Andreas Christian Adolph Culmsee

"Kumserne" I 1841 indgik fideikommis'et i stedet en kontrakt med urtekræmmer, chokolade-, farve- og papirfabrikant Peter Chr. Deichmann om at han kunne forpagte "Huset med tilhørende Eiendom" for en 5 års periode 1842-47. Deichmann startede nu en papirfabrikation på stedet og i 1847 blev kontrakten fornyet. Men året efter døde Deichmann. I 1849 afholdtes så en auktion over rettighederne samt de maskiner der stod på møllen. Hammerslag gik til kludehandler og papirmager Andreas Jørgen Culmsee, som så indtrådte i kontrakten frem til 1857. Senere indtrådte broderen Frederik Leopold Culmsee i virksomheden, men papirfabrikationen blev ingen succes, og i 1854 blev hele herligheden sat på tvangsauktion.

Nu trådte storebror Johan Christian Culmsee ind på scenen. Han var sadelmagermester i København og havde vel ingen intention om at blive papirmager. Kort efter indsætter han da også broderen Frederik Leopold Culmsee som bestyrer. Denne flytter med sin familie ind i "direktørboligen", der lå på den anden side af søen og dermed egentlig på Bøtterups mark. Efter forpagtningens udløb i 1857 køber Johan Culmsee møllen - men dog kun som arvefæste, hvilken i praksis betød, at møllen helt frem til geværfabrikkens nedlæggelse i 1870 måtte betale fæsteafgift.

Den lokale befolkning fik stor gavn af denne fabrik - den var en stor arbejdsplads, og især Valdemar Culmsee blev en meget populær fabriksleder. Befolkningen havde dog svært ved at udtale det oprindeligt tyske navn Culmsee, derfor blev det i deres mund til "Kumserne", når familien Culmsee blev omtalt.

Papirfabrikationen I 1859 overtog Frederik Culmsees søn, Valdemar Culmsee virksomheden, de første år dog stadig med faderen som overordnet leder. I disse år opførtes en stor vindmølle i forbindelse med direktørboligen på nuværende Bøtterupvej. Den blev anvendt til formaling af de indsamlede klude og det gamle papir, som udgjorde råstofferne til papirfremstillingen. Efter malingen blev den slæmmede masse kørt over til selve papirfabrikken, der lå ved den vestlige ende af mølledammen/søen. At slæmme betød, at man blandede råstofferne med vand eller anden væske hvorefter man kørte det igennem en kniv- eller rivemølle, for på den måde at få frigjort materialets forskellige bestanddele.

På selve fabrikken var der i Valdemar Culmsee's tid ansat omkring 50 mænd og næsten ligeså mange koner. Der arbejdedes hele døgnet - på skiftehold. Arbejdslønnen var efter sigende 12 kr om ugen for en 11 timers arbejdsdag! En fløjte bekendtgjorde når arbejdsholdene skulle skifte og når der var pauser. Denne fløjte blev et fast holdepunkt i befolkningens hverdag - man indrettede sig på fabriksfløjten og vidste nu præcis hvad klokken var selvom man ikke selv havde ur. Størsteparten af egnens befolkning arbejdede da også på fabrikken, selvom der også var udefrakommende fagfolk. Men udover de ansatte leverede flere lokale diverse varer til fabrikken, ligesom flere havde kørsel for fabrikken som en kærkommen ekstraindtjening.

Produktionen Produktionen var i Culmsee's tid koncentreret om indpakningspapir og pap. Det sidste var dog især gulvpap og tagpap. I en indstilling til folketinget betegner Valdemar Culmsee således sin virksomhed som en pakpapirfabrik. Som råvarer anvendtes især gammelt papir og gamle klude. De ankom til Kvistgaard Station i store baller, hvorfra de kørtes enten på fabrikkens egne vogne, eller på de lokale landmænds vogne til Havreholm. Når papiret eller pappen var færdigproduceret blev det atter læsset på vogne og kørt til Kvistgaard Station hvorfra det i jernbanevogne blev sendt ud til kunderne.

Men da fabrikken ikke kunne klare sig med vandkraften alene, installeredes også en dampmaskine til at trække maskinerne. Denne gik ved kul eller tørv. Også kullene blev hentet ved toget i Kvistgaard, hvorimod tørvene blev hentet i lokale moser, bl.a. Langesø Mose, som tilhørte fabrikken.

Til nogle af fabrikkens ansatte opførte fabrikken flere boligejendomme, bl.a. "Gibraltar", "Sebastopol" og den endnu delvist eksisterende ejendom "Charlottenborg" på Bøtterupvej.

Kilde http://www.tikobkommune.dk/lokalhistorie/index.php/ct-menu-item-104...