Anne Marie Fangel

Christen Knudsens F IV 45: Anne Marie Fangel, gift Clausen i Sønderborg. Anne Marie Fangel, født 1816 d. 3. jan på Nordborg, hvor hendes forældre var købmand Christian Peder Fangel og hustru Sophie Elisabeth Petersen. Hun opholdt sig et års tid hos sin onkel, købmand Jens Fangel Petersen i Odense, og lærte håndarbejde og syning i Sønderborg hos Mademoiselle Hansen. Her logerede hun hos degn og skolelærer Jørgen Petersen, der var g.m. Anne Margaretha Jørgensen af Sønderborg, der regnede sig lidt i slægt med hendes mor, fordi hendes stedmoder var fra Bromølle. Siden opholdt hun sig i hjemmet. 1846 blev hun g.m. Jørgen Clausen fra Broager. Han havde lært handelen hos hendes bror købmand Peter Fangel på Nordborg i tiden fra 1838-42. Derefter blev han kommis i Flensborg, men da Peter Fangel døde, kom han tilbage til Nordborg, for at forestå handelen for hans enke, da han var et meget bravt og pålideligt menneske. Her blev han forlovet og efter at være bleven gift, bosatte han sig som købmand i Sønderborg, hvor han købte det hus på Sønderbro i nærheden af det gamle slot, som tidligere havde tilhørt en købmand B. Det var et meget godt sted, især havde han megen handel med folk fra Sundeved, da den gamle færge her gik over, og tillige med skibene i havnen. Han stod sig derfor godt og byggede et stort nyt hus. Senere blev hans handel knap så god, da den nye bro blev anlagt fra Nørrebro til Sundeved; thi så kom folk fra Sundeved ikke her i land. Clausen blev gerne kaldt Clausen junior, var en meget forstandig, pæn og agtværdig mand, der blev hædret med flere tillidshverv af byens borgere. Købmand Jørgen Clausen i Sønderborg død 1863. Denne brave mand døde imidlertid i en ung alder ved en ulykkelig hændelse 1863 d. 11 juli. Han omkom ved badning tillige med sin ældste søn Nikolai Clausen, handelslærling i Flensborg, der en times tid i forvejen var kommen hjem på besøg hos sin familie. Om denne sørgelige begivenhed læses følgende stykke i bladet Dannevirke fra 13. juli 1863, indsendt fra Sønderborg d. 12. juli: "En af vor bys bedste borgere, købmand Jørgen Clausen junior, er i går morges kommen af dage på en meget sørgelig måde. Hans ældste søn, som var i Flensborg, ankom ganske uventet hertil med et dampskib om morgenen, og noget efter, kl. omtrent 8, gik han med faderen ud til et af de offentlige badehuse udenfor "Damsklint", tæt ved byen. Folk fra land havde set faderen, som først gik ud, synke med et skrig; de havde set sønnen ile ham til hjælp og straks derpå også forsvinde i bølgerne. Ejeren af "Damsklint" Hans Johansen og en i nærheden liggende fisker, som var på fangst efter rejer, roede straks ud til stedet i fiskerens båd og fandt ligene på 2 alen vand. Sønnen holdt faderen fast omslynget, og der er desto værre næppe nogen tvivl om, at Clausen har fået et af de almindelig krampetilfælde, og at sønnen, som ikke skal kunne have svømmet, er omkommen, mens han har været beskæftiget med at redde ham. Tiltrods for 3 lægers anstrengelse forblev alle forsøg på oplivelse mislykkede". Hans fortjeneste: Clausen var født i Skodsbølle i Sundeved og var nu i sine bedste år. Han har været borger her i byen siden 1846 d. 23. marts og deputeret borger siden 1852 d. 3. juli. Han var et af Deputeret-Collegiets mest selvstændige og fremragende medlemmer, og derfor blev han altid benyttet, hvor noget af vigtighed skulle afgøres. Således har han i sin tid været medlem af udvalgene i anledning af erhvervelsen af Ladegaarden, af Idiotanstalten samt bygningen af Pontonbroen. Det skal også siges om Clausen, at han aldrig har været i tvivl om, hvor han skulle søge sin støtte i trange tider, om nord for Kongeåen eller syd for Ejderen. Derfor er sorgen over hans dødsmåde almindelig her i byen, og den har fremkaldt en stemning, som man ikke har kendt til siden krigens tungeste dage. (Dannevirke d. 13. juli 1863). Et ualmindeligt stort ligfølge ledsagede dem begge til graven. Lidt nærmere derom. Det var første gang det unge menneske besøgte hjemmet, efter at han i foråret var kommen ud af huset, og derfor blev forældrene meget glade ved hans uventede besøg. Faderen opfordrede sønnen til at gøre en lille spadseretur med ham, mens hans mor tillavede kaffen til deres tilbagekomst. Da de kom om til badeanstalten, må de pludselig have fået lyst til at tage et bad. At sønnen ved at komme faderen til hjælp er omkommen havde vistnok sin grund deri, at faderen som havde fået krampe, havde sønnen om halsen, hvorved han rimeligvis er bleven kvalt. Da de blev opfiskede, var der endnu lidt liv i sønnen, men alle forsøg var forgæves. Den ulykkelige mor, som slet ikke anede noget, men hvert øjeblik ventede dem tilbage, fik dette sorgens budskab meddelt af præsten i byen pastor P.V. Bruun; men hun kunne slet ikke fatte det hele og blev som forstenet. Hun kunne slet ikke komme til at græde, hvad vist ville have lettet hendes sorg. Hun fik nu destillatør Petersen i Sønderborg til kurator, og denne brave mand var senere i trange tider hende og hendes børn en tro støtte. Til at bestyre sit hus og handel fik hun en handelskommis Hahn af Haderslev, der var hos købmand Jepsen i Sønderborg. Han fik senere datteren, og enken overdrog dem sin handel, flyttede til Odense, for det at kunne holde en søn i skole. Men denne svigersøn var nærved at ruinere hende, så at hun havde det meget trangt og småt i Odense, hvor hendes broder præsten i Notmark var hende en god støtte. Imidlertid lysnede det igen for hende, da sønnen blev student, og datteren blev uddannet på Frøken Zahles Institut. Siden den tid har hun boet i København og har haft stor glæde af sine børn. Hun døde 1897 i København.