Hans Pedersen Basse

1569:

Den Samling Breve om Ægteskabssager, der fra det 16deAarh undrede er naaet ned til vore Dage, har betydelig historisk Værd. Thi paa faa eller ingen Punkter er det ellers forundt os saa tydeligt som her at kunne iagttage hin Slægt Ansigt til Ansigt, paa saa nært Hold lytte til dens egne Ord om det, der laa den mest paa Hjertet. Og ved et underligt Træf er der næppe noget Forhold af de mange, der kunde tænkes at indtræde under de forskellige Omstændigheder, uden at vi jo har et Brev, der svarer dertil.

Som Eksempel paa et Frierbrev kan anføres følgende, skrevet, som rimeligt var, ikke til den elskende selv, men til hendes Fader. Afsenderen var den norske Adelsmand, Hans Pedersen Basse, og Modtageren Hr. Mogens Gyldenstjerne til Stjernholm, Statholder i København. Denne havde sinDatter Dorthe gift med Christiern Munk, Lensmanden paa Akershus, og da den nordiske Syvaarskrig just stod paa, havde Fru Dorthe Gyldenstjerne faaet Lov til at faa sin ugifte Søster Else op med til Selskab paa Akershus. Efter i længere Tid ikke at have hørt fra dem, modtog Mogens Gyldenstjerne i Efteraaret 1569 paa een Gang tre Breve, et fra den gifte Datter, et fra svigersønnen, og et med fremmed Udskrift.

Det sidste, der var fra Hans Pedersen, lød saaledes: "Min ganske velvillige Hilsen nu og altid forsendt med Vorherre! Kære Hr. Mons Gyldenstjern, synderlig gode Ven! Næst al venlig Taksigelse betakker jeg Eder ganske gerne for alt Ære og Gode, som I mine Forældre og mig bevist have, for hvilket jeg Eder alle mine Dage vil findes ganske villig udi alle de Maader, jeg nogen Tid af min ringe Formue Eder til Ære og Tjeneste kan være etc.

"Kære Hr. Mons! giver jeg Eder ganske velvilligen tilkende, at jeg haver talt Eders Datter Jomfru Else til og givet hende tilkende, at hun er den, jeg haver sat min Love hos, og næst Guds og Eders Villie, agtede jeg hende til min Ægtehustru at have. Hertil haver hun givet saa for Svar: alt hvad med Eders Villie og Samtykke herudi skeer, lader hun sig nøje med. Og dersom Gud allermægtigste dette saa forseet haver og med Eders Villie skee maa, skal jeg næst Guds Hjælp handle mig saa imod hende, at [hverken] I eller nogen hendes skulle have mig at beskylde.

"Kære Hr. Mons! Saa er nu min ganske venlige Bøn og gode Tro til Eder, at I ville vel gøre og give mig et godt Svar herpaa med denne min Tjener; og skulde jeg selv have draget nør og mundtligen talet med Eder, men nu haver Christiern Munk nyligen bekommet Breve fra min Herre om denne Krigshandel, saa at man ikke paa denne Tid kan komme her af Landet med god Lempe, hvorfor han mig lovet haver, at ville skrive Eder til herom paa mine Vegne etc.

"Kære Hr. Mons! beder jeg Eder ganske gerne, at I ikke fortænker mig, at jeg Eder herom saa dristeligen tilskriver, men jeg beder Eder, som min gode Tro er til Eder, at I holder mig alting til det bedste. Jeg vil hermed nu og altid have Eder den evige Gud befalendes. Skrevet paa Akershus den 24de August anno Domini 1569.

Hans Pedersen, med egen Haand"[1].

