Christian Frederik Brorson

DBL. Christian Frederik Brorson, 10.5.1768-17.3.1847, præst. Født i Døstrup, Lø hrd, død i Kbh. (Garn.), begravet sst. (Garn.). B. blev student fra Ribe 1785, var en tid huslærer på Næsbyholm og blev teologisk kandidat 1792. N.å. blev han personel kapellan ved Garnisons kirke i Kbh., 1797 residerende kapellan og 1815 sognepræst; tillige var han prædikant ved det Harboeske fruekloster, det civile arresthus og lærer ved landkadetakademiet; den sidste stilling fratrådte han 1831, men vedblev i øvrigt (uden løn) at undervise i religion og moral. B. var vellidt, og hans blomstrende sprog gjorde ham til en yndet prædikant. E. C. Werlauff fortæller om en af hans tilhørere der sagde: "Er ist nicht allein Prediger, sondern gewissermassen auch Acteur." En opbyggelsesbog viser at hans forkyndelse var den gængse rationalismes i retorisk opsætning. 1828 klagede Grundtvigs ven, overretsassessor N. Spandet, over at B. ved hans barns dåb havde udeladt forsagelsen og forkortet trosbekendelsen. Han forlangte barnet omdøbt; det fik han ikke, men en streng kgl. forordning påbød 1828 præster at følge ritualerne ordret, og affæren kom således til at gribe ind i den følgende, livlige liturgiske debat. Størst fortjeneste indlagde B. sig ved blindesagen; et par blinde konfirmander havde vakt hans interesse, og da selskabet Kjæden ville udvide sit arbejde, fremlagde han for det planen til det 1811 åbnede Kgl. blindeinstitut af hvis bestyrelse han siden var medlem. – Tit. prof. 1808. Rang med bisper 1843.

FamilieForældre: sognepræst Johan Peter B. (1726–91) og Anne Elisabeth Wedel (1727–95). Gift 4.6.1794 i Kbh. (Garn.) med Christiane Caroline Frederikke Hansen (Hanson), døbt 19.8.1770 i Helsingør (Marie), død 1.2.1835 i Kbh. (Garn.), d. af kaptajnløjtnant, senere pakhusforvalter David Isaac H. (1730–97) og Frederikke Louise Ingversen (1748–1811).

UdnævnelserR. 1812. DM. 1836. K. 1844.

IkonografiStik af Flint. Tegn. af J. F. Møller, 1831 (Fr.borg), litograferet af Pløtz. Litografi af Monies, 1834. Mal. af Bærentzen, litograferet af Lehmann 1837, stukket af E. Eckersberg og af A. Hansen, begge 1839 samt litograferet 1844.

BibliografiN. C. Øst: Archiv for psychologie, hist. m.m. IV, 1825 115–22. L. Koch: Den da. kirkes hist. 1801–17, 1879–80; 1817–53, 1883 96. J. Moldenhawer: Det kgl. blindeinstituts hist., 1905 18–25. Vækkelsernes frembrud i Danm. I, 1960 88f.