Axel Jepsen Thott, til Støvringgaard

• ?dag ?1476

I sag ved rettertinget i Aalborg mellem prior Peder Jensen i Aalborg Helligåndskloster og Gabriel Gyldenstjerne til Restrup fremlægger Peder Jensen et 61 år gammelt brev, at * Axel Jepsen (Thott) til Støvring (NB DETTE MÅ VÆRE HANS FARFAR GIFT MED ELSE BUGGE) havde givet en gård i Klæstrup og en gård i Vokslev til Aalborg Helligåndshus.

Brevet antages efter indholdet forskelligt fra brevet af 30.4.1478. Se 20.4.1537. RA. Herredagsdombog nr. 1, 1537, fol 45v-46r, dom 20.4.1537 6. fer. post misericordia dni. I dommen omtales den nu tabte original i Aalborg Helligaandskl. arkiv. Rep. II nr. 3951. Dahlerup 1, s. 122.

Ett breff lxi aar gammelltt, att Axell Ibssen tiill Støffring hagde giffuitt i liige maade en gaardt i Klestrup oc etth bygge thertiill ligende mett en gordtz eye i Woxleff tiill heligestes

4. februar 1476

Sognevidne af Haverslev kirkegård, at Axel Jepsen (Thott) til Støvringgaard har haft et byggested i Døvelstrup mark og et byggested i Kragelund ukæret i 40 år. Døvelstrup var beliggende i Aarestrup sogn, se 25.1.1454. Kragelund lå i Haverslev sogn, Aars herred. Døvelstrup nævnes igen 25.6.1476 og 20.1.1478 i tingsvidner af Aars herred jf. Rep. II nr. 3870, 4158.

RA, Perg. saml., Torstedlund gods nr. 8. [5] segl. 1. Utydeligt. 2. Bomærke. 3. Skjold, hvori et dyrehoved (?) 5. Bomærke. Senere (jf. 1.5.1477) til Torstedlund gods, RA. Rep. II nr. 3800.

Lawrens Anderssen, Sognepræst i Hadersløff, Nis Morthenssen ibid., Jes Wynther, Las Michelssen og Pally Palnssen. Sønd. efter Vor Frue Dag purificac. paa Haderssløff Kirkegaard fik velbyrdig Md. Axel Jeebssen paa Støffringard V. et Sognevidne af 12 Dannemænd, Nis Morthenssen i Haderssløff, Jes Vynther ibid., Jes Jenssen, Las Olvffssen, Per Henricssen, Nis Perssen, Per Therkelssen, Jes Jenssen Blegvadh, Tames Odher, Nis Jenssen, Jahan Jenssen og Las Nielssen; disse vidnede, at de har hørt af gode gamle Dannemænd og deres Forældre, og er dem selv vitterligt, at Axel Jeebssen paa Støffringh har et Byggested i Dylstrvp Mark sønden ved den gamle Hulvej og et Byggested i Kragelwndh Mark, og har fornævnte ”bygystet ligget til Støifringard i 40 Aar og mere ukært. Med vore Indsegl.

30. april 1478

Væbneren Axel Jepsen (Thott) af Støvring giver Helligaandsklostret i Aalborg en gård i Klæstrup, Vokslev sogn. RA, Perg. saml. Aalborg Helligåndskloster. [8] segl. Udtog af Jens Bircherod, biskop i Aalborg, i RA, Håndskriftssaml. VI. 6, nr. 32. Omtalt i Jexlev, Gejstl. ark. II, s. 138. Rep. II nr. 4206. Helligaandskl. nr. 155.

