Birgitte Jacobsdatter Ulfeldt

https://tidsskrift.dk/index.php/historisktidsskrift/article/view/31...

Magistraten overgav altså disse skrivelser til Ulfeld ts tidligere vært, familiens tillidsmand Emanuel Russinger og lod ham bestemme, hvad der videre skulle foretages (1)

- Alt i alt må det siges, at myndighederne i Basel viste Ulfeldterne meget stor velvilje og gav dem al mulig hjælp i deres vanskeligheder. Som Christian Ulfeldt skrev: »Magistraten gjort det for os, hvilket jeg aldrig har kunnet forestille mig. De have stor medynk med os Elendige«. Deter også klart, at de borgere i Basel, som familien Ulfeldt stod i forbindelse med, har været yderst hjælpsomme.

Allerede den gang kunne man altså finde eksempler på det humanitære sindelag, som man i Schweiz ofte har lagt for dagen overfor fllygtninge, der var i nød.

(1) Det må formentlig dreje sig om en henvendelse fra Corfitz Ulfeldts yngre søster Birgitte, som var født i 1614 og i 1630 blev gift med Otto Krafse. Ifølge Thiset og Bobé: Danske Adelsslægter (10. Bind, s. 360) skulle Birgitte Ulfeldt ganske vist være død 1664, men det tilføjes, at denne angivelse måske er tvivlsom. Ulfeldtsønnerne kan næppe have haft noget ønske om at komme i forbindelse med deres tante. I et af de breve, som Corfitz Ulfeldt i 1663 skrev til Otto Sperling d.æ. (Wolfs Journal 1816, s. 121 ff.) hedder det: ». . . ifald De ikke har anden Beretning om Tildragelserne i København med Madame end hvad min Søster Birgitte kan sige Dem, da maae De vide, at der sjeldent gaae sande Ord ud af hendes Mund, men hun opfinder Snak dem til Bedrag, som modtage hende, og at hun er overmaade frugtbar i at digte Løgne og Usandheder. Forresten maa D.V. vide, at dette Fruentimmer er den dødeligste Fiende af Madame og af mig, og at hun har forraadt os, og været Aarsag i, at den høibaarne Frue blev sat i Fængslet med mig paa Bornholm. Deres Velbyrdighed maae aldeles ingen Omgang have med hende eller tillade, at hun . . . nogensinde faaer Deres Sønner eller Døttre at see, og send aldrig min Søn til hende* (Talen er her om Leo Ulfeldt, som den gang opholdt sig hos Sperling). - Leonora Christinas Jammersminde viser, at hun nærede den største mistillid til og foragt for Birgitte Ulfeldt, og Birket Smith (Leonora Christina Grevinde Ulfeldts Historie, I, s. 443) kalder hende »et nederdrægtigt Fruentimmer«!