Alhed Pedersdatter Klæboe

1. Terje Rølvåg, året.
2. Skiftekort, 2. november 1713: [https://media.digitalarkivet.no/sk11216101713479]

Alhed Pedersdatter Klæboe må, etter det man har klart å oppspore, ha hatt et liv fyldt av tragiske opplevelser. Begge hennes ektemenn omkom på sjøen utenfor Tomma.

Enda en tragedie rammet denne familien i Husbynesset den 22. november 1711. Da druknet tre av Alheds barn (Svend Rasmussøn, Christopher Rasmussøn og Inger Nielsdatter) på vei over fjorden fra Dønneskirken. Denne ulykken må ha gjort sterkt inntrykk i lokalsamfunnet, fordi den er blitt gjenfortalt på forlkemunne i Husby til langt ut på 1900-tallet. Etter ulykken skrev Marcus Volqvarts en sang om denne tildragelsen. Den er på 24 vers, de ti første er slik:

"Trende Sødskendes Kirkeferd forandret til Liigferd, da Brødrene Sal. Svend Rasmussen og Sal. Christopher Rasmussen tilige med Søsteren Sal. Inger Nielsdatter paa deres Hjemreise fra Dønnes Kirke, Aar 1711 den 22de November, paa Skibsfjorden bleve henkaldede af Gud, fra den stridende Kirke paa Jorden, til den triumpherende Kirke udi Himmelen, paa deres Liig=Begængelses Dag Aar 1711 den 10de December.

Mel. Jeg veed et evigt Himmelrig.

Som Skyggen følger Legemet, Saa følger Sorg paa Glæde, Hvor findes den for Suk er qvit, Og ej maa Øine væde?

2. I Huusbye hørtes Glædens Spil, Da Hjerter to blev knyttet, men nu er Bryllups=Cana til Bethania forflyttet.

3. Den ene Søster hun stod Brud Dend Tid Oktober tændes Den anden laae i Ligeklud Førend November endtes

4. November Slagte=Maaned er, Den til sit Navn der Svarte, Den trende Sødsken fældte ned O ei sin Grumhed sparte.

5. Men Søsteren til disse to Ved Baaden fast blev funden, De tvende Brødre nu i Ro Sig hvile i Afgrunden.

6. I deres salig Faders Grav, i Tanget, de nu findes, Paa Havet han sin Aand opgav, Som end af Mange mindes.

7. Som Enoch vandrede med Gud, Og blev ei mere funden, Saa fulgte de fra Verden ud, Og sove nu på Bunden.

8. Da Baaden med dem tumled' om, To Brødre blev borte; Den Yngste vel paa Hvelvet kom, Dog gik til Dødens Porte.

9. De Skibbrud ei paa Troen led, Men midt i Havets Fraade Sit Haabes Anker kasted' ned Dog gik til Dødens Porte.

10. De druknede først udi Vand, Men sidst i Moders Taarer, Enhver det nok betænke kan, Hvor Sorgen hende Saarer."

Året etter dene ulykken var det arveoppgjør etter de tre forulykkede. Moren Alhed virker, etter det som er nedskrevet i dette skiftet, å ha vært i noe ubalanse på denne tiden. Påkjenningen har nok vært stor på henne. Jeg gjengir her noe av det som sto i skiftet:

"Etter de Vedkommendis begiering indfandt ieg mig etter mit Embedis pligt paa Huusbÿ d: 31 Martÿ Anno 1712 tillige med Sr Hans Klæboe og Michel Klæboe (Alheds brødre) formynder for Maren Nielsdatter, at forrette et skifte og deeling etter de afdøde nu Sl: Mennisker Svend og Christopher Rasmuss: item Inger Nielsdatter som paa en tid kuldseilede og døde. Da som vi tillige med arfvingerne møtte paa arfve tomten blef Moderen Mad: Alhed Pedersdatter tilspurt om de midler som hendis Sl: børn kunde have forhverved sig self, skulle nu deelis, enhver til sin Lod. Svarede nej for mente det at være sig tilhørrig saasom de faa forhværende midler er i hendis fællig forhværvedt men de midler som nu skulde skiftis og delis er deris fædrene arf, som de her i boet har inde. Og som arfvingerne forstod at deris Moder ej med gode ville dertil lade sig bechvæmme, villede derfor ej paa denne tid deris Moder over=ille men lade sine prætentioner beroe indtil videre paatale. begiærede derfor ichun at deris fædrene arf tillige med deris gang klæder maatte delis demmem imellem hvilche midler beløb sig tilsammen 234Spd 1mark 12skilling Og naar afkortis 30Spd for deris Liig begiengelse, bliver behalden midler 204Spd 1mark 12skilling hvoraf Moderen Mad: Alhed Pedersdatter annamer en broder lod, tillige med de andre Søskende Sc: Peder og Hans Rasmussønner og Karen Rasmusdatter item Maren Nielsdatter halfsøster til de hendøde brødre og fuldsøster til Sl: Inger Nielsdatter, bliver da etter deeling paa en Moder og fuldbroderlod 53Spd 12skilling paa Karen Rasmusdatters lod 26Spd 3mark 12skilling og Maren Nielsdatters lod bliver 18Spd 1mark 12skilling som forbliver med sin formynders villje hos Moderen med sin tilfaldne arfpart," o.s.v.

Året etter dette skiftet, i 1713, var det skifte etter moren Alhed. Dette skiftet inneholdt mye "Kram vahrer". Det var bl. annet store mengder lærret og stoff. Dette betyr at hun hadde drevet handel i Husby. Av annet jordisk gods ble hele "Borgerlejet med paastaaende huuse" taksert til en verdi på 150Spd. Av båter hadde Alhed: "En Jægt, drægtig 18 læster 11 aar gl: med mast skiaad og flager sampt andre tilhørende Redskab" taksert til 120 Spd. "En forbaad med sejel ancher og drog", 20Spd. "En Oddring med sejel" 6Spd 3mark, "En sexring med sejel" 3Spd 4mark og "En dito med sejel" 3Spd 1mark.

Når det gjelder den omtalte jekten, så ble den også beskrevet på høsttinget i 1708. Der ble det sagt at den ble bygget i 1703, og sanmme år var på en reise i Trondheim. I 1704 var den på en reise til Trondheim med tørrfisk, samme år en reise til Bergen med tørrfisk, noe tran og saltfisk. I 1705 gjorde den to reiser til Bergen med tørrfisk, noe tran og "salt tørfisch". I 1706 var det tur til Bergen igjen, denne gangen med en ladning sild og rogn, og en del tørrfisk. Siste reisen dette året var en tur til Trondheim med tørrfisk. I 1707 var den første turen til Bergen med sild og rogn, den andre med tørrfisk og 12 tønner tran. Når det gjalt "jægtens drægtighed kand i høyeste ansees for 100 hundrede voger, og der under en lest tran, og i salt gods med 14 a 15 lester". Disse opplysningene kom ifra Alheds sønn Svend Rasmussøn, og det virket som om det var han som førte skuta på vegne av sin mor.