Ane Kirstine Andersen

"Fra Altona til Dybbøl" side 179: Da Ane Kirstine Andersen, Brink, der var født i Rindom sogn, fik nys om mandens skæbne fik hun, ved hjælp fra øvrigheden i Ringkøbing, sendt en skrivelse til Krigsministeriet, med bøn om økonomisk hjælp: I håb om, at det høje Ministerium gunstigst vil høre min bøn, tillader jeg mig allerærbødigst at fremsende efterstående underdanigst ansøgning. Min mand, Knud Andersen, født i Halby, Hee sogn, blev i januar måned indkaldt til krigstjeneste, han stod i 4. regiment 4. kompagni nr. 549 og deltog som menig i fægtningen d. 17. marts dette år foran Dybbølstillingen. I tabslisten for vedkommende bemeldte fægtning var han anført som savnet, og de meddelelser, jeg senere har fået fra de krigskammerater, der kendte ham, har desværre givet mig vished for, at han i denne kamp har fundet sin død for fædrelandet. Nu står jeg ene med tre levende små børn af vort ægteskab, det ældste i femte år, det yngste kun trefjerding år, foruden dem døde for en måned siden et fjerde, som var to år gammel. Min salig mand forsørgede mig og vore små børn ved sine hænders gerning, så jeg nu står ene med de små i en hjælpeløs stilling. Næst efter at stole på Herren, tillader jeg mig herved underdanigst at ansøge det høje ministerium om, at der gunstigst måtte forundes mig den understøttelse, der efter pensionsloven kan tilkomme mig, vedlæggende en attest fra sognepræsten og borgerrepræsentationens formand i Ringkøbing.

Ringkøbing d. 15. august 1864 Underdanigst Ane Andersen fra Rindum.

Derefter fik Ane enkepension og hjælp til pigernes forsørgelse, til det fyldte 15. år. Ane Kirstine Andersen, Brink, forblev enke til hun døde i Ringkøbing d. 24. februar 1909. I 1880 bor hun i Rindum sammen med den yngste af pigerne, Jensine, her ernærer hun sig som sykone.