Erik Nielsen Rotfeld

https://www.danskeherregaarde.dk/nutid/bratskov

Bratskov nævnes tidligst i et dokument fra 1317, hvor det fremgår, at gården allerede havde eksisteret i en årrække. Det er dog umuligt at sige, hvem der først slog sig ned her. Nogle oplysninger siger, at en Brod Ingesen ejede Bratskov i løbet af første halvdel af 1200-tallet. Slægtsnavnet Rotfeld skulle stamme fra ham og hans bror....

• *

Erik Nielsen Rotfeld til Bratskov og Holmegård.

Eier av Bjärsjöholm, Bjäresjö, Ystad, Skåne, Sverige

Eier av Bratskov i Brovst 1451 Nordjylland

kgl. lensmand på Aalborghus.

• 1391 Erik var mindreårig da faren og gården ble styrt med verge
• Erik var gift 1. gang med enken Ellen Axelsdatter Dotting til Bjeresøholm ved Ystad i Skåne. De hadde 6 barn, fikk 4 gutter og 2 jenter , 3 gutter døde ung og sønnen Niels overtok godset etter faren
• 1409 Han solgte sitt arvegods Holmegård på Fyn, det var en liten hovedgård
• 1410 Erik pantsatte Falleskov i Finderup og Dollerup sogn til borgermester og råd i Viborg, dette skyltes nok at han måtte skaffe penger for å betale ut søsknenes arveparter i Bratskov.
• 1414 Han var tilstede på kongens retterting i Hjørring.
• 1421 Erik beseglet på Viborg landsting vitne om at Sønderjylland hører til Danmark, og fører Ib-skellene i sitt segl,
• 1422 Erik var eneeier av Bratskov, han fikk bekreftet sin overtagelse på Viborg landsting ved at få lest de gamle dokumentene fra 1307 og 1316 om gårdens fiskerettigheter mellom Torslev dyb og Holmsø elv.
• Erik giftet for andre gang med jomfru Karen Tetzdatter Rosengård. De fikk 2 døtre
• før 1444 hadde han på Ginding herredsting "ildet og lastet" et skjøte, som hans moster fru Karen hadde gitt til biskop Christiern av Ribe,
• 1439 Var han høvedsmann på Aalborghus og ga da kong Erik av Pommern "Huldskab og Troskab".
• 1441 medlem av Guds Legems Laget i Aalborg, førte en krangel i en sak Vitskjøl Kloster om en skog i Røgild marken, Krangelen ble avsluttet med et forlik i 1451, hvor klosteret forpliktet seg til å gi høytidelig bekjennelse hvert år fredag før palmesøndag for hans og hans foreldres sjeler.
• 1452 Erik dør, han ble begravet på Hospitalskirkegården i Aalborg. Se tekst om gravstenen: http://samlinger.natmus.dk/DMR/asset/25553

Det var i hans tid at dronning Margrethe I av Danmark ble revet bort av pesten, og siden levde han under Erik av Pommern og Kristoffer av Bayern si regjeringstid, og da han døde, var Christian I blitt konge av Danmark som den første av den oldenborgske stamme. Erik Nielsen forekommer så ofte i bevarte kildene.

Eirik var en from mann som var vennligsinnet mot geistligheten og ga flere gaver til klostrene.

Kilde:

1. Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen. Danmarks Adels Aarbog. Dansk Adelsforening, DAA 1912:426 - (424, (3 ).
2. Tor Flensmarck. Skånelands Medeltid, Orter och Ätter del C-D. Monitor Förlaget (2008), FSM D: 68 - diagram # Dotting.
3. http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I18755&tree=2
4. http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Kierulf/Rotfeld.htm
5. http://www.danskeherregaarde.dk/nutid/bratskov