Alle men, thette breff seer eller høre læse, hielser jek Axel Jeibssøn aff Støffryngh, wapn, ewynneligh met Warherre, kongiøre met thette mith opne breff, ath jek af myne frye willye och i mith walmo haffuer wnth och giffuet och ennw wndher och giffuer och opladher och afhendher fra migh och myne arfuingh for myn syels salighedh och alle myne foreldhres och eftherkommynnes sleyth och for alle cristne syelle tiil then Helligantz hws i Alleburgh tiil ewynneligh eydoom ey skullynnes jen aff myne gardhe, som liggher i Cleptzstrop i Voxløf soghen i Hornum herreth i Wiburgh bysdom som Las och Anders nw wthi boor, met sodhan skiell: jek skal sielfuer i och aff setthe tyenere i then forsawde gordh efther myne vyllie, och alle then skyldh, som af forsawde gordh haffuer gongeth oce goor, skall komme frye tiill then Heligantz hws wforhynderth hwart ardh, och efther myn døyth tha skal forsawde gordh være tiil then Helligantz hws frye och qwith met alle rettheheydh, och ey myn arfuingh skal beware them medh forsawde gordh i noger madhe efther then tiidh, och særdielles thi ath styrcke then Helligantz messæ, som nw dagligh synghes, ath hwnn maa fram maa (!) holles tiill ewigh tiidh. Thy tiilbyndher jek migh och myn arfuingh ath frye och frelsse och tiilsto forsawde then Helligantz hws forsawde gordh i Cleptzstrop met agger och englh, woyth och tyerth, emmthet wntaghet, for hwer mans tiiltale, som po kan tale met rettæ. Tiil wthermere forwaringh och bedher stadhefestels ladher jeg henghe myth enzegel nedhen for thette breff met andhre gode mens inzegel, som jek haffuer ladhet bethet ther tiill, som er Las Lowno, konghens embetzman po Alburghws, Erich Anderssøn aff Kockedall, Hans Judhæ, Roberth Dwe, burgemesther i Allehurgh, Jahan Smedh och Cristiern Wynther, radmen i thet samme stedh.

Datum anno domini 1478 vigilia Philippi et Jacohi apostolorum.

15. maj 1482

Rigsrådsdom udstedt af Jens Brorstrup, ærkebiskop i Lund, og menige medlemmer af rigsrådet, hvorved de stadfæster Viborg landstings lovhævdsbrev for Jon Viffertsen (Viffert) på Kragelund mark, det gods han fik af Axel Jepsen (Thott) med gårdsted og Sønder Døvelstrup, og det gods i Haverslev han fik af sin broder, og specielt det gods han fik af Axel Jepsen (Thott) og som Jep Axelsen (Thott) ejede før da.

RA, seddelregistratur over godsarkiver, Torstedlund nr. 19.

13. juni 1484

Sognevidne af Haverslev kirkegård Trinitatis søndag. Michel Nielsen, sognepræst i Haverslev, Peder Turisen, Jep Sørensen Poul Simonsen, Peder Troelsen, Anders Iversen og Chresten Laursen vidnede, at Jon Viffertsen (Viffert) fik et sognevidne af 12 dannemænd, som var Peder Turisen, Niels Jensen, Søren Mikkelsen, Laurids Sørensen, Peder Troelsen, Peder Therkildsen, Peder Sørensen, Chresten Jensen, Poul Simonsen, Peder Troelsen, Anders Iversen og Chresten Laursen, der vidnede, at de ikke vidste andet fra deres forældre, end at Torstedbro mølle var Viffert Joensens (Viffert) rette arvegods, og at ingen havde del eller fællig deri, heller ikke Hr. Palli Marsk eller nogen af hans forældre, og at Viffert Joensen ikke gav Hr. Palli Marsk eller nogen på hans vegne nogen skyld eller leje af møllen. Ligeledes vidnede dannemændene, at hverken Hr. Palli Marsk eller nogen paa hans vegne lod gøre Landemandstov på mølledammen, og at det eneste tov, der var gjort på mølledammen eller Vintønden, var det tov, som Jon Viffertsen lod gøre syd for Vintønden. Endelig vidnede dannemændene, at Kraglund og et gårdseje i Døvelstrup syd for hulvejen var Axel Jepsen (Thott) af Støvringgaards rette arvegods. Nogle af vidnerne er formodentlig fra Hornum herred, fx Peder Turisen.

RA. Perg. saml. Torstedlund gods nr. 24. Perg. [9!] segl. 5., 6. og 8. bomærker. Udtog anført i Rettertingsdom 3.1.1553 Rep. II nr. 4129. Gengivet efter RA. Herredagsdombog 1549-57 Bl. 190 a. Rep. II nr. 5496.

