Else Mogensdatter Gyldenstjerne

1569:

Den Samling Breve om Ægteskabssager, der fra det 16deAarh undrede er naaet ned til vore Dage, har betydelig historisk Værd. Thi paa faa eller ingen Punkter er det ellers forundt os saa tydeligt som her at kunne iagttage hin Slægt Ansigt til Ansigt, paa saa nært Hold lytte til dens egne Ord om det, der laa den mest paa Hjertet. Og ved et underligt Træf er der næppe noget Forhold af de mange, der kunde tænkes at indtræde under de forskellige Omstændigheder, uden at vi jo har et Brev, der svarer dertil.

Som Eksempel paa et Frierbrev kan anføres følgende, skrevet, som rimeligt var, ikke til den elskende selv, men til hendes Fader. Afsenderen var den norske Adelsmand, Hans Pedersen Basse, og Modtageren Hr. Mogens yldenstjerne til Stjernholm, Statholder i København. Denne havde sinDatter Dorthe gift med Christiern Munk, Lensmanden paa Akershus, og da den nordiske Syvaarskrig just stod paa, havde Fru Dorthe Gyldenstjerne faaet Lov til at faa sin ugifte Søster Else op med til Selskab paa Akershus. Efter i længere Tid ikke at have hørt fra dem, modtog Mogens Gyldenstjerne i Efteraaret 1569 paa een Gang tre Breve, et fra den gifte Datter, et fra svigersønnen, og et med fremmed Udskrift.

Det sidste, der var fra Hans Pedersen, lød saaledes: "Min ganske velvillige Hilsen nu og altid forsendt med Vorherre! Kære Hr. Mons Gyldenstjern, synderlig gode Ven! Næst al venlig Taksigelse betakker jeg Eder ganske gerne for alt Ære og Gode, som I mine Forældre og mig bevist have, for hvilket jeg Eder alle mine Dage vil findes ganske villig udi alle de Maader, jeg nogen Tid af min ringe Formue Eder til Ære og Tjeneste kan være etc.

"Kære Hr. Mons! giver jeg Eder ganske velvilligen tilkende, at jeg haver talt Eders Datter Jomfru Else til og givet hende tilkende, at hun er den, jeg haver sat min Love hos, og næst Guds og Eders Villie, agtede jeg hende til min Ægtehustru at have. Hertil haver hun givet saa for Svar: alt hvad med Eders Villie og Samtykke herudi skeer, lader hun sig nøje med. Og dersom Gud allermægtigste dette saa forseet haver og med Eders Villie skee maa, skal jeg næst Guds Hjælp handle mig saa imod hende, at [hverken] I eller nogen hendes skulle have mig at beskylde.

"Kære Hr. Mons! Saa er nu min ganske venlige Bøn og gode Tro til Eder, at I ville vel gøre og give mig et godt Svar herpaa med denne min Tjener; og skulde jeg selv have draget nør og mundtligen talet med Eder, men nu haver Christiern Munk nyligen bekommet Breve fra min Herre om denne Krigshandel, saa at man ikke paa denne Tid kan komme her af Landet med god Lempe, hvorfor han mig lovet haver, at ville skrive Eder til herom paa mine Vegne etc.

"Kære Hr. Mons! beder jeg Eder ganske gerne, at I ikke fortænker mig, at jeg Eder herom saa dristeligen tilskriver, men jeg beder Eder, som min gode Tro er til Eder, at I holder mig alting til det bedste. Jeg vil hermed nu og altid have Eder den evige Gud befalendes. Skrevet paa Akershus den 24de August anno Domini 1569.

Hans Pedersen, med egen Haand"[1].

Det er meget troligt, at Hr. Mogens Gyldenstjerne ikke personlig har kendt den Hans Pedersen, som saaledes anholdt om hans Datters Haand. At Frieren kaldte ham "sin synderlig gode Ven" og takkede ham for alt godt, han havde bevist ham, havde intet at sige, thi saaledes skulde ethvert Brev Mand og Mand imellem begynde, om de saa aldrig havde set hinanden. Muligvis havde dog Mogens Gyldenstjerne, da han selv i sine unge Dage havde været Lensmand paa Akershus, kendt noget til Hans Pedersens Forældre, herpaa kunde den usædvanlige Vending tyde: "alt Godt, som I mine Forældre og mig bevist have". I hvert Fald er det dog sandsynligt, at Mogens Gyldenstjerne med en vis Spænding har søgt Oplysning om Frieren i de to andre Breve, som dennes Bud medbragte.

Brevet fra Svigersønnen, Christiern Munk, lød saaledes:

Sønlig, kærlig Hilsen nu og altid forsendt med Vorherre! Kære Fader! jeg betakker Eder ganske gerne for al faderlig Kærlighed, som jeg stedse af Eder befundet haver, hvilket at forskylde I skal finde mig for Eders villige Søn, thi jeg kender Eder des pligtig at være.

[1] Adelsbreve Fasc. 25. Gyldenstjerne.

"Kære Fader! giver jeg Eder ganske venligen tilkende, at ærlig og velbyrdig Hans Pedersen, Peder Hansens Søn, haver været min Forskrift til Eder begærendes, at I ville vel gøre og give hannem Eders kære Dotter til hans Ægtehustru, Jomfru Else. Han vil først imod hende skikke sig saa, som han vil ansvare for Gud og siden imod Eder og alle hendes Venner, saa næst Guds Hjælp at ingen skal have hannem at beskylde i nogen Maade.

