Jens Kaas, til Gudumlund

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I40351&tree=2

   * til Gudumlund (Fleskum H.) og Voergaard (Hellum H.), som han arvede efter Fru Anne Bjørn -, feidede 1552 mod Byen Lyneborg i Anledning af sin Broders Henrettelse, 1555—58 forlehnet med Viskum, 1559 Høvedsmand, hvervede 1562 Landsknægte for Kongen, 1564—69 Høvedsmand paa Elfsborg, som han tappert værgede mod de Svenske, 1569 Landsknægtøverste, 1567 forlehnet med Gudumlund, som han kjøbte 1573, 1573—77 Lehnsmand paa Silkeborg, 1577—78 paa Aalborghus.

   * (S. 199). Jens Kaas døde iflg. Ligstenen 2. Sønd. før Jul 1579 (CAJ, Nr. 714). [2]

1. [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1899:199.
2. [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1955:II:115 - tilføjelse/rettelse.

Wiki: Gudumlund er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i 1345. Gården ligger i Gudum Sogn, Aalborg Kommune i det tidligere Fleskum Herred, Aalborg Amt, Sejlflod Kommune. Hovedbygningen er opført i 1776.

Gudumlund Gods er på 50 hektar.

Ejere

(1573-1578) Jens Kaas

(1578) Margrethe Eriksdatter Lange gift (1) Kaas (2) Brahe

(1578-1615) Knud Brahe

(1615-1622) Margrethe Eriksdatter Lange gift (1) Kaas (2) Brahe

(1622-1656) Mogens Kaas

---

Den store danske:

Jens Kaas, 1516-14.12.1578, officer, lensmand. Begravet i Viborg, mulig senere flyttet til Norup k. K. var ligesom broderen Bjørn i sin ungdom i fremmed krigstjeneste. Da en tredie bror Jørgen K. – på trods af Christian IIIs forbøn – var blevet henrettet i Lüneburg hvor han under et oplob havde begået et drab (1552) begyndte de to andre en formelig fejde mod byen, og nu var det den der forgæves måtte bede kongen mane brødrene til fred (1554). Snart efter vendte K. hjem og var 1555–58 forlenet med Viskum len. Da Frederik II efter Ditmarskerkrigen beholdt nogle landsknægtstyrker i Danmark blev K. chef for de i Jylland indkvarterede knægte der rigtignok blev aftakkede 1560; men da kongen 1562 begyndte at ruste på ny blev K. sendt ud som hverver og derefter høvedsmand for de i de skånske provinser og en del af de i Kbh. garnisonerede knægte. Under syvårskrigen udmærkede han sig som befalingsmand på det erobrede Elfsborg (1564–69) som han med den største hårdnakkethed forsvarede mod alle angreb trods mangel på proviant og munition og gentagne mytterier fra besætningens side. Efter Daniel Rantzaus død blev K. øverste for samtlige landsknægte (nov. 1569) og gjorde endnu i krigens slutning et par mindre tog ind i Sverige. I dens sidste år drev skipper Povl Galskøt med en pinke tilhørende K. sørøveri i Østersøen i kompagniskab med den berygtede russiske fribytter Carsten Rodt hvad der voldte den danske regering adskillige bryderier med de neutrale magter det gik ud over. 27.9.1570 gav kongen K. et skarpt tilhold om ufortøvet at lystre en tidligere ordre om at kalde pinken tilbage. Efter krigen var K. 1573–77 lensmand på Silkeborg, fra 1577 til sin død på Ålborghus: Som tak for hans fortjenester gav kongen ham 1567 Gudumlund som fri forlening, 1573 købte han gården af kronen; desuden ejede han på samme egn Vorgård (i Helium herred).

Familie

Forældre: Niels K. til Starupgård og Tårupgård (død 1534) og Anne Bjørnsdatter Bjørn (død 1539). Gift Margrethe Lange, bisat 24.8.1622 i Vejle, begr. i Norup k. (gift 2. gang 1584 med Knud Brahe til Tosterup, 1555–1615), d. af Erik L. til Engelsholm (1518–72) og Anne Madsdatter Gjordsen (1529-tidligst 1610). – Bror til Bjørn K. og Niels K.

Ikonografi

Relief på ligsten (Norup k.).

Bibliografi

Kancelliets brevbøger 1556–79, 1887–1900. Danm.-No.s traktater, udg. L. Laursen II, 1912. – Danm.s adels årbog XVI, 1899 199. P. Colding: Studier i Danm.s politiske hist., 1939.