Anne Christendatter Lugge, Berregaard, til Kølbygaard

• 148 Anne Sø på Kølbygård. 6.7.1736, fol.302.

Enke efter Enevold [Nielsen] Berregaard til Kølbygård, skifte 25.5.1731 lbnr.122. B:

3) Christian Berregaard

4) Frederik Berregaard, oberstløjtnant, død. 1B:

a Frederik Berregaard 12.

FM: morfar Peder Thøgersen Lassen [til Rødslet i Vadum sogn].

Første ægteskab med [S%C3%B8ren Jacobsen Lugge, købmand og rådmand i Thisted, begravet Thisted 6.8.1678]. B:

1) Ingeborg Cathrine Sørensdatter Lugge, [skifte 17.2.1702 lbnr.7], var g.m. [Didrik] Braës [til Kokkedal]. 1B:

a Peder Enevold Braës.

2) Søren [S%C3%B8rensen] Lugge, [pr%C3%A6st i Holstebro og Måbjerg, skifte Ulfborg herred gejstlig 13.7.1730 lbnr.59].

[S%C3%B8ren Lugges første ægteskab med Else Jensdatter Hansen, skifte Ulfborg herred gejstlig 22.2.1717 lbnr.38]. B:

a Anne Sø Sørensdatter Lugge g.m. Hans Fogh, rådmand [i København]

b Anne Cecilie Sørensdatter Lugge

[S%C3%B8ren Lugges andet ægteskab med Helene Margrethe Christiansdatter Helverskov, skifte Ulfborg herred gejstlig august 1723 lbnr.48].

[S%C3%B8ren Lugges tredje] ægteskab med Anne Friis Basballe. B:

c Helene Christine Lugge 9

d Enevold Berregaard Lugge 8.

(Kilde: Historisk årbog for Thisted amt 1910, side 109-118: Fru Anne Søe af M. Aaberg). 

http://www.brejl.dk/dueholm.html

• Biografi for: 2548. Poul Jacobsen 2548. Poul Jacobsen Født: 10-04-1587 i Løgstør. Gift: 00-00- med Ingeborg ChristensDatter Søe af Thisted. Død: 24-10-1653 [begravelsdato i Thisted den 02-11-1653]

2.2.1.1.2.1.2.1.1 Poul Jacobsen Født ca. 1600 Død 1653 i Thisted, begravet 2/11. Gift med 2.2.1.1.2.1.2.1.2 Ingeborg Christensdatter Søe Rådmand i Thisted Under en restaurering af Thisted kirke i 1976-77 fandt man under korgulvet en urørt grav, dækket af en ligsten af rød kalksten fra Gotland. Graven var fra 1600-tallet, og gravstenen oplyser, at her hviler Povel Jacobsen og Ingeborg Søe. De var både plejeforældre og bedsteforældre til Anne Søe, der var en kendt, rig dame med Kølbygård i Hunstrup som stamhus. I 1717 lod hun opsætte en mindetavle i kirken med oplysning om, at hun havde foræret kirken fyrretyve daler, som skulle sættes pêa renter til evig tid, for at de døde ben i denne grav måtte blive "uomkast", så de kunne finde hvile til den yderste dag. Ønsket om at lade graven urørt blev respekteret ved en restaurering i 1863, men godt 100 år senere kunne man ikke nære sig. Under brokker og mursten fandt man ægteparret hver for sig placeret i resterne af to fyrretræskister, som havde været betrukket med stof. De havde et forstenet søpindsvin liggende på eller ved brystets venstre side. Knoglerne blev ikke fjernet, og gravfreden blev genoprettet med et lag fint sand. Gravstenen ligger igen synlig på sin plads. ( kilde: www.olesenlarsen.dk/slgt/2.2.1.1.2.1.2.1.1.html ) (Kilde: Danmarks Kirker, - udgave 1940; Thisted Kirke.) 6) 1717. Povl Jacobsen, Raadmand. Sort Marmor med fordybede, nu hvidmalede Versaler: "Under dend Steen, som ligger her udfor og nest norden op til Guds Alter hviler … Povel Jacobsen, fordum Raadmand i Thisted og Hustru Ingeborg Søe, som var Madame Anne Søe hendis Fader, sal. Christen Søe Paulin, fordum Raadmand udi Thisted, hans Forældre, udi hvis Huus hun i Ungdoms Aar er opfød og derfor til Taknemligheds Minde lod opsette denne Steen Aar 1717 og derhos forærede til Thisted Kirche førgetifve Daler Croner, som skal udsettes paa Rente, Kirchen til Beste til evig Tid, paa det de salige Guds Børns døde Been maa blive uomkast og niude i denne Grav rolig Hvile til den yderste Dag." Nu indsat bag Alteret i Korets Østvæg. 7)

