Is your surname Afzelius?

Research the Afzelius family

Share your family tree and photos with the people you know and love

  • Build your family tree online
  • Share photos and videos
  • Smart Matching™ technology
  • Free!

Augusta Wilhelmine Afzelius (Nielsen)

Also Known As: "Solodanser på den kongelige ballet"
Birthdate:
Death: March 29, 1902 (80)
Assistens Cemetery, København N, København, Capital Region of Denmark, Denmark
Immediate Family:

Daughter of Hans Nielsen and Karen Nielsen
Wife of Anders Johan Afze Afzelius
Partner of Prince Frederick William of Hesse-Kassel
Mother of Henri Gustaf William Afzelius
Sister of Sophie Lange and Caroline Hansine Anine Borthig

Occupation: Solodanserinde
Managed by: Private User
Last Updated:

About Augusta Nielsen

Augusta Nielsen, Augusta Wilhelmine Nielsen, 20.2.1822-29.3.1902, solodanser. Født i Kbh. (Helligg.), død sst., begravet sst. (Ass.). N. hørte til August Bournonvilles tidligste elever. Hun var en høj slank pige med en fuldendt skikkelse og skønne blå øjne. Der var en egen blid godhed i hendes væsen. Da Lucile Grahn (-Young) havde forladt landet, fik hun sin egentlige debut 6.9.1839 som Sylfiden. Hun udfyldte savnet og vandt i sit korte kunstnerliv et navn der – vidner Bournonville – var "synonymt med lethed og ladylike elegance". Dansene La Gracovienne og La Lithuanienne var hendes glansnumre, og Celeste i Toreadoren som Bournonville komponerede for hende, viste hendes kunstneriske egenskaber i deres smukkeste form og dækkede hendes mangel på temperament og levende mimik. 1841 blev hun solodanser, og når hun i denne egenskab optrådte på teatrene i Stockholm, Kristiania (Oslo), Berlin og andre tyske byer gjorde hendes fornemme charme ikke mindre indtryk end i Kbh. Balletmester Perrot fuldendte i Paris hendes teknik, og da hun havde sejret på operaen i Paris fik hun tilbud om ansættelse, men foretrak at vende tilbage til teatret på Kongens Nytorv, hvor kong Christian VIIIs nevø, prins Frederik af Hessen, var blandt hendes mange beundrere. Da hendes intime forhold til ham blev alment kendt, vendte publikums hyldest sig til hyssen, og dette omslag i stemningen angav for Johanne Luise Heiberg det moralske standpunkt som offentligheden dengang forlangte af sine yndlinge. N. trodsede ikke uviljen, men forlod scenen (febr.1849) og tog fra juni 1851 sin afsked med pension. Samtidig opløstes hendes kortvarige, ulykkelige ægteskab med den svenske digter A. J. Afzelius, og prins Frederik tilstod hende en apanage som udbetaltes i halvtreds år til hendes død. Familie Forældre: portner ved frimurerlogen og kontrollør ved Det kgl. teater Hans N. (1792-1868) og Karen Lorenzen (ca.1786-1857). Gift 16.9.1849 i Augustenborg med forfatter, dansk premierløjtnant, senere toldinspektør i Simrishamn Anders Johan Afzelius, født 13.12.1817 i Allingsås, død 14.1.1865 i Simrishamn (gift 2. gang 1858 med Marie Louisa Ljunggreen, 1833-84), s. af provst, dr.teol. Lars Peter A. (1779-1847) og Tullia Elisabeth Brun (1783-1862). Ægteskabet opløst. Ikonografi Malet i rolle af E. Lehmann, 1840 (Teatermus.). Relief af S. S. Winther, 1843 (sst.). Litografi af E. Bærentzen, efter dette stik af A. Hansen, 1844. Tegn. og mal. i rolle af Em. Bærentzen (begge Teatermus.), disse litograferet. Litografi i rolle af E. Fortling efter tegn. af Th. W. Pedersen. Litografi i rolle af I. W. Tegnet. Litografi af E. Desmaisons efter tegn. af P. A. T. Senties. Foto. Bibliografi Hector Boeck i Pers.hist.t. 10.r.H, 1935 230 (om slægten Afzelius). Rob. Neiiendam: En danserinde, 1918 (2. udg. 1965).

http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kunst_og_kul...

http://www.ballet.utah.edu/ballet4410/chapter9.html

Her er førsteudgaven af "En Danserinde", en biografi af Augusta Nielsens liv, i PDF-format:

http://ia600507.us.archive.org/20/items/endanserindehist00neii/enda...