Michil Nilssen Sognepræst i Hadhersløff, Per Twrissen, Jep Seurinssen, Pouel Symonssen, Per Trowelssen, Anders Ywerssen og Crestern Laurenssen. Trinitatis Søndag paa Hadhersløff Kirkegaard fik velbyrdig Md. Jon Wiffærtssen et Sognevidne af 12 Dannemænd: Per Twrissen, Nis Jenssen, Seurin Mikilssen, Lass Seurinssen, Per Trowelssen, Per Therkilssen, Per Seurinssen, Crestern Jenssen, Pouel Symonssen, Per Trouelssen, Anders Ywerssen og Crestern Laurensssen; hvilke vidnede, at de ej kunde spørge af nogen deres Forældre andet, end Torstetbro Mølle var Wiffært Jonssænss ret Arvegods, og ej nogen havde der Del eller Fællig i, enten Hr. Palli Marsk eller nogen hans Forældre, og ej Viffært Jonsssen gav Hr. Palli Marsk eller nogen paa hans Vegne nogen Skyld eller Leje af Møllen. Item vidnede fornævnte Mænd, at Hr. Palli Marsk eller nogen paa hans Vegne lod [!] gøre noget Sandemandstog paa fornævnte Mølledam, thi at ingen havde Del eller Fællig i uden Wiffært Jonssen; og aldrig der var gjort Sandemandstog i nogen Mand[s] Minde enten paa fornævnte Mølledam eller Wintønnæn uden det Sandemændstog, som Jon Wiffærssen lod gøre sønden Wintønnæn. Item vidnede fornævnte Mænd, at Kraglwnd og et Gaardseje i Døwelstrvp sønden Hulvejen var Axel Jeibsønss af Stæffring ret Arvegods.

Med vore Indsegl. Datum ut supra

7. oktober 1485

Et brev, at Axel Jepsen (Thott) på Støvringgaard skøder hr. Axel Lagesen (Brok til Clausholm) 1 hus og jord i Nibe. Godset er efter Axel Lagesen arvet af datteren Pernille, gift med Albrecht Engelbrechtsen til Torbernfeld, fra hende til datteren Mette, gift med rigens hofmester Mogens Gøye til Clausholm og optræder i hans jordebog fra 1532 over eget og hustruens gods, hvilken jordebog er afskrevet i datteren Eline Gøyes jordebog af 1552. Godset er muligt blandt det gods, som Mogens Gøye 4.5.1537 anklagede Peder Ridemand for ikke at have taget vare på.

Fru Eline Gøyes Jordebog, s. 273. Frwe Mettis Mødernne Gods i Himmersyssel, wdi Hornnherrit (!), Nibbe: Jtem ith breff att Axell Jepszøn paa Steffninggaard skøder her Axell Lageszøn itt huss og iord i Nibe. Datum Tebistrup freddag for s. Dionisij dag mcdlxxxv.

23. december 1485

Et brev, at Axel Jepsen (Thott) har givet hr. Axel Lagesen (Brok, til Clausholm) brev på, at hvis han afhænder 2 gårde og 1 bol i Nibe, skal Axel Lagesen have forret til at købe dem. Se også 4.12.1486.

Godset er efter Axel Lagesen arvet af datteren Pernille, gift med Albrecht Engelbrechtsen til Torbernfeld, fra hende til datteren Mette, gift med rigens hofmester Mogens Gøye til Krenkerup og optræder i hans jordebog fra 1532 over eget og hustruens gods, hvilken jordebog er afskrevet i datteren Eline Gøyes jordebog af 1552. Godset er muligt blandt det gods, som Mogens Gøye 4.5.1537 anklagede Peder Ridemand for ikke at have taget vare på.

Fru Eline Gøyes Jordebog, s. 273. Frwe Mettis Mødernne Gods i Himmersyssel, wdi Hornnherrit (!), Nibbe: Jtem ith breff, att skall Axell Jepszøn affhende sig de ij gaarde og it boel i Nibe, da skal her Axel Laugeszøn were nest. Datum Randers jullafftens afftenn mcdlxxxv.

4. december 1486

Et brev, at Axel Jepsen (Thott) har givet hr. Axel Lagesen (Brok til Clausholm) brev på, at hvis han afhænder 2 gårde og 1 bol i Nibe skal Axel Lagesen have dem. Se 23.12.1485.

