Caspar Bartholin, den ældre

http://en.wikipedia.org/wiki/Caspar_Bartholin_the_Elder

Caspar Bartholin the Elder (12 February 1585 – 13 July 1629) was born at Malmø, Denmark (modern Sweden) and was a polymath, finally accepting a professorship in medicine at the University of Copenhagen, Denmark, in 1613. He later taught theology at the same university.

His precocity was extraordinary; at three years of age he was able to read, and in his thirteenth year he composed Greek and Latin orations and delivered them in public. When he was about eighteen he went to the University of Copenhagen and afterwards studied at Rostock and Wittenberg.

He then travelled through Germany, the Netherlands, England, France and Italy, and was received with marked respect at the different universities he visited. In 1613 he was chosen professor of medicine in the University of Copenhagen, and filled that office for eleven years, when, falling into a dangerous illness, he made a vow that if he should recover he would apply himself solely to the study of divinity. He fulfilled his vow by becoming professor of divinity at Copenhagen and canon of Roskilde. He died on the 13th of July 1629 at Sorø in Zealand.

His work, Anatomicae Institutiones Corporis Humani (1611) was for many years a standard textbook on the subject of anatomy. He was the first to describe the workings of the olfactory nerve.

Of his sons, two, Thomas and Erasmus, were also noted scholars.

(Jesper Bertelsen)

Levnadsbeskrivning

Kom 3 år gammal till Malmö latinskola, studerade i Köpenhamn 1602, studerade utomlands från 1603 i bl a Rostock, Wittenberg, Halle, Jena, Marburg, Köln, Antwerpen, Leiden, Basel, Padua och Rom. 1610 blev han medecine dr i Basel, 1611 prof eloquentia i Köpenhamn, 1613 professor i medicin, 1624 teol professor och var då rektor för universitetet. Gav ut en mängd böcker i filosofi och naturvetenskap av vilka främst märks "Anathomicae Institutiones Corporis humani".

Caspar Berthelsen Bartholin, f. 1585, † 1677, en Søn af Bertel Jespersen, der var Sognepræst i Malmø, er Stamfader til den Bartholinske Slægt. Han studerede Lægekunsten og begyndte i Wittenberg sin litteraire Virksomhed, som han fortsatte paa de forskjellige Steder, hvor han paa sin Reise opholdt sig i længere Tid, som i Basel. Paa denne Reise besøgte han bl. A. Rom, hvor han blev bekjendt med den derværende Paves Livsmedico, Johan Fabro, som han assisterede i Udøvelsen af sin Kunst; ligeledes indlagde han sig under sit Ophold i Padua Berømmelse som Læge. Under et senere Ophold i Wittenberg modtog han et Brev fra den daværende Cantsler Christen Friis til Borreby, der meddelte ham hans Udnævnelse til Professor ved Kjøbenhavns Universitet. I denne Stilling udfoldede han en paa hin Tid usædvanlig litterair Virksomhed.

• Caspar Bartholin (12. februar 1585 i Malmø (datidens Danmark) – 13. juli 1629 i Sorø), teolog og læge.

Han blev født i Malmø, hvor faderen, Bertel Jespersen, var præst (Bartholin er en latinisering af "Bertelsen"). Hans mor, Anne, var datter af Rasmus Pedersen Tinkel, provst over Vemmenhøj Herred i Skåne.

Han var bemærkelsesværdigt fremmelig: Som treårig kom han i latinskole og kunne læse, og som 13-årig skrev han græske og latinske taler og fremførte dem offenligt. Hans fysiske udvikling fulgte ikke med, og forældrene holdt ham nogle år yderligere i skolen, således at han først omkring 18-års alderen blev optaget på Københavns Universitet. Han studerede senere i Rostock og Wittenberg.

Han rejste herefter gennem Tyskland, Nederlandene, England, Frankrig og Italien.

I 1612 blev han gift med Anne Fincke, ældste datter af professor Thomas Fincke.

I 1613 blev han professor i medicin ved Københavns Universitet og havde denne stilling i 11 år, indtil han blev ramt af en alvorlig sygdom. Han svor, at han ville vie sig til teologien, hvis han kom sig, og levede op til sin ed ved at blive teologisk professor i København og kannik i Roskilde.

Han døde i 1629 i Sorø, og hans lig blev ført til København, hvor han blev begravet i Vor Frue Kirke. Han efterlod sig 1 datter og 6 sønner, heriblandt Bertel, Thomas, Albert og Rasmus Bartholin.

