Anna Elisabeth Johanette Smith

Elise Smith (1862 - 1920) Smith, Anna Elisabeth (Elise) Johanette

1862-1920, skolebestyrer.

• 12.11.1862 i Holbæk, †8.1.1920 smst. Forældre: købmand Harald Lunding S. (1832-76) og Isabella Marie Tabitha Galskjøt (1835-1921). Bofælle 1897-1919: lærer Ingeborg Clara Langmann, *3.4.1876 Hamburg, †12.10.1936 i Silkeborg, d. af vaskeriejer Rudolf L. og Clara Waitz. ES blev født som nr. fire og første pige i en veletableret Holbækfamilie, der i alt fik 11 børn. Hendes fader var, som sin fader før ham, købmand og blev direktør for Holbæk Dampmølle, og moderen var datter af byens sognepræst. ES blev sendt i Sophie Petersens lille, eksklusive skole i hjembyen og fik derefter sin uddannelse i Kbh. hos ◊•Natalie Zahle, fra hvis lærerindekursus hun tog eksamen i 1888. Efter nogle år som huslærerinde blev hun ansat ved Marie Kruses Skole, drev derefter en lille pigeskole i Hellerup og afløste så i 1897 skolebestyrer •Albertine Sørensen som leder af den pigeskole i Århus, der endnu bærer ESs navn. Skolen var et aktieselskab, så ES lejede bygningen, opført i 1884, men købte undervisningsmateriel og inventar af Albertine Sørensen. Denne havde været en for sin tid progressiv skoleleder, men ES var klar over, at hvis en stor privat pigeskole skulle overleve, skulle den følge tidens krav om kvalificering af eleverne og blive eksamensskole. Hun overtalte bestyrelsen til en udvidelse af bygningen, der gav plads til faglokaler, og justerede fag- og timefordelingen, så hendes ansøgning om dimissionsret i 1900 kunne imødekommes. 1901 dimitteredes første gang til almindelig forberedelseseksamen, fra 1909 til realeksamen. ES havde, ikke uden økonomiske ofre, gennemført en hurtig omkalfatring af et gammelt institut og bragt det på niveau med tidens bedste højere pigeskoler. I 1915 var elevtallet vokset fra 165 i 1897 til ca. 250, for størstepartens vedkommende børn af det bedre borgerskab i Århus. ES havde en stor lærerstab i sit brød, men altid langt flere lærerinder end lærere. Hendes fremragende pædagogiske evner fik betydning ikke blot for eleverne, men for adskillige unge, uprøvede lærerkræfter. Hendes egne fag var sprogfag, men hendes omhu for alle skolens discipliner var stor, bl.a. fik de naturvidenskabelige fag sjældent gode arbejdsbetingelser. Der blev således meget tidligt anskaffet materiel til elevøvelser i fysik. Blandt lærerne var 1900-08 den nyuddannede ◊•Hulda Pedersen, senere pioner på seksualundervisningens område. Det er betegnende for ESs fremsynethed, at Hulda Pedersen allerede da i de store klasser fik lov at afprøve sine idéer om seksualoplysning i skolen. ES havde bolig i skolebygningen, hvor hun delte husholdning med kollegaen Ingeborg Langmann, der underviste i dansk, tysk og fransk. De to har på alle måder været modsætninger: ES var lille, spinkel, lidt svagelig, men elsket og respekteret af alle. Langmann var stor og kraftig, elskede at snedkerere i sit værksted, men som lærer skrap, ja frygtet af mere ængstelige sjæle. ES bragte i 1897 en ny tids pædagogiske tanker om pigeoplæring og uddannelse til Århus og omsatte dem til praksis i en af landets ældste pigeskoler. Uden hendes betimelige indsats havde skolen formentlig måttet lukke. Hun engagerede sig også fagpolitisk som bestyrelsesesmedlem af foreningen Den danske Pigeskole 1909-18. Allerede i 1919 blev hun af sygdom tvunget til at trække sig tilbage, og hun døde året efter. Foto i Elise Smiths Skole. Adda Hilden (red.): Pigernes skole, 1989. G. Spelling Østergaard (red.): Elise Smiths Skole, 1984. Bog og Naal 2/1920. Skolearkiv på Elise Smiths Skole. G. Spelling Østergaard