Albert Lauritsen Thura

• 7. 1/3 1726 [Rtr. Kold. 31/12 23] Mag. Albert Lauridsen Thura af Aarh. Dk., f. Kbh. 6/10 00; St. Ribe 18; C. 16/3 22, l.; Mag. 19/6 26; 1 ~ 10/9 26 Jacoba Marie Jacobsdtr.; F. J. Hansen, Forv.; 5 B.; 2 ~ Cathrine Margrethe Mathiasdtr. Anchersen af Kbh. Trin. K.; 4 D.; see Laurits A. T. i Hvidbjerg-L.; Hans A. T. i Helligsø-G.; [† 16/3 1740; Pg. br. 19/7 28 ved et Skud efter en Due, til stort Tab for ham, som var meget lærd; N. 616].

http://home.online.no/~rrostru/Wiberg/721-Leirskov.htm

• 27 Albert [Lauridsen] Thura, præst i Lejrskov og Jordrup. 25.4.1740, fol.163, 188.

E: Cathrine Margrethe [Andersdatter] Anchersen.

LV: Jacob Ørsted, rektor i Kolding.

B:

4) Marie Elisabeth Thura 5

5) Helene Cathrine Thura 4

6) Jacobine Marie Thura 2½

7) Barbara Margrethe Thura 6 mdr.

FM:

1) farbror Didrik Thura i København, kommandørkaptajn og fabriksmester ved flåden

2) farbror oberstløjtnant Laurids Thura.

Første ægteskab med [Jacobe Marie Jacobsdatter Hansen, skifte 29.12.1732 lbnr.20].

B:

1) Laurids Thura 13

2) Hans Thura 12

3) Christen Henrik Thura 10.

FM: [mosters mand] Andreas Raklev, tolder i Kolding.

Død 16.3.1740.

http://www.brejl.dk/ribegejst.html

• 1723 Albert Lauridsen Thura (1700-1740)[redig%C3%A9r]

Født i København som søn af Laurids Thura Vidsted, senere biskop i Ribe Domkirke. [82] [83] [84] [85]

Gift 1726 med Jacobe Marie Hansdatter (1703-1732), datter af amtsforvalter Hans Pedersen, Stege på Møn. Som enkemand gift 1734 med Cathrine Margrethe Anchersen (1714-1785), datter af biskop Matthias Anchersen, Ribe.

Efterfølgende præst i Lejrskov-Jordrup.

Skrev et par majfestsange, versene på mindetavlen opsat 1732 på skolens nye bygning og tavlen over skolens rektorer.

http://ribewiki.dk/da/Albert_Lauridsen_Thura#1723_Albert_Lauridsen_...

Thura, Albert, 1700-40, Præst og Litterærhistoriker, var født 6. Okt. 1700 i Kjøbenhavn, hvor hans Fader, ndfr. nævnte Biskop Laurids T. (d. 1731), da var Præst. Da Faderen fra Stiftsprovstiet i Aarhus forflyttedes til Bispestolen i Ribe, havde A. T. den Lykke her fra 1715 at faa den udmærkede Filolog og Skolemand Chr. Falster (V, 72) til Lærer, og det er kjendeligt nok, at denne har haft en betydelig Indflydelse paa sin begavede og tidlig udviklede Discipels Studieretning, medens A. T. fra Faderen havde arvet det poetiske Anlæg, der senere satte Frugt i hans litterære Produktion. 1718 blev han Student fra Ribe Skole og tog Aaret efter Bakkalavrgraden. Som Ripenser fik han Plads paa Borchs Kollegium, og da det den Gang og længe derefter var et Krav til Alumnerne, at de skulde udgive og forsvare Disputatser over lærde Æmner, saa kom A. T. allerede 19 Aar gammel ind paa Forfatterbanen, i det han 1719-23 udgav en Række smaa Afhandlinger af akademisk og litterærhistorisk Indhold, hvoriblandt kan fremhæves «De studio philologico in Dania» I-III. Med ungdommelig Iver og forbavsende Flid havde han nemlig kastet sig over Danmarks Litterær- og Personalhistorie, saa han allerede 1723 kunde udgive sit ret omfangsrige og fortjenstfulde Værk «Idea historiæ litterariæ Danorum», der vidner om en meget stor Litteraturkundskab og har Falsters tilsvarende Værk om den romerske Litteratur til Forbillede.

Imidlertid havde han dog ikke forsømt sit Embedsstudium, i det han 1722 havde taget theologisk Attestats. 31. Dec. 1723 blev han kaldet og siden af sin Fader indsat til Rektor ved Latinskolen i Kolding, en Stilling, hvori han utvivlsomt har gjort god Fyldest. Endnu er et Par vakre Smaasange, han skrev til Skolens Maj fester, bevaret. 1726 kaldedes han til Sognepræst i Lejrskov og Jordrup, 1 1/4 Mil fra Kolding. S. A. erhvervede han Magistergraden ved Universitetet, giftede sig og optraadte som Poet med «Betænkninger og Indfald paa Vers», der, da de vandt Bifald, siden efterfulgtes af «150 mestendel moralske Betænkninger og Indfald paa Vers» (1728), hvoraf det meste ganske vist nu er temmelig værdiløst, men hvoraf der dog kan udsøges Stykker, der baade ere vel udtænkte og ret vel formede, om end Forfatterens Digterflugt aldrig hævede sig højt. Under Titel «Epistola ad populares» udgav han s. A. en Fortegnelse over sin store Samling af akademiske Smaaskrifter med Bøn om Supplementer. Omtrent samtidig med at han saaledes gjorde Almenheden bekjendt med sin fremtrædende Samlerevne, havde han det store Uheld, at hans

