(Gift andre gang med Barbara Leopoldus): Viede i Solum kirke 7 Juni 1707: David Monrats og Barbara Leopoldus brøllup (Ministerialbok Solum 1701 - 1716, kr. liste 1707 side 114)

http://solumslekt.org/slekta/famark.php?person=7223

Prest i Gjerpen 1701 - 1746 http://www.nermo.org/slekt/d0032/g0000080.html#I21183

See also http://www.slekt.org/books/quisling/hist1/006.html

Stamtavle over en norsk slegt Lange, O. Delphin Amundsen, Nationaltrykkeriet,

Sognepræst i Gjerpen i Norge fra 1701, provst fra 1738. Fra dem stammer forfatteren Thomas Lange (1829-87).

From Ole Munk: David Jørgenssøn Monrad, født 11 nov 1666 i Assens, død 11 jan 1746 i Gjerpen, Norge, stilling: 1701 - 1746 sognepræst i Gjerpen, stilling: 1738 provst i Bamble. Se skrift fra Gjerpen Kirke.

Var meget afholdt, holdt vittige prædikener således at folk kom fra Skien til gudstjeneste hos ham. Han nævnte navne (ikke helt tilladt) på syndere og : Monrads prekener var således i alle fall for en del moraliserende, men med et vidd og en djerv humor som leder tanken hen på hans samtidige, Ludvig Holberg, hvis levnetsbeskrivelse presten også var i besiddelse av.

Monrad var ikke alene meget sykelig i sin barndom og ungdorn, men ogsaa i de første aar, efterat han var kommen til Gjerpen. Dette gav anledning til, at formandens søn Nils Flor i 1704 søkte og fik expectance paa kaldet. Han var derhos en svoger av Monrad, som hadde egtet hans søster Abigael; men David Monrad kom til længe at overleve Nils Flor. Monrads vedvarende sykelighet gjorde, at ogsaa hans svigersøn Henrik Gjertsen senere søkte expectancen; men ogsaa for ham blev ventetiden for lang, saa han tilsidst, efter at ha frasagt sig den, søkte og fik Sunds kald i Bergens stift, mens Monrad tok sin søn og senere eftermand Johan Fredrik Monrad til personel kapellan. [20] Han var forøvrig nu noksaa frisk i forhold til sin alder, saa han selv utførte det meste arbeide, og naar han hver tredje eller fjerde søndag ikke præket, forrettet han for alteret og utførte de øvrige ministerielle forretninger for dagen. Han var en brav mand i sit embede, siger sønnen, hadde sterkt bryst, god stemme, skarpt syn, saa han til det sidste uten briller kunde læse den fineste skrift. Sønnen siger videre om ham, at han var mager og tynd og aldrig hadde været fet. Anden juledag 1745 blev han syk i kirken efter prækenen og døde i sit 80de aar, netop paa 45 aarsdagen efter sin kaldelse som sogneprest, den 11te januur 1746. Sønnen skriver dette i kaldsboken; i ministerialboken staar derimot feilagtig, at han døde den 12te januar, og at han blev begraven den 19de s. m. Han blev nedsat i muret gravsted i Gjerpen kirke ved siden av sin formand Ole Flor. [21]

David Monrad har visselig ikke alene været en brav mand i sit embede, men ogsaa ellers en hædersmand. Sin formands enke, der vistnok tillike var hans svigermor, skulde han egentlig efter den lovlige beregning (1/8 av den faste indtægt) ha git i pension 15 rdl. 1 mk. 12 sk.; men han gav hende 30 rdl. eller det dobbelte, og hvad videre, som Gud vil velsigne ham, skal tiden lære. Han vilde være som en søn i relation til hans moder, og betalte disse 30 riksdaler med 10 rdl. til hver av de tre store høitider. Han blev gift med (1) Abigael Olesen Flor, gift 15 nov 1701 i Gjerpen, Norge, født 6 dec 1683, (datter af Ole Frantsen Flor og Anne Nielsen) død 8 jul 1704 i Barselsseng. Abigael: I barselsseng efter sit 2. barn !

