Carl Nicolaus Christian von Kühle

Kilder:
Slægten Kühle, dens oprindelse og historie. af Sejer Kühle 1919

Carl Nicolaus Christian von Kühle var den eneste, der førte Slægten videre. Han er født i Vinger i Norge '15/10.1748 blev han døbt i Vinger Kirke i Norge, ..

og Fadderne var Oberst A.C.Helm, Kaptajn J.D.Frölich, Proviantmester J.A.Tandberg, Kommandantens Frue Baronesse M.M.S. Holck og Majorinde Rummelhoff.

Militær uddannelse
Allerede som Dreng (1762) blev han Korporal ved Faderens Bataillon i Holsten. Her tiltrak han sig General St. Germains Opmærksomhed, blev 1763 sendt paa Kadetskolen, hvor han fik gratis Undervisning, opnaaede i 1769 at blive Sekondløjtnant i Kronprins Frederiks (VI's) Regiment, og samme Aar forfremmedes han til Premierløjtnant. Der fortælles fra denne Tid, at han, den Dag Faderen døde, var Vagt paa Slottet, og da Struensee og Brandt i 1792 fængsledes, var han Vagt hos sidstnævnte, af hvem han fik en Sølvsnustobaksdaase, som han dog ikke fik Lov at beholde.

1775 blev han forsat til Livgarden til Fods som Premiereløjtnant, og 1779 fik han Udnævnelse som Kaptajn ved Infanteriet. - 1778-83 ejede han Lindved i Skaane, paa hvis Jord Ruinerne af det gamle Lindholm Slot laa, og Bränne-mölla i Svedala Sogn (Skaane). De tidligere Ejere var Vicekronfoged Johannes Dahlmann (senere kaldet Lycke) og hans Hustru Friederica Estenberg, en Søster til førnævnte Hedvig Kühle, f. Estenberg. Møllen solgtes dog igen 1781, og 1783 overgik Gaarden til Hofretskommissær, Kronlensmand Peter Flinck. Nogen varig Forbindelse med Skaane havde Kühle næppe. Det vides blot, at han 1779 blev Medlem af St. Knuds Gilde i Malmø sammen med Frøken Stina Thott;

Ægteskab
I 1779 blev han gift med Birgithe Lykke Solberg [Soelberg], f. 16/1 1762 i Kbh., Datter af Kinakaptajn, Grosserer Søren Lykke Solberg (f. 17/8 1732 i Laurvik)[1] og Ane Marie Staal (f. 16/10 1728 i Kbh.)

Nævnte Kaptajn Solberg havde i 1779, faa Aar efter at Johannes Ewald havde boet der, købt Rungsted Kro med tilhørende Parceller og kaldt den derved dannede Gaard Rungstedlund, hvor siden Karen Blixen boede.

1802 forlod familien Bergen. Tjeneste som Obertsløjtnant i Horsens, Århus, Æbeltoft og som Major til Fyn. Forfattede et æresteaterstykke for Kronprinsen på Horsens rådstue i 1807. Afsked 3.4.1810 - toldkasserer i Horsens.

Mindefest i Bergen efter hans død.

• *

Man skal logge ind for at se nedenstående link !??

http://www.kyhle.dk/Carl%20Kyhle.htm

1762 korporal ved faderens bataljon i Holsten. I 1763 på kadetskole. I 1769 Sekondløjtnant og premierløjtnant ved Kronprins Frederiks VI´s regiment. I 1779 Kaptajn i infanteriet. Købte jord i 1778, Lindved med ruinerne af Lindholm slot og Brännemölla i Svedala, Skåne (lige uden for Malmø). 1779 Medlem af St. Knuds Gilde i Malmö.

