Erasmus Alberus

Født: 1501 i Sprendingen i Tyskland. Døbt: 1501 i Sprendingen i Tyskland. Erhverv: Biskop i Pommeren. Far: Dietrich (Thilmann) Alber* Mor: Margrethe ?* Ægtefælle: Gertrud ?* Gift: 1542 i Tyskland. Børn: Anna. Alber*

[]http://www.marianne-poulsen.webbyen.dk/vishjemmeside_privat.asp?mod...

Død: 5 maj 1553 i Pommeren.Tyskland Begravet: 10 maj 1553 på Pommeren.Tyskland Biografi: Else Jakobsens slægt. Han stammede fra en gammel familie af Wetterau, (der kommer af en sidegren tilbage til Ritter von Reifenberg;)

Allgemeine Deutsche Biographie

Verlag von Duncker & Humblot

Leipzig - 1875

Bind 1 side 219 nederst – 220 øverst Den evangeliske teolog og forfatter Erasmus Alber (fra 1500 – 1553) Elev af Andreas Karlstad og Martin Luther, og en ivrig forkæmper for den reformeret lærer, studerede fra 1520 teologi i Wittenberg. Han blev derefter lærer i Oberursel/Taunus, reformerede religionen treenig, blev i 1537 kaldt til Kystrin, og blev i 1538 udnævnt til konfessionarius, for Kurfyrsten Joachim den 2 den af Brandenburg. I 1541 blev han suspenderet i Brandenburg, i 1542 blev han afskediget af Kurfyrsten Joachim den 2 den, på grund af sin frimodige tale.

I 1543 blev han i Wittenberg tildelt doktorgraden.

Som modstander af de foreløbige tilstande, levede han i årene fra 1548 til 1551 i Magdeburg .

Til sidst var han provst i Neubrandenburg. Erasmus Alber skrev bl.a. fabler og salmer.

Protestant for minoriteten Francesco di Assisi Franz von Assisi Hellige katolske kirke.

Alberus: Erasmus A. - sikkert født i begyndelsen af 16. århundrede – død 5. maj 1553. En begavet medarbejder for reformatorerne. Han greb ofte ind, men nåede aldrig til en stabil og vedvarende virksomhed. Født i Wetterau, efter andre opgivelser i Sprendlingen ved Frankfurt am Main. Søn af en præst, Tilemann Alberus; fødselsår ukendt.

Erasmus Alberus blev undervist i Nidda, senere i Mainz. Begyndte i 1520 eller 1521 på universitetet i Wittenberg og blev meget optaget af Luther og Melanchton, - forblev i brevveksling med sidstnævnte.

Hans offentlige liv fordeler sig over mange lokaliteter. Vi finder ham først og fremmest 1525-27 som skolelærer i Ursel, så i Hildenberg hos Ridder Konrad af Hackstein, derpå i landstrækningen Drei-Eichen (Tre-ege) i grevskabet Katzenelnbogen, hvor han som præst i Götzenhahn indførte den nye lære og 1528 som sognepræst i Sprendlingen, hvortil landgreve Philipp af Hessen havde indkaldt ham.

Der skal han være bæevet indtil 1538. Kurfyrst Joachim II af Brandenburg (ud)valgte ham til hofpræst men afskedigede ham igen, fordi han havde protesteret kraftigt mod de gejstliges beskatning.

I 1541 finder vi ham som præst i Neubrandenburg, og i 1542-45 i samme egenskab i Stade ved Friedberg. I løbet af denne tid blev han af Luther den 24. august 1543 udnævnt til doktor i teologi.

Straks derefter begav han sig på kort ophold i Rotenburg an der Tauber, hvor han – som Seckendorf beretter – sammen med Thomas Benatorius hjalp med at gennemføre reformarbejdet – og til Babenhausen ved Hanau på foranledning af grev Philipp IV af Hanau-Lichtenfels.

Dog forlod han efter 1545 også denne egn, opholdt sig endnu en gang fra 1548 eller 1549 i Sprendlingen og drog som præst til Magdeburg. Der havde imidliertid den foreløbige foranstaltning fået tilslutning. Som dens absolutte modstander kunne han ikke blive i Magdeburg og levede der nogle år uden embede til et nyt kald som superintendent i 1553 førte ham til Neubrandenburg i Mecklenburg. Her døde han dog straks efter sin embedstiltrædelse.

