Biskop in Ribe Hans Laugesen Laugesen

Hans Laugesen, født 1530, død 1594, var biskop.

Han blev født i Ribe hvor hans far, Lauge Steffensen var rådmand (d. 1554); moderen Mette skal efter sigende have været en borgmesterdatter fra Varde. Efter at have gået i Ribe skole tog Hans Laugesen til København, hvor han studerede under dr. Niels Hemmingsen. Ved en lejlighed har han her holdt en i håndskrift endnu bevaret latinsk tale om sin fødeby.

I 1552 rejste han til Wittenberg hvor han studerede nogle år. Efter at have taget magistergraden dér rejste han hjem i 1555 og blev straks efter sin hjemkomst til Ribe lektor ved domkirken og præst i Vester Vedsted, senere tillige kannik.

17. oktober 1557 giftede han sig med Dorothea, datter af biskop Hans Tausen i Ribe. Selv blev han i 1569 biskop på samme sted, selvom han havde forsøgt at undgå valget, da han ikke vurderede sine egne evner højt. Han skulle eftersigende have været en vennesæl og retsindig mand; men hans bispevirksomhed har ikke efterladt sig betydelige spor. I 1588 betegnes han af en fremmed der kom til Ribe som En from gammel mand.

Han døde 16. august 1594. Hans hustru levede frem til 1601. 2 af deres af 3 børn var døde før faderen, dog ikke datteren Mette, der var gift med historikeren Anders Sørensen Vedel.

Ekstern henvisning

Biografi i Dansk biografisk leksikon 1. udgave

J. Kinck Ribe bys historie bind 2. p. 116

Hans Lavgesen, den senere Biskop, var født 1530. Han studerede først i Kjøbenhavn, hvor han var en Discipel af Dr. Niels Hemmingsen, derpå i Wittenberg, hvor han tog Magistergraden 1555. Terpager har i en af sine Notitsbøger en Afskrift af en latinsk Tale, som Hans Lavgesen har holdt i sin Ungdom, og som indeholder en Lovtale over hans Fødeby og Bysbørn. Egentlig er det da kun et Afsnit, sidste Del af Talen, som er bevaret; Begyndelsen ses at have haft et andet Indhold. Terpager henfører Talen til 1555; men Talen selv henviser til 1551 eller 1552, idet både Kristian den 3dies Stadfæstelse af 1550 på Byens Privilegier og den Reparation af Domkirkens Tårne, som foregik 1551, (R. C, S. 352) omtales som Noget, der havde fundet Sted „forrige Ar". Det viser sig også, at Talen erholdt i Kjøbenhavn, medens Hans Lavgesen opholdt sig der som ganske ung Student. Den røber også en Del Ungdommelighed, men indeholder adskillige Oplysninger og interessante Træk. —

Efter Hjemkomsten fra Wittenberg blev Hans Lavgesen endnu samme Ar 1555 udnævnt til theologisk Læsemester i sin Fødeby, i hvilken Anledning Vester-Vedsted Sognekald blev lagt til Æmbedet Den 8de Septbr. 1565 fik han Brev på det Kannikdømme, som var blevet ledigt ved M. Jens Grundits Død. Som ovenfor fortalt, valgtes han 1569 til Biskop. Han søgte dog at unddrage sig denne Kaldelse, idet han strax skrev til Hofpræsten, M. Niels Kolding, for at bede ham undskylde ham hos Kongen, da han fandt sig selv for ringe og svag til at forestå en sådan Stilling. Hofpræsten skrev d. 22de Avgust tilbage, at han havde talt med Kongen om Sagen, men denne havde ikke villet høre Noget derom. Dersom han blev ved sit Forsæt, råder han ham til at komme selv til Kjøbenhavn for at prøve, om han kan udrette Noget ved sin forhenværende Lærers, Niels Hemmingsens, og andre Venners Hjælp; først opfordrede han ham dog til nøje at overveje, om han ikke burde betragte Kaldet som kommende fra Gud og derfor underkaste sig det. Han synes nu at have opgivet sin Modstand og blev d. 16de Oktbr. i Ribe Domkirke indviet af Biskoppen i Viborg, M. Kjeld Juel.

Ifølge Riberhuses Lensregnskab for 1584—85 fik han årlig leveret fra Slottet 1 Læst Rug og 2 Læster Byg, som må have været et extraordinært Tillæg til hans Løn som Biskop. Hans Indtægter bleve herved og ved det Kannikedømme, som han besad, meget store, så at det intet Under er, at han blev en formuende Mand.

Terpager siger (R. C, S. 625) om hans Æmbedsvirksomhed som Biskop, at han sørgede ivrigt for Kirkens og Skolens Bedste. I „Saml. til jy. Hist. og Topogr." III, S. 186 fil. er fortalt, hvorledes han tog en simpel Mand i Beskyttelse til det Yderste, da han forfulgtes af den bekjendte, trættekjære Adelsmand, Movr. Podebusk til Kjørup. —

Efter at have været Biskop i 25 År, døde han d. 16de Avgust 1594, Han var gift med Biskop Hans Tavsens Datter Dorothe og skal med hende have haft 3 Børn, af hvilke det ene rimeligvis er død som Barn. En Søn, Lavge, døde d. 23de Septbr. 1576 i Roskilde, hvorhen Faderen 2 Måneder tidligere havde sendt ham for at gå i Skole.

