Claus Bertel Toksvig

Han blev født i København, som søn af Harald og Karen Toksvig.

Gift med Julie Anne Brett (1954).

Programassistent i London ved BBC's danske udsendelser (1951).

Reporter hos The Federal Broadcasting Service i det daværende Rhodesia & Nyasaland.

Ansat ved Danmarks Radio (1958). Er med til at udbygge TV-Avisen i midten af 60'erne.

DR's korrespondent i New York (1967-74). Her blev han bl.a. kendt som kommentator under den direkte transmission, da Apollo 11 landede på månen i 1969.

Korrespondent i London (1974-82).

I 1981 brød han med Danmarks Radio, da han var utilfreds med arbejdstidsreglerne og i protest mod rotationsprincippet, der betød, at han skulle udskiftes som London-korrespondent.

Politisk karriere

I 1984 indledte Claus Toksvig en ny karriere da han stillede op til Europa-parlamentet for Det Konservative Folkeparti, og blev valgt med tredje største antal stemmer. I parlamentet var han bl.a. med til at udvikle parlamentets rolle efter EF-pakkens vedtagelse. Ved sin død i 1988 var han næstformand for den konservative gruppe i EU-parlamentet.

Toksvig var til sin død bosiddende i England, og det gav ham mulighed for at forene forpligtelserne over for de danske vælgere med det England, som han, bl.a. i kraft af sit ægteskab, var tæt knyttet til.

Claus Toksvig (21 October 1929 – 4 November 1988) was a Danish politician and journalist.

Toksvig held numerous appointments in journalism, some in the United Kingdom where he found his wife.

He was a foreign correspondent for Danmarks Radio and was the Danish commentator for the Apollo 11 landings in 1969.

He later served in London as foreign correspondent between 1974 and 1982 when he left Danmarks Radio after a dispute over working hours.

In 1984, he was elected as a Member of the European Parliament for the Conservative People's Party. He was a member of the European Democrats Group (ED).

He was appointed a Vice-Chairman of the ED in 1985 and was briefly a Vice-President of the European Parliament from October 1986 to January 1987.

In 1987 he stood for the chairmanship of the ED but was defeated by Christopher Prout.

He died in November 1988.

Kilde: Wikipedia