Claus Ottesen Limbek, kaldet Mulerch

Claus Ottesen Limbek, Nicolaus (Niels) Limbek, kaldet Mulerch

Hr. Nicolaus Limbek, kaldet Mulerch, var 1337 Ridder og Grev Geerts Underhøvedsmand i Nørrejylland, nævnes sorn Testator 1338 i et af Greve Gert til Johannes Papes Arvinger udstedt Dombrev paa Gods i Hald Herred, havde 1340 Kalø i Pant af Greven, havde 1342 erhvervet Sandgrav Gods af Ove Andersen (Hvide), hvorimod Hr. Stig Andersen (Hvide) skal have indløst Kalø af ham, gik s. A. i Kong Valdemars Tjeneste, var 1344 Forlover for Kongen ved Forliget i Sønderborg og var Høvedsmand paa Sjælland, s. A. Drost, nævnes 1348 i Forliget paa Nebbe at have Kalø Slot, nu af Kongen, var 1351 en af Anførerne for Opstanden mod Kongen, der belejrede Tørning, som Hr. Nicolaus Limbek havde inde, men blev slaaet af Greve Claus, forligtes 1353 ved Vinningaa-Overenskomsten med Kongen og beholdt sit Gods og sit Pant Kalø, stiftede s. A. et Petri og Pauli Alter i Aarhus Domkirke, siges 1354 at have ejet Hverringe (Bjerre H.), kjøbte 1355 Øster Egeskov Gaard i Vendsyssel af Knud Stigsen og mere Gods af Hr. Erland Kalf, beseglede s. A. til Vitterlighed med den tidligere Marsk Hr. Erik Nielsen (Gyldenstierne), der kalder ham sin „nepos", forpligtede sig 1356 med Hr. Iver Nielsen (Rosenkrantz) til at overdrage Kongen Gods, som Hr. Iver fik med sin Hustru og havde pantsat til Kongen, nævnes 1357 sammen med Hr. Nicolaus Limbek Kudy blandt Svend Jensens Børns mødrene Frænder, deltog s. A. atter i et Oprør mod Kongen, som endtes ved et Forlig 1360, affattede 1360 med Knud Bugge Udkast til Freden i Ribe mellem Kong Valdemar og Kong Magnus, kaldes 1361 „dictus Mulerch" i et Vidne om, at Hertug Valdemar gav Møgeltønder til Bispen af Ribe, deltog s. A. i Toget til Gulland, sluttede 1362 en Overenskomst med Hr. Stig Andersen (Hvide) om sin Datters Trolovelse med Hr. Stigs Sønnesøn og kalder sig ogsaa her „Mullerche", var 1364 Voldgiftsmand mellem Kongen og Greve Adolph og Sendebud til Stralsund at forhandle med Hansestæderne, var 1360 endnu Drost og Forlover for Kongen ved Forliget med de holstenske Grever, sluttede sig 1368 endnu engang til et Oprør mod Kongen og beseglede Oprørernes Forbund med Hertugerne af Meklenborg, i hvilket han kaldes Hr. Niels Meseke(!) af Limbek, fik s. A. af Greverne med sine Sønner Henneke og Ulf Byen og Borgen Ribe i Pant, var vistnok død før Forliget i Flensborg 24 Jan. 1373; - g. m. Ide, maaske Enke efter Hr. Markvard Wulf, der 1340 havde Tørning i Pant af de holstenske Grever.

   * maa være den Claus Limbek der 1355 sammen med Erik Nielsen Rosenkrantz betegnes som Erik Nielsen (Gyldenstierne)'s Søstersønner. 

Andet navn Nicolaus Limbek Mulerch. Støttede Margrethe I. Nævnt 1343-68.

1337 Ridder, 1365 Drost, død IND 24 Jan 1373 ogsaa kaldet: Claus Limbek. Deltog i flere oprør mod Kongen

http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I21661&tree=2

Tittel Drost

Kallenavn Mulerch

Død Før 24 Jan 1373

Børn

• + 1. Henneke Nicolausen Limbek, til Tørning og Gram, d. 4 aug. 1404
• + 2. Timme Nicolausen Limbek, d. eft. 1394
• + 3. Catharine Clausdatter Limbek, d. eft. 1368
• + 4. Margrethe Clausdatter Limbek, d. †

Slægten Limbek facts, linjer og rettelser

http://finnholbek.dk/genealogy/showmedia.php?mediaID=2076&medialink....

Claus Limbek, Nicolaus (Niels) Limbek, kaldet Mulerch, d. 1368, drost. L. kom ind i Danmark med grev Gert (Gerhard) der brugte ham som en slags underbefalingsmand for hele Nørrejylland og gav han Kalø Slot i pant for 10.000 mark sølv. Efter grevens død sluttede L. sig 1343 til Valdemar Atterdag der straks gjorde ham til sin høvedsmand på Sjælland, og n.å. endog til drost. I den følgende tid deltog han med råd og dåd i bestræbelserne for Sjællands og Lollands generhvervelse; samtidig var han stadig lensmand på Kalø. Bl.a. gennem sine børns ægteskaber knyttedes han efterhånden nøje til de førende jyske stormandsslægter, til hvis kraftige opposition mod kongens politik han tidligt sluttede sig. I jydernes opstande 1351-53 og 1357-60 deltog han på ledende plads; mellem oprørene var han imidlertid stadig drost og blev det atter efter den store udsoning 1360. Hans indflydelse var nu større end nogen sinde. Som drost var han stadig i kong Valdemars nærhed; han var en af befalingsmændene på Gotlandstoget 1361 og synes endog at have fulgt kongen på den lange rejse til kejser og pave 1363; i disse års idelige forhandlinger med hansestæderne og andre nabomagter var han selvskreven til at deltage. Til en kongetro kancelliembedsmand lod han sig dog ikke omskabe, og da den jyske adel 1368 endnu en sidste gang brød med kongen, var han blandt dens ledere. 6.7. var han sammen med to af sine sønner høvedsmand på Riberhus, sandsynligvis indsat dertil af de holstenske grever. Men dermed forsvinder han; antagelig er han død meget snart efter. - Kun om de ydre omrids i L.s liv kan vi danne os et vist begreb. Nerven i hans politik der synes at pege tilbage mod Christoffer IIs dage, og endnu mere hans personlige karaktertræk er os i virkeligheden temmelig ukendte. Den ret rige holstenske sagntradition er i så henseende for løs en grund at bygge på.

OPRINDELIG FORFATTER H Bruun Artiklen stammer fra 2. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1933-44.

http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Monarki_og_adel/...

Navn: Claus

--

[1] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1902:271.

[2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1982-84:538.

[3] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1926:II:7.