Dithmar Ditmarsen Kahrs

Dithmar Kahrs, (søn av kjøbmand Ditmar Kahrs. side 10), f. 29. september, dpt. i Korskirken 1. oktober 1713.

(fad.: Mag. Jens Bergendahls hustru, Anna Catharina Spcngers, Hans Bcrgendals hustru, Agnctha Holterman, Niels Bagge, Søren Bergendal, Hans Sars).

† i Fjeldberg 17. januar 1785.

Student 30. juli 1735, bacc. phil. følgende aar (laud), 1737 huslærer hos cancelliraad Hans Knagenhielm paa Kaupanger, 12. juli 1740 cand. theol. og 28. oktober s. a. pers. cap. hos Christen Heiberg, sogneprest til Sogndal. 22. november 1748 pers. cap. hos Jens Rennord. sogneprest til Korskirken. 18. juni 1751 blev han utnævnt til sogneprest i Fjeldberg, 1771 provst i Søndhordland.

Biskop Ole Tidemand sier om ham ved visitats i Fjeldberg kirke 1757. “Baade

“mandens vel og til opbyggelse udarbeidede, samt vel og “til behag fremførte prædiken; saavelsomog gode cate-

“chisations maade gay tilsammen kjendeligen at forstaa, at

“han ikke selv havde været uden fremvæxt

“i færdighed til embedsgjerning, fra den tid

“af, da jeg for nogle aar siden kiendte ham

“som capellan pro persona til korskirkens

“menighed her i byen. Tillige erfarede jeg

“med fornøielse, at alle ting i menigheden

“fandtes i vedbørlig tilstand.”

Ogsaa biskop Arentz uttaler sig anerkjendende om ham

ved visitats 5. søndag efter Tref. 1764: “Hans prædiken

“over Dagens Evangelium hvori han betragtede Folkets

“rette Forhold ved Jesu Prædiken som et Exempel paa

“Tilhørernes Forhold ved Guds Ords Behandling, var

“ganske vel afpasset efter Tilhørerne. Enfoldige Bønder “maa især have enfoldige Prædikener. Jeg mener enfoldige Ord, enfoldig Stil, “enfoldigt Foredrag, naar de tillige ere opbyggelige. Prædikenen var vel ganske “kort, dog var det vigtigste, som burde siges, ei forglemt. Denne mand har tem- ”melig gode gaver i Prædikestolen, som giør, at han kan høres med Behag, hvortil “og kommer dette, at hans Vandel er i Enfoldighed og Retsindighed. Hvad hans “Katekisation angaar, har jeg intet andet at sige, end at han bandt sig selv og “sin Ungdom altfor meget til Ordene i Katekismens Forklaring, hvoraf kom, at “den største Del var stum saasnart et Spørgsmaal med forandrede Ord blev fremsat.”

Gift 1 ) 1745 med Cecilie Cathrine Heiberg, f. i Sogndal januar 1720, † i Fjeldberg 18. februar 1764, datter av Sogneprest i Sogndal Christen Heiberg og Catharina Jespersdatter Rachløw Efter kongl. tilladelse dat. 4. november 1763 hadde Dithmar Kahrs tilladelse til at hoIde samfrændeskifte. 1768, 1. august, holdt han skifte med sine barn. Sønnerne Ditmar og Christen fik hver 200 rd. foruten det “de ere assisterede med i Kiøbenhavn.” Gert og Jesper likesaa hver 200 rd. og datteren Barbara 100 rd. utlagt i løsøre. Desuten skulde Barbara foruten sin mors klær ha ekstra 100 rd. fordi hendes opdragelse ikke vilde koste saa meget som brødrenes og hvis hendes ikke kunde utrede det nu skulde hun ha det forlods av hans bo. Han overtar selv formynderskapet og erklærer sig ansvarlig for barnenes andel i løsøret, som han er villig at utrede i kontanter. 6 barn.

Gift 2 ) i Valestrand kirke 21. september 1768 med Rebecca Christine Koren, dpt. paa Stord 5. mars 1733, † 16. oktober 1809 paa Nordhus i Fjeldberg, datter av sogneprest Johan Clausen Koren og Drude Marie Smed.

Rebecca Koren var enke efter sogneprest til Haus, Arnoldus von Westen Sylow, f. 1707, † 1763, hvis anden hustru hun var. I sit første egteskap hadde hun ingen barn, med Dithmar Kahrs 3, hvorav 2 kjendes. (IV 7 - 8). Dithmar Kahrs og Rebecca Koren oprettet følgende egtepakt dat. Kyvigen 13. mars 1768, kongl. konf. 15. juni 1770, tinglæst 15. august s. a :

“Vi tvende undertegnede ieg Rebecca Christine Koren enche af sognepresten til Haugs præstegield i Bergens stift, afg. Arnoldus v. Westcn Sylow og ieg Dithmar Kahrs, sogneprest til Fieldberg haver med fælles venners samtycke i Guds navn besluttet at indgaae i ægteskab sammen, men førend sammc fuldbyrdes ere vi formedelst den ulighed i vor alder og vilkor da han er aldrende af liden formue og har 5 levende børn, hun derimod ung, barneløs og af et par tusinde rigsdalers eyende, forud bleven enige om, paa det at hun om han døede først, icke alt formeget skulle forværre hendes omstændigheder og lide mangel at oprette følgende pagt og forening.

