Anders Pedersen Morsing

Anders Pedersen (Morsing) var præst i Tømmerby - Lild (1594-1636).

Han var Søn af Præstefolkene i Tødsø paa Mors Peder Pedersen (Harre) og Hustru Ane Nielsdatter;

Hans Hustru hed Kirsten Christensdatter.

Anders Pedersen havde en Broder Niels Pedersen (Morsing), som var Præst i Ræhr, Hansted, Vigsø (Hist. Aarbog for Thisted Amt 1938 p. 19).

1617 havde Præstefolkene en Datter, Mette, som gift med Præsten Jacob Jacobsen (Holm), Nykøbing, Mors.

1625 I de Indberetninger, som Præsterne skulde indgive, har Anders Pedersen givet en ret udførlig Skildring af Forholdene i sit Pastorat, hvoraf her gengives noget ( D. H. Wulff: Statistiske Bidrag til Vendelbo Stifts Hist. p. 182. ff.).

Særlig er det galt med Sandflugt. Han skriver:

” . . . og tre Byer, som kaldes Myrup, Nørklit og Bulbjerg Klit haver i 32 Aar ingen Korntiende givet for disse . . . . og de er aldeles af Sand fordærvede.

Alligevel ære de dog Præsten, somme med Smør, somme med Fisk, 2½ Pd. eller stundom mere eller mindre.

Og i samme Sogn er der endnu to smaa Byer, som f. Eks. yder i Kvægtiende ”Lam 4, stundom flere, stundom mindre, som Faarene løbe til”.

I hans Præstekald er der jo kun ”jen jenneste Præstegaard”; Jorden dertil er for en Del kun brugt til Tyring.

Han fortæller endvidere:

”Denne Præstegaard ligger ved en farlig Vejle, udi hvilke mange er faren ilde, og jen Part fordruknet (dvs.: druknet), og ikke uden lang Omkøren kan de Godtfolk i Thy, Morsø, Harsyssel eller Himmersyssel være (vist: komme), at de jo efter Lejlighed kommer her over, og af denne Aarsag skal udi denne Præstegaard mange Godtfolk, ædel og uædel, lozimenteres, saa den meget er besværet med godt fremmed Vandringsfolks Gæsteri, som jeg gerne lader dette ind til Gud og min samvittighed, og alle de mange, ædel og uædel, i Harsyssel, Thy og Morsø og andre i Vendsyssel, Hanherred og Himmersyssel herom at vinde (dvs.: vidne).

Vi koster og paa vore Børn til Skole og er tilslagen stor Ulykke med Ildsvaade; tre skjønne Ralinger er forbrændt for os, og meget andet som den farlig og sørgelige Tid fører med sig. Gud formilde sin Vrede over os og forbarme sig over os for Jesu Christi vor Herres Skyld.

Kjærup Præstegaard, d. 4. Maj, Aar 1625.

Anders Pedersen, med egen Haand.”

Det var i Kirkeordinansen befalet, at Præsterne skulde holde Skriftemaal i Kirkerne om Lørdagen, hver anden Lørdag i hvert Sogn, men der forefaldt undertiden Spektakler ved Kirken, som var til Hinder derfor.

Dette var saaledes Tilfældet i Saltum Kirke i Vendsyssel, men ogsaa ved Tømmerby Kirke var det galt.

Der siges, ”at ved Tømmerby Kirke holdtes Ting og undertiden inde i Vaabenhuset, hvor med Bulder og blodige Eder saa rumores (laver Alarm), at Præsten kan ikke i Rolighed skrifte”.

Lensmanden kunde nok forhindre det, men har dog endnu ikke villet raade Bod derpaa, skrives der (Kirkehist. Samlinger 3. Rk. 2. Bd. p. 104.).

Hr. Anders maa i Præstegæsteri, en Slags Skat, som Herredsprovsten skal indkræve og levere til Kngl. Maj.s Lensmand, yde 9 Mark 5 Sk. 1 Ort ( Aalborghus Jordebog 1604-05).

19. september 1636 nævnes ved Skiftet efter Hr. Anders en Datter Johan Andersdatter og en Søn Peder Andersen (Han Herreds Tingbog), som 1656 boede ved Aggersund.

Det ser ud til, at Hr. Anders’s Hustru, som overlevede sin Mand i flere Aar og skal have været meget fattig, boede i Torup i nogle Aar.

16. september 1651 siges nemlig om hende, ”at nu i nogle Aar har salig Hr. Anders’s Efterleverske Kirsten Christensdatter i Torup ikke brugt det Agerjord eller Eng, som ligger til det Versted i Torup, hun ibor, men andre har det brugt og bortført, og at hun ikke har en levende Høved uden nogle Høns” (Han Herreds Tingbog).

Hun døde 1651.

• 4. k. •/1 1594. Anders Pedersen Morsing; ~ Kirsten Pedersdtr., som overlevede ham; 1 S., 1 D.; see J. J. Holm i Nykjøbing-L.-E.; [%E2%80%A0 26/5 1636].

KS 5:2 (1903-05), s. 545; 3:3 (1881-82), s. 747; PT 11:3 (1942), s. 245.

http://home.online.no/~rrostru/Wiberg/1223-Tommerby.htm