Lige så ubestandigt hans livsforløb end var, lige så bestandig var hans overbevisning.

Heftig og temperamentsfuld er han i bekæmpelsen af Agricolister, (side 220) Karlstadtianere, Osiandrister, foreløbige venner og andre, som ville ændre ved Luthers lære – sådan blev han ved.

Derfor er en del af hans skrifter, især de latinske, bestemt til polemisk formål; dog ville disse og andre filosofiske arbejder (”Dictionarium Latino-Germanicum”) nok ikke have givet ham et navn, hvis ikke hans talent samtidig havde taget en mere tiltalende, folkelig, poetisk og satirisk retning.

Ved siden af Burkard Waldis, dog mindre produktiv end denne, blev han sin tids tyske fabeldigter. ”Bogen om dyd og visdom” 1550 rummer 49 dyrefabler, i hvilke ganske vist kun ældre stof er passende bearbejdet.

Stor opsigt vakte den mod katolicismen rettede satire: ”Den barfodede munk Eulenspiegel og Alcoran”, som blev skabt over en bog Liber confirmitatum s. Franscici ad vitam Jesu Christi, Med. 1510 – og af andre legender med forord af Luther og udgivet 1542 – men derpå også udbredt i latinsk, fransk og hollandsk oversættelse.

Andre folkelige skrifter behandler til dels som dialog og i satirisk form syndefaldet, ægtestanden, børneopdragelse, barnedåb, det foreløbige.

Endelig har Alberus også leveret et bidrag til den kirkelige lyrik (Wackernagel, D. Kirchenlied III.)

Herder har betegnet ham som en meget udmærket Liederdigter; nyere (folk) som Rambach har med rette modereret denne ros; - imidlerlertid har dog flere af hans ”åndelige sange” fundet optagelse i ”de ældre sangbøger” og i nyere ”liedersamlinger”.

Poeten og reformatoren fra Wetterau.

Udstillingen er til minde om Erasmus Alberus der døde 450 år siden.

Freiberg: I Wetterau efterlod Erasmus Alberus kun ganske få spor. Der med er han, mener Freiberger hobby historieforsker Buchard Steinhauer "den værdige efterfølger af Morten Luther". En udstilling i Freiberger-Wetterau museum erindre nu om Erasmus Alberus der døde den 5. maj 1553

Udstillingen, er af de vigtigste skrifter af reformatoren, dem har Buchard Stienhauer Samlet. Et blik i Freiberger fremmedfører, fortæller den nu 54 årrige forsker, der for mange år siden begyndte at forske i Alberus. Det hus som familien Alber boede i, stod på grunden hvor familien Steinhauer nu bor. (Familien Alber hus brændte ned i året 1545)

År 1500 i Bruchenbrücken blev Erasmus Aberus født. Han latiniserede sit navn, efter han havde

gået på Wielbuger latinskole. Han var en utrættelig forkæmper for Luthers lærer, han var hele tiden "på farten": 1522 hørte Albertus til bland grundlæggerne af den første evangeliske menighed i Oberursel. Som præst for Sprendingen førte han på foranledning af Landgreve Philipp von Hessen i 1528 reformationen i det lille land Dreieih.

Ti år virkede han i Sprendingen, de andre steder faldt han efter kort i unåde hos

den stedlige Landsherre, syv gange blev han fordrevet, i Wittenberg hvor han i 1543

blev udnævnt til doktor, af Morten Luther, Eisenach, Küstrin, Berlin, Leipzig, Rothenburg,

Magdeburg, Hamburg og Lübeck kom også til.

Der blev råbt skældsord efter en søn, af en de katolske cølibat forpligtede præster,

Der blev råbt præstebarn i hele barndommen også i skoletiden.