Hans værk Anatomicae Institutiones Corporis Humani (1611) var i mange år standardlærebogen i anatomi.

Fra 1616 bespiste han 1 dag om ugen 50 fattige skolebørn, og i sit testamente gav han 200 speciesdaler til fattige og 100 speciesdaler til Vor Frue Kirkes udbedring.

http://da.wikipedia.org/wiki/Caspar_Bartholin_(teolog)

http://en.wikipedia.org/wiki/Caspar_Bartholin_the_Elder

Caspar Bartholin the Elder (12 February 1585 – 13 July 1629) was born at Malmø, Denmark (modern Sweden) and was a polymath, finally accepting a professorship in medicine at the University of Copenhagen, Denmark, in 1613. He later taught theology at the same university.

His precocity was extraordinary; at three years of age he was able to read, and in his thirteenth year he composed Greek and Latin orations and delivered them in public. When he was about eighteen he went to the University of Copenhagen and afterwards studied at Rostock and Wittenberg.

He then travelled through Germany, the Netherlands, England, France and Italy, and was received with marked respect at the different universities he visited. In 1613 he was chosen professor of medicine in the University of Copenhagen, and filled that office for eleven years, when, falling into a dangerous illness, he made a vow that if he should recover he would apply himself solely to the study of divinity. He fulfilled his vow by becoming professor of divinity at Copenhagen and canon of Roskilde. He died on the 13th of July 1629 at Sorø in Zealand.

His work, Anatomicae Institutiones Corporis Humani (1611) was for many years a standard textbook on the subject of anatomy. He was the first to describe the workings of the olfactory nerve.

Of his sons, two, Thomas and Erasmus, were also noted scholars.

(Jesper Bertelsen)

Levnadsbeskrivning

Kom 3 år gammal till Malmö latinskola, studerade i Köpenhamn 1602, studerade utomlands från 1603 i bl a Rostock, Wittenberg, Halle, Jena, Marburg, Köln, Antwerpen, Leiden, Basel, Padua och Rom. 1610 blev han medecine dr i Basel, 1611 prof eloquentia i Köpenhamn, 1613 professor i medicin, 1624 teol professor och var då rektor för universitetet. Gav ut en mängd böcker i filosofi och naturvetenskap av vilka främst märks "Anathomicae Institutiones Corporis humani".

Caspar Berthelsen Bartholin, f. 1585, † 1677, en Søn af Bertel Jespersen, der var Sognepræst i Malmø, er Stamfader til den Bartholinske Slægt. Han studerede Lægekunsten og begyndte i Wittenberg sin litteraire Virksomhed, som han fortsatte paa de forskjellige Steder, hvor han paa sin Reise opholdt sig i længere Tid, som i Basel. Paa denne Reise besøgte han bl. A. Rom, hvor han blev bekjendt med den derværende Paves Livsmedico, Johan Fabro, som han assisterede i Udøvelsen af sin Kunst; ligeledes indlagde han sig under sit Ophold i Padua Berømmelse som Læge. Under et senere Ophold i Wittenberg modtog han et Brev fra den daværende Cantsler Christen Friis til Borreby, der meddelte ham hans Udnævnelse til Professor ved Kjøbenhavns Universitet. I denne Stilling udfoldede han en paa hin Tid usædvanlig litterair Virksomhed.

Caspar Bartholin (12. februar 1585 i Malmø (datidens Danmark) – 13. juli 1629 i Sorø), teolog og læge.

Han blev født i Malmø, hvor faderen, Bertel Jespersen, var præst (Bartholin er en latinisering af "Bertelsen"). Hans mor, Anne, var datter af Rasmus Pedersen Tinkel, provst over Vemmenhøj Herred i Skåne.

Han var bemærkelsesværdigt fremmelig: Som treårig kom han i latinskole og kunne læse, og som 13-årig skrev han græske og latinske taler og fremførte dem offenligt. Hans fysiske udvikling fulgte ikke med, og forældrene holdt ham nogle år yderligere i skolen, således at han først omkring 18-års alderen blev optaget på Københavns Universitet. Han studerede senere i Rostock og Wittenberg.

Han rejste herefter gennem Tyskland, Nederlandene, England, Frankrig og Italien.

I 1612 blev han gift med Anne Fincke, ældste datter af professor Thomas Fincke.

