Bertel Bertelsen Wichmann

Bertel Bertelsen Wichmand, 1617-65, Præst og Digter, blev født i Odense 4. Febr. 1617 som Søn af Bertel W. og Karen f. Leth, en Slægtning af Erasmus Lætus. Wichmand blev Student fra Odense Skole 1638 og maa i de følgende Aar paa en eller anden Maade (næppe som Huslærer) have været knyttet til Otte Brahe paa Næsbyholm (II, 598), hos hvem han opholdt sig i Aarene 1644-45.

I dette sidste Aar tog han Magistergraden og blev 1650 Kapellan i Særslev mellem Odense og Bogense, hvor han 2 Aar efter afløste den sindssyge Sognepræst, samt 1661 Provst i Skovby Herred.

Han giftede sig første Gang 23. Maj 1652, uvist med hvem, anden Gang med sin Søsterdatter Anna Eriksdatter Hvilkens, Datter af Kjøbmand og Raadmand i Odense Erik Jørgensen H. og vistnok Søster til den katholske Konvertit Herman Krattman (IX, 463). Efter Wichmand's Død, 10. Jan. 1665, ægtede Enken Eftermanden i Kaldet, Hans Bang, Søn af Biskop Niels Bang i Odense, men fragik Arv og Gjæld efter W., der altsaa maa være død forarmet, enten fordi han, som der siges, gav sig af med alkymistiske Forsøg, eller fordi han ikke kunde opnaa den sædvanlige Hjælp af Kirkerne til sin Præstegaards Gjenopførelse efter en Brand 1654. Naar det endog hedder, at den brændte to Gange, er det vel P’orvexling med en Brand i Formandens Tid, efter hvilken W. overalt havde forsynet den nye Bygning med Indskrifter i latinske og danske Vers.

Wichmand var nemlig ikke uden poetisk Sans og Evne. Han er den tidligste udprægede Lejlighedsdigter i det danske Sprog, i det alle hans Digte ere fremkaldte ved hans Klientelforhold til Otto Brahe og rettede til denne og hans Slægt. En særegen Interesse have de derved, at Wichmand efter Arrebo og uafhængig af dennes dengang utrykte Arbejde er den første danske Digter, der har efterlignet den moderne evropæiske Renæssancepoesi, rigtignok kun i dens tyske Form, saaledes som den repræsenteredes af Opitz. 1644 bearbejdede han Opitz’ «Zlatna, oder von Ruhe des Gemüths» i «Næsbyholm, eller om Sindsens Rolighed», hvor han temmelig mekanisk overfører den tyske Besyngelse af et Bjærgværk i Siebenbürgen paa sin Beskytters sjællandske Herregaard. S. A. oversatte han et beslægtet Digt af Opitz som «Agerlevneds Lov», en af de i Renæssancedigtningen saa almindelige Forherligelser af det fredelige Landliv.

Ligeledes efter Opitz bearbejdede han et «Navnedagsdigt» og oversatte 1645 «Jeremiæ Begrædelse eller Jammers viser». 1646 sluttede han med et latinsk Bryllupsdigt, som han selv oversatte paa Dansk i Alexandrinere og i den nye mythologiske Stil.

Fra Tankens Side savner Wichmand al poetisk Selvstændighed; hans Digtning fremkaldtes af ydre Forhold i et Par ledige Ungdomsaar og forstummede derefter. Men den nye Kunstdigtnings Versemaal tilegnede han sig med ikke ringe formel og sproglig Lethed.

Han var den første, der lod trykke danske Alexandrinere, som han endog i et Par Tillæg til sit Bryllupsdigt bøjede i den her ganske ukjendte Sonetform, og hans Oversættelse af Opitz’ «Lob des Feldlebens» er holdt i et renere Sprog og lettere Vers end Søren Terkelsens 11 Aar senere (XVII, 127).

Hans Fortale til Digtet «Næsbyholm» er vel kun ofte et misforstaaet Uddrag af Opitz’ Forord til «Teutsche Poemata» 1625, men røber dog Bevidsthed om, at Fremtidens Poesi maa vende sig bort fra Middelalderen og Latinen og søge til de nyevropæiske Renæssancemønstre, i hvis Aand han ogsaa fremhæver Modersmaalets Opdyrkning som Digtningens Hovedformaal og andre af de Tanker, som bleve ledende i den følgende Tids Æsthetik.

Gl. kongl. Saml. 3018 b, 4to. Skand. Litt. Selsk. Skr. 1815, Stamtavlen S. 135. Paludan, Renæssancebev. i Danm. Litt. S. 181 ff. og S. XVII. Wiberg, Præstehist. III, 251.

Kilde

Dansk biografisk Lexikon

4. 1652 [p. Cap.*, o. 3/4 50] Mag. Bertel Bertelsen Wichmann, f. Od. 4/2 17; F. B. W.; M. Karen Cathr. Leth; St. Od. 38; Mag. 45; Pr. 61; 1 ~ Magdalene . . . ; 2 ~ 17/6 60 Anna Eriksdtr. Hvilcken, f. 17/10 46; (Sstr. t. Karen E. ~ J. P. Rosenkilde i V. Aaby-A.); F. E. Jørgensen H., Kbmd. og Rdmd. i Od.; M. Anna Mathiasdtr.; 2 ~ Etm.; [%E2%80%A0 10/1 1665; var ogsaa Alchymist; Pg. br. 54 (efter en anden Beretning brændte den to Gange i hans Tid); W. 2/578; N. 660].

http://home.online.no/~rrostru/Wiberg/1133-Saerslev.htm