1. At ieg Rehecca Ch. Sylow hvad enten ieg udi dette nyc ægteskab maatte velsignes med børn eller ey af ovenstaaende aarsager, forbeholder mig mine gangklæder og faa eyende pretiosa, samt 625 rd. dansk curant reede penge saaledes at samme under min disposition og Raadighed allene forbliver og ieke i vores tilstundende fællesskab bliver indført, følgelig heller icke efter min tilkommende mand Hr. Kahrses dage, om ieg ham skulde overleve, enten kan gaa i arv til hans børn eller komme hans creditorer tilgode om saadanne skulde findes, men alligevel forbeholder ieg mig som arving efter ham af hans efterladte eyendele den halve boe, som sædvanlig.

2. Hvorimod ieg af kierlighed til denne min tilkommende mand i disse tilfælde at han skulde overleve mig og ieg døe uden levende livsarvinger, overdrager ham, saa længe han lever og hans barn efter ham ey allene dette specificerede og mig forbeholdne men tilligemed den deel mine syskende og udearvinger i mangel af dette document, maatte kunne være herettigede til, saa at han og hans arvinger intet udgiver til mine, 10 rd. undtagen som han efter deris gotbefindende udtæller og ellers i alt raader for samme som sit eget. - I ligemaade af Kierlighed og af omsorg for min tilkommende hustrues vel, at hun formedelst fuldbyrdet ægleskab med mig icke alt for kiendelig skulde findes at have forringet sine vilkaar, declarerer ieg Dithmar Kahrs med det første at være fomøiet og i det sidste at have beviis paa hendes godhed for mig. I hvilcken henseende ieg forat forekomme al Irring i sin tiid tillige med herved vil have meldt og forstaaet at min gaard Nordhuus som ieg for den suma 75 rd. haver tilkiøbt mig og til en fæstellsgave givet og agter at skiøde min trolovede ligesaa frit, som det hun selv har forbeholdt sig, skal fra nu af være hendes eyendom allene, og hverken komme mig, mine arvinger eller nogen mine herefter uformodentlig blivende creditorer til mindste deel eller nytte allene at hermed som med øvrige hendes eyendele om hun skulde døe før ieg, bliver at forholde. Dette document med fælles samtycke gode overlæg og villie til fælles bedste oprettede, bliver saaledes henliggende i vores tilkommende ægtcskabs boe, indtil vi begge forenede finde for got herpaa allerunderdanigst at ansage Hans kongl. May. aller naadigste onf.”

In duplo underskrevet, paa trykt segl og vitterligheds vidner. David W Christie, G. A. S. Heiberg.

Gaarden Nordhus hadde Dithmar Kahrs kjøpt ved skjøte av 17. juli 1758 av Halsnø kloster, skylder 1 løb smør ½ hud med bygsel.

Da provst Dithmar Kahrs døde var 2 av sønnerne i Kjøbenhavn og Christen og Gerhard forseglet boet. De fraværende, Ditmar og Jesper, skrev op at de nok syntes boet tilkom renter av Nordhus, og da Nordhus var odelsgods hadde de som odelsbaarne ret til at indløse den for 75 rd. som den var kjøpt for, men “da de ikke handler og tænke “som de, der driver deres ret til det yderste, haver vi ey allene intet derimod men det “er og vort ønske og begiering fordi vi anseer det for billigt i Betragtning af den “Omhyggelighed encken har baaret for vor sal. fader udi hans svaghed og alderdom “at gaarden Nordhus, den eneste faste eiendom af nogen betydning vor fader har havet “af 8 kyndige og upartiske laugrettes mænd — dog ikke enkens laugværge - bliver “efter dens godhed med udsæd og engbond, de af vor fader giorte oprydninger og “forbedringer samt huus og bygninger m. v. vurderet — den af vor sal. fader opbyggede “store bygning kan neppe være opbygget for mindre end 1000 rd. og alt dette /: gaar - “den selv som odelsgods, samt bygninger som skiømnes nyttige og nødvendige, und - “tagne :/ stilles til auction.”

Gerhard skriver til skifteretten at brødrene neppe kan kjende til testamentet og skjøtet, og at la det komme til skifterettens decision synes han er kjedelig, “da slige decisioner “forudsætter en slags misforstaaelse mellem paagjældende, eller i det mindste kan den “ulighed i meninger der giver anledning til decisionen foraarsage misforstaaelse. Og da “ieg nødig skulde see, at ringeste gnist af misforstaaelse mellem mig og min elskede “stifmoder og mine søskende skulde finde sted vil ieg af skifteretten udbede mig den “godhed at decisionen udsættes” — — forat han kan faa tid til at ordne det med sine brødre. Alt endte i fred og god forstaaelse og enken blev boende paa Nordhus til sin død.

Skiftet efter Dithmar Kahrs blev holdt 28. februar 1785.