Christian Magdalus Thestrup Cold

Christian Magdalus Thestrup Cold (1754-1826) Storkorsridder, Gehejmekonferensraad, Cand.jur., Professor i Retsvidenskab hos Københavns Universitet, Generalprokurør, Politidirektør i København, Første Deputeret i Danske Kancelli København.

Christian Magdalus Thestrup Cold (9. februar 1754 i Sorø – 13. januar 1826 i København)dansk jurist og embedsmand (generalprokurør). cand.jur. 1781, samme år prokurator ved Hof- og Stadsretten. Fra 1788 professor ved Københavns Universitet og 1790 dr.jur. på afhandlingen De salario tutorum ex jure Danico-Norvegico veteri et hodierno altså Om værgers vederlag efter dansk og norsk ret før og nu.

Senere bestred Cold stillingen som politimester for hovedstaden, deputeret i kancelliet og fra 1804 generalprokurør ved siden af en række andre vigtige hverv. Cold har ikke efterladt sig noget af nævneværdig betydning, men må betegnes som et mønster på den flittige, pligttro embedsmand under enevælden.

Gift med: Anne Marie Elisabeth Fabricius

Barn

1. Christian Albrecht Cold - 10 Jan 1792 - Copenhagen
2. Elise Margrethe Cold - 22 Aug 1794 - Copenhagen

Kilder

• finnholbek.dk: Christian Magdalus Thestrup Cold (Although I have great admiration for Finn Holbek, it is not a very reliable source, since Finn has not done any research in the Danish Archives, I was able to find another daughter, Hendriette Amalie Cold 17 Nov 1796/Jens Ersbøll)

Cold, Christian Magdalus Thestrup, 1754-1826,
Generalprokurør, Søn af efternævnte I. A. C. og dennes anden Hustru, Magdalene f. Thestrup, blev født i Sorø 9. Febr. 1754. Efter at være bleven Student 1769 dyrkede han først Theologien, men gik senere over til det juridiske Studium og tog juridisk Embedsexamen 1781. Samme Aar blev han Prokurator ved Hof- og Stadsretten og blev 1788 udnævnt til overordentlig Professor i Lovkyndighed ved Kjøbenhavns Universitet efter Konkurrence med J. J. Gudenrath og J. F. W. Schlegel. Han roses for sit smukke Foredrag, især af Naturretten, men hans trykte videnskabelige Arbejder indskrænke sig til en Disputats «de salario tutorum», ved hvilken han 1790 erhvervede den juridiske Doktorgrad, og en Afhandling «de decimarum prædialium qvæ ex navalibus penduntur præstatione» i Universitetsprogrammet til Reformationsfesten 1792. Efter temmelig kort Tids Forløb forlod han Universitetsbanen, i det han 1794 blev Politimester i Kjøbenhavn og 1799 indtraadte som Deputeret i det danske Kancelli. Fra 1804-25 besørgede han Generalprokurørforretningerne, var Medlem af Postkasse-Pensions-Direktionen 1812-16 og af den Arnamagnæanske Kommission fra 1804 og deltog i adskillige Regeringskommissioners Arbejde. Han nød megen Anseelse som en kundskabsrig, skarpsindig og arbejdsdygtig Embedsmand, blev Etatsraad 1799, Konferensraad 1810, Kommandør af Danebroge 1811, Storkors 1817 og Gehejmekonferensraad 1825.

Han var gift

1. (1781) med Berta f. Nissen (d. 1791),

2. (1791) med Anne Marie Elisabeth f. Fabricius (d. 1839), Datter af Etatsraad C. A. F.

Han døde 13. Jan. 1826.

Erslew, Forf. Lex. Thaarup, Fædrenelandsk Nekrolog 1821-26 S. 444 ff. Personalhist. Tidsskr. I, 297.

Deuntzer.