Fru Eline Gøyes Jordebog, s. 274.

Frwe Mettis Mødernne Gods i Himmersyssel, wdi Hornnherrit (!), Nibbe:

Jtem ith breff, att Axell Jepszøn haffuer giffuit her Axell Lageszøn, liudendis, att skall hand heller hans arffuinge affhende sig de ij gaarde oc it boel i Nibe, da skal her Axel Lageszøn haffue dennem oc ingenn anden. Skeer dett saa, att forskreffne Axell Jepszøn panntsetter heller skøder samme gods bortt, da skall dett ingenn macht haffue, oc skulle tha her Axell heller hanns arffuinge haffue magtt att kalde dett igenn.

Datum Torderup sancte Barbare dag mcdlxxxvj.

23. maj 1487

Axel Jepsen (Thott) til Støvringgaard bekræfter, at han har solgt bl.a. en gård i Gjelstrup i Vokslev sogn til ridder Lage Brok. Den i brevet nævnte fru Kirstine er uden tvivl Kirsten Jensdr. Kaas, enke efter Erik Hvas til Ormstrup, + 1483.

RA. Perg. saml. Gl. Estrup Gods. [2!] Segl: 1. Lxviii 33 (Thott). 1847 til Historisk-genealogisk Arkiv jf. dettes journal s. 25, RA. Omtalt: Adel. Brevkister s. 40, L. Dipl. Aa. Vidisse 12.2.1492. Ab. Optaget i 14.5.1492. Rep. II nr. 6087.

Axel Jeipssen1 i Støffringh. Jeg er vel forligt med hæderlig og velbyrdig Md. Hr. Lawe Brock R. om dette efterskrevne Gods, som han nu i Værge har og jeg ham derpaa mine aabne beseglede Breve givet har, som er Kardeholm og Nyholm, som er hans rette Køb, item Ryddymarck med 3 Gaarde i Wendzsysell og i Gaard i Gelstrop i Hemersysell, som han har gjort mig godt Vederlag for, som mine aabne Breve derpaa indeholder, saa at jeg lader mig vel nøje med, og det Gods, som Fru Kirstine i Wormstrop har til Vederlag i hendes Tid, som jeg har i mit Brevs Lydelse, hvilket Gods jeg kendes mig at have til Vederlæggelse og hans aabne beseglede Brev derpaa har, til saa længe han kan fri mig det Gods igen, som Fru Kirstine har, som mit Brev indeholder. Thi tilstander jeg Hr. Lawe Brock forskrevne Køb og Vederlag for hver Mands Tiltale, som paa kan tale, som hans aabne Breve indeholder paa forskrevne Gods. Tager Hr. Lawe Brock nogen Skade eller Tæring eller har taget over forskrevne Gods, som han har af mig, bepligter jeg mig at holde ham det uden Skade. Findes nogle Breve eller Skrifter andre, end her stander benævnte, siden vi kom i Køb sammen, skal de alztingesta magtesløse være.

Mit Indsegl. Datum Haffnis vig. ascens. dni.

12. januar 1492 (1)

Kong Hans giver på rettertinget i Randers prior Anders Pedersen i Helligaandshuset i Aalborg bekræftelse på, at Axel Jepsen (Thott) har skænket en gård i Gjelstrup til Helligaandshuset. Anders Pedersen får ligeledes bekræftelse på et afgiftsbrev udstedt af sognepræst og provst Palle Thomsen i Gunderup. Se også nedenstående 12.1.1492.

RA, Håndskriftssaml. VI G. 6, nr. 44, Biskop Bircherods afskr. vedr. Aalborg Helligaandshus. [Orig. i Aalborg Helligaandshus’arkiv].

Anno 1492 feria qvinta proxima post fesum Canutis Ducis, waar Kong Hans i Randers, og for ham Prior Hr Anders Pedersen, som da tog Kongens confirmat. paa obenbem. Axel Jeipsens donationsbref, item paa et Afgiftbreff, af Hr Palle Thomssen i Gunderup an. 1491 udgiven.