1781 købt Sandholmgård, Blovstrød. 1786 sælger gården og forflyttes til Bergen. Købte Stiftamtmandsgården. (På billedet ses rådhuset i midten og stiftsamtmandsgården til højre) Amatørteater 1791-94. Major 1794. Initiativtager til stiftelsen af "Bergen Dramatiske Selskab". Det foregik i huset til venstre. Kühle blev direktør til 1801 i dette "Bergens gamle Teater" fra 1800-1906.

1802 forlod familien Bergen. Tjeneste som Obertsløjtnant i Horsens, Århus, Æbeltoft og som Major til Fyn. Forfattede et æresteaterstykke for Kronprinsen på Horsens rådstue i 1807. Afsked 3.4.1810 - toldkasserer i Horsens.

Mindefest i Bergen efter hans død.

Døbt 13.10.1748 i Vinger 1762 korporal ved faderens bataljon i Holsten. I 1763 på kadetskole. I 1769 Sekondløjtnant og premierløjtnant ved Kronprins Frederiks VI´s regiment. I 1779 Kaptajn i infanteriet. Købte jord i 1778, Lindved med ruinerne af Lindholm slot og Brännemölla i Svedala, Skåne (lige uden for Malmø). 1779 Medlem af St. Knuds Gilde i Malmö. 1781 købt Sandholmgård, Blovstrød. 1786 sælger gården og forflyttes til Bergen. Købte Stiftamtmandsgården. (På billedet ses rådhuset i midten og stiftsamtmandsgården til højre) Amatørteater 1791-94. Major 1794. Initiativtager til stiftelsen af "Bergen Dramatiske Selskab". Det foregik i huset til venstre. Kühle blev direktør til 1801 i dette "Bergens gamle Teater" fra 1800-1906. 1802 forlod familien Bergen. Tjeneste som Obertsløjtnant i Horsens, Århus, Æbeltoft og som Major til Fyn. Forfattede et æresteaterstykke for Kronprinsen på Horsens rådstue i 1807. Afsked 3.4.1810 - toldkasserer i Horsens. Mindefest i Bergen efter hans død.

BIOGRAFI: Kilder: Slægten Kühle, dens oprindelse og historie. af Sejer Kühle 1919 Breve og andre Papirer vedrørende slægten Kühle af Sejer Kühle 1938

Carl Nicolaus Christian von Kühle var den eneste, der førte Slægten videre. Han er født i Vinger i Norge 15/10.1748 blev han døbt i Vinger Kirke i Norge, og Fadderne var Oberst A.C.Helm, Kaptajn J.D.Frölich, Proviantmester J.A.Tandberg, Kommandantens Frue Baronesse M.M.S. Holck og Majorinde Rummelhoff.

Militær uddannelse Allerede som Dreng (1762) blev han Korporal ved Faderens Bataillon i Holsten. Her tiltrak han sig General St. Germains Opmærksomhed, blev 1763 sendt paa Kadetskolen, hvor han fik gratis Undervisning, opnaaede i 1769 at blive Sekondløjtnant i Kronprins Frederiks (VI's) Regiment, og samme Aar forfremmedes han til Premierløjtnant. Der fortælles fra denne Tid, at han, den Dag Faderen døde, var Vagt paa Slottet, og da Struensee og Brandt i 1792 fængsledes, var han Vagt hos sidstnævnte, af hvem han fik en Sølvsnustobaksdaase, som han dog ikke fik Lov at beholde.

1775 blev han forsat til Livgarden til Fods som Premiereløjtnant, og 1779 fik han Udnævnelse som Kaptajn ved Infanteriet. - 1778-83 ejede han Lindved i Skaane, paa hvis Jord Ruinerne af det gamle Lindholm Slot laa, og Bränne-mölla i Svedala Sogn (Skaane). De tidligere Ejere var Vicekronfoged Johannes Dahlmann (senere kaldet Lycke) og hans Hustru Friederica Estenberg, en Søster til førnævnte Hedvig Kühle, f. Estenberg. Møllen solgtes dog igen 1781, og 1783 overgik Gaarden til Hofretskommissær, Kronlensmand Peter Flinck. Nogen varig Forbindelse med Skaane havde Kühle næppe. Det vides blot, at han 1779 blev Medlem af St. Knuds Gilde i Malmø sammen med Frøken Stina Thott;

