/6000000023883675666]

Peter Heinrich Claude du Plat:

[http://www.geni.com/profile/6000000017843537645/events/6000000017843537647]

Ernst Schau:

[http://www.geni.com/profile/6000000022679986096/events/6000000022679986098]

Sigismund von Rosen:

[http://www.geni.com/profile/6000000001504812432/events/6000000001504812438]

Christopher Friedenreich Hage:

[http://www.geni.com/profile/6000000022247579382/events/6000000027650718665]

Johan Georg Winkler:

[http://www.geni.com/events/show/6000000027738471788]

Peter Frederik Rist:

[Peter Frederik Rist]

Rasmus Peter Michelsen:

[Rasmus Peter Michelsen, Sr.]

Johan Christian Gandil:

[Johan Christian Gandil]

Frederik Christian Christiani:

[Frederik Christian Christiani, Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand]

8. Brigades modangreb:==

Ferdinand Christian Waldemar Redsted:

[Ferdinand Christian Waldemar Redsted]

Niels Jacobsen Siim:

[Niels Jacobsen Siim]

Kronprins Frederik i Silkeborg:

Kronprinsen forlader Silkeborg sammen med generalstaben d. 19. april 1864- http://www.geni.com/profile/6000000001651577833/events/6000000025915254558

Silkeborg erobres d. 24. april 1864:

Der ankommer en større preussisk styrke og efter våbenhvilen og frem til fredsaftalen d. 2. november var der i kortere eller længere perioder indkvarteret godt 12.000 preussiske tropper sammen med 799 heste og 600 stude.

Elfride Fibiger:

Elfride Fibiger

Forsvaret af Fyn 3. maj 1864:

Jens Nissen Hansen Tagmose:

http://www.geni.com/profile/6000000000414965398/events/6000000024312827985

Søslaget ved Helgoland 6. maj 1864:

6. maj 1864 stod den samlede Nordsø-eskadren, nu bestående af fregatterne NIELS JUEL og JYLLAND samt skruekorvetten HEJMDAL, derfor sydover mod Helgolands-bugten for at genoptage blokaden af de tyske havne, og i nødvendigt omfang forsøge at stoppe den østrigsk-preussiske eskadre.

Fra flere kilder kunne det samtidig bekræftes, at 1. del af den østrig-ske eskadre, under kommando af kaptajn Tegetthoff allerede var ankommet til farvandet og havde forenet sig med de tre preussiske kanonbåde ved Texel.

Den samlede østrigsk-preussiske eskadre, der nu bestod af de to østrigske fregatter SCHWARZEN-BERG og RADETZKY samt de preussiske kanonbåde , BLITZ og BASILISK og hjuldampskibet ADLER, havde nu taget station i Cuxhafen.

Iver Bertelsen:

http://www.geni.com/profile/6000000026052410505/events/6000000026076615372

Dommedag Als 29. juni 1864

Anton Sigurd Jacobæus

http://www.geni.com/profile/6000000025362735966/events/6000000025362876039

Johannes Hage:

http://www.geni.com/profile/6000000022248618710/events/6000000040114447611

Theodor Mygin:

Theodor Mygind

Christian Henrik Arendrup

Christian Henrik Arendrup

Træfningen ved Lundby 3. juli 1864:

Kampene ved Lundby sydøst for Aalborg den 3. juli blev fatale for mange af deltagerne og var fuldstændig meningsløs i og med at krigen stort set var tabt og desuden dårligt ledet.

Oberstløjtnant Hans Charles Beck:

http://www.geni.com/profile/6000000006761753862/events/6000000026866232040

Michael Drewsen - Papirfabrikken brænder d. 15. oktober:

http://www.geni.com/profile/6000000019274336030/events/6000000026091830918

Hjemsendelse

Jens Nissen Hansen Tagmose

[http://www.geni.com/profile/6000000000414965398/events/6000000025375661280]

[Nikolai Peter Laurentius Feilberg]

Enkerne:

Ane Kirstine Andersen, Brink:

Ane Kirstine Andersen