Iver Jacobsen Vind, til Klarupgaard, Nørholm m.fl.

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I8833&tree=2

Til Klarupgaard, Nørholm, Agerskov, Topegaard mm. Kantor i Ribe, Rigsraad, Ridder

Vind, Iver, 1590-1658, Rigsraad, Søn af Jakob V. til Grundet og Else Jørgensdatter Høg, blev født i. Juni 1590 i Roskilde. Her gik han ogsaa først i Skole, kom derpaa 1601 til Sorø Skole, rejste 1607 til Tyskland, Schweits, Frankrig og Holland og efter et kort Ophold hjemme atter 1610 til Frankrig. 1612 blev han ansat i Kancelliet og fik 1614 et Kanonikat i Ribe. Han benyttedes i den følgende Tid til mange Sendelser, saaledes 1613 til Brandenborg og Wolfenbüttel, 1614-15 til Rusland, i det han lagde Vejen frem og tilbage over Archangelsk, 1617 med Hertug Frederik (III) til Bremen og Verden og 1620 til Meklenborg; 1616 og 1619 var han til Herredage i Norge, i det sidstnævnte Aar fulgte han tillige Christian IV til hans Møde med Gustav Adolf i Halmstad, 1620 var han til Landdag i Flensborg. 1621 opgav han foreløbig Tjenesten i Kancelliet og ægtede 17. Juni s. A. i Odense Helvig Nielsdatter Skinkel. 1624 var han til Hertug Ulriks Ligbegængelse i Bützow, men levede ellers mest i disse Aar paa sin Fædrenegaard Grundet og i Ribe. 1626 betroedes der ham den vigtige Stilling som øverste Sekretær i Kancelliet, og han udfoldede som saadan en flittig Virksomhed i den følgende Tid; han fik ogsaa s. A. et Kanonikat i Aarhus og 1631 Kantoriet ved Viborg Domkapitel og forlenedes 1629 med Lister i Norge, hvilket Len han 1637 ombyttede med Lundenæs. 1629 fulgte han Christian IV til Mødet med Gustav Adolf i Ulfsbæk, var 1635 og 1641 med ham til Herredage i Norge, sendtes flere Gange til Landdage i Hertugdømmerne og 1638 som Gesandt til Hertugerne af Gottorp og Sachsen-Lauenborg, ligesom til den svenske Gesandt Salvius i Hamborg. Baade 1635 og 1640-41 forhandlede han paa Kongens Vegne med Kristine Munk og hendes Moder Ellen Marsvin. 1644 ledsagede han Kongen paa Toget til Søs og var saaledes med i Slagene baade ved Lister-Dyb og paa Kolberger-Heide; om Efteraaret fulgte han ham til Skaane. I Dec. s. A. blev han Medlem af Rigsraadet og fik saa 1645 Dalum Len i Stedet for Lundenæs. Han sluttede sig øjensynlig nær til Kongen; saaledes var han for Flaadens Udsendelse til de norske Farvande, imod hvad Flertallet af hans Raadsfæller ønskede, og Rigsmarsken Anders Bille saa i ham en Modstander, da han 1645 havde sin Strid med Kongen (II, 207), og beskyldte ham for at have sat ondt for sig hos Kongen. 1646 fulgte han Christian IV til Herredag i Christiania. Her var han ogsaa til Frederik III’s Hylding 1648; s. A. blev han Ridder. I den følgende Tid spillede han næppe nogen videre Rolle. Dog overdroges det ham efter Bestemmelserne paa Odensemødet i Febr. 1657 at modtage sammen med Mogens Høg Bevillingerne fra Jylland og Fyn. I Jan. 1658 opholdt han sig i Odense og kom derved til at dele flere andre Rigsraaders Skæbne, at blive tagen til Fange af Svenskekongen Carl Gustav. Men kort efter døde han 17. Febr. Hans Hustru overlevede ham til 28. Juni 1667. Grundet havde han solgt 1624, men kjøbte senere flere jyske Herregaarde, saaledes 1627 Torpegaard, 1631 Nørholm, hvor han opførte en ny Hovedgaard, og 1647 Agerkrog.