Ægteskab I 1779 blev han gift med Birgithe Lykke Solberg [Soelberg], f. 16/1 1762 i Kbh., Datter af Kinakaptajn, Grosserer Søren Lykke Solberg (f. 17/8 1732 i Laurvik)[1] og Ane Marie Staal (f. 16/10 1728 i Kbh.)[2]. - Nævnte Kaptajn Solberg havde i 1779, faa Aar efter at Johannes Ewald havde boet der, købt Rungsted Kro med tilhørende Parceller og kaldt den derved dannede Gaard Rungstedlund, hvor siden Karen Blixen boede.

Paa Sandholmgaard 1781-86 boede han i Nordsjælland på Sandholmgaard, hvis Hovedbygning var bleven opført af Slotsarkitekten Laurids de Turah, der ogsaa udvidede Haven, saa den blev paa 3 Tdr. Land. Stuehuset, som brændte i 1834, var "indrettet til Bolig for en Familie af Stand", havde dobbelt Kvist og Taarn, og Stedet var efter Bygherrens eget Udsagn blevet "anseeligt deiligt og lystigt" .Sandholmgaard lå i Blovstrød Sogn ved den vestlige Ende af Sjælsø, og saaledes boede de i hinandens Nærhed, medens Kühle desuden var nær ved Garnisonen, idet hans Kompagni laa paa Hørsholm Slot. - Desuden ogsaa tæt ved den kendte herrnhutiske Præst i Blovstrød Niels Hansen Møller, der havde nær Tilknytning baade til Sandholmgaard og Rungsted.. Sandholmgaard havde tidligere været beboet af den berømte Bygmester, Oberstløjtnant (senere Generalmajor) Lauritz de Thurah, der havde bygget et nyt Stuehus, og senere af Sophie Magdalenes Hofpræst, Joh. Andr. Cramer.[3]

Paa Gaarden fødtes nu hvert Aar et Barn, saa i 1785 var Børneflokken allerede paa fem Medlemmer - Men samme Aar skete det, at Kaptajn Solberg gik Fallit. Han havde udvidet betydeligt, havde købt de sidste tre Gaarde i Rungsted og havde desuden i 1784 købt Skovlunde. Vel blev han siddende ved Ejendommen, som han først i 1803 afhændede til den tredobbelte Pris af den, han havde givet, men Kühle solgte straks Sandholm og blev samme Aar ved den ny Hærordning forflyttet til Bergen.

Bergen 1786-1802 Selvom hans Avancementsmuligheder herved forringedes, førte denne Forflyttelse dog noget godt med sig. - Bergen var dengang ikke nogen særlig kultiveret By. Henrik Steffens, der som ganske ung i 1794 var deroppe for at foretage geologiske Undersøgelser, fandt Tonen raa, hvilket for øvrigt var ret naturligt, da Byen paa det Tidspunkt befandt sig i stærk Udvikling, og Søfolk og nybagte Velhavere under Krigen gav Byen et stærkt Præg[4]

Birgithes Bladvirksomhed Skønt Fru Birgithe stadig hvert Aar fødte et Barn, fik hun imidlertid mod til at gøre sit til Tonens Forbedring. I 1794-95 udgav hun Ugeskriftet »Provincial Lecture” hvis titel i høj Grad mindede om Claus Fastings bekendte »Provinzial-Blade« (1777-81) og »Provinzial-Samlinger« (1791), der ogsaa udkom i Bergen. - Bladet var efter vore Forhold meget ubetydeligt. Det var i Oktav med 8 Sider og udkom i 52 Numre. Hensigten var at skabe en Journal efter engelsk Mønster, og Indholdet var dels belærende Artikler (f. Eks. naturvidenskabelige), dels Noveller og Fortællinger.

