Agnes Henningsen

Agnes Henningsen (1868-1962) var en provokerende stemme i sin samtid med sine kritiske værker om kvinders kamp mod stivnede kønsroller og uudlevet seksualitet.

Når man som kvinde blev født i midt i 1800-tallet og levede helt frem til midten af 1900-tallet, så var man uundgåeligt vidne til en betydelig historisk udvikling af kvinders rettigheder og position. Og når man som Agnes Henningsen ydermere bidrog til denne udvikling med kritiske litterære værker om seksualitet, frigiditet, kvindefrigørelse og portrætter af passive kvindeskikkelser - fastlåste af mandens dominans og det borgerlige samfunds undertrykkende og traditionelle kvindesyn, så kom man i vælten. Og det var lige præcis, hvad Agnes Henningsen gjorde.

Barndom
Agnes Henningsen blev født den 18.11.1868 ved Rynkeby på Fyn og voksede op som den mellemste af tre søstre. Moren, Ophelia Malling, der var en ombejlet og glad dame, døde allerede i 1874 og overlod uforvarende sine tre piger til en knap så munter barndom. Faren, Peter Andersen, indgik nemlig hurtigt et, skulle det vise sig, ulykkeligt ægteskab med børnenes unge lærerinde – et ægteskab som både pigerne og ægtefællerne led under, og faren døde fordrukken og forgældet i 1883. De forfærdelige oplevelser omkring hendes forældres død gjorde, at Agnes Henningsen holdt op med at se religionen som en overordnet ledetråd og livsvisdom og i stedet tog en dengang utraditionel beslutning om at leve som ateist resten af sit liv.

Pigernes opdragelse var på det tidspunkt, set med samtidens øjne, mangelfuld og ikke streng og ærbar nok: Pigerne havde haft en særlig pagt med deres far om altid at sige sandheden og blev aldrig gjort til skamme, så længe de gjorde det. Dette, og deres generelle skolekundskaber, skulle der rettes op på, mente familien og besluttede efter farens død at sende de tre søstre på pigekostskole i Slagelse.

Første ægteskab
Som 19-årig trodsede Agnes Henningsen familiens krav og bestemmelser ved at gifte sig med den unge Mads Henningsen, som hun mødte på en sommerferie hos sin moster. Mads Henningsen havde læst teologi, men fravalgte præsteskabet og fik i stedet en stilling som gymnasielærer ved Ordrup Latinskole. Allerede her anedes Agnes Henningsens spirende samfundsomvæltende kritik, for det unge par ønskede begge to at leve efter nye normer for ægteskabet - helt i tråd med tidens progressive strømninger -, hvor værdier og visioner om frihed og selvrealisering for begge parter var i fokus. Dog var det svært at gennemføre dette, fordi de tre børn, de fik, hensatte Agnes Henningsen i en altopslugende morrolle og i en hverdag, der generelt bar præg af hårdt slid, fattigdom og en uudfoldet seksualitet. Agnes Henningsen var med andre ord bundet til det traditionelle kønsrollemønster, hun så så kritisk på, og tog derfor skeen i egen hånd ved at udnytte sin evne til at skrive og dernæst præsentere det for sin litterære foregangsmand Herman Bang. Bang kunne lide, hvad han læste, og i 1891 hjalp han hende med at få en række af sine noveller trykt i avisen 'København' - under pseudonymet Helga Maynert.

Kærligheden til Carl Ewald
Under dette arbejde mødte hun på avisens redaktion forfatteren Carl Ewald. Han var, som hende selv, gift, men ikke desto mindre forelskede de sig i hinanden. Og Agnes blev gravid. Hun skjulte imidlertid for Mads, der selv var utro, at Ewald var far til det barn, hun ventede, men da hun i 1894 fødte Poul Henningsen, den senere så berømte samfundsdebattør og lampedesigner m.m., lignede han sin biologiske far så meget, at sandheden var uomtvistelig. For Mads var det progressive ægteskabs idealer dog allerede smuldret, og i 1895 emigrerede han til USA efter at være blevet opsagt fra sin stilling, fordi han havde forgrebet sig på en elev. Agnes og Mads Henningsen blev samme år separeret og siden skilt.

Agnes Henningsen var nu alene om at forsørge de fire børn og denne udfordring, og skandalen, var så stor, at hun valgte få sine tre ældste børn passet hos deres bedsteforældre og selv at flytte med Poul ind hos Carl Ewald og hans hustru, der i øvrigt behandlede hende venligt. Dette gik dog ikke i længden og efter et mislykket forsøg på at drive en frisørsalon på Strøget i København, trods sine fine evner for farvesammensætning og smag for tøj, flyttede hun lidt rundt og endte til sidst i Roskilde, hvor hun omsider kunne hellige sig sit litterære arbejde.