Deraf kom Skriften blandt andet over ægteskabet, Den blev tilegnet Markgrevinde

Kathrine von Brandenburg " Den lille Ægteskabsbog" år 1539 (Ehbüghlien) i den

Reformatoren skrive om de kvinder, der bliver undertrykt af de mandlige despoter, han solidariserer næsten med kvinderne, dog ikke mere end han holder på i ægteskabet skal" kvinden være manden underdanig. "Det er udiskutabel, dog forlanger han " at I mænd elsk jeres kvinde".

Alberus forfattede den første tyske ordbog - i sin bog "Om dyd og visdom" fortysker han en fabel af Æsop, han lade handlingen foregå i Wetterau og i Taunus, og lader den reformerte lærer spille en rolle. Selv i dag er poeten fra Wetterau præsenteret ved gudstjenesterne. Ved siden af en fortyskning af hymnen "Christe qui lux es et dies"(Kristus du er den lyse dag) er fire af hans salmer optaget i den evangeliske salmebog: Den bekendte Adventssang " I kære Kristne glæd jer, snart vil Gud søn komme" og morgen sangen "Stå op I kære børn" og bordsangen" Min sjæl oh herre må

Alberus er også meget berømt for sine fabler Hans formål med arbejdet har været at fremme" den sande lutherske lære, og bevarer den," mener Stienhauger. - I udstillingen er der også et værk, af Lucas Cranach den yngre, udstillet fra året 1558. Det viser Alberus stående bag ved Luther i en kreds af flere reformatorer. Dog overlevede Alberus den store reformator (Luther) kun med syv år. Han døde 1553 i Neubrandenburg i Mecklenburg.

Kilde: Frederik Wilhelm Bauz bind 1 (1990 )

En bordbøn

Wie danken Gott fyr seine Gaben

Vi takker Gud for hans gaver,

dem vi har modtaget fra ham,

og beder vor kære herre,

han også i fremtiden vil os

betænke (med gaver) og vi

spiser på hans ord så vi bliver

mæt, både her og der.

Ak kære herre, du vil os give

efter denne tid det evige liv.

Erasmus Alber, 1537

To salmer.

Steht auf ihr lieben Kinderlein

Stå op I kære små Børn

1. Stå op I kære små Børn

morgenstjernen med lyse stråler

lader sig frit se som en helt

og lyser i den hele verden

2. Vær velkommen, skønne stjerne

du bringer os Kristus vor Herre

der vor kære frelser er

derfor er du skal du loves højt.

3. Jer børn skal ved denne stjerne

kende Kristus vor Herre.

Maries søn den trofaste tilflugt

ham som os oplyser med sit ord.

4. Guds ord, du er Morgenstjernen,

vi kan dig slet ikke undvære

du altid lyse for os,

eller sidder vi helt i mørke.

5. Lys for os med din klare glans,

og Jesus Kristus åbenbare,

jag ud mørkets magt,

så ikke vort liv bliver koldt.

6. Vær velkommen, kære dag,

vor natten ikke kan lide at blive,

lys ind i vore hjerter,

med dit himmelske lys

7. O Jesus Krist, venter dig.

dit hellige ord oplyser os godt

ved verden ende bliver ikke lang,

og før os i din faders hus.

8. Du er den kære klare sol,

hvem der tro på dig er bevaret,

et barn vækker salighed,

dine kristne er beredt.

9. Vi takker dig vi lover dig

her tidligt og der evigt

for din store barmhjertighed

fra nu af og til i evigheden.

Erasmus Alber, 1566

Iher lieben Christen , freut euch nun.

I kære kristne glæd jer nu

1 I kære Kristne glæd jer nu,

snart vil gud søn komme

ham der er blevet vores broder

det er den kære Jesus Christ.

2. Den sidste dag er ikke fjern.

Kom Jesus Christ kære herre

Ingen dag forgår vi venter din

og vil gerne snart hos dig være

3. Du tro hellige Jesus Christ

der for er tidens fyldt,

det har os Daniel forkyndt

så kom kære Immanuel

4. Djævlen os gerne til fald

og ville gerne borttage os alt

og tragter efter liv, sjæl, gods og ære

Herre Christ værn os mod den gamle Drage

5. Ak kære herre, til Retten (Dommeren)

lad os se dit herlige ansigt Væsenet

Treenigheden Det hjælpe os

Gud i Evigheden

Erasmus Alber. 1546