Det eneste Barn, som overlevede Faderen, var Datteren Mette, født d. 6te Februar 1562, som blev gift med And. Sørensen Vedel — Enken overlevede ham indtil d. 15de April 1601; hun var en velhavende Kone, som ejede og bebode et Hus i Sønderportsgade, Til den Frøkenskat, som udredtes 1596, ydede hun 8 Dr., omtrent lige med de Højstbeskattede i Byen.

p.484 Derimod vendte Tørning Len tilbage til Ribe Stift, idet Frederik den Anden under 20de Novbr. 1581 lod udgå en Skrivelse til Biskop Hans Lavgesen om, at han og hans Efterfølgere for Fremtiden skulde visitere alle de Kirker og Sogne i Søndeijy]land i Tørning Len, som havde ligget til Ribe Stift, ligesom hans Formænd af Arilds Tid og ligeledes under Kristian den 3dies Regjering og en Tidlang derefter havde gjort; de skulde fremdeles føre Tilsyn med, at der med Alting i Religionen og Kirketjenesten forholdtes efter den i Kongeriget udgangne Kirkeordinans.

p 88 Den 11te Novbr. 1561 døde Biskop Hans Tavsen, I Domkirken findes endnu en Mindetavle over ham med en lang Indskrift, opsat at hans Svigersøn, Biskop Hans Lavgesen

Slotspræst, Domherre I Ribe, Kgl. Historiograf, Hovmester Og Mentor For Tycho Brahe

Slægtebog over afkommet af Anders Sørensen Vedel, s. 1: C 2: Hans Laugesen

• OBS OBS OBS - HVIS DENNE HANS ER IDENTISK MED HANS LAUGESEN, PRÆST I VESTER VEDSTED OG BISKOP I RIBE ER DORTHE RELLUFSDATTER HANS RIGTIGE KONE. SE VENLIGST NEDENSTÅENDE FRA RIBE TINGBOG

183 (1570) Christoffer Skøll, skriver, på Ib Lambertsens vegne og Christen Lauridsen, afd. Laurids Steffensens søn, på egne og sine brødres vegne sælger til mester Hans Lauridsen, biskop, afd. LSs gård i Gråbrødregade.

9b (1582) Thomas Jørgensen skøder fra mester Iver Stub til mester Hans Lauridsen, bisp, en grund og husbyggested, som afd. Niels Andersen kræmmer påboede i Storegade. Sælges videre til Peder Mortensen Hegelund, borgmester.

157 (1588) Jens Hansen, Hans Jensens søn, født i Vejle, og alle hans søskende, som er afd. Jens Baggesens og hans hustru Karens fælles efterladte børn, solgte til Christen Lauridsen, på sin bror mester Hans Lauridsen superintendents vegne, den ? part i deres hus, gård og boder, som var afd. Søren Aals hus, og Las Boesen nu ibor på hjørnet på den vestre side ved Sønderport.

63 (1591) Thomas Pedersen skrædder, på sin farsøster Maren, afd. Peder Adsersens i V. Vedsted, spørger Mikkel Nissen i V. Vedsted, om han vil holde det skiftebrev af 1590, som mester Hans Lauridsen, bispen, Thomas Pedersen, Jens Sørensen i Sdr. Farup, Las Ibsen og Nis Sørensen i V. Vedsted var enige om.

59 (1595) Dom mellem Christen Bremme og Jens Lauridsen, på Dorittes, mester Hans Lauridsens, vegne og hr. Morten Hegelund i Vilslev på sin hustrus vegne, og Doritte Rellofsdatter på den anden side om afd. Rellof Nielsens hus. Gråbrødregade.

1596. 23/11 Hr. Morten Pedersen Hegelund, på sin egen og sin hustru mors og hendes børns vegne, og Christen Bremmer på Doritte, afd. Hans Lauridsens vegne, forbød Doritte Rellofsdatter, at hun ville ..... ... det fælles hus, de har tilsammen, som hendes far Rellof Nielsen iboede ..... (gavlen ved at falde ned, og hr. Morten og Doritte Hanskone tilbyder at betale reparation). Gråbrødregade.

66 13/3 1650. Mester Christen Brod latinskolemester lod læse et pantebrev af Hans Lambertsen dat. mandag næst efter Conversio Sct. Pauli 1574 (25/1), at Hans Lambertsen har fået af mester Hans Lauridsen, superintendant i Ribe, mester Jacob Madsen, sognepræst til Domkirken og mester Peder Hegelund, skolemester, 300 gamle sølvdaler, som mester Jens Viborg gav til Ribe skole til evig ihukommelse. (Det ser ud til, at Villum Hansen i Tanderup hænger på det).

https://www.brejl.dk/ribeting.html