   ---

Notater

Erik Nielsen (Rotfeld), født før 1390, død 1452, nævnt fra 1409, ejer af Bratskov, kgl. lensmand på Aalborghus. Gift 1.gang før 1422 med enken Ellen Axelsdatter (Dotting) til Bjeresøholm ved Ystad i Skåne. (Bry-) I mere end 40 år var Erik Nielsen ejer af Bratskov, og han har formentlig også boet her en stor del af denne tid. Det var i tiden fra 1409 til 1452. Han har altså som ung mand oplevet, at dronning Margrete I af Danmark blev bortrevet af pesten, og siden har han levet i såvel Erik af Pommerns som Kristoffer af Bayerns regeringstid, og da han døde, var Christian den Første blevet konge af Danmark som den første af den oldenborgske stamme. Erik Nielsen forekommer så ofte i de bevarede kilder, at det er muligt at give en nogenlunde fyldig skildring af hans liv og virke.

Han var mindreårig, da faderen døde, og så måtte moderen styre godset, indtil han blev myndig. Det må have været for at værge Bratskovs ejendomme for de umyndige arvinger, at det gamle vidne fra 1307 [se under Erik Nielsens farfars far Ud Torstensen] blev bekræftet af Erik af Pommern i et nyt dokument, som blev udstedt 28.3.1396. I 1409 var Erik Nielsen blevet myndig, for da solgte han sit arvegods på Fyn, en lille hovedgård, Holmegård i Sdr. Nærå sogn og flere bøndergårde for ialt 800 mark lybsk, en del af godset var dog iforvejen pansat for 400 mark. Prisen, 8oo mark svarer til hvad 20 bøndergårde dengang ville koste. Året efter pantsattte han Falleskov i Finderup og Dollerup sogne til borgmester og råd i Viborg, og begge disse dispositioner skyldtes nok, at der skulle skaffes penge til at udbetale søskendes arveparter i Bratskov. I 1422 - da han formentlig var blevet eneejer af fædrenegården - fik han bekræftet sin overtagelse på Viborg landsting ved at få læst de gamle dokumenter fra 1307 og 1316 om gårdens fiskerettigheder mellem Torslev dyb og Holmsø å. Erik Nielsen var gift to gange. Hans første hustru var en yngre adelig enke fra Skåne ved navn Ellen Axelsdotter (Dotting). Med hende begyndte slægten Rotfelds forbindelse til denne gamle danske landsdel, som derefter fortsatte gennem flere generationer. Fru Ellens søn af første ægteskab døde kort tid efter faderen, hvorefter hun blev ejer af hovedgården Bjeresøholm i Bjeresø sogn (Herrestad herred), og denne gård giftede så Erik Nielsen (Rotfeld) sig til. 1422 skriver han sig til Bjeresøholm, da han skøder 2 gårde til en kannik i Lund. Anden gang blev han gift med jomfru Karen Tetzdatter Rosengård.

I første ægteskab havde han 6 børn, i andet 2. Der var 4 drenge, men de 3 døde som unge, den næstældste, Sapi, skal være blevet dræbt af blekingske bønder sammen med Peder Brahe, hvorefter den eneste overlevende søn, Niels Eriksen, arvede både Bratskov og Bjeresøholm. De 4 døtre blev alle gift, de 3 med jyske adelsmænd og en med ejeren af Gisleberg i Skåne. Gennem døtrene fik Niels Eriksen en betydelig efterslægt, men Rotfeld-navnet gik jo tabt i disse grene af slægten. Erik Nielsen synes at have været venligtsindet over for klostrene og gejstligheden i det hele taget.