O. Nielsen, Nørholms Hist. S. 10 f. Danske Samlinger IV, 1 ff. Danmarks Adels Aarh. 1886, S. 395.

J. A. Fridericia. Bricka: Dansk biografisk leksikon

Ejer af Store Grundet (1624), Nørholm (1631) (Torstrup S., Øster Horne H), Torpegaard (1633) (Sønder Nærå S., Åsum H), Haltrup (1636) (Øse S., Skast H.), Abildhede (Østerholm) (1636) (Øse S., Skast H.), Ringstedgaard (ca. 1646) (Sønder Nærå S., Åsum H), Agerkrog (1647) (Tistrup S., Øster Horne H.) samt Kopanger og Stedje (1636) i Norge. - Besøgte 1596-1601 Roskilde Skole, 1601-1604 på Sorø Akademi, rejste fra 1607 med broderen Jørgen i Tyskland, Schweiz, England, Frankrig og Holland, s.å. (sommer) immatr. ved Jena Univ., 1608 (6. april) endnu i Jena, s.å. (maj) immatr. ved Basel Univ., 1609 (5. maj) endnu i Basel, derefter i Frankrig og Nederlandene, s.å. (16. dec.) ankommet til Ribe, 1610-1612 i Norge, Holland og Frankrig, 1612-1621 sekr. i Danske Kancelli, sendtes 1613 til Berlin og s.å. (sept.) til Wolffenbüttel, 1614 kannik ved Ribe Domkapitel, 1614 sendt til Rusland for at takke zar Mikhail Fjodorovitj Romanov for udsendelsen til Danmark af en ambassade, der havde notificeret zarens tronbestigelse, og for at forny forbindelserne mellem Danmark og Rusland, herunder 1614 (forår) sejlet med orlogsskibet Heringsnæs, s.å. (30. juni) i Archangelsk, s.å. (12. okt.) i Moskva, var i audiens hos zaren, lå s.å. (okt.)-1615 (25. febr.) i forhandlinger i Moskva, 1615 (27. aug.) atter i Kbh. 1615 m.a. Det Kgl. Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab, 1616 med kong Christian IV på herredagen i Norge, 1617 med hertug Frederik IV i Bremen og Verden, 1619 med kong Christian IV til mødet med kong Gustav Adolf af Sverige i Halmstad, s.å. på herredagen i Norge, 1620 i sendelse til Mecklenburg, deltog s.å. i landdagen i Flensborg, boede s.å.-1624 på Store Grundet, fik 1621 ventebrev på et kannikedømme ved Århus Domkapitel og 1626-1645 kannik sst., 1626 (13. dec.)-1644 øverste sekr. i Kancelliet, anvendtes fra 1626 atter til flere sendelser i udlandet, 1629 (25. marts)-1637 forlenet med Lister, 1631-f kantor ved Viborg Domkapitel, forhandlede 1635, 1640 og 1641 på kong Christian Is vegne med Kirstine Munk og hendes mor Ellen Marsvin, fragik 1636 (17. febr.) arv og gæld efter sin svigermor, erhvervede s.å. Abildhede, hvoraf oprettedes ladegården Østerholm, 1637 (13. maj)-1646 forlenet med Lundenæs, gav 1637 med hustruen en alterbibel med deres initialer og våbener til Valsølille K. (endnu i kirken), 1638 (26. okt.) instruks og kreditiv som gesandt til svensk resident i Hamburg Johan Salvius, gav 1642 med hustruen en lysekrone med initialer og alliancevåben (1697 til Oksbøl K., endnu i kirken), ledsagede ofte kong Christian IV, bl.a. 1644 ombord på Trefoldigheden, deltog s.å. (16.-17. maj) som kaptajn på dette skib i slaget ved Listerdyb og s.å. (1. juli) ved Kolberger Heide, ligeledes s.å. (10. aug.) på Trefoldigheden, da kong Christian IV mødte den hollandske hjælpeflåde i Øresund. 1644 (11. dec.) rigsråd, 1645 (9. maj) forlenet med Dalum Kloster, 1646 med kong Christian IV til herredagen i Norge, fik s.å. i kong Christian Is nærvær et gravkapel for slægten i Dalum Kirkes nordre korsarm, i kirken ses endnu indskrift på sten og epitafium over ham og hustruen, oprettede 1647 (24. maj) Nørholm Birkeret, fik herefter fri birkeret på alt sit gods i Øster Horne Herred, nemlig Nørholm, Nørholm Mølle og ejendomme i Hodde, Tistrup, Varde og Torstrup Sogne, 1648 (aug.) med kong Frederik III til hyldningen i Kristiania, s.å. (25. nov.) slået til ridder i Kbh., havde 1649-1652 Jerstrup (Grindløse S., Skam H.) i pant, deltog 1651 (18. maj) i brylluppet mellem Niels Banner og Ane Cathrine Schult, opførte i 1650'erne en ny hovedbygning på Nørholm (nu forsvundet), 1657 (27. marts)- proviantkommissær i Jylland, 1658 (jan.) under krigen taget til fange i Odense af kong Carl Gustav af Sverige og holdt i svensk fangeskab.

Hans kiste blev senere ført til det Vindske Kapel i Dalum K. (kisteplade endnu bevaret).