Christian Wienecken

• Af den i Fortegnelsen omtalte Guldmont var Kurantdukaterne 21 Karat fine, 81 1/2 Stkr. paa Marken brutto, medens Speciedukaterne var af sædvanlig Skrot og Korn, 67 Stkr. paa den 23 1/2 Karat fine Mark. Af sidstnævnte Dukater søgte C. Wienecke i København den 7. September 1723 Tilladelse til at slaa 1000 Stkr. u. A. eller med ældre Stempler. Han vedlagde et Afslag i Pap af Dukaten fra 1709 med Aarstal under Hovedet og paa Rev. Skjold med de 3 Hovedvaaben omgivet af Ordenskæder. Han fik den 13. s. M. Lov til at slaa disse Dukater, men med Aarstal 1723, Jørgensen p. 121 Nr. 22. Den 18. April 1725 søgte han om Tilladelse til at slaa 13 ?a 1400 Speciedukater for det Westindiske Compagnie paa Compagniets egne Stempler af Aarstal 1708, hvoraf Papaftryk findes vedlagt Andragendet. Af disse ses, at det var Meningen at udmønte saavel enkelte som dobbelte Dukater (Jørg. p. 122 Nr. 28 og 33). Ansøgningen blev bevilget af Kongen den 1. Maj, men med den Tilføjelse, at Aarstallet 1725 skulde være angivet paa Mønten. Kun Enkeltdukaten kom til Udmøntning (Jørg. Nr. 33). Af begge kgl. Resolutioner (1) fremgaar, at Kongen ønskede Mønterne forsynede med det Aarstal, der svarede til Aaret for Udmøntningen, medens Møntmesteren søgte at faa Lov til enten at benytte et flere Aar gammelt Stempel eller et Stempel u. A., det sidste naturligvis for at kunne benytte det gennem flere Aar.

Da Wienecke havde set Lejlighed til at købe 6000 Lod "Geschierr"-Sølv, søgte han den 6. December 1723 Tilladelse til at slaa 10 3/4 lødige hele og halve Kroner, 10 1/2 hele Stkr. paa 1 Mark brutto, 10 R. 40 ß paa 1 Mark fin. Da Sølvet i den Blanding ikke var fint nok, men for haardt til, at der kunde opnaas et tydeligt Præg af Kongens Portræt, har han - som det ogsaa ses af de Andragendet vedlagte Tegninger - kun sat Navnechifferet paa Forsiden. Kongen bevilgede den 17. januar og 22. Maj 1724 Andragendet, dog at der kun maatte udmøntes Kroner. Det blev de smukke københavnske Kroner, der findes afbildede i Beskr. Tavle XXVIII Nr. 11 og XXIX Nr. 1. Halvkroner, der var projekterede som Helkronen, men efter Tegningerne at dømme i den mindre Udførelse vilde have taget sig endnu bedre ud end Helkronerne, blev altsaa ikke til noget, saaledes som man skulde antage efter Axel Nielsen, l. c. p. 116 øverst. I ovennævnte Andragende findes som nævnt Forklaringen paa, at der som Regel paa de daarligere Kronemønter kun findes Navnetræk,, ikke Portræt.

https://www.danskmoent.dk/wilcke/wf4tid.htm