.

Søren Jacobsen Lugge, også kaldet Søren Nielsen Jacobsen, f. senest 1645, d. 1678, køb- og handelsmand i Thisted, rådmand fra 1677. Gift 1670 med Anne Christensdatter Søe, 1646-1736.

Børn

• Ingeborg Cathrine Sørensdatter Lugge, ca. 1675-1701,
• Søren Sørensen Lugge, 1678-1730;

Efter Søren Jacobsen Lugges død blev Anne Søe gift anden gang med Enevold Berregaard, borgmester i Thisted, senere ejer af bl.a. herregårdene Kølbygård og Vesløsgård samt adlet.

- Anne Søe var blandt fadderne til Hans Hermansens børn både 1670 og -73.

ANNE SØE og hendes slægt Af TORSTEN BALLE

En af foregangsmændene i vort historiske samfund, redaktør M. Aaberg, skrev til årbog 1910 en god artikel om Anne Søe. Siden er hun omtalt af andre, f.eks. af N. Sodborg i en artikel om Vesløsgård i årbog 1911 og af P. L. Hald i ”Thisted Købstads Historie”, årbog 1924. Senere er der kommet flere oplysninger frem om hende og hendes pårørende. De vigtigste bringes i denne artikel. I THISTED KIRKES HOVEDSKIB nærmest koret hænger der et meget stort og iøjnefaldende epitafium (mindetavle) med billeder af en kvinde og to mænd. Kvindeskikkelsen forestiller fru Anne Søe, kendt fra mange folkesagn, i midten står hendes første mand, Søren Jacobsen Lugge, rådmand i Thisted, og til venstre i forgrunden hendes anden mand, Enevold Nielsen Berregaard, borgmester i Thisted og ejer af Kølbygård og Vesløsgård. Et mindre epitafium af sandsten er opsat på østvæggen af det gravkapel, der er indrettet i den østlige ende af sideskibet for Anne Søe og Enevold Berregaard, der nu ligger i gravhvælvingen under kapellet, og for deres efterkommere. Både det store epitafium og kapellet med det skønne smedejernsgitter vidner alene ved deres udstyr om, at disse mennesker må have haft en enestående stilling på egnen. Ingen andre steder i Ty finder man noget tilsvarende minde om rigdom og magt. Andre minder om dem, og især om Anne Søe, finder man i mundtlig overlevering. Om ingen anden tybo fortælles der så mange sagn om den eventyrlig rige frue på Kølbygård, der stod i pagt med hemmelige magter