12. januar 1492 (2)

Kong Hans rettertingsdom hvorved han tildømmer Aalborg Helligåndshus en gård i Klæstrup efter 2 breve som prior Anders fremlagde. Først fremlagdes et brev af 30. april 1478, at væbneren Axel Jepsen (Thott) af Støvring giver Helligaandsklostret i Aalborg en gård i Klæstrup. Det fremlagte, en original på perg., [8] segl, der nu alle er tabte, findes i Aalborg Hospitals arkiv, RA. Dokumentet er nævnt under 30. april 1478, Lindbæk og Steman Diplom nr. 155.

Dernæst fremlagdes et brev af 1491, at Niels Munk til Halkjær havde fået pant i ejendommen. Da brevet er senere end brevet til Helligåndshuset, tildømmes Aalborg Helligåndshus gården, og Niels Munk henvises til at tale med Axel Jepsen arvinger om sagen.

RA, Perg. saml. Aalborg Helligåndskloster. Segl tabte. Omtalt i Rep. II nr. 7052. Jexlev, Gejst. ark. II, s. 141. Helligaandskl. nr. 217.

Wii Hans, meth G[uds] nade Danmarckis, Norgis, Wendes oc Gotis koningh, wduald koning tiill Sueriges rige, hertug i Slesuig, i Holsten, Stormarin oc i Ditmerschen, hertugh, greffue i Oldenborgh oc Delmenhorst, giøre witherligt, at fore oss wor skicket hetherligh man her Anders Perssøn, prier i then Helgentz huss i Olhorgh, meth twenne opne beseglde breffue. Først et dokument: Se 30.4.1478.

Item thet annet breff, som her Palli Thomessøn i Gundrop, biscop Nicolaus Globs officialis i Fleskomherit oc Hornumhert, hagde wdgiffuet oc besegit meth flere, aar effther Gudz bund 1491 feria sexta proxima post festum visitacionis Marie, ludendis, at fore hanum i sancte Bodels kirke i Olborgh meth flere, ther nerwerendis ware, møtte Nis Munck i Halkier pa Oluff Friisses wegne pa then enæ oc forscrefne her prier pa then annen side om forscrefne gard i Cleptzstrop; tha hagde forneffnde Nis Munck eth pante breff pa forneffnde gard, som Axel Jeipssøn hagde giffuet Oluff Friiss, oc forneffnde her prier hagde eth eyedomps breff aff Axel Jeipsøn pa samme gard, som wor eldre end thet pante breff. Tha effther the breffue wort forscrefne her prier pa then Helgantz huss wegne tiildømpt forneffnde gard tiil ewinnelig eye i alle mode, som thet eyedomps breff inneholler, oc forscrefne Nis Munck pa Oluff Friisses vegne at tale Axel Jeipsøns arffuinge tiil then dell, som thet pante breff inneholler, meth flere ord oc articlæ, the breffue ther vdvise. Huilke breffue wii nw stadfeste oc wed theris fulde mact døme wed alle ord oc articlæ, som inneholle, forbyudendis alle, ehuo the helst ære eller wære kunnæ, forscrefne her prier eller hans efftherkommere pa then Helgantz huss wegne pa forscrefne gard hindre eller segh ther meth at beuare mod theris mynnæ i nogher made, swo lenge nogher kommer føre oss meth breff beuisning pa wort rettæ tingh.

Datum Randers feria quinta proxima post festum Kanuti ducis passionis anno domini 1492 nostro ad causas sub sigillo teste Johanne Kettilli justiciario nostro dilecto.

http://protokoller.dk/diplomatariumhornumnse/Diplomatarium%20Hornum...

Axel Jepsen was married to Margrethe Andersdatter Bjørn of Stenalt, and in the marriage was only one daughter, who was kloster-given to Ringkloster(Skanderborg). For unmarried women of aristocracy the kloster-life was the only one offered, it was some kind of life-insurance and support when they grew old. No wonder that the parents often took this way out to give their daughters a carefree life. Not all daughters were married, but behind the walls of the kloster was room for everyone. Maybe Axel Jepsen's datter was really a " wild and insane woman" like the tradition says, whom they had to shut up, maybe it is not a true story - but she was an heiress and giving her to the kloster lead to a big inheritance-feud about the farm. It was a fat bite, and no one let it go if the had possibilities to get a bite of the cake.

http://thyrashm.blogspot.dk/2010/05/stvringgard-east-jutland-rander...