Bergens teater Adskilligt større Betydning fik dog den Indsats, Kühle ydede i norsk Teaterliv. Der havde i Bergen paa Sommersøndage været Koncerter (Musik og Sang) paa Engen bag Katedralskolen, Domkirken og Bispegaarden af Skolens Elever. Men i 1791 tog Kühle fat og arrangerede Skuespil i et lejet Lokale i Byen. Her opførtes først » Republikken på Øen« og senere »Einar Tambeskjælver«, et Par af daværende Kapellan, senere Biskop Nordahl Bruns betydeligste Arbejder. I disse Stykker, der opførtes væsentlig af forskellige militære med Fruer og Døtre, var Kühle og Hustru medspillende. Stykkerne blev senere genopført, og som Eksempel kan nævnes, at i 1793 var de rollehavende i førstnævnte Skuespil: Kaptajn Kühles Frue, Overauditør og Politimester Brandts Frue, Frøken Storm, Frøken Mecklenburg, Kaptajn Kühle, Kaptajn Grove, Doktor Monrad, Regimentsfeltskær Bull, Løjtnant Wiibe, Regimentskvartermester Schive og Løjtnant Castberg.[5] I 1794 sammenkaldte Kühle til et Møde, der blev afholdt 25. Februar; og her forelagde han, der dengang var forfremmet til Major(1799), for en betydelig Forsamling sin Plan om at danne et dramatisk Selskab. Til Lovene gav han da allerede et fuldt færdigt Udkast; Foreningen blev stiftet, og den fik straks 75 Medlemmer, blandt hvilke var Majorens nære Ven, Digteren Hauchs Fader, Stiftamtmand Hauch, Stiftsprovst Nordahl Brun, Ole Bulls Farfader, Regimentsfeltskær (senere Apoteker) Johan Storm Bull, Griegs Farfader John Grieg og dennes Fader, den skotsk-fødte Købmand Alexander Grieg og P.A.Heibergs Farbroder, Klokker Joackim Heiberg, hos hvem P. A. Heiberg havde boet i 1782-85. – Kühle blev Direktør, og allerede 24. Marts aabnedes Foreningens første Forestilling med Kotzebues: »Elskovsbarnet«; og efter den Tid gik adskillige tyske og engelske Skuespil og ikke faa dansk-norske som »Den politiske Kandestøber«, »Kærlighed uden Strømper«, »Gulddaasen« osv. Stadig var det forskellige af Byens Borgere og militære, der udførte Rollerne, og efterhaanden blev Foreningen saa stor, at Direktionen udvidede til 3 Direktører; Sekretær, Observatører samt Musik- og Balinspektør, og samtidig var der knyttet et efter Datidens Forhold ret betydeligt Orkester dertil.

Vensskabet mellem Kühle og Nordahl Bruun udtrykkes i et digt om bestigningen af Lyderhorn.

Derned var Grunden lagt til Norges første nationale Scene. I 1800 blev Skuespilhuset i Engen bygget, men Aaret efter trak Kühle sig tilbage fra Direktørposten og blev Selskabets Æresmedlem. – Medens Nordahl Brun havde været Hovedpoeten ved Teatret, havde i den forløbne Tid forskellige andre. udvist poetiske Evner, og blandt disse andre var Major Kühles Hustru. Bl. a. skrev hun til 25. Februar 1800 en Prolog, der blev fremsagt til Musik af Henrich Paulsen, og 29. Januar 1802 blev sunget en Kantate med Musik af Gotfred Bohr.[6]

