Berthel Jørgensen Struck

Efter Peder Baggesens død blev Dorthe Sørensdatter Stage gift anden gang 9. december 1593 med Bertel (Bartel) Jørgensen Struck, født ca 1550/51 i Lund i Skåne, død 28. maj 1621 i Ribe i sit 71. år.

I dette andet ægteskab fik hun 1 søn og 2 døtre;

• 10 Peder Bertelsen Struck, f. ca. 1593, d. tidligst 1655,
• 11 Johanne Bertelsdatter Struck, f. omkr. 1595. G
• 12 Dorthe Bertelsdatter Struck, f. ca. 1600, d. 1659.

Bertel (Bartel) Jørgensen Struck,blev gift anden gang 26 aug 1604 i Ribe med Anne Andersdatter Vedel, født 18 maj 1585 i Ribe. død 22 jan 1655 i Ribe, datter af den berømte kgl. historiograf Anders Sørensen Vedel og er reformatoren Hans Tausens datterdatter.

Børn

• Dorethe Struch. Født 1605 i Ribe. Død 26 aug 1657 i Ribe.
• Jørgen Struch. Født 1606 i Ribe. Død 1673 i Hjortlund. Købmand, Kæmner, Overformynder.
• Dorethe Struch. Født 1607 i Ribe. Død 16 jul 1659 i Ribe.
• Kirsten Struch. Født 1607 i Ribe. Død 1655 i Ribe.
• Maren Struch. Født 1608 i Ribe. Død 1650 i Ribe

Nævnes som rådmand i Ribe fra 2 sep 1595- 1621 Bor Omkring 1600 Stenbogade, i Porsborg. senere. Storegade Var 1620 medlem af Kbh.s Skydeselskab.

J. Kinck Ribe bys historie bind 2. p. 250

Jeg har S. 156 omtalt, at en Datter af Borgmester Søren Jakobsen Stage ved Navn Dorethe var gift med den rige Rådmand Peder Baggesen. Han døde 1591 i en ung Alder, hvorpå Enken 1593 giftede sig med Bertel Struck, som 1595 ligeledes blev Rådmand. Derefter døde Konen d. 10de Avgust 1602. Dagen i forvejen, da hun blev berettet, blev hun og hendes Mand med hendes ældste Søns, Bagge Pedersens, og hendes Svigersøns, M. Mads Pors's, Samtykke enige om, at de, på det om Gud endnu vilde spare hende" , vilde skjænke de 7 Boliger (Boder), som de ejede i Klostergade,.til en evig Hukommelse og Testamente" til Friboliger for fattige Dannemænd og Dannekvinder, således at Personer af deres Slægt, som kunde trænge dertil, skulde have en Forret til dem. Der skulde snarest muligt gjøres en Forordning af fromme, forstandige Mænd om, hvorledes disse Boliger kunde vedligeholdes, hvem der skulde have Ret til at bortgive Pladserne, og på hvilke Vilkår de Fattige skulde indtages. En af Bertel Struck udstedt Erklæring om denne Sag findes aftrykt hos Terpager (R. C, S. 538 H.). — Der synes aldrig at være bleven udfærdiget nogen egentlig Fundats for denne Stiftelse, som fik Navn af „Almisseboderne". Efter hvad Terpager beretter, havde Stifterindens Arvinger i nogen Tid Bestyrelsen af den, men lod den til sidst forfalde, hvorfor M. Lavrids Fog, Sognepræst ved S. Kathrine Kirke, med Menighedens Hjælp lod Boligerne istandsætte år 1716. For henimod 40 Ar siden blev de bortsolgte af Fattigvæsenet i Anledning af Opførelsen af Arbejdshuset. — De stødte op til Hjørnehuset mellem Klostergade og Badstuegade.

Bertel Struck var født i Lund i Skåne 1550 (el. 1549). Hvor han har tilbragt sin Ungdom, ved jeg ikke; 1589 og 1590 opholdt han sig, som det synes, i Kjøbenhavn, dog uden at være Borger der, eftersom han kaldes „En ved Navn Bertel Struck". Han havde i disse Ar et Uheld med en Guldkjede, på hvilken han havde udlånt 550 Dr. ; af disse Penge tabte han rimeligvis Størstedelen, da Låntageren selv kun havde haft Kjeden i Pant (for en mindre Sum) og således ikke kunde hjemle ham den. Her i Byen nævnes han ikke før 1593, men forstod snart at gjøre sig yndet og anset; thi samme Efterår brugte Peder Hegelund ham som Underhandler ved sit 3die Ægteskab, og kort efter (d. 23de Oktbr.) blev han selv trolovet med den rige Peder Baggesens Enke. I Novbr. Måned tog han Borgerskab her i Byen, og d, 4 de Decbr. stod hans Bryllup. Den 3die Septbr. 1595 blev han Rådmand. Hans første Hustru døde, som ovenfor fortalt, 1602; men d. 17de April 1604 stod hans Trolovelse, d. 26de Avgust derefter hans Bryllup med M. And. Sør. Vedels Datter Anna. Det var en stor Rigdom, hvortil han gik ind med sin første Kone; den anden var også formuende. Han kunde således let i Efteråret 1595 låne Domkirken 500 Rdl. og atter ved Nytår 1596 ligeså Meget til dens Bygning, ligeledes 1617 S. Kathrine Kirke 500 Rdl. og Juleaften 1616 skjænke 200 Rdl., hvis Renter skulde deles mellem de 3 nederste Hørere ved Domskolen. —