Præstegaard og dermed saa godt som hele hans Bogsamling (1728) gik op i Luer. Men efter at have sundet sig oven paa dette haarde Slag, der meget anskuelig er beskrevet af ham paa Vers i «Lejr skov Præstegaards Ildebrand» (1730), tog han atter fat med vant Ihærdighed. Hans «Enfoldige og gudelige Tanker over Sprog af den hellige Skrift» vare færdige fra hans Haand 1732, men udkom dog først 1736. Af hans store Samlinger til Aalborg Stifts Presby-terologi udgav han som Prøve «Beretning om Jerslevs Herreds Kirker» (1732) og «Series episcoporum, qvi dioecesi Børglumensi, hodie Aalburgensi, præfuerunt» (1733). Resten forblev utrykt. Da han 1732 havde udgivet et Skrift om danske Kvinders litterære Frembringelser («Gynæceum Daniæ litteratum»), gav det Anledning til en poetisk Brevvexling mellem ham og «Coraline» (Fr. Rostgaards Datter Conradine Sophie, Enke efter Fr. v. d. Maase til Tybjærggaard).

Det for Eftertiden værdifuldeste af T.s Skrifter er «Regiæ academiæ Hafn. infantia et pueritia» (1734). Heri har han nemlig benyttet Jens Bircherods Uddrag af den for længst tabte ældste Universitetsmatrikkel, og da de nævnte Uddrag nu ogsaa ere forsvundne, vilde vi uden T.s Skrift vide saare lidt om vort Universitets ældste

Historie. Et historisk Arbejde om Sorø Akademi, som 1736 var færdigt fra T.s Haand, kunde han trods alle Anstrængelser ikke faa nogen Forlægger til, og det er des værre nu tabt (Soransk Tidsskr. I, 2, 121 ff.). 1731 var T. traadt i Forbindelse med Udgiveren af «Nye Tidender om lærde og kuriøse Sager», J. Wielandt, hvis Ugeblad han i de følgende Aar forsynede med en lang Række antikvariske, litterær- og personalhistoriske Bidrag. Hans sidste trykte Skrift er «Conspectus Danorum, qvi de lingvæ Romanæ et Græcæ scriptoribus optime meruerunt» (1740). Dermed standsede hans flittige Pen; thi allerede 10. Marts 1740 døde han, til Sorg

for alle, der havde skjønnet paa hans fortjenstlige Arbejde. Blandt hans efterladte haandskrevne Samlinger fortjener særlig at nævnes hans Bidrag til Latinskolernes Historie («Valvæ scholarum Danici regni apertæ», Universitetsbibl., Addit, 4°, Nr. 205). -- A. T. var 2 Gange gift: 1. (10. Sept. 1726) med Jacobe Marie (d. 1732), Datter af Hans Pedersen, Amtsforvalter paa Møen, 2. (18. Juni 1734) med Cathrine Margrethe, Datter af Biskop Matthias Anchersen i Ribe (I, 211). Han efterlod 7 Børn, af hvilke 2 bleve Præster; en blev Søofficer, adlet «de Thurah», Stamfader til den yngre Linje af Slægten. F. Hjort, Slægten Thura (1894).

Stolpe, Dagspressen i Danm. IV, 136 ff.

Olrik, Borchs Koll. Hist. S. 146.

Alberti Thura ad viros doctos, eorumqve ad illum epistolæ (Universitetsbibl., Addit., 4° Nr. 609).

Kirkehist. Saml. 5. R. II. /H. F. Rørdam.i Bricka

Infört av Ella Johansson

http://www.reventlow.dk/cgi-bin/igmget.cgi/n=reventlow?I8926 innført Cecilie Nygård

http://www.rosekamp.dk/Dansk_Biografisk_Haandleksikon/bind_3/INDEX.HTM

http://www.lillerosendal.dk/ANER-FAR.htm#Mikkelsen

Den ældste søn, Albert Thura, der blev præst i Lejrskov ved Kolding. Han var trods sin unge alder en meget agtet forfatter og en belæst mand med et stort bibliotek. Men desværre brændte hans præstegård i 1728, og derved gik de fleste af bøgerne og en del af hans forfatterskab tabt. Også kirkens sølvtøj brændte, men af nogle klumper sølv, som man fandt i asken, blev der fremstillet en oblatæske, i hvis låg Albert fik indgraveret et “klagedigt” over det skete. Æsken anvendes stadig i 1997 i kirkens daglige tjeneste. Årsagen til Albert ikke blev adlet samtidig med brødrene i 1740, er i “bøgerne” angivet til at være den enkle, at han døde netop i 1740. Men det har nok også spillet ind, at de 2 brødre var i Kongens tjeneste.

Albert Thura’s ældste søn, Laurids Albertsen Thura (født 1727) blev præst i Hvidbjerg og var gift 3 gange. Først med Karen Fogh Clementin (1742-1767). Hun blev kun 25 år, men nåede at få 3 børn, hvoraf de 2 blev voksne (Christian og Catharina Jacobina).

Catharina Jacobina Thura (1765-1847) blev først gift med degnen i Hvidbjerg, Andreas Winding Trap (1750-1792), men efter hans død tog hun til Sjælland/København, hvor hun mødte Leutnant Carl Georg Betzman (født i Norge i 1778). De blev gift i København år 1800 og flyttede derefter til Brunemarken i Alsted sogn, hvor de fæstede en gård. I 1813 - året hvor Danmark gik bankerot - frasagde de sig fæstet. 1814 bor de ved Sæby og deres datter, Maria Amalie Betzman Carlsdatter gifter sig i 1820 med Helmer Frantzen. Deres børn får navnet Helmersen (eller Helmersdatter). Herefter overgår familien til at have fast familienavn