I 1613 blev han professor i medicin ved Københavns Universitet og havde denne stilling i 11 år, indtil han blev ramt af en alvorlig sygdom. Han svor, at han ville vie sig til teologien, hvis han kom sig, og levede op til sin ed ved at blive teologisk professor i København og kannik i Roskilde.

Han døde i 1629 i Sorø, og hans lig blev ført til København, hvor han blev begravet i Vor Frue Kirke. Han efterlod sig 1 datter og 6 sønner, heriblandt Bertel, Thomas, Albert og Rasmus Bartholin.

Hans værk Anatomicae Institutiones Corporis Humani (1611) var i mange år standardlærebogen i anatomi.

Fra 1616 bespiste han 1 dag om ugen 50 fattige skolebørn, og i sit testamente gav han 200 speciesdaler til fattige og 100 speciesdaler til Vor Frue Kirkes udbedring.

http://da.wikipedia.org/wiki/Caspar_Bartholin_(teolog)

El núcleo del cultivo de la nueva anatomía a lo largo de la segunda mitad del siglo XVI siguió siendo Italia, pero los cambios se propagaron también a diversas universidades europeas; en unas más que en otras. Los anatomistas de este periodo ampliaron la descripción del cuerpo humano, corrigieron detalles, e iniciaron también estudios de tipo comparado, embriológico y estructural. En este marco puede situarse la labor de Caspar Bartholin, el primero de los miembros de una familia que se dedicó durante tres generaciones al cultivo de la anatomía.
Nació en Malmö, Dinamarca (ahora Suecia) el 12 de febrero de 1585. Hijo de Bertel Jespersen, capellán de la corte, y de Ane Rasmusdotter Tinckel, hija de un clérigo de Skåne, a los tres años años fue enviado a la escuela de gramática. A los once dominaba el latín y el griego. En 1603 se matriculó en la Universidad de Copenhague. Al año siguiente marchó a Wittemberg, donde estuvo tres años estudiando teología y filosofía. Obtuvo un título de “maestro en filosofía y artes” con la tesis Exercitatio physica de natura.
En 1606 viajó por Alemania, Holanda, Francia e Inglaterra encontrándose con profesores de varias universidades. En la Universidad de Leiden comenzó a estudiar medicina, pero sin abandonar la teología. Regresó a Wittemberg y en 1606 publicó Exercitatio de stellis, que se reeditó siete veces con correcciones y añadidos, como Astrología sive de stellarum naturae, emendiator et auctior.
En 1607 fue a Basilea donde aprendió y trabajó con Felix Platter (1536-1614), autor de un excelente tratado de anatomía que realizó trescientas disecciones en el antifeatro de la ciudad; con Gaspard Bauhin (1560-1624), destacado botánico y ordenador de la terminología anatómica de la época; y con Jakob Zwinger, hijo del conocido traductor y comentador de la obra de Galeno, Theodor Zwinger. Mientras tanto se le ofreció el título de doctor en medicina, pero lo rechazó.
Entre los años 1608 y 1610 estuvo en Italia. En Padua estudió anatomía y realizó disecciones con Fabricius Aquapendente (1533-1619) y Giulio Casserio (1561-1616). El primero de ellos fue discípulo y sucesor de Falopio, cultivó la anatomía, la embriología, la cirugía, y fue el iniciador de de la fisiología moderna del movimiento local. El segundo, Casserio estudió la miología, el sistema fonador y el oído. En Nápoles ayudó a preparar los grabados para los trabajos de Casserío sobre los órganos de los sentidos, Pentaesthesicon (1609). Fue así construyendo las bases de su manual Anatomicae instituciones corporis humani (1611), texto que le dio gran popularidad. Paralelamente publicó libros sobre ética, física y filosofía.
Durante una visita a Basilea en 1610 obtuvo el doctorado tras defender su Paradoxa CCXL pathologica, simiotica, diaetetica. Cuando regresó a Dinamarca en 1611 fue contratado como profesor de elocuencia en la Universidad de Copenhague.
Se casó con Anna Fincke, hija del profesor de medicina Thomas Fincke, estrechando así su vinculación con la Universidad. Llegó a ser profesor de medicina en 1613, inauguró su curso con una lección sobre el uso de la filosofía en medicina. Durante los diez años siguientes fue un escritor prolífico y conferenciante de temas médicos, físicos y religiosos. Sin embargo, a pesar de su extraordinaria formación, no llegó a hacer disecciones en Copenhague. En 1622 su salud se vio muy mermada por piedras en el riñón y por reumatismo. Se retiró en Carlsbad.
Prometió continuar sus estudios teológicos y en 1624 aceptó una plaza de profesor de teología en la Universidad de Copenhague. Publicó varios trabajos al respecto: De natura theologiae (1627), De auctoritate Sacrae Scripturae (1627), Benedictio Aharonis (1628) y Sistema physicum (1628).
Fue decano en dos ocasiones. Como hemos dicho, su hijo Thomas también fue un gran anatómico, igual que su nieto, llamado Caspar Bartholin, que es el que presta su nombre a las glándulas que se denominan con su epónimo.
En 1629 fue a visitar a sus hijos que se habían trasladado a Sorǿ huyendo de la peste que azotaba la ciudad. Murió allí por fallo renal en casa de su amigo el botánico J. Burser (1583-1639) el 13 de julio de 1629.