Det er meget troligt, at Hr. Mogens Gyldenstjerne ikke personlig har kendt den Hans Pedersen, som saaledes anholdt om hans Datters Haand. At Frieren kaldte ham "sin synderlig gode Ven" og takkede ham for alt godt, han havde bevist ham, havde intet at sige, thi saaledes skulde ethvert Brev Mand og Mand imellem begynde, om de saa aldrig havde set hinanden. Muligvis havde dog Mogens Gyldenstjerne, da han selv i sine unge Dage havde været Lensmand paa Akershus, kendt noget til Hans Pedersens Forældre, herpaa kunde den usædvanlige Vending tyde: "alt Godt, som I mine Forældre og mig bevist have". I hvert Fald er det dog sandsynligt, at Mogens Gyldenstjerne med en vis Spænding har søgt Oplysning om Frieren i de to andre Breve, som dennes Bud medbragte.

Brevet fra Svigersønnen, Christiern Munk, lød saaledes:

Sønlig, kærlig Hilsen nu og altid forsendt med Vorherre! Kære Fader! jeg betakker Eder ganske gerne for al faderlig Kærlighed, som jeg stedse af Eder befundet haver, hvilket at forskylde I skal finde mig for Eders villige Søn, thi jeg kender Eder des pligtig at være.

[1] Adelsbreve Fasc. 25. Gyldenstjerne.

"Kære Fader! giver jeg Eder ganske venligen tilkende, at ærlig og velbyrdig Hans Pedersen, Peder Hansens Søn, haver været min Forskrift til Eder begærendes, at I ville vel gøre og give hannem Eders kære Dotter til hans Ægtehustru, Jomfru Else. Han vil først imod hende skikke sig saa, som han vil ansvare for Gud og siden imod Eder og alle hendes Venner, saa næst Guds Hjælp at ingen skal have hannem at beskylde i nogen Maade.

"Min kære Fader! Herfor er nu min ganske venlige Bøn tilEde r, at I ville lade hannem nyde denne min ringe Forskrift og Bøn godt ad, forhaabendes næst Guds Hjælp, I eller nogen hendes Venner skal det ikke fortryde. Thi saa sandt hjælpe mig Gud! han er en god Karl, og haver sin gode Bjering, og haver to gode Gaarde, saa en fattig Herremand kan vel hjælpe sig paa en af dem. Og haver han arvet 3 hans Brødre alene, thi Moder arver ikke sin Barn, om Søn er til, ikke heller Søster sin Broder, om Broder er til; nu haver han ikke mere end 2 Søstre levendes.

"Kære Fader! kan jeg ikke heller forholde Eder, at jeg haver forfaret af Else, at hun er jo vel tilfreds, at dette maatte gaa for sig, om det var Eders Vilje.

"Kære Fader! Jeg veed nu syndelig intet at skrive Eder til; bedendes Eder ganske gerne, at I ville ikke tage mig denne min ringe Skrivelse til møstig; hvad jeg gør, det gør jeg i den bedste Mening. Vil hermed nu og altid have Eder Gud almægtigste befalet. Og Gud unde mig at finde Eder glad! Skrevet paa Akershus den 22. August 1569.

Christiern Munk med egen Haand.

"Kære Fader! vilde han selv have draget ned til Eder og selv have ladet sit Hverv Eder tilkende give. Nu kan han ikke komme for jeg haver fanget kgl. Majts. Brev, at alle Herremænd skal være rede med deres Hest og Harnisk, til de fange videre Besked. At han derfor maatte fange Eders Vilje at vide med det første"[1].

[1] Adelsbreve Fasc. 25. Gyldenstjerne.

Datteren, Fru Dorthe Gyldenstjerne, hvis Brev var affattet før de andres, begyndte først med en vidtløftig Undskyldning for, at hun ikke tidligere havde skrevet. Derpaa gik hun med følgende Indledning over til Sagen:

        " ... Min hjærte allerkæreste Fader! ...

"Her er vel et smukt Land oppe og godt Folk ogsaa, men dog er her vel langsomt oppe. Dersom I havde ikke undt mig min Søster op med mig, da havde jeg længtes mig alt død; men nu haver jeg end hende at ro mig ved stundom. Jeg kan ikke fuldskrive Eder til, saa meget godt jeg haver haft af hende, siden hun kom til mig.

