Diderich de Thura

de Thurah, Diderik, 1704-88, Søofficer, Forfatter, Søn af

ovennævnte Biskop Laur. Thura, er født i Aarhus 1. Maj 1704. Han var først Landkadet, men viste Talent for Konstruktion, blev derefter 1723 Sekondlieutenant i Marinen, rejste strax udenlands sammen med Benstrup o. fl. for at studere Skibsbyggeri, kom tilbage 1728 og ansattes Aaret efter ved Skibsbyggeriet med Benstrup som´overordnet. Uagtet T. aldrig kom til Søs, avancerede han dog i Søofficerskorpset, blev saaledes 1732 Premierlieutenant, 1734 Kapitajnlieutenant, Aaret efter Kapitajn og 1738 Kommandørkapitajn. 1740 optoges han i den danske Adelstand. Som Skibskonstruktør viste T. sig ikke videre dygtig, derimod skilte han sig godt fra Anlægget af en Savmølle ved Toldboden og nogle andre mindre Opgaver. Under den II, 61 f. beskrevne Strid mod Benstrup tog T. Parti mod ham, han valgtes til Medlem af den Kommission, der skulde bedømme Benstrups Virksomhed, og var saaledes delagtig i´den haarde Skæbne, der ramte denne fortjenstfulde Mand; men da han efter Benstrups Fald 1738 selv skulde lede Marinens Skibsbyggeri, viste det sig snart, at han ikke var Stillingen voxen: de 2 af ham byggede Linjeskibe samt nogle Brigantiner vare saa maadelige Sejlere, at man 1740 indkaldte den franske Konstruktør L. Barbé (I, 516) og lod denne samt Skibsbygmester Anders Thuresen levere Tegninger til de nye Skibe. T. vedblev dog at være Fabrikmester af Navn indtil 1758, da han afløstes af F. M. Krabbe, hvorefter han ansattes i den vellønnede Stilling som Kommandant paa Toldboden. Uagtet han her havde en Strid med Kapitajn, Greve Sponneck, imod hvem han viste en fornærmelig Opførsel, i hvilken Anledning han stilledes for en Krigsret, beholdt han dog sit Embede lige til sin Død, 1. Marts 1788. Den forholdsvis gunstige Karrière, T. trods sine ringe Evner gjorde, maa formentlig tilskrives den tilfældige Omstændighed, at han havde undervist Christian VI i Kunstdrejning, i hvilken han besad stor Færdighed, og ved denne Lejlighed havde erhvervet sig Kongens Velvilje. -- T. var 3 Gange gift: 1. (1736) med Johanne Marie f. Sylling (d. i Dec. 1741); 2. (1742) med Ingeborg Johanne Sohl, f. Brünstorph (d. i Helsingør 1745), Enke efter Kommerceraad S.; 3. (1746) med Frederikke Christiane f. Scavenius (f. 1717 d. 26. Juli 1796), Datter af Generalmajor Peder S. (f. 1678 d. 30. Maj 1738) og Helene Urne f. Benzon (f. 1690 d. 1763).

F. Hjort, Slægten Thura./C. With.

-- Træt af Gjenvordigheder begyndte D. de Thurah, særlig

fter 1758, da han havde forladt Tjenesten paa Holmen, at optages af litterære Arbejder. Han oversatte en Række gode religiøse Skrifter af engelske Forfattere, saaledes J. Blairs Prædikener over Bjærgprædikenen (4 Dele, 1761), Th. Newtons Afhandlinger over Profetierne (3 Dele, 1765), W. Sherlocks apologetiske Skrifter over Forsyn, Død og Dom (1770-73) o. fl. 1768 begyndte han et Ugeskrift, indeholdende Oversættelser af «lærerige og opbyggelige

Materier»; det fortsattes gjennem 3 Aargange og vandt meget Bifald, men skaffede T. betydelige Udgifter, hvorfor han standsede Udgivelsen. Da Bogtrykkerierne fra 1771 vare saa opfyldte med «Philopatreias og andet Snavs» -- som han udtrykker sig --, og den gamle Mand, der mest levede paa sit Studerekammer mellem sine Bøger og sine mekaniske Sysler, dog havde Lyst til at forsøge en Fortsættelse, maatte han bie til 1776, da der udkom et Anhang og det følgende Aar en «Visdomsskole til Frimodighed mod Døden». I sit 81. Aar udgav han «efter adskillige Venners Forlangende» en´ganske kort Avtobiografi og endelig 1785 anonymt) et lille Modskrift mod Bastholms liturgiske Forslag.

Rahbek, Erindringer I, 66; Nyerup, Lit. Lex. /A. Jantzen.

(Bricka)