Ikke alene Teatret viste Familien dog Interesse. Majoren havde i 1795 købt Stiftamtmandsgaarden, som indtil 1785 havde gjort Tjeneste som saadan, men derefter var gaaet over paa private Hænder og var bleven anvendt som Gæstgiversted, hvor Steffens boede i 1794, og hvoraf han har givet et Par Beskrivelser.[7] Denne Gaard, der hørte til Bergens anseligste Bygninger, blev ikke solgt igen før 1805. Da købtes den af Hofagent Herman Janson, fra hvem den i 1809 overgik til Svigersønnen, senere Stiftamtmand Edvard Hagerup, og ejes nu af Kommunen (Raadhusplads 9)[8]. Her samledes Bergens litterært interesserede, og herfra er det, Carsten Hauch fortæller om Danseøvelser, som en københavnsk Dansemester, Hr. Walke ledede i 1798, samme Aar som Familien Price besøgte Byen. Digteren skriver netop:

   »Det Huus, hvori Dandseskolen holdtes, tilhørte dengang en Kapitain Kyhle, som var en god Ven af min Fader og ligeledes af Nordahl Brun, i hvis lyriske Digte hans Navn forekommer. Det var en stor Bygning med fremspringende Fløie nærved Raadstuen; den plejede at benyttes hver Gang omreisende Skuespillere kom til Byen, det var ogsaa der al Prices Familie havde givet sine Forestillinger. Den staar endnu gandske som i gamle Dage, og da jeg ved mit sidste Besøg i Byen kom forbi Raadhuspladsen, kjendte jeg den strax igjen« 4).[9]

Mærkeligt nok fortælles her ikke i disse Barndomserindringer om det dramatiske Selskabs Forestillinger. Kun hører man om de Beretninger, der gives derfra af Præstefruen i Malmangers Søster; og ved Omtalen af et Besøg i 1866 fortæller han:

   »Theatret stod der endnu som i gamle Dage, men Skuespillerne, som havde leget min Barndomsleg med mig, vare alle døde, ikke een af dem fandt jeg levende i den hele By.« -- -

Tilbage fra Bergen Kühle var allerede rejst bort i 1802, Under Krigen havde Byens Befolkning ofte mærket Uroligheder. Flere Gange, f. Eks. i Vinteren 1794-95, havde franske Flaadeafdelinger maattet søge Tilflugt i Havnen, og i 1801 foretoges betydelige Forsvarsforanstaltninger, under hvilke Kühle kommanderede Garnisons-bataillonen. Men Aaret efter, samme Aar som Hauchs Fader blev Stiftamtmand paa Sjælland, forflyttedes han. Familien sejlede til København, og paa Rejsen fødtes det sidste Barn, - Nummer 23 i Rækken. Han skriver et farvelbrev til sin Nordfjordske Bataillon.

Det følgende Aar 1805 blev Kühle Oberstløjtnant ved 2. østjydske Landeværnsregiment og Toldkasserer i Horsens. Ogsaa i Jylland blev der foretaget Arbejder i Anledning af Krigen. I 1807, mens han var kommandant i Aarhus, gennemførtes en Del Forsvarsforanstaltninger, og efter hans Plan og Tegning udbedredes det faste Batteri i Æbeltoft, der dog senere besattes af Engelskmanden. I 1807 kan man læse i Aarhuus Stiftstidende, at der stadig er en interesse for skuespilkunst. I 1808 skete Forflyttelsen til fynske Infanteriregiment med Station i Middelfart, mens tropperne var spredt langs Kysten, og der traf han lige før dennes Afsked en Ungdomskammerat, Major Carl Biehl, Charlotte Dorothea Biehls Broder, som han havde været sammen med som ung Løjtnant ved Kronprins Frederiks Regiment, og af hvem Familien har haft et Portrætmaleri, som senere er gaaet til Grunde.[10]