Litteratur af forfatteren
Agnes Henningsen udkom med en imponerende række værker. En stor del af hendes produktivitet skyldtes muligvis en indre kraft drevet af indignation på det undertrykte kvindekøns vegne – i hvert fald omhandler en betydningsfuld del af hendes værker kvinders kamp mod de traditionelle, borgerlige samfundsnormer, stivnede kønsroller, uudlevet seksualitet og påtvunget passiv dydighed. Efter de første to-tre romaner fandt Agnes Henningsen sin egen litterære skrivestil: En direkte og nådesløst åben, ærlig og realistisk stil, som sætter problemerne under lup, men som aldrig moraliserer. Hendes realisme og emnevalg forargede naturligvis det københavnske borgerskab, og i takt med at hendes succes som forfatter voksede i disse år, steg de moralske kvaler i den borgerlige offentlighed, så der til slut rejste sig en decideret modstand imod hende. Der var på dette tidspunkt et forslag fremme om at indstille hende til en livsvarig forfatterydelse, men der udspandt sig hurtigt en heftig debat i regeringen om, hvorvidt statsstøttet kunst skulle være til gavn for samfundet. Hele dette forløb blev tæt fulgt af pressen, og til slut stemte kun én for forslaget – nemlig Edvard Brandes, og Agnes Henningsen opnåede altså ikke den økonomiske støtte.

Hun oplevede dog, kritikken til trods, også nogen offentlig opbakning; en gruppe af tidens store forfattere sendte et åbent brev til hende gennem pressen, hvori de støttede hende og hendes ret til at udtrykke sig frit. Men støtten var delt: Blandt brevets underskrivere finder man for eksempel ingen af tidens toneangivende kvinder, ligesom også Dansk Kvindesamfund glimrede ved sit fravær.

Al denne virak påvirkede Agnes Henningsen, og hun foretrak at søge tilflugt i ægteskabet, og i 1919 giftede hun sig med vennen, juristen Simon Koch. I 1935 døde han imidlertid, og sorgen over tabet bragte refleksioner over hendes egen livshistorie med sig. Fra 1941 til 1955 udkom derfor hendes otte bind erindringer – skrevet med en fin aldersbetinget indsigt og overskud og på en unænsom og humoristisk vis. Mange mener i dag, at det er disse værker, der udgør hendes hovedværker, hendes største litterære bedrift, fordi de på særlig fintfølende og dramatisk vis knytter en del af danmarkshistorien og kvindehistorien sammen i et ærligt og hudløst selvportræt, der insisterer på sin ret som menneske. Værkerne er et godt sted at starte for at få en indsigt i Agnes Henningsen som menneske og i det samfund hun levede i og var oppe imod. Trods det, at hendes samtid sjældent forstod hende, levede Agnes Henningsen heldigvis længe nok til at opleve anerkendelsen og en ny generations interesse for sine værker. Og da Det Danske Akademi blev stiftet i 1960, blev hun medlem som den eneste kvinde, ud over Karen Blixen.
Litteratursiden.dk

• *

'* https://da.wikipedia.org/wiki/Agnes_Henningsen

Agnes Henningsen (1868-1962)

forfatterinde

f. Andersen på Skovsbo ved Ullerslev, opvokset på Lundsgård ved Kerteminde

Maynert, Helga (pseudonym)

0000 Dansk Forfatterforenings legat

0000 Kraks Blå Bog

0000 Æresmedlem af den danske afdeling af PEN-klubben

1868 Født: 18-11-1868

1887 gift med Mads Henningsen (ægteskabet opløst 1895)

1891 Debut: i København (21-5, Storken, novelle under pseudonymet Helga Maynert)

1894 søn, Poul Henningsen

1899 Debut i bogform: Glansbilledet (roman)

1906 Chr. Rimestad: Digtere i forhør. Gyldendal, 1906: side 52-56, interview

1915 Th. Lind: Gyldendals forfatter-lexikon

1917 indstillet til finanslovsunderstøttelse, men strøget efter udgivelsen af romanen Den store kærlighed

1918 Svend Leopold: Tres talenter

1919 Dansk Forfatterforening 1894-1919: side 134 (uden tekst)

1919 gift med Simon Koch

1923 Dansk Biografisk Håndleksikon, 1920-1926

1925 Carl S. Petersen og Vilh. Andersen: Illustreret dansk litteraturhistorie. Bd.1-4. Gyldendal, 1924-34: bind 4, side 719-21

1930 Jul. Bomholt: Dansk digtning fra den industrielle revolution til vore dage. Fremad: side 172

1936 Dansk Biografisk Leksikon. 2. udgave, 1933-1944

1938 Otto Benzons Forfatterlegat

1941 Erindringer eller breve: Let gang på jorden (Erindringer, 1)

1943 Erindringer eller breve: Letsindighedens gave (Erindringer, 2)

1945 Erindringer eller breve: Byen erobret (Erindringer, 3)

1945 Hvem skrev hvad. Politiken, 1945

1945 Woel: Dansk Forfatterleksikon

1946 Gyldendals Herman Bang legat

1947 Erindringer eller breve: Kærlighedssynder (Erindringer, 4)

1948 Henrik Pontoppidans Mindefond

1949 Erindringer eller breve: Dødsfjende - hjertenskær (Erindringer, 5)

1951 Erindringer eller breve: Jeg er levemand (Erindringer, 6)

1951 Danske digtere i det 20. århundrede. Fra Johannes V. Jensen til den unge lyrik. I-II, 1951: Marie-Louise Paludan, side 125-138

