Augusta Dorothea Paulli

Is your surname Paulli?

Connect to 86 Paulli profiles on Geni

Augusta Dorothea Paulli's Geni Profile

Share your family tree and photos with the people you know and love

  • Build your family tree online
  • Share photos and videos
  • Smart Matching™ technology
  • Free!

Augusta Dorothea Paulli

Also Known As: "Dolle"
Birthdate:
Birthplace: København, Københavns Amt, Sokkelund Herred, Danmark (Denmark)
Death: 1922 (78-79)
København, Københavns Amt, Sokkelund Herred, Danmark (Denmark)
Immediate Family:

Daughter of Holger Simon Paulli and Alberta Nielsine Paulli
Sister of Holga Albertha "Tippe" Paulli and Alberta Nielsine Schow

Occupation: Maler
Managed by: Private User
Last Updated:

About Augusta Dorothea Paulli

Augusta Paulli (1843 - 1922) Paulli, Augusta Dorothea Henriette Christine

1843-1922, maler.

  • 24.8.1843 i Kbh., †27.2.1922 smst. Forældre: kapelmester, komponist ◊Holger Simon P. (1810-91) og Nielsine Alberta Schow (1815-91). AP kom i bogstavelig forstand fra et hjem med klaver, idet hendes fader var kapelmester på Det Kgl. Teater og komponist, bl.a. komponerede han musik til ◊August Bournonvilles balletter. Moderen havde også kunstneriske evner og malede blomsterbilleder. Blandt forældrenes mange venner var kunstnere som ◊H.C. Andersen, ◊Fr. Paludan-Müller, ◊Michael Wiehe og ◊Niels W. Gade. Hendes eneste søster Holga (g. Hendriksen) blev Danmarks første kvindelige xylograf. AP gik i en lille privatskole, Bjerrings Skole, hvor hun bl.a. lærte fransk af en indfødt lærerinde ved at beskrive motiverne på kobberstik. Hun havde aversion mod skolegang, men læste meget på egen hånd, fx folkeviser. En ungdomsveninde var skuespillerinden ◊•Betty Hennings. AP blev uddannet hos landskabsmalerne ◊Heinrich Buntzen og ◊Vilhelm Kyhn. Sidstnævnte indleverede i 1874 tegninger af •Vilhelmine Bang, Ane Marie Hansen og AP til Kunstakademiet med ansøgning om optagelse. Men det blev afslået, angiveligt på grund af pladsmangel. Først 12 år senere åbnede Kunstakademiets Kunstskole for Kvinder i 1888. På Kyhns opfordring oprettede AP sammen med Bang en tegne- og maleskole for kvinder i det fædrene hjem. Det betød, at hun nu kun havde sommertiden til rådighed til sit eget kunstneriske arbejde, som hun udstillede på Charlottenborgs Forårsudstilling med enkelte afbrydelser 1871-86. Derudover deltog hun i Kunstnerforeningen af 18. Novembers udstilling i 1882 og i Raadhusudstillingen i 1901. AP malede landskaber, blomster og haver, fx Blomstrende Hyld, udst.1881, I en Bondehave, 1881, og Et Kastanielysthus, udst. 1884. Hun malede også genrebilleder, fx Fra Draaby, ca. 1875, hvor hun tager arven op fra malere som ◊Julius Exner og ◊Fr. Vermehren. Ligesom dem var hun påvirket af kunsthistorikeren ◊N.L. Høyens krav om en fremstilling af det nationale særpræg, herunder det danske landskab og den jævne, danske bondebefolkning. Som ung tegnede hun forlæg til broderier for private kunder efter sine egne let stiliserede, spinkle og forfinede blomsterakvareller. I 1888 var AP medunderskriver af en anmodning fra kvindelige kunstnere til Akademirådet om at ansætte ◊Viggo Johansen og ◊August Saabye som lærere i malerkunst og billedhuggerkunst på Kunstakademiets nyoprettede kvindeskole samt ◊•Johanne Krebs som skolens inspektrice. Saabye havde AP kendt fra barndommen, da han var hendes moders fætter og kom meget i familiens hjem. Maleren ◊Kristian Zarthmann var en nær ven, og sammen med ham, søsteren og svogeren, xylograf ◊F. Hendriksen, besøgte hun i 1909 Italien. Desuden rejste hun i Sverige, Tyskland og Frankrig. AP sad sammen med Bang model for Zahrtmann til maleriet Mælkeprøven, 1912-13. Som ældre boede hun hos sin søster og svoger, mens hun som konventualinde ventede på en bolig i et frøkenkloster.
view all

Augusta Dorothea Paulli's Timeline

1843
August 27, 1843
København, Københavns Amt, Sokkelund Herred, Danmark (Denmark)
1922
1922
Age 78
København, Københavns Amt, Sokkelund Herred, Danmark (Denmark)