Her døde Kaptajn Soelberg i 1810 og havde da intet andet tilbage end en Obligation i Rungstedgaard paa 10.000 Rdl. Ogsaa Kühle var ved at blive træt. Han havde følt sig trykket under det langsomme Avancement, hvilket han havde udtalt ved Forfremmelsen til Major[11] og senere i 1800 i en Skrivelse til Kronprinsen. I et Brev til den tidligere Kammerat ved Garden, Gesandt i Neapel, senere Friherre Herman de Schubart, mindes han den Tid, da de to sammen med den unge Grev Knuth foretog Sejlture i Sundet. Han nævner alle Kammeraterne, hvoraf ikke mindre end seks efterhaanden blev Generaler. Ogsaa da er det med Vemod, han betragter sin Stilling[12]. Kort efter 3/4.1810 fik han sin Afsked som Oberstløjtnant, men Embedet som Toldkasserer beholdt han.

I August 1811 fik han et Anfald af Nervesvækkelse, og et Aar senere døde han 16/8 1812. -Det blev der skrevet om i avisen. I Bergens Theater blev holdt en Mindefest. Paa Scenen var rejst en Støtte med hans Navnetræk, og efter en Epilog blev afsunget en Mindesang, før Tilskuerne skiltes. - Fru Birgithe flyttede samme Vinter til Assens, hvor Sønnen Søren Anthon var Postmester; og hun døde i en Stiftelse i Sønderby 27/3 1832[13]

horizontal rule

[1] En Stamtale over Slægten Solberg ventes i Serien: Norske Slægter. [2] Sidstnævnte var, som det vil ses, født umiddelbart før den store Ildebrand, 20.-23. Oktober 1728. Hendes Moder tilbragte to Døgn med hende paa Volden, medens Faderen omkom i Flammerne. [3] C. Christensen: Hørsholm Historie. Kbh. 1879 S. 268-71 og 318. [4] H. Steffens: Was ich erlebte. Breslau 1841. Bd. 3. S. 39 o. flg. - Til Dels kan Steffens haarde Dom dog maaske skyldes den Sindsstemning, han kom i da de geologiske Undersøgelser forblev uden Udbytte, og da han desuden kom paa Kant med Befolkningen efter at have prædiket i Korskirken. Sidstnævnte Forhold drev ham endog saa vidt, at han afkrævede Stiftsprovst Nordahl Brun en Erklæring om, at der i Prædikenen intet fandtes, »som strider mod Religionen, mod offentlig Roelighed eller gode Sæder.. (Bergens Adresse-Contoirs Efterretninger 23. August 1794.) [5] Efterretninger fra Adresse Contoiret i Bergen 2. Febr. 1793. [6] J. A. Michelsen: Det dramatiske Selskab i Bergen 1794-1894. Bergen 1894. [7] H. Steffens: Was ich erlebte. Breslau. 1841, III, S. 39 o. flg. samt i »Walseth og Leith. (Tidsskriftet J Urdac II, Bergen 1842. S. 273). [8] Skrifter udgivne av Bergens historiske Forening. Nr. 19 (1913). S. 128 o. flg. [9] C. Hauch: Minder fra min Barndom og min Ungdom. Kbh. 1867. S. 73. [10] Major Biehl døde i Assens 15/6 1819 og nævnes i 1813 som Fadder til Oberstløjtnant Kühles ældste Sønnesøn. [11] Ho J. Barstad: Bergens Forsvar i 1801 og 1807-1814, Bergen 1887 So 33-34. [12] Schubatls Papirer, Pakke 24. (Rigsarkivet). [13] En Søster. Anna Caroline (*30/81767), overlevede hende vistnok. Hun var gift i Norge med Felttøjmester Niels Basse Møller (fø 30/3.1769, +10/12 1837), Søn af den tidligere Provst i Blovstrød. En Broder, Søren (* 5/11 1771), var efter at have været i dansk og derefter i russisk Tjeneste falden 1805 ved Austerlitz, og en anden, Hans (f. 8/12 1763), var gaaet i Luften med et Skib af den engelske Admiral Howes Flaade.

Død 16.8.1812.