"Min hjærte allerkæreste Fader! Her er en Herremand i Landet, som hedder Hans Pedersen, Peder Hansens Søn her i Norge, han er den rigeste Herremand her i Norge og er eneste Broder og haver kun to Søstre. Han haver talt min Søster Else til og Christen og mig. Saa haver jeg svaret, at jeg veed intet at svare dertil, for det staar til Gud og Eder, hvad I vil gøre deri. Og hun haver ogsaa selv sat det til Eder og siger: Hvad I gør deri, det vil hun være tilfreds med.

"Min hjærte allerkæreste Fader! saa kan I nu ydermere bemærke i Christens Skrivelse, hvad han skriver derom. Men alt det han haver været i min Omgængelse, siden, jeg kom herop, da tykkes mig det, han er en god, fin Karl og veed vel, hvad han skal gøre og lade. Og siger han ogsaa, min allerkæreste Fader! at dersom I give nu Eders Samtykke dertil, og Eder tykkes da saa godt at være, da vil han selv gøre sit Bryllup heroppe paa hans Gaard her i Landet. Og med hans Vilje, da forfarer jeg vel paa hannem, at han ikke vil bie længe efter hende, dersom han faar Ja. Min hjærte allerkæreste Fader! at I vil fordi [derfor] være det fortænkt i med: I med hendes Klæder og Tingest at lade gøre; for her er ingen oppe, der kan gøre det, hverken Skrædder eller andre" ... [1]

[1] Brevet dateret Agershus d. 21 Aag. 1569. Adelsbr. Fasc. 27. Gyldenstjerne.

Det var klart, at et Tilbud som dette var værd at tage under Overvejelse. Kendte end Hr. Mogens Gyldenstjerne ikke Hans Pedersen personlig, saa vidste han dog sikkert fra sit Ophold i Norge, at de to Gaarde, som Slægten ejede, var Sem og Fos, Ejendomme, der nok kunde gøre en Frier antagelig. Det er muligt denne Tagen under nærmere Overvejelse, der er udtrykt i, at der bag paa Brevpakken er, vistnok med Hr. Mogens’ egen Haand skrevet: "Hans Pedersen, Peder Hansens Søn". Ret længe fik iøvrigt Mogens Gyldenstierne ikke Lejlighed til at overveje Sagen, thi han døde temmelig pludseligt nogle faa Dage efter, den 9de Oktober 1569. Hans Arvinger sagde Ja til Frieriet, og Hans Pedersen Basse ægtede Else Gyldenstjerne Mogensdatter.

http://runeberg.org/dagligt/9/0068.html

• 3. juni 1589

Rettertingsdom i sag om ejendomsret til en del af bygningen på Restrup. Hans Pedersen til Sem i Norge stævner Axel Gyldenstjerne til Lyngbygaard, Corfidts Viffert til Næs, Henrik Gyldenstjerne til Aagaard, Preben Gyldenstjerne til Vosborg, Mogens Gyldenstjerne til Biersøgaard, Hannibal Gyldenstjerne til Restrup, Christian Gyldenstjerne til Stjernholm, Holger Ulfstand til Vosborg på hustruen Anne Gyldenstjernes vegne, Sibilla Gyldenstjerne, Karen Gyldenstjerne, Hilleborg Gyldenstjerne og Chresten Munks døtre med lavværge og tiltaler dem for en anpart, som hans afdøde hustru Else Gyldenstjerne ved gavebrev af 1556 fik af Kirsten Friis, Gabriel Gyldenstjernes enke. Se også samfrændeskiftet 7.9.1569.

RA, Herredagsdombog 1586-89, s. 139-142B.