Vrejlev kloster gav han 1429 1 gård i Sdr. Vrå, Dueholm kloster fik 1439 3 gårde på Hannæs, og 1442 pantsatte han yderligere gods her til dette kloster, desuden overdrog han i 1448 alt sit gods i Salling (5 gårde), samt 1 bol i Øsløs til Sankt Hans kloster i Viborg. Man bemærker, at det meget nærliggende Økloster ikke er på listen over klostre, som har fået gaver af ham. Også anden gejstlighed nød godt af Erik Nielsens yndest. 11.9.1447 var han - som den eneste adelige - tilstede på Han herreds ting, da Torslev kirke fik overdraget en del i en ålegård i Limfjorden "til evig tid" af en bonde for hans moder "hvis sjæl Gud have". Og 16.11.1450 bekræfter han et skøde fra fru Karen på Alsbjerggård til Helligåndshuset i Aalborg på et bol i Attrup. Det er påfaldende, at Erik Neilsen synes at have haft noget tilovers for bispen i Viborg. 7.1.1442 bekræfter han i et højtideligt vidne smamen med 11 andre "riddersmændsmænd" bispens gamle rettigheder over for alt gejstligt gods i stiftet, noget senre i det samme år skøder han den ovennævnte Falleskov til bispen, og tre år senere vidner han på bytinget i Aalborg til fordel for bispen i Viborg. Bratskov lå dog ellers i Børglum bispedømme. Måske havde uviljen mod Børglumbispen ikke hlet fortaget sig fra dengang kongen måtte dømme en gård til Erik neilsen og hans umyndige søskende, selv om deres mdoer fem år tidligere havde skødet den til Børglum.

Der kan ikke være tvivl om at Erik Nielsen var en from mand. Det ses gså af et forlig, som han et år før han døde, sluttede med abbeden i Vitskøl kloster. Det var sikkert et oprigtigt forsøg på at få den gamle strid mellem Bratskov og Vitskøl om jord og skov ved Ulveskoven afsluttet. At det siden hen viste sig ikke at være lykkedes, kan ikke regnes Erik Nielsen til last. Det indgik i forliget, at abbeden lovede, at han og hans efterkommere i klostret hvert år fredag før palmesøndag skulle gøre "en højtidelig begængelse med messer og vigilis for Erik Nielsens og hans forældres sjæles bestandelse".

Meget kunne tyde på, at han også var en fredens mand. En kort tid før 1439 var han lensmand på Aalborghus, og medens hansforgængere i dette høje embede er kendte for at være hårde og rusomme over for bønderne, og hans efterfølger var direkte i krig med dem, er intet som helst ufordelagtigt overleveret om Erik Nielsen og bønderne. Det kan selvfølgelig være en tilfældeighed, at der intet er meddelt om, at Bratskov blev ødelagt af bønderne i bondekrigen 1441, før slaget stod på Sankt Jørgensbjerg ved Husby Hole. Aggersborg blev ødelagt, herren til Ågård kom af sin gård "ikkun med en stav i sin hånd", Frejstrupgård iTorslev sogn og måske også Kokkedal blev brændt, men Bratskov hører vi intet om. Utænkeligt er det ikke, at denne gård gik fri, fordi denne jer var en from og fredelig mand, som havde et forholdsvis godt forhold til bønderne. Det er tydeligt, at Erik Nielsen til Bratskov har været en velanset mand i sin tid. Et par gange nævnes han blandt stormændene, der var nærværende på kongens retterting, der fungerede som den tids højesteret, og sammen med andre stormænd medbesegler han vidnet af Viborg landsting af 4.8.1421, at Sønderjylland hører til Danmark, og han er ligeledes blandt de danske stormænd, der - med ærkebispen i spidsen - 23.6.1439 i Lybeck opsiger kong Erik af Pommern huldskab og troskab. Kongen havde da allerede i tre år boet på Gotland og nærmest levet som en slags sørøver. Af de bevarede papirer fra det berømte "Guds Legems Lav" i Aalborg fremgår det, at Erik Nielsen sammen med sin ugifte søn, Ingvor, blev optaget som medlemmer af lavet.

Han døde i 1452 og blev begravet på Hospitalskirkegården i Aalborg, hvor der (i 1880) siges at være en gammel forslidt ligsten over ham. Hospitalet, eller Helligåndshuset som det hed i middelalderen, fungerede som en slags plejehjem for økonomisk vestillede på den tid, og vi tør da formode, at Erik Nielsen (Rotfeld) til Bratskov har endt sine dage her.