Victor Bendix Schiøler

How are you related to Victor Bendix Schiøler?

Connect to the World Family Tree to find out

Victor Bendix Schiøler's Geni Profile

Share your family tree and photos with the people you know and love

  • Build your family tree online
  • Share photos and videos
  • Smart Matching™ technology
  • Free!

Victor Bendix Schiøler

Birthdate:
Birthplace: Sankt Andreas, Sokkelund, København, Denmark
Death: February 17, 1967 (67)
Frederiksberg, Sokkelund, København, Denmark
Place of Burial: Sokkelund, København
Immediate Family:

Son of Victor Emanuel Bendix and Augusta Marie Krogh Schiøler
Husband of Helga Jenny Schiøler
Ex-husband of Anna Bolette Albertine Wibroe Schiøler
Father of Peter Arthur Schiøler; Marianne Schiøler and Leif Schiøler
Half brother of Karen Stampe Forchhammer; Grethe Bendix and Private

Occupation: Berømt dansk pianist og læge, concert pianist, Læge Cand.med / Pianist / Dirigent
Managed by: Private User
Last Updated:

About Victor Bendix Schiøler

Profilfoto: Foruden Victor Schiøler (tv) ses her Igor Strawinsky, Knud Aage Riisager (th) og Herman D. Koppel (øverst tv.),

Victor Schiøler, 7.3.1899-17.2.1967, pianist. Født i Kbh. (Andreas), død sst., begravet sted ukendt. S. begyndte tidligt at spille klaver hos sin mor, og hans evner pegede snart mod en kunstnerbane.

Endnu mens han gik i Metropolitanskolen begyndte han videregående studier hos Ignaz Friedman og Arthur Schnabel, og ved sin debut 1914 forbløffede han allerede ved sin tekniske og musikalske formåen. Han fortsatte sin skolegang, tog 1917 studentereksamen og året efter filosofikum. I de følgende år udviklede S. sig til en af vore fornemste pianister der i henseende til teknikkens velplejethed kunne konkurrere med de store verdensnavne. Et omfattende og succesfuldt internationalt rejseliv begyndte, og S. var nok den sidste instrumentalist herhjemme, der -indtil omvæltningerne i 1930erne – kunne eksistere som turnerende kunstner. Han nærede tillige ønske om at gøre sig gældende som dirigent. Hans første optræden fandt sted 1923, men der skulle gå endnu nogle år før der for alvor blev kaldt på hans evner som orkesterleder. Det skete i forbindelse med Adam Poulsens udnævnelse til chef for Det kgl. teater 1930 hvor S. blev leder af operaen. Han kom straks i lige så strid modvind som de øvrige ledende i dette korte afsnit af teatrets historie, hvor dobbeltscenedriften tog sin begyndelse med den august 1931 indviede nye "Stærekasse"-scene og efter to sæsoner fandt sin afslutning. S. kom i realiteten kun til at virke fra september 1930 til november 1931 hvor han forlod stillingen med formel fratræden juni 1932. På så kort tid var det ham selvsagt ikke muligt at markere sig meget stærkt, og samtidig begyndte Egisto Tangos helt skelsættende indsats for og med dansk opera, men S. gjorde sig musikalsk fortrinligt gældende med sin ledelse af A. Kreneks da sensationelt virkende jazzprægede opera Jonny, Poul Schierbecks Fête galante, R. Wagners Mestersangerne, Mozarts Figaros bryllup og i særlig grad med sin indstudering og ledelse af musikken til George Balanchines to gæsteperioder i sæsonen 1930–31 med bl.a. Manuelde Fallas Den trekantede hat og Igor Stravinskijs Apollon Musagetes.

Omtrent samtidig med sin fratræden fra Det kgl. teater så S. – på grund af den internationale udvikling – sit virkeområde som pianist stærkt indskrænket. Han valgte derfor at give efter for et gammelt ønske om at tage lægeeksamen, og til trods for det sene tidspunkt for påbegyndelse af studiet gennemførte han det på normal tid og blev cand.med. 1940, hvorefter han fortsatte sin hospitalsuddannelse jævnsides med koncertvirksomheden. – I 1930erne var S. desuden kommet ind i musikadministrativt arbejde som stifter af og formand (til 1945) for Koncertgiverringen og for Solistforeningen af 1921. Fra 1935 var han medlem af Musikrådet, fra 1952 for Artes musikudvalg og for landsorganisationen Musik og ungdom. 1943–45 opholdt han sig i Sverige og hjemkommen derfra udvidede han sin pædagogiske virksomhed der allerede havde været og i stigende grad skulle komme en kreds af begavet klaverungdom til gavn, fra Gunnar Johansen i 1920erne til Peter Westenholz i 1960erne hvor S. (1962) var blevet professor ved Det kgl. danske musikkonservatorium. Også det i videre forstand musikopdragende arbejde havde i S. en foregangsmand, ikke mindst gennem foredrag med eksempler i radio og fjernsyn.

Familie

Forældre: komponist, pianist, dirigent Victor Bendix (1851–1926) og pianist Augusta Marie Krog Schiøler (1868–1946). Gift 1. gang 22.3.1922 i Ordrup med violinist Anna Bolette Bech, født 14.5.1901 på Frbg., d. af grosserer Harald B. (1869–1949) og Thora Alvilda Wibroe (1871–1937). Ægteskabet opløst 1932. Gift 2. gang 7.1.1944 i Stockholm med pianist, læge Helga Jenny Howitz, født 22.3.1913 i Kbh., d. af premierløjtnant, kgl. translatør Harald Frantz H. (1876–1959) og Ellen Freda Augusta Levinsen (1883–1961).

Udnævnelser

R. 1950. Ikonografi Litografi af H. Isenstein, 1939. Tegn. af H. Lollesgaard, 1966 (Kgl. bibl.). Foto. Bibliografi Nils Schiørring i Berl. tid. 18.2.1967. Rob. Naur i Politiken s.d. Hansgeorg Lenz i Information s.d. Sv. Forchhammer i Berl. aften s.d. Valdis Hamerik: Derovrefra, 1975 9 12f 20f 35. De musiske udsendelser. DR 1925–75 III, 1978 256f.

Victor Schiøler (7. april 1899 i København – 17. februar 1967 sammesteds) var en dansk pianist og læge.

Elev af sin mor Augusta Schiøler, Ignaz Friedman og Arthur Schnabel. Debut som pianist 1914. Talrige koncerter i udlandet. Medicinsk eksamen 1940. Kendt for sine engagerede musikintroduktioner til egne koncerter, såvel som i radio og TV.

Grammofonindspilninger af værker af Tjajkovskij, Beethoven, Franz Liszt o.a. findes genudgivet på CD: "The Great Danish Pianist Victor Schiøler".

Victor blev Ridder af Dannebrog 1950 og modtog Ingenio et arti 1964.

view all

Victor Bendix Schiøler's Timeline

1899
March 7, 1899
Sankt Andreas, Sokkelund, København, Denmark
July 6, 1899
Sankt Johannes Kirke, Sokkelund, København
1923
January 19, 1923
Skovshoved, Sokkelund, København, Denmark
1928
April 8, 1928
Skovshoved sogn, Sokkelund herred, Københavns amt
1967
February 17, 1967
Age 67
Frederiksberg, Sokkelund, København, Denmark
February 17, 1967
Age 67
Bispebjerg Kirkegaard, Sokkelund, København