1951 Hvem skrev hvad. Politiken, 1951

1953 Holger Drachmann-legatet

1953 Erindringer eller breve: Den rige fugl (Erindringer, 7)

1954 Hvem skrev hvad før 1914. Politiken, 1954

1955 Erindringer eller breve: Skygger over vejen (Erindringer, 8)

1959 Dansk skønlitterært forfatterleksikon 1900-1950. Bind 1-3, 1959-64

1960 Medlem af Det danske Akademi

1960 Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat

1962 Død: 21-04-1962

--------------------------------------------------------------------------------

1962 Pris fra Kulturministeriet: éngangsgave på 10.000 af opsparede midler på finanslovsydelserne

1963 Digtere fortæller om deres barndom. Bind 1-4. Gyldendal, 1961-64: På Glorup og i København, Rejsen til Langeland (tidl. trykt i Let gang på jorden, 1941)

1965 Sven Møller Kristensen. Dansk litteratur 1918-1952. 7. udgave med tillæg 1952-64. Munksgaard: side 15-16

1967 Nordisk litteratur før 1914. Politiken 1975

1970 Danmarkshistoriens blå bog. Krak

1974 Gyldendals litteraturleksikon. Bind 1-4, 1974

1977 Danske og udenlandske forfattere efter 1914. Politiken

1979 Tiina Hamilton-Nunnally: Kvindelige danske forfattere. Bibliografi over prosa i bogform 1820-1910

1980 Dansk Biografisk Leksikon. 3. udgave, 1979-84

1980 Danske digtere i det 20. århundrede, 1980-82: Bodil Wamberg, bind 1, side 315-329

1981 Litteraturhåndbogen. 1. udgave. Gyldendal

1983 Bøger om person eller værker: Bodil Wamberg: Letsindighedens pris. En bog om Agnes Henningsen

1983 Heltindehistorier. Gyldendal : side 137-150, Hanne Marie Svendsen

1984 Dansk litteraturhistorie. Gyldendal. Bind 1-9, 1983-85 : bind 6, side 443-444, bind 7, side 130-133

1985 Poul Zerlang: Dansk litterær opslagsbog. Gad

1989 Aage Jørgensen: Dansk litteraturhistorisk bibliografi 1967-1986. Dansklærerforeningen, 1989: nr 6665-6670

1989 Carl Langholz: Anetavler for berømte danskere. 1. samling: Digtere og forfattere. Dansk historisk Håndbogsforlag, 1989

1989 Litteraturhåndbogen. 4. udgave. Gyldendal

1990 Nordiske forfatterinder. En antologi ved Lise Busk-Jensen. Gyldendal : side 197-200

1996 Litteraturhåndbogen. Bind 2. Forfatterbiografier, litteraturleksikon. 5. udgave. Gyldendal

1996 Nordisk kvindelitteraturhistorie. Bind 1-5. Rosinante, 1996-98: bind 3, side 81-89, 329-332

1997 Den store danske encyklopædi. 1994-2002

1997 Læsninger i dansk litteratur. Bind 1-5. Odense Universitetsforlag 1997-1999: Lise Præstegaard Andersen, bind 3, side 308-325, erindringer

1998 Nordisk kvindelitteraturhistorie. Bind 1-5. Rosinante, 1996-98: bind 5

1999 Litteraturens stemmer. Gads litteraturleksikon. Gad, 1999

2000 Dansk kvindebiografisk leksikon. Bind 1-4. Rosinante, 2000-01: Marianne Zibrandtsen

2001 Dansk forfatterleksikon. Biografier. Redigeret af John Chr. Jørgensen. Rosinante, 2001

2001 Litteraturhåndbogen. Bind 2. Forfatterbiografier, litteraturleksikon. 6. udgave. Gyldendal

2002 Danske digtere i det 20. århundrede. Bind 1-3. Gad, 2000-2002 : Pia Juul, bind 1, side 133-139

2002 Danmarkshistoriens personer. Aschehoug

2003 Gads danske forfatterleksikon

2004 Grethe Jensen: Kvinder i Danmarkshistorien. Politiken

--------------------------------------------------------------------------------

0000 Omtale i elektronisk form: DR /skole. Tema - Danske digtere

0000 Aage Jørgensen: Dansk litteraturhistorisk bibliografi 1967-----. (Web-udgave). Dansklærerforeningen:

0000 http://www.dlb.dansklf.dk/iframe.dsp?author=236

0000 Omtale i elektronisk form: ForfatterWeb. Voksen

0000 Omtale i elektronisk form: International Forfatterbibliografi

0000 Skønlitterært forfatterleksikon 1850-1900. Skønlitteratur 1500-1908

--------------------------------------------------------------------------------

http://www.litteratursiden.dk/artikler/en-glorie-af-letsind-om-agne...

-

http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/425/origin/170/

-

http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/425/origin/170/query/agnes%20henn...