1822-1902, solodanser.

  • 20.2.1822 i Kbh., †29.3.1902 smst. Forældre: portner, kontrollør Hans N. (1792-1868) og Karen Lorenzen (ca.1786-1857). ~16.9.1849 med forfatter, toldinspektør Anders Johan Afzelius, *13.12.1817 i Allingsås, Sverige, †14.1.1865 i Simrishamn, Sverige, s. af provst Lars Peter A. og Tullia Elisabeth Brun. Ægteskabet opløst 1851. Børn: Henri Gustaf William (1850) AN var blandt de tidligste af balletmester ◊August Bournonvilles elever. Da solodanseren ◊•Lucile Grahn-Young i 1839 forlod Danmark, blev AN hendes arvtager, på samme måde som Grahn-Young i sin tid havde afløst ◊•Andrea Krætzmer. Hun debuterede 1839 i det parti, som Bournonville oprindeligt havde udformet specielt til Grahn-Young nemlig titelrollen i Sylfiden. AN var en høj, slank og elegant ung kvinde med en skønhed af en noget blodløs karakter. Hendes væsen var køligt, og hun havde en let distanceret udstråling, som også blev kendetegnende for hendes kunstneriske optræden. I sine erindringer Mit Theaterliv karakteriserede Bournonville hende med ordene “ladylike Elegance”. I modsætning til både Krætzmer og Grahn-Young var AN totalt blottet for temperament og erotisk gnist i sin dans. Som det senere skulle vise sig, ejede hun heller ikke sine forgængeres ukuelige styrke og stædige selvopholdelsesdrift. Men hvad hun manglede i varme og levende mimik på scenen, dispenserede hendes fornemme, ja, nærmest aristokratiske udstråling og tekniske dygtighed for, især i adagioen. Hun blev meget populær hos sit publikum og fejrede triumfer bl.a. i de virtuose bravurdanse La Cracovienne og La Lithuanienne samt i den spanske dans La Cachucha. Partiet som Célèste i Bournonvilles ballet Toreadoren var skabt med særligt henblik på hendes evner, og i 1840 brillerede hun for første gang i rollen med sin ophøjede, fine klassiske dansekunst. Året efter opnåede hun rang af solodanserinde, og hun begyndte at markere sig i udlandet. Det blev til en videreuddannelse i Paris under den franske koreograf J. Perrots vejledning og til gæsteoptrædener både i Berlin, Stockholm og Kristiania, det senere Oslo. Blandt sine beundrere havde AN mange betydningsfulde og højtstående personer. En af disse var ◊Christian 8.s nevø, prins ◊Frederik af Hessen-Kassel. Han forærede hende mange pragtfulde gaver, og deres forbindelse gav anledning til sladder og skabte uro omkring den ellers uskyldsrene og lidt naive danserinde. Da hun i februar 1849 dansede ind på scenen med et værdiløst teaterdiadem i håret, troede publikum, at der var tale om en kostbar gave fra hendes formodede elsker, og hun blev piftet ud. Chokket var så stort for hende, at hun aldrig mere vovede at vise sig på scenen. Først i 1851 fik hun endelig bevilget sin afsked med pension og modtog resten af livet en apanage fra prins Frederik. Som ældre blev hun psykisk syg, og hun led den skæbne som er mange store, feterede danserinders lod: en ensom alderdom, glemt af publikum. Mal. fra 1840 af Edvard Lehman i Teatermus. Relief fra 1843 af S.S. Winther i Teatermus. Tegn. og mal. af Emilius Bærentzen i Teatermus. Foto i KB. Klaus Neiiendam: Romantikkens teater i Danmark, 1994. Erik Aschengreen (red.): Perspektiv på Bournonville, 1980. Svend Kragh-Jacobsen (red.): Den kongelige danske ballet, 1952. Robert Neiiendam: En Danserinde, 1918. Optaget i Dansk Biografisk Leksikon. Elsebeth Aasted

Professioner Dansere · Solodansere

Organisationer Det Kgl. Teater

Emneord Dans · Ballet

Tidsperioder 1800-tallet

Regioner Københavns Kommune

view all

Augusta Nielsen's Timeline

1822
February 20, 1822
1850
April 3, 1850
København, Hovedstaden, Denmark
1902
March 29, 1902
Age 80
Assistens Cemetery, København N, København, Capital Region of Denmark, Denmark