Borgmester Peder Hegelund Trane

Alt Death Dates: 7/16/1587, 7/10/1587

Anetavler for berømte danskere, 1. saml., Carl Langholz, (Dansk Historisk Forlag), side 54 - (142).

Om drabet på Peder Trane Hegelund fortæller magister Christen Eriksen , der var gift med et oldebarn af Peder Trane, følgende; "Peder Trane blev ihjelslagen 10.Juli 1587 i Nytorvegyden af en Bartskjær i Viborg ved Navn Christen Henriksen om Aftenen, som Vægteren raabte ti. Thi som de tilforn havde været i Klammeri med hverandre, mødtes de ved Enden af Nytorvegyden, som da ikke kaldtes Nytorvegyden, men alene Gyden, som gik fra St. Hans Kirkegaard; og var Begyndelsen paa deres Klammeri denne: Dér de begge med Stridsøxer, som i de Dage vare brugelige, gik til en Kjøbmand Thomas Jensens Krambod, som endnu stod aaben, begyndte de begge at lægge sig over Kramboddisken, og der begyndte de at kaste Ord til hinanden, indtil det kom til Næverne; siden gik de ind paa hinanden med deres Stridsøxer og holdt ved saa længe, at de omsider for paa hinanden og tumlede omkuld; men da en Hoftjener kom gaaende og saae denne Skjærmydsel, gik han og en af Vægterne frem og fik den ene fra den anden; men dette uagtet gik de sammen paa ny og hug paa hverandre med Stridsøxerne, og i det samme bekom Peder Trane sin Rest og styrtede omkuld, at han aldrig talede et Ord mere. Da Sagen om sligt Drab blev ageret, blev Christen Henriksen Bartskjær efter lang Proces dømt til bod, fordi Peder Trane først havde overfaldet ham, og maatte han give Peder Tranes Børn 4oo Slettedalere, hvilken Bod Christen Bartskjærs Hustru Anne Jensdatter, som da boede i Nykjøbing, betalte 8. Oktober 1589. I denne forbindelse siger Christen Eriksen følgende om stridsøksen: "Bemeldte Stridshamre vare gjorte saa lange paa skaftet, at en Mand kunne staa og støtte sig derpaa, thi Øxen var ovenpaa temmelig bred, og paa Øxehammeren var en Pig, saa man baade kunde hugge med Øxen og slaa et Hul med Piggen; derpaa var et langt tykt Skaft og Jernskinner paa begge Sider af samme Øxe, som gik langs ned paa Skaftet, ved hvilke Skinner Øxen sad fast, saa den ikke kunde gaa af Skaftet; og saadanne Øxer havde hver Mand i gamle Dage i Haanden i Stedet for en Stok, naar de gik ud; men siden brugte de Stridshamre, som vare lige saadanne, undtagen at der i Stedet for Øxen var en Hammer at slaa med."