Bjørn Nielsen Kaas Sparre

1564 sad Bjørn Kaas på Malmøhus, og han var proviantmester for Skaane, hvor der krigen igennem befandt sig store militærer styrker.

Kilde: Vor mand og raad af Karl Nielsen.

http://www.staaruphovedgaard.dk/Default.asp?page=37

[http://webcache.googleusercontent.com/search?q=cache:TcyNVRQMSf0J:w...] DJOEF:

Nr. 620 • Kolding 04.04.1547 Dombog 5, Fol. 139R-139R Jørgen Friis (adel • Krastrup, Farstrup S., Slet H., Ålborg A.) mod Bjørn Kaas (adel) Penge m.v. - penge • Kongen fraværende; 16 fraværende fra rådet • 1. instans. Udfald: Frikendelse Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte ang. nogle penge.

Nr. 818 • Viborg 28.04.1552 Dombog 6, Fol. 72V-74R Iver Friis (adel • Haraldskær, Skibet S., Tørrild H., Vejle A.) mod Erik Nielsen; Bjørn Kaas (adel • Kollerup, Hadbjerg S., Galten H., Randers A.; Stårupgård, Højslev S., Fjends H., Viborg A.) Hævd og besiddelse - ejendom (ejendom, gårde) • Kongen til stede; 23 fraværende fra rådet • 1. instans. Udfald: Domfældelse Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte ang. ejendomsretten til tre gårde. • Trykt: GDD1, nr. 85

Nr. 1003 • Kolding 05.04.1554 Dombog 6, Fol. 276R-277R Jørgen Rostrup (adel • Sjelle Skovgård, Sjelle S., Framlev H., Århus A.) mod Niels Lange; Iver Juel; Erik Nielsen; Christoffer Munk; Bjørn Kaas (adel • Kærgård, Hunderup S., Gørding H., Ribe A.; Stubbergård, Sevel S., Ginding H., Ringkøbing A.; Tårupgård, Tårup S., Fjends H., Viborg A.; Krogsgård, Tjæreborg S., Skast H., Ribe A.; Stårupgård, Højslev S., Fjends H., Viborg A.) Køb og salg - skøde (retspleje, forlig; ejendom, gårde, handel, skøde, pant) • Kongen fraværende; 22 fraværende fra rådet • 1. instans. Udfald: Forlig Resume: Sagsøger tiltalte sagsøgte, fordi Christen Kaas afviste, at han havde solgt to gårde til Lars Rostrup mod, at Lars Rostrup udløste Oluf Munk af sin pant i de to gårde.

[http://skeel.info/getperson.php?personID=I2983&tree=ks]:

til Staarupgaard, Rigsraad, hørte til Sparre-Kaasernes Slægt og var en Broder til Niels K. (d. 1594). I sine unge Dage var han Hofsinde og var som saadan med i det Følge, der 1548 ledsagede Kongedatteren Anna til Sachsen. Senere førte han et uroligt Liv i Udlandet (s. ndfr. under Broderen Jens K.). Efter sin Hjemkomst havde han en Række betydelige Forleninger, nemlig Vordingborg 1561-63, Helsingborg 1563-65, Malmøhus 1565-80 og Bygholm 1580-81, hvortil kom forskjellige mindre Pantelen i Jylland og Skaane. I Marts 1567 optoges han i Rigsraadet, og kort efter sendtes han og Frands Brockenhuus til Søs med 6 Fænniker Knægte til Norge, hvor de kæmpede ved Oslo og efter at have faaet Forstærkning fra Bergenhus tvang Svenskerne til at ophæve Belejringen af Akershus. I Slutningen af samme Aar var han en af Førerne for et Indfald i Smaaland, hvilket imidlertid mislykkedes, da de Skaanske Bønder, Hærens Hovedstyrke, gjorde Mytteri, saa at Toget maatte opgives, og derefter kom han ikke til at spille nogen større Rolle i Krigsførelsen. Paa Malmøhus havde han i flere Aar (1568-73) det Hverv at bevogte den berømte Statsfange Jarlen af Bothwell. Han døde 26. Marts 1581 paa Bygholm. -- Foruden Fædrenegaarden Staarupgaard ved Skive, hvis endnu staaende Hovedbygning skriver sig fra ham, ejede han Vangkjær, Kjærsgaard og Ellinggaard i Vendsyssel, Vórgaard i Hellum Herred, Tybjærggaard i Sjælland og Bjersøholm i Skaane, hvor han ogsaa opførte en ny Hovedbygning, hvis Rester endnu findes; i Hovedstaden ejede han ligeledes en Gaard. En Del af denne Godsrigdom skyldte han sin Hustru, Christence Nielsdatter Rotfeldt, der overlevede ham (d. 1601). Det kan endnu anføres, at Niels Hemmingsens bekjendte Skrift «Livsens Vej» (1570) er tilegnet B. K.