Abigael Monrads død stod paa en maate i forbindelse med kong Frederik IV’s besøk i Norge. Under sit ophold i denne egn bodde nemlig kongen paa Borgestad hos general Arnold og skulde derfra reise op og bese Fossum jernverk, hvis eier blandt andet hadde leverance av kanoner til kongen. Da kongefølget ventedes forbi prestegaarden, der ligger like ved veien, maatte ogsaa den unge barselkone op trods sin svakhet, - manden var vel ikke tilstede, saa han kunde hindret hende; han var vel i kongens følge. Ogsaa hun, ung og uforsigtig som hun var, maatte faa se denne i tidens øine næsten guddommelige aabenbarelse. Skjønt det ikke var mer end et par dage, siden hun var falden i barselseng, stod hun altsaa op og gik fra det kammer, hvor hun laa, ind i et andet værelse, hvis vinduer vendte tit til veien, for at have den ære at se kongen, hvilken fornøielse bekom hende saa ilde, at hun et par dage derefter døde, som der staar i kaldsboken. Stakkels unge mor, som saa tidlig maatte forlate livet og sine to smaa! Ogsaa Skiens kirkes klokker ringet for hende, da hun bares til graven, som det heter i byens gamle kirkeregnskap: 15. july 1704 ringede for hr. Davids paa Gjerpen hans kjeriste alle klokker. Han blev gift med (2) Barbara Leopolda, gift 7 jul 1707 i Oslo, Norge, født 14 maj 1679 i Kristiania, Norge, (datter af Herman Leopoldus og Barbara Wiggers) død 18 maj 1730 i Gjerpen, Norge. Barbara: Søster til den første Løvenskjold ?

Alsnissen says; David Jørgensen Monrad, født 11 nov 1666 i Assens. (1) Gift 15 nov 1701, Abigael Flor, (datter af Ole Frantzen Flor), død 1704. (2) Gift 1707, Barbara Leopolda, død 13 maj 1730 i Oslo. David død 11 jan 1746 i Gjerpen.

