Constantin Philipsen

Var uddannet som fotograf og fremviste første gang film i 1899, i Drammen i Norge.

Åbnede Odeon Biografen på Frederiksberg i 1902, med ringe succes. Det gik bedre med den første Kosmorama Biograf, der åbnede 1904 i Østergade i København.

Constantin Philipsen kunne herefter indvi yderligere 24 biografer med samme navn spredt over hele landet. De blev dog hurtigt solgt videre til lokale forretningsfolk.

Det lykkedes nu CP at leje sig ind i Københavns tidligere hovedbanegård, der var tegnet af H.J. Herholdt og blev brugt til varmestue for hjemløse. Efter istandsættelse åbnedes her Nordeuropas hidtil største biograf, Palads med plads til 3000 tilskuere, 30 mands orkester, tesalon og restaurant, hvor man for 37 øre kunne købe en øl og et stykke med røget laks. Elith Reumert læste prologen ved indvielsen og den første film, der kørte over lærredet var Urban Gads Generalens børn med Asta Nielsen.

Efter salget af Palads åbnede CP et nyt forlystelsestempel Kinopalæet på Gammel Kongevej. Det blev desværre sprængt i luften under den tyske besættelse, mens Teatertosset med Marguerite Viby stod på plakaten. Der er oprettet en mindefond, der bærer CPs navn. På Dansk Filminstituts Bibliotek findes en samling af CPs korrespondance samt en stor scrapbog. Garnisons Kirkegård, København 2004

(Gengivet fra www.gravsted.dk)

---------------------------------------------------------------------------------------------

Danmarks første egentlige biograf var Kosmorama på Østergade i København, åbnet af Constantin Philipsen (1859-1925) den 17. september 1904.

En forestilling bestod oftest af en række reportage- og rejsefilm samt korte, dramatiske handlingsfilm. Snart kom spillefilmene til at dominere programmet, og det satte for alvor gang i udbredelsen af biografer.

Få år inde i 1900-t. var der etableret biografteatre i både større og mindre byer i Danmark, Nordeuropa samt i USA, hvor de små biografer blev kendt som "nickelodéons" efter billetprisen på en nickel (am. for femcentmønten). Storbyernes "filmpaladser" voksede.

Danmarks første storbiograf var Palads Teatret med 3000 pladser, ligeledes åbnet af Constantin Philipsen i 1912 i Københavns gamle hovedbanegård. Udviklingen med store sale kulminerede i 1920'ernes USA, hvor det overdådigt prangende Roxy Theater i New York havde 6214 pladser. I sådanne filmkatedraler fandt filmpremierer sted under stor festivitas og mediebevågenhed.

Stumfilmtidens film blev vist med musikledsagelse. Musikerne, fra hele symfoniorkestre eller mindre ensembler til en enkelt pianist, var placeret i selve biografsalen. Man brugte tillige genstande til lydefterligning, "kontentum", som fx knaldpistoler, gryder, fløjter og knust glas; lydkilden blev placeret bag en skærm. Omkring 1930 slog lydfilmen igennem, og skuespillernes tale og filmens øvrige lyd blev gengivet ved hjælp af højtalere placeret bag lærredet.

(Kilde: denstoredanske.dk)

Palads biograferne, også kendt som Palads Teatret eller bare Palads. Biograf i København.

Palads Teatret havde til huse i den bygning, der tidligere udgjorde hovedbygningen i Københavns 2. hovedbanegård, indtil den nuværende hovedbanegård blev taget i brug 1. december 1911. Bygningen, der var tegnet af J.D. Herholdt, blev i første omgang overtaget af kommunen, der i vinteren 1911-12 brugte den som varmestue for hjemløse. Men i sommeren 1912 blev den udlejet til Constantin Philipsen, der tidligere havde åbnet en lang række biografer under navnet Kosmorama. 18. oktober 1912 slog Palads Teatret dørene op og var med sine 3000 siddepladser Nordeuropas største biograf.

Lejemålet var dog tidsbegrænset, idet bygningen i 1916 måtte fjernes for at give plads for anlægget af Boulevardbanen. I stedet købte biografdirektør Sophus Madsen grunden ved Axeltorv og lod arkitekterne Andreas Clemmensen og Johan Nielsen tegne den bygning i nybarok stil, hvor biografen i dag har til huse. Den blev taget i brug 25. januar 1918. Billedhuggeren Kai Nielsen udførte en skulptur i sandsten af Ursus med tyren, der sammen med et tårn kroner facaden. I interiøret var bygningen organiseret omkring en vestibule med en pragttrappe i italiensk renæssancestil. Trapperummet var midtpunktet i en bygning, hvor teatersalen optog den østlige ende og en restaurant den vestlige del. (Kilde: Wikepedia)