Kom 3 år gammal till Malmö latinskola, studerade i Köpenhamn 1602, studerade utomlands från 1603 i bl a Rostock, Wittenberg, Halle, Jena, Marburg, Köln, Antwerpen, Leiden, Basel, Padua och Rom. 1610 blev han medecine dr i Basel, 1611 prof eloquentia i Köpenhamn, 1613 professor i medicin, 1624 teol professor och var då rektor för universitetet. Gav ut en mängd böcker i filosofi och naturvetenskap av vilka främst märks "Anathomicae Institutiones Corporis humani".

Caspar Berthelsen Bartholin, f. 1585, † 1677, en Søn af Bertel Jespersen, der var Sognepræst i Malmø, er Stamfader til den Bartholinske Slægt. Han studerede Lægekunsten og begyndte i Wittenberg sin litteraire Virksomhed, som han fortsatte paa de forskjellige Steder, hvor han paa sin Reise opholdt sig i længere Tid, som i Basel. Paa denne Reise besøgte han bl. A. Rom, hvor han blev bekjendt med den derværende Paves Livsmedico, Johan Fabro, som han assisterede i Udøvelsen af sin Kunst; ligeledes indlagde han sig under sit Ophold i Padua Berømmelse som Læge. Under et senere Ophold i Wittenberg modtog han et Brev fra den daværende Cantsler Christen Friis til Borreby, der meddelte ham hans Udnævnelse til Professor ved Kjøbenhavns Universitet. I denne Stilling udfoldede han en paa hin Tid usædvanlig litterair Virksomhed.

Caspar Bartholin (12. februar 1585 i Malmø (datidens Danmark) – 13. juli 1629 i Sorø), teolog og læge.

Han blev født i Malmø, hvor faderen, Bertel Jespersen, var præst (Bartholin er en latinisering af "Bertelsen"). Hans mor, Anne, var datter af Rasmus Pedersen Tinkel, provst over Vemmenhøj Herred i Skåne.

Han var bemærkelsesværdigt fremmelig: Som treårig kom han i latinskole og kunne læse, og som 13-årig skrev han græske og latinske taler og fremførte dem offenligt. Hans fysiske udvikling fulgte ikke med, og forældrene holdt ham nogle år yderligere i skolen, således at han først omkring 18-års alderen blev optaget på Københavns Universitet. Han studerede senere i Rostock og Wittenberg.

Han rejste herefter gennem Tyskland, Nederlandene, England, Frankrig og Italien.

I 1612 blev han gift med Anne Fincke, ældste datter af professor Thomas Fincke.

I 1613 blev han professor i medicin ved Københavns Universitet og havde denne stilling i 11 år, indtil han blev ramt af en alvorlig sygdom. Han svor, at han ville vie sig til teologien, hvis han kom sig, og levede op til sin ed ved at blive teologisk professor i København og kannik i Roskilde.

Han døde i 1629 i Sorø, og hans lig blev ført til København, hvor han blev begravet i Vor Frue Kirke. Han efterlod sig 1 datter og 6 sønner, heriblandt Bertel, Thomas, Albert og Rasmus Bartholin.

Hans værk Anatomicae Institutiones Corporis Humani (1611) var i mange år standardlærebogen i anatomi.

Fra 1616 bespiste han 1 dag om ugen 50 fattige skolebørn, og i sit testamente gav han 200 speciesdaler til fattige og 100 speciesdaler til Vor Frue Kirkes udbedring.

http://da.wikipedia.org/wiki/Caspar_Bartholin_(teolog)