"Min kære Fader! Herfor er nu min ganske venlige Bøn tilEde r, at I ville lade hannem nyde denne min ringe Forskrift og Bøn godt ad, forhaabendes næst Guds Hjælp, I eller nogen hendes Venner skal det ikke fortryde. Thi saa sandt hjælpe mig Gud! han er en god Karl, og haver sin gode Bjering, og haver to gode Gaarde, saa en fattig Herremand kan vel hjælpe sig paa en af dem. Og haver han arvet 3 hans Brødre alene, thi Moder arver ikke sin Barn, om Søn er til, ikke heller Søster sin Broder, om Broder er til; nu haver han ikke mere end 2 Søstre levendes.

"Kære Fader! kan jeg ikke heller forholde Eder, at jeg haver forfaret af Else, at hun er jo vel tilfreds, at dette maatte gaa for sig, om det var Eders Vilje.

"Kære Fader! Jeg veed nu syndelig intet at skrive Eder til; bedendes Eder ganske gerne, at I ville ikke tage mig denne min ringe Skrivelse til møstig; hvad jeg gør, det gør jeg i den bedste Mening. Vil hermed nu og altid have Eder Gud almægtigste befalet. Og Gud unde mig at finde Eder glad! Skrevet paa Akershus den 22. August 1569.

Christiern Munk med egen Haand.

"Kære Fader! vilde han selv have draget ned til Eder og selv have ladet sit Hverv Eder tilkende give. Nu kan han ikke komme for jeg haver fanget kgl. Majts. Brev, at alle Herremænd skal være rede med deres Hest og Harnisk, til de fange videre Besked. At han derfor maatte fange Eders Vilje at vide med det første"[1].

[1] Adelsbreve Fasc. 25. Gyldenstjerne.

Datteren, Fru Dorthe Gyldenstjerne, hvis Brev var affattet før de andres, begyndte først med en vidtløftig Undskyldning for, at hun ikke tidligere havde skrevet. Derpaa gik hun med følgende Indledning over til Sagen:

        " ... Min hjærte allerkæreste Fader! ...

"Her er vel et smukt Land oppe og godt Folk ogsaa, men dog er her vel langsomt oppe. Dersom I havde ikke undt mig min Søster op med mig, da havde jeg længtes mig alt død; men nu haver jeg end hende at ro mig ved stundom. Jeg kan ikke fuldskrive Eder til, saa meget godt jeg haver haft af hende, siden hun kom til mig.

"Min hjærte allerkæreste Fader! Her er en Herremand i Landet, som hedder Hans Pedersen, Peder Hansens Søn her i Norge, han er den rigeste Herremand her i Norge og er eneste Broder og haver kun to Søstre. Han haver talt min Søster Else til og Christen og mig. Saa haver jeg svaret, at jeg veed intet at svare dertil, for det staar til Gud og Eder, hvad I vil gøre deri. Og hun haver ogsaa selv sat det til Eder og siger: Hvad I gør deri, det vil hun være tilfreds med.

"Min hjærte allerkæreste Fader! saa kan I nu ydermere bemærke i Christens Skrivelse, hvad han skriver derom. Men alt det han haver været i min Omgængelse, siden, jeg kom herop, da tykkes mig det, han er en god, fin Karl og veed vel, hvad han skal gøre og lade. Og siger han ogsaa, min allerkæreste Fader! at dersom I give nu Eders Samtykke dertil, og Eder tykkes da saa godt at være, da vil han selv gøre sit Bryllup heroppe paa hans Gaard her i Landet. Og med hans Vilje, da forfarer jeg vel paa hannem, at han ikke vil bie længe efter hende, dersom han faar Ja. Min hjærte allerkæreste Fader! at I vil fordi [derfor] være det fortænkt i med: I med hendes Klæder og Tingest at lade gøre; for her er ingen oppe, der kan gøre det, hverken Skrædder eller andre" ... [1]

[1] Brevet dateret Agershus d. 21 Aag. 1569. Adelsbr. Fasc. 27. Gyldenstjerne.

Det var klart, at et Tilbud som dette var værd at tage under Overvejelse. Kendte end Hr. Mogens Gyldenstjerne ikke Hans Pedersen personlig, saa vidste han dog sikkert fra sit Ophold i Norge, at de to Gaarde, som Slægten ejede, var Sem og Fos, Ejendomme, der nok kunde gøre en Frier antagelig. Det er muligt denne Tagen under nærmere Overvejelse, der er udtrykt i, at der bag paa Brevpakken er, vistnok med Hr. Mogens’ egen Haand skrevet: "Hans Pedersen, Peder Hansens Søn". Ret længe fik iøvrigt Mogens Gyldenstierne ikke Lejlighed til at overveje Sagen, thi han døde temmelig pludseligt nogle faa Dage efter, den 9de Oktober 1569. Hans Arvinger sagde Ja til Frieriet, og Hans Pedersen Basse ægtede Else Gyldenstjerne Mogensdatter.

http://runeberg.org/dagligt/9/0068.html