Dom emellom Hans Persen, Her Mogens Gyldenstiernis och Knudt Gyldenstiernis Arffi.ge. Wij Christian thendt fierde, medt Gudts naade Etc., Giøre alle witterligt, at Aar 1589 thend 3 Junij Paa wort Retterthing paa wort Slott Kiøpenhaffn wdj wor Egen Neruerelse Offueruerindis Thes. eptherskr. Niels Kaas thill Torupgrd. wor Cantseler, med alt Raadit wondthagendis Axell Gyldenstiern och Corfidts Wiffert. for Oss wor skickit Oss elsk. Hans Persen thill Sem, wor mandt och thienner, paa thend ene, Och hafde met wor stefning for Oss wdj Rette steffned Oss elske. Axell gyldenstiern thill Liungbyegrdt., Corfidts Wiffert thill Ness, wore mendt och Raadr, Hendrich Gyldenstiern thill Aagrdt., Preben Gyldenstiern thill Wosborrig, Mogens Gyldenstiern thill Bierssegrd., Haniball Gyldenstiern thill Restrup, Christian Gyldenstiern thill Sternholm, Holger Ulstand thill Wosborig paa hans høstruis Oss Elske. frue Anne Gyldenstiernis wegne, worre mendt och thienere, frue Sibilla Gyldenstiern, frue Karen Gyldenstiern, Jomfru Hilleborg Gyldenstiern, saa och affgangne Chresten Munckis begge døtther met theris Lauge Werrige Paa thendt anden side. Och thilltallede thenom for Afgagne frue Kirstenn Gabriels anpart wdj Bygningen paa Restrup, som hun hafde giffuit hans affgangne høstrue, frue Else Gyldenstiern, huilcken anpart handt mener, the hanom met rette skulle wdlægge och betalle, paa forne hans affgangne høstruis wegne, Och at forne Hendrich gyldenstiern och hans søsken skall haffue thagit afgangne frue Anne paa Iffuersnes ... wdj thieris affkald the forre met slig beskedt, at the hanom herforre skulle fornøige, Endog the inte skall enden werre skeedt. Saa er mødt Daniell Boiesen, fuldmegtige, paa forne Hans Persens Wegne, Och for Oss wdj Rette laugde it Peraments gaffue Beffwdgiffuit aff fruee Kirsten friisdaather, Gabriell Gyldenstiernis eptherleffuerske paa Restrup, Thorsdagen nest for wor frue Seijermere Ao. 1556, Liudendis wdj sin Mening, at hun haffde wndt, giffuit och skiødt frann sig och sine Arffg. och indthill Else gyldenstiern Mogens Daather och hindis arffg. ald hindis lod, deell och Rettighedt, som hinde wor thilfalden epther hendis hosbonde forne Gabriell gyldenstiern wdj thendt bygning paa Restrup, och alt huis som hun haffde ladit bygge och ther epther lader bygge wdj hindis Liffstidt paa forne Restrupgrdt. offuen och neden, met Mølle och Demning siden forne hindis hosbonde døde inthet wndthagit. s. At forne Else gyldenstiern the skall beholde thill sig och sine Arffg. thil euindelig Eijendom epther hindis dødt och afgang. Skede the ochsaa at forne Else icke sielffuer bleff boendis thr paa, och enthen hindis sønder Her Mogens gyldenstiern hell. nogen aff hindis Brødre komme ther at boe. Tha skall handt huilcken som ther kommer at boe, were pligtig thill at giffue forne Else gyldenstiern fylleste for thendt forne Bygning epther som hindis frennde och venners sigellse, som samme Breff wider wduisser och indholdr. Och satte Daniell Boissen wdj alle Rette, Om Hanniball Gyldenstiern, som nu besiddr samme gaardt, icke er pligtig at wdlegge och fornøige forne Hans Persen paa hans afgangne høstruis wegne fyllist och fuldwerdt for forne hindis anpart ther wdj epthr. samme gaffue Breffs liudelche. Saa er ochsaa møtt forne Axell Gyldenstiern och Corfidts Wiffert, och formeenthe, att epthersom samme gaffue Breff medfører thend at betalle och fornøige, som Restrup Hoffuidtgaardt besider, Meenthe the hanom wdj lige maaade at