Larsine Pedersen

Larsines liv var ikke nemt. Og i 1895 besluttede hun sig for, at tage sit eget liv. MEN. Det er vigtigt, at forstå, at hendes beslutning udelukkende blev taget på grund af hendes sygdom (Depression, som dengang hed "Melankoli"), og de følger, som sygdommen havde for hende og hendes omgivelser. Da der ikke fandtes en effektiv medicinsk behandling for sygdommen, måtte hun lide med alle de symptomer som er beskrevet nedenfor. Det er også vigtigt, at bemærke, at Martin ikke gifter sig igen, efter hendes død. Det tyder på, at han har værdsat hende meget højt. Men som man vil kunne se af sygdomsbeskrivelsen nedenstående, har det været umuligt for hende, at leve et bare nogenlunde tåleligt/almindeligt liv, sammen med familien. Heldigvis findes der i dag medicinsk behandling for sygdommen, hvilket gør det muligt at leve et normalt liv, med denne sygdom.

Link til forståelse af de forhold, som Larsine og hendes sygdom, blev behandlet med: http://www.viborghistorie.dk/historier/historie-20.tkl

Det er nedenstående symptomer, Larsine har døjet med. Og som lægevidenskaben, på daværende tidspunkt har vurderet til, at være uhelbredelige. Larsine havde altså udsigt til, at leve resten af sit liv, med disse symptomer:

Symptomer Hvorvidt man har en depression afhænger af, hvordan symptomerne er, hvor mange der er, samt i hvor lang tid man har haft dem. Dette er individuelt. Diagnosen depression kan indeholde meget forskellige former for kombinationer af symptomer og kan derfor også se meget forskellige ud udefra. Der skelnes mellem lette, moderate og svære depressioner, afhængigt af hvor mange symptomer der er til stede.

Nedtrykthed. Kernesymptomet ved en depression er nedtrykthed. Den depressionsramte gribes af en følelse af håbløshed, modløshed og triste tanker. Nogle oplever dog i stedet, at de ikke kan føle noget, som om de er tomme for følelser. Nedsat interesse eller glæde ved ting, som plejer at kunne fornøje personen. Aktiviteter, der ellers er kilder til glæde, forekommer pludselig tomme, uinteressante og meningsløse. Nedsat energi. Følelse af konstant træthed, udmattelse og tunghed i kroppen. Dagligdags gøremål som f.eks. indkøb, madlavning og personlig hygiejne kan forekomme næsten uoverkommelige. Selv den mindste aktivitet kan dræne den depressionsramte for energi. Nedsat selvtillid eller selvfølelse. Følelse af ikke at have noget at byde på i forhold til andre mennesker, at man ikke er god nok. Selvbebrejdelse og skyldfølelse. Man kan føle sig til besvær, føle man har svigtet nogen, eller gjort noget galt. Ofte vil den deprimerede føle sig skyldig i forhold til sin egen situation: Hvis bare jeg havde handlet anderledes, ville jeg ikke stå i denne situation. Tanker om død, ulykke eller selvmord. Tankerne kredser om alle de forfærdelige ting, som kan ske. Den depressionsramte kan være besat af tanken om, at en ulykke vil ramme hans eller hendes nærmeste. Man kan også få tanker om, at livet ikke er værd at leve, og trang til at gøre skade på sig selv eller ligefrem tage sit eget liv. Besvær med at koncentrere sig eller huske. Man kan få svært ved at samle sig om at læse, at huske, følge med i en film, planlægge ting, tage beslutninger om selv små ting, såsom hvilken type mælk man skal vælge i supermarkedet. Rastløshed eller hæmning. Man kan enten føle sig urolig, så man ikke kan sidde stille, eller man piller hele tiden ved noget, tankerne ræser måske af sted. Eller man kan opleve det modsatte, at man bevæger sig langsomt, tænker langsommere og er lang tid om at svare på spørgsmål. Nogle oplever begge symptomer på stort set samme tid. Dårlig søvn og søvnløshed eller øget søvntrang. Mange depressive har problemer med søvnen. Nogle kan sove nærmest konstant. Andre har svært ved at sove. Det kan f.eks. være problemer med at falde i søvn, når man lægger sig for at sove, at man vågner mange gange i løbet af natten, eller at man vågner meget tidligt om morgenen og ikke kan falde i søvn igen. Psykotiske symptomer. Ved meget svære depressioner kan der ud over ovennævnte symptomer også være psykotiske symptomer, f.eks. i form af vrangforestillinger, hvor man kan være overbevist om, at man er et værdiløst menneske eller andre lignende forestillinger. Psykotiske symptomer kan også være hallucinationer, det kan f.eks. være, at man hører eller ser ting, andre ikke kan se eller høre. Ud over de officielle symptomer fra ICD-10 oplever mange depressive angst, nedsat lyst til sex, vrede og irritation samt smerter forskellige steder i kroppen. Man kan endvidere have symptomer på andre psykiske lidelser samtidig med, at man har en depression. Almindeligt forekommende co-morbide (sameksisterende) tilstande er f.eks. generaliseret angst, panikangst, socialfobi og andre fobier, OCD, personlighedsforstyrrelser m.fl.

(citat slut)

Det følgende er et citat fra "Genealogi.dk"

Den sidste oplysning du finder i slægtsforskningen om dine aner vil normalt være den indførsel i kirkebogen, som oplyser, at de er døde og begravet.

Livets sidste fest var meget vigtig for både borgere og bønder, for det var jo her, at eftermælet blev grundlagt. "En begravelse efter sognets skik" hørte til de ting, som mange aftægtsfolk sørge for at sikre sig, når de overlod hus eller gård til yngre kræfter.

For at finde frem til oplysninger om dine aners begravelse skal du kende

   Den afdødes navn og bopæl, (sognet hvor vedkommende døde)

Som regel vil du ved dødsindførslen få oplysninger om det fulde navn, alder, dødssted og dato, begravelsesdag og sted, samt i nyere tid: ægteskabelige forhold og forældre/fødested. Men der kan være meget mere at finde frem til. Skifteprotokollerne, som findes i landsarkiverne kan give oplysninger om dødsboet, dets indhold og om arvingerne.

Usædvanligt dødsfald Hvis din ane kom af dage på en usædvanlig måde, fx ved en ulykke eller ved selvmord, vil politirapport (eller fogedrapport) normalt give mange flere oplysninger om den tid, der gik forud for dødsfaldet. Det gælder ikke mindst ved selvmord i ældre tid, hvor det var vigtigt at få afklaret, om den afdøde havde været i en mental tilstand, som gjorde det muligt at få dispensation fra amtet, så han eller hun kunne blive begravet på kirkegården. Sager om selvmord, ulykker m.m. er almindeligt tilgængelige, når de er 75 år gamle.

Citat slut