De fleste af sagnene er ikke særlig originale. De fortælles også om andre rige kvinder, f.eks. om fru Ingeborg Skeel til Voergaard og om den rige frue på Vadskærgård, Kirsten Mikkelsdatter, der var tybo. Det er altså vandresagn, som folk fortæller, snart omen, snart om en anden, men altid om en stedlig person; her i Ty var der ikke andre, der kunne være hovedperson i den slags historier, end Anne Søe. Det er værd at lægge mærke til, at man ikke har noget at fortælle om hendes mænd. Hendes sidste mand døde kun 5 år før hende, og de mange vidnesbyrd, man i arkiverne kan finde om hans virksomhed, synes at vise, at han var en fremragende, ualmindelig dygtig og foretagsom mand. Man får indtryk af, at det var ham, der samlede den store formue. Men folkesagnene ved bedre. Fra gammel tid har man givet Anne Søe æren. Det var hende, der med sin klogskab, sit handelstalent, sin stærke vilje og sin sparsommelighed stod bagved. Mange mente dog, at det ikke var hele forklaringen. I en tid, hvor det gik tilbage for mange herremænd og andre store folk, var det uforståeligt, at der kunne samles så kolossale rigdomme. Vel ejede de to herregårde, somme tider flere, men de var ikke særlig store, bøndergodserne heller ikke, og intet sagn fortæller om bondeplagerier eller hårdhændet udnyttelse af bøndernes arbejdskraft. Ved handel kunne der tjenes penge; det vidste tyboerne fremfor nogen; men når en kvinde kunne bunke så mange penge sammen, måtte der være en anden årsag. Det kunne ikke gå rigtigt til. Troen på, at kvinder, og for den sags skyld også mænd, kunne ”hekse”, var almindelig dengang (og den er såmænd ikke helt uddød endnu). Allerede under den thistedske besættelsessag 1696-98 mumlede folk om, at Anne Søe kunne hekse. Mumleriet blev hindret i at komme rigtig frem i lyset af Enevold Berregaards faste hånd - eller var det hendes egen? - men det trivedes nok i krogene.

Eventyrlig rig blev hun. Ved skiftet efter hende 1736 blev hendes rørlige formue opgjort til over 175.000 rigsdaler, i vore penge adskillige millioner kroner! Uvilkårlig søger man også en forklaring, og ser man nøjere på skiftet, begynder man at forstå. De fleste af pengene, over 160.000 rdl., var lånt ud til herremænd og andre, og størsteparten af resten var ubetalte renter. Hun var altså, hvad vi nu ville kalde storfinancier, pengeudlåner i stor stil, ligesom storkapitalister i vore dage - eller var det hendes mand? Penge giver renter, men det kan også give fortjeneste at overtage en pantsat gård og sælge den, hvis ejeren ikke betaler renter og afdrag, og kan man så af og til købe en gård billigt og sælge den ved gunstig lejlighed, skæpper det også i kassen. Sådan bar de sig ad. Regner man med, at de har haft et levebrød, der kunne give dem, hvad de behøvede, så de kunne arbejde med en eventuelt arvet kapital uden at bruge af den, er deres rigdom ikke så usandsynlig. Hun var nemlig 90 år, da hun døde, så hendes og hendes mænds medbragte kapitaler havde kunnet yngle i omtrent 60 år. Med en gennemsnitlig fortjeneste på 6 % p. a. af kapitalen, ville den i 60 år vokse til 32 gange begyndelseskapitalen. For at nå en slutkapital på 160.000 rdl. skulle man da kun have 5.000 rdl. 60 år før. Det er en meget løs beregning, men den giver dog et begreb om, hvordan penge kan yngle. Spørgsmålet er så, hvor stor en kapital, de har haft til at begynde med. Desværre er det vist umuligt at påvise, men man kan så undersøge deres slægtsforhold for at se, om det er sandsynligt, at de har arvet mange penge. Samtidig vil en sådan undersøgelse fortælle noget om de samfundskredse, de stammede fra, hvad der er vigtigt for forståelsen af deres personlighed og deres karriere.

Anne Søes slægt

Bag alteret i Thisted kirke står en smuk ligsten af sort marmor, som Anne Søe lod lægge på sine bedsteforældres grave ”NEST NORDEN OP TIL GUDS ALTER” 1717. Indskriften fortæller, at under denne sten hviler POVEL JACOBSEN , FORDUM RAADMAND I THISTED, OG HUSTRU INGEBORG SØE, SOM VAR MADAME ANNE SØE HENDES FADER SAL. CHRISTEN SØE PAULIN, FORDUM RAADMAND UDI TISTED, HANS FORÆLDRE, UDI HVIS HUUS HUN I UNGDOMS AAR ER OPFØD”.