eptherkomme samme Breff och Hans Persen paa hans høstruis wegne at fornøige. Ther modt berette forne Haniball Gyldenstiern at handt hafde fornøgit och betaldt forne Hans Persen saa well som andre hans medtarff.ge for thierris Anpart wdj Restrup Bygning som handt strax for Oss beuiste met Breff och Segell wdgiffuit her ij Kiøbenhaffn thendt 24. Novembris Ao. 1570, att affgangen Hendrik Gyldenstiern och forne Mogens gyldenstiern, Christian gyldenstiern, Christen Munck Skall Giør Niels Løcke och Hans Persen. Formellendis, att forne Hanniball haffuer fornøgit thenom fem hundridt daller, som wor for thendt Bygning paa Restrup h., som the Breff ydermere forklarer, Huilcket Daniell Boissen well bekende, Dog manthe the icke wider at werre endt for huis anpart Her Mogens Gyldenstiernis arff.gers Anpart wor anlangendis, forwden thendt Andell fruee Kirsten friisdather hafde formedlest hendis Gaffuebref giffuit forne Hans Persens affgangne høstrue, Och ydermere berette, at thr wor it Elant trygt och endeligt affkald emellom hans affgangne fader, frue Jutthe Podebusk och fruee Anne Parsbierig, Huilcket skulle thilholde Knudt gyldenstierns arffg. och Pligtige at fornøige Hans Pedersen for thieris anpart wdj forne Restrup Bygning. Huilcket affkaldts Breff handt strax for Oss wdj Rette laugde, wdgiffuit her ij Kiøpenhaffn thendt 7. Septembris Ao. 1569, formellendis eblant andit, Och skulle her Mogens och fruee Jutthe Podebusk all theris Arff.ge. giffue forne fruee Anne Parsbierig all hindis arffge. ij hundred goude daller epther theris Breffis liudelse the hinde thr paa giffuit haffuer for Bygningen paa Restrupgrdt. offuer Broen wdj Borgergaarden, saa och for thendt welluillighedt hun haffuer beuist thenom, At hun saa haffuer magit thenom och thraadt aff forne Borgegaarden wdj grundt husse och Bygning, Och the huos skall forne Her Mogens och fruue Jutte Podebusk holde hinde, hindis Børn och theris Arff.ge. quit och frije for huis epther, som affgangne fruee Kirsten friis haffuer giffuit Jomfruee Ellse Gyldenstiern wdj Restrup Bygning. Och meenthe forne Haniball Gyldenstiern epther slig Leiglighed burde Axell Gyldenstiern och Corfidts Wiffert paa theris høstruers Wegne saa well som andre Knudt Gyldenstiernis Arff.ger. at betalle wdj forne Bygning saa Wiit thenom kandt thilfalde met Rette Huilcket Axell Gyldenstiern saa well som Corfidts Wiffert beretthe att wille giøre, naar same Bygning bleff wurderet, eller ochsaa kandt beuise thendt wurderet att werre, epther forne fruee Kirsten Friisdaathers dødt och affgangh, Tha wille the uden ald thertte frann thenom legge therris anpart saa Wiit the beloffue Kandt. Medt flere ordt thenom emellom forløb. Tha epther Thiltalle, Giensuar, Breff, Beuisning och thenn sags Leiglighedt Sagde wij ther paa saa aff for Rette, At forne Her Knudt Gyldenstiernis were pligtige, samtlige for huer thieris Anpart att betalle och fornøge Hans Perssen paa Hans affgangne høstruis wegne thendt Bygning paa Restrup, som forne fruee Kirstenn Friisdaather hinde giffuit haffuer Epther gaffue breff och epther the affkaldts Breffs liudelse, som forne Her Mogens Gyldenstiern, fru Jutte Podebusk och frue Anne Parsbierg emellom gangit er. Och thet epther Wurdering som samme Bygning thilforn haffuer werrit satt eller epther nye wurdering aff thenom haffuer Kiendt samme Bygning huorledis thendt paa the thider haffuer werrit. Datum ut Supra.

http://www.protokoller.dk/diplomatariumhornumnse/Diplomatarium%20Ho...