Ambrosius Rhodius

 Ambrosius Rhodius: 

Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup / 76 og 77 (1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka

Rhodius, Ambrosius, 1605-96, Læge:

Rhodius, Ambrosius, 1605-96, Læge, var en sachsisk Præstesøn, født i Kemberg 10. Nov. 1605, og blev 1629 Magister ved det nærliggende Wittenbergs Universitet.

Hans Fag var Naturvidenskaben.

Efter en Tid at have doceret som Adjunkt ved Kønigsbergs Universitet kom han 1635 til Kjøbenhavn, hvor han udgav en Afhandling om Skjørbug og en anden om Stjærnernes Indflydelse paa det menneskelige Legeme.

Han blev indbudt til at lade sig promovere som Dr. med., men hertil havde han ikke Raad. Efter en kort Tid at have været Læge ved Børnehuset i Kjøbenhavn blev han 1637 kaldet til Professor i Mathematik og Fysik ved det nys oprettede Gymnasium i Christiania og tillige til Stadslæge der, og Aaret efter blev han gift med Anne, Datter af Dr. med. Fred. Severinius i Kjøbenhavn.

Han fortsatte i Norge sin litterære Virksomhed, der mest angik Sjælevandringen og synes at have hvilet paa Paracelsiske Anskuelser, ligesom han stod i ret flittig Brevvexling med Oluf Worm og Thomas Bartholin, hvorom disses Brevsamlinger give Vidnesbyrd. Som Læge var han nidkjær (bl. a. under den svære Pestepidemi 1654) og gjorde et Forsøg paa at anlægge en medicinsk-botanisk Have. Den Overtro, som ofte kommer til Syne i hans Skrifter, viste sig ogsaa derved, at han under et Besøg i Eker (mellem Drammen og Kongsberg) 1. Avg. 1657 mente at se et Syn i Stjærnerne, der varslede om en ulykkelig Krig og en derpaa følgende Statsforandring og Enevoldsmagtens Indførelse. Dette Syn, som han strax skal have betroet Kansler Jens Bielke m. fl., beskrev han (dog først 1660) paa Tryk i meget smukke latinske Vers. Det følgende Aar blev imidlertid saare ulykkeligt for A. R., og herfor havde hans Hustru Skylden. Denne var et heftigt og trættekjært Menneske, og i 1659 havde hun i en Samtale med Statholder Niels Trolle fremført meget ærerørige Beskyldninger mod 2 af Christianias Borgmestre.

Følgen var en Proces for Domkapitlet, og Dommen gik Anne Frederiksdatter imod. Hun rømte imidlertid fra Arresten til Kjøbenhavn for at klage hos Kongen, men blev 1661 ved Højesteretsdom dømt som Løgnerske, hvorpaa Kongen bestemte, at hun paa Livstid skulde hensættes paa Vardøhus Fæstning, samt at - Manden, der havde forsvaret hende og derunder gaaet for vidt i sine Paastande, skulde gjøre hende Følgel De maatte da begge afsted og tilbragte en Række af Aar paa Vardøhus, hvorfra A. R. dog slap fri 1667, medens Konen synes i det mindste en Tid at være forbleven der oppe (Norske Saml. I, 132).

Gymnasiet i Christiania var imidlertid under Tidernes Tryk blevet nedlagt, og selv om dette ikke havde været Tilfældet, havde her næppe mere været Plads for A. R., men han vendte dog tilbage til Christiania, hvor han i nogle Aar har virket som Læge, indtil han 1672 vendte hjem til sit Fødested Kemberg.

Han havde dog i Norge efterladt sig et saa godt Navn som Læge, at flere af Christianias fornemste Mænd tilbøde ham en fast Løn for at fortsætte sin Praxis, men forgjæves. A. R., der maa være bleven Enkemand, siden han (1675) ses at have indgaaet nyt Ægteskab i Tyskland, døde i sin Fødeby 1696 i en Alder af 91 Aar, som det synes i gode Vilkaar. Han er undertiden bleven forvexlet med en, dog ældre, samtidig, der ikke alene, som han, hed A. R., men ogsaa til Dels beskæftigede sig med de samme Fag; om denne ældre A. R. (f. 1577 d. 1639) se Allg. Deutsche Biographie XXVIII, 392.

Budstikken III, 439 ff. 487 ff. L. Daae, Det gamle Christiania, 2. Udg., passim. A. Collett, Gamle Christiania-Bilieder S. 89 ff. 104.

L. Daae.