Emil Anker Dombernowsky

flemming født 1.9.1946, husker ham som en dejlig farfar, altid venligt smilende, aldrig opfarende eller vred. fik en blodprop i hjernen ca. 60 år, som gjorde at han var meget længe om at føre skeen op til munden, det gik utroligt langsomt med at spise. Min farmor Agnes Placide var en meget arbejdsom kvinde som arbejdede som nattevagt på Bispebjerg Hospital højt op i alderen. Min farfar Emils dødsårsag var formentlig hjerneblødning eller en blodprop i hjernen.

Han var en fremragende violinist som fik tilbudt at komme på musikkonservatoriet, men takkede nej til denne sikre (kedelige?) levevej, for i stedet for at samle et helt orkester, der holdt til i Slagelse, hvor de spillede for et betalende publikum. Hans titel var musikdirektør.

Under den anden verdenskrig rejste han med sin smukt syngende, smukke datter Amely til Tyskland, hvor de sammen spillede og sang rundt omkring, da han ikke kunne finde musikjobs i DK. Fra andre har jeg hørt at det at han arbejdede i Tyskland under krigen skulle have givet ham betegnelsen "familiens sorte får". men det er kun et rygte, men sandsynligvis rigtigt.

6294