Giessing III 191: David Monrad er født i Assens d 11 nov 1666 og var en tvilling. Hans fader var hr Jørgen Marcussen, kapellan i Assens, der avlede 3 sønner og 1 datter med den gudfrygtige Elisabeth Davidsdatter Monrad af Ketting, der døde 1718 i sit 74 år, og var en stammemoder til den anden linie af Monraderne på moderens side, ligesom hendes søster Anne var stammemoder til den første linie som har optaget moderens stammenavn. David Monrad gik i Assens skole indtil hans fader døde i 1682, derefter 2 år i Odense, hvorfra han blev dimmiteret 1684 af professor og rektor Niels Hals til akademiet, da Dr. Cosmus Borneman var rektor manifique og Dr. Ole Borch decanus. Han tog eksamen teologicum 1687 og blev antagettil at informere præsident Niels Lasson børn i Nyborg. 1689 blev han collega Scolæ i Korsør. 1693 blev han antaget af oversekretær og etatsråd Bolle Lüxdorf, da han som ekstraordinær envoy skulle gå til Stockholm, til at følge med som hans kabinetprædikant og tillige i latin at informere hans eneste søn Christian Lüxdorf, som siden blev oberst og herre til Merup i Sjælland og fader til ridder Lüxdorf, der blandt danske lærde mænd er en af de største prydelser. I Stockholm havde vores David Monrad den ære i november 1697 at holde en latinsk klagetale på ridderhuset over kong Carl XI i stændernes overværelse. Han forblev i bemeldte betjeninger på det sjette år, indtil den 5 sep 1698, da envoyen der døde, hvorpå han fulgte med liget over søen og kom til København d. 16 okt og forblev hos enkefruen Frederica Adler. indtil Gjerpen kald i Aggershus stift blev ledigt, da han af hende og medsøskende, salig generaladmiral Cort Adelers arvinger 11 jan 1701 blev kaldet, og den 6 mar eller midfastesøndag af biskop Munch på hans visitats i Gjerpen kirke ordineret. Samme år den 15 nov blev han første gang gift med sin formands hr. Ole Frandsen Flors datter, Abigael Flor, som fødte ham to børn, og døde 1704 på barselsseng. Man har tilskreven følgende hændelse årsagen til hendes død. Da højsalig kong Frederik IV var i Norge, og iblandt andre steder også benådede Gjerpen sogn med sin nærværelse og ville tage det i sognet liggende fossumske jernværk i øjesyn, faldt hans rejse just lige forbi præstegården. Da nu kongens ankomst blev berettet, ville madame Monrad, iskønt hun få dage før var kommen i barselsseng, endelig se kongen, stod derfor af sengen og gik hen i et andet kammer, hvilket man har anset som årsag til hendes hastigt påfulgte død. Anden gang blev gift med Barbara Leopolda, som var søster til den gamle conferentsråd Herman von Løvensschiold, født Leopoldus, og faster til Severin Løvenschiold, conferentsråd og ridder samt herre til Birkholm (nu Løvenborg) Vognserup etc. I et denne hr David Monrads egenhændige skrift, kalder han denne hustru sin Rachel og umistelige hustru, og andre som have kendt hende, giver hende vidnesbyrd, at hun var en ret dydig Ruth, en Ziir og eksempel for sit køn. Hun levede med ham i 23 år, og bragte til verden 7 børn. I hans unge og første embedsår var hr. David af et svagt helbred, så at der allerede 42 år før han døde, blev søgt og erholdt ventebrev på hans kald, og da exspectanten døde, fik en anden exspetance, hvoved tiden blev ham og for lang, så han søgte og fik et andet kald. I hans embedstid døbte han en morian, født i Bengalen, og var tjenere hos hr oberst von Fyen i Gjerpen sogn. Han havde og den ære 1709 at holde parentation over salig hr. generalmajor Johan Arnold (fader til hr feltmarskallen). Samme var allerede af det theologiske fakultet censureret og til trykken approberet, men for formedelst nogle forekommende hindringer, dog ikke fra hans side, blev den ikke trykt. I nogle år forestod han provsteembedet i Vamle provsti, men frasagde sig det, da han kunne ey udstå det bersværligheder. Hr David er endnu i folkets munde og minde som en dygtig, duelig, velbegavet og både i lærdom og levned opbyggelig lærer. Det var kun meget sjælden, han tillod nogen anden at prædike for sig. Endog da hans søn 1740 var bleven kapellan hos ham, som da allerede var 73 år gammel, var det rart at han lod ham prædike uden hver 4 eller 5 søndag. Især havde han den gave at kunne sige enhver, hvad de burde have og overbevise uden at opirre. Et dokument af ham selv forfattet i det år hans kone døde indeholder egentlig hans levneds løb og hans sidste vilje, og giver til kende, hvor gudelig og fuld af ånd han har været. Edelig døde denne brave mand den 11 jan 1746 udi hals alders 80. år, og når man regner fra den tid han han blev collega scolæ i Korsør, samt den tid i hvilken han bestandig har prædiket som en legationspræst for en kongelig minister og hans hof, haver han tjent 57 år. Når man endelig betænker, at hr David Monrad 1730 har forestillet sig at være nær ved dødens porte, og dog har oplevet så mange år derefter, kan man sige, at Gud har lagt 15 år til hans alder. Den 26de januar 1746 holdtes der skifte efter David Monrad selv, der ved bevilling av 23/8 1730 hadde hensittet i uskiftet bo efter sin anden hustru Barbara Leopoldus. Som deres arvinger opregnes ved denne leilighet:  1) Hr. Johan Fredrik Monrad, sogneprest til Gjerpen.  2) Hr. Jørgen Herman M., medtjener i Gran.  3) Kristian Vilhelm M., 28 aar.  4) Markus Ditlev M., 24 aar.  5) Barbara Abigael, gift med seigneur Thomas Lange.  6) Bolette Fredrikke, gift med seigneur Halvardus Borse.  Hans datter med sin første hustru, før nævnte Anne Elisabet, der var  gift med sogneprest Henrik Gjertsen, var død før denne tid; derfor  opregnes kun barnene; de var:  1) David, 17 aar;  2) Gerhard, 9 aar;  3) Jørgen, 7.1/2 aar. 

DNA-slektsgransking

David hørte trolig til Y-DNA haplogruppe I1. Flere etterkommere i ren far-sønn-linje kan teste seg for å stadfeste dette.