Der er allerede (S. 240 fil.) fortalt om hans langvarige Stridigheder med M. Mads Pors, som var gift med en af hans Stifdøtre. Flere år efter at denne Strid var endt, affødte den en anden Proces, idet Biskop Hemmet, som var gift med en anden Stifdatter, påstod, at Bertel Struck i det Forlig, hvorved Mads Pors opgav Arvekjøbet med Hans Pedersen, havde betinget sig særlige Fordele, uagtet B. Struck, Hemmet og Bagge Pedersen (den ældste Stitson) havde sluttet en Kontrakt om at føre denne Sag i Forening. Denne nye Proces gik både ved Bytinget og på Rådhuset B. Struck imod. Overhovedet var denne en meget stridbar Mand. 1606 var han på Forslag til et ledigt Borgmesteræmbede her i Byen, men måtte stå tilbage. —

Sålænge hans første Hustru levede, bode han i Porsborg ; her var det,at han 1596 skulde have modtaget Kongen, hvis denne var kommen til Byen (se S. 214). Men efter sit andet Bryllup tog han Bolig i Tårnborg (den senere Bispegård i Puggårdsgade). som tilhørte hans nye Svigerfader, M.And. Sør. Vedel.

Bertel Struck døde d. 28de Maj 1621. Hans Enke, A. S. Vedels Datter, overlevede ham i 34 Ar (f 22de Jan. 1655); men den senere Del af hendes Liv var meget sørgelig, eftersom hun i mange år led af stor åndelig og legemlig Svaghed. Allerede før Mandens Død var hun berøvet Forstandens fulde Brug, og omtrent lige så længe havde hun ligget bestandig i Sængen, Hun blev først boende på Tårnborg og bode dernæst i nogle år hos sin Svigersøn Jørgen Måde, og hendes Broder, M. Søren Andersen Vedel, havde Værgemålet for hende; men 1632 forlangte han at afgive det, hvorefter det overtoges af hendes ældste Søn, Jørgen, i hvis Hus hun derefter havde sit Ophold. —

1648 androge samtlige hendes Børn om, at der måtte udlægges deres Moder, der i mange Ar havde været som en Umyndig, en „vis og nødtørftig"' Del at Formuen til hendes „ærlige og hæderlige" Underholdning. Kongen indvilligede heri ved Brev af 12te Juli 1648, så meget mere, som Lensmandens Erklæring gik ud på, at derved megen Uenighed kunde bilægges , og pålagde Borgm. og Råd at bringe Sagen i Udførelse. — Magistraten ansatte efter en nøjagtig Undersøgelse Af Enkens Formue til 15,296 Rdl. 4 Mk. 10 Sk. foruden de faste Ejendomme, hvis Værdi vistnok har været lige så stor, selv uden at regne Engene, af hvilke hun havde flere i Fæste, dels af Kongen dels at S. Kathrine Kirke, på meget fordelagtige Vilkår. — Da Fædrenearven var udbetalt til Børnene, ses det, at det efter de Tiders Forhold var en betydelig Formue, Bertel Struck havde efterladt sig. Heraf forbeholdt nu Magistraten ved en Bestemmelse af 30te Juli 1649 Enken 2000 Rdl. og Brugen af alle Engene, hvis årlige Indtægt anslås til 80 Rdl. Det Øvrige fordeltes strax mellem de dalevende Børn. — Lensmandens mål om, at denne Foranstaltning skulde frembringe Enighed mellem Arvingerne, gik dog ikke i Opfyldelse; thi Stridighederne imellem dem angående deres Pengeforliold vedbleve.

Børnene gik det for Størstedelen mindre heldigt, Idet mindste i Pengesager. Af første Ægteskab var der ifølge Indskriften på Faderens Ligsten 3 Børn, af hvilke dog allerede 1605 kun 2( Peder og Johanne) vare i Live,

Af andet Ægteskab 5 Sønner og 5 Døtre,