Erik Olufsen Torm

• 19. k. 27/6 1645 [Prof. matheseos 35 og siden tillige Universitetets Bibl.] Mag. Erik Olufsen Torm, f. i Lille-Torum i Salling 13/9 07; F. O. Frantsen, Bonde, siden Bgr. i Skive; M. Dorothea Christensdtr. Sommer af Junget-T.; St. Vibg. 27; udenlands til 36; Mag. 37; ~ 28/6 40 (52?) Søster Olufsdtr. Worm, f. 12/11 23, † 1/8 65; F. Dr. med. O. W. d. Æ.; 3 S., 3 D.; see Oluf E. T. til Frederiksborg-H.-H.; F. D. Knopper i Gjerlev-D.; O. C. Lüxdorph i Kjøge-Ø.-L.; [%E2%80%A0 2/6 1667. Der fortælles, at han foreslog sig selv til Sp. her, da Consistoriet ikke kunde enes. W. 2/504; N. 621; Eptph., Lgst. og Kisteplade].

KUM I, s. 85 (»Ericus Ol.«); DanKir bd. 1-1, s. 69, 94, 108, 148 (se nedenfor).

https://wiberg-net.dk/608-11-Kbh-Frue.htm#ErikTorm

http://testing.lisaandroger.com/getperson.php?personID=I4320&tree=S...

http://runeberg.org/display.pl?mode=facsimile&work=dbl/17&page=0462

Torm, Erik Olufsen, 1607-67, Mathematiker og Præst, var født 13. Sept. 1607 i Torum Sogn i Salling. Hans Fader, Oluf Frandsen, var Kirkeværge sammesteds, men nedsatte sig siden som Borger i Skive;

Moderen, Dorthe, var en Datter af Christen Jensen Sommer, Præst i Junget og Torum samt Provst. Sønnen gik først i Skole i Nykjøbing paa Mors og siden i Viborg. 1627 blev han Student. Han valgte Dr. Jesper Brochmand til Privatpræceptor, og dette Valg blev af afgjørende Betydning for hans senere Liv.

Brochmand fattede nemlig Godhed Yor ham og antog ham som Lærer baade for sin egen Søn og for en ung Adelsmand, han havde i Huset, senere ogsaa i 2 Aar for en Søn af Kansler Chr. Friis til Kragerup, der ligeledes var sat i Huset hos den højt ansete Professor. Da T. med Flid og Dygtighed’ gjorde Fyldest i sin Lærerstilling, var hans fremtidige Lykke dermed sikret. Han fik nemlig Midler til Studier udenlands, og 1632 blev han immatrikuleret i Leiden som mathematisk studerende.

Medens han her og i Amsterdam hørte de mest ansete Lærere i Mathematik og Astronomi, fik han en kaldelse fra Biskop Morten Madsen i Aarhus til Rektor ved Skolen sammesteds. Da han forelagde sin faderlige Velynder Brochmand Sagen, raadede denne ham imidlertid til at fortsætte sine vel begyndte Studeringer og gav ham Midler til Ophold ved Universiteterne i Oxford og Paris. Kansler Chr.

Friis havde heller ikke glemt ham, og da Lærestolen i Mathematik ved Kjøbenhavns Universitet blev ledig, kaldedes han efter Kanslerens Forslag 1635 til denne Post, som han dog først tiltraadte Aaret efter, og hvormed han en tid lang forbandt Funktionerne som Universitetets Notarius og Bibliothekar. 1637 tog han Magistergraden og 28. Juli 1640 ægtede han Søster Worm, datter af den højt ansete Professor Oluf W.

Ved Indretningen af Observatoriet paa Rundetaarn var T. virksom; men da han saa, at Udsigterne til at faa noget væsentligt udrettet til det astronomiske Studiums Fremme vare betagne ved de ødelæggende Krige, besluttede han at søge over i en anden Stilling.

Da han sikkert i sin Tid havde taget theologisk Attestats, var der intet til Hinder for, at han ved sine Kollegers Valg og med Kongens Bifald 1645 kunde overtage Præsteembedet ved Frue Kirke i Kjøbenhavn og Provstiet i Sokkelunds Herred. I denne Stilling faldt det i hans Lod at holde Ligtale over hans Velgjører, Biskop Brochmand, og over dennes Hustru, Sille Balkenburg.

Den sidste Tale, ligesom andre af T.s Ligprædikener, er udgiven i Trykken; den første var næsten færdigtrykt, da Brochmands Brodersønner af Grunde, hvis Vægt vi nu ikke ret kunne skjønne, modsatte sig og forhindrede dens Udgivelse (Treschow, Danske Jubel-Lærere S. 69).

T. havde ogsaa anden Modgang, der kan tyde paa en for vidt dreven Selvfølelse og bl. a. førte til, at han. 1655 maatte gjøre Universitetet en ydmygende Afbigt i Anledning af et Embedsovergreb fra hans Side (Danske Mag. 5. R. II, 236). Der fortaltes i sin Tid forskjellige Anekdoter om ham, der tyde paa et ejendommeligt, kavstisk Lune hos ham. For øvrigt roses han som «en retskaffen Sjælesørger».

Han døde 2. Juni 1667. Blandt hans Børn var Oluf T., der først var Professor i de østerlandske Sprog ved Universitetet og siden Slotspræst til Frederiksborg samt Provst (d. 1698).

Vinding, Acad. Haun. S. 338 ff.

Rothe, Brave danske Mænds og Qvinders Eftermæle I, 571 ff.

Sevel Bloch, Trondhjemske Blandinger S. 150 f.

H. F. Rørdam.

• Erik Olufsen Torm, Erik Olsen Torm, 13.9.1607-2.6.1667, præst, matematiker. Født i Torum, død i Kbh., begravet sst. (Frue k.). Efter at have gået i skole i Nykøbing M. og Viborg blev T. student 1627. Han valgte Jesper Brochmand til sin privatpræceptor og fandt i ham en trofast velynder. Denne anbefalede ham således til lærer for en søn af kansler Christen Friis til Kragerup, og senere skaffede han ham midler til en udenlandsrejse. 1632 drog T. til Holland, studerede i Leiden og Amsterdam, derefter i Oxford og London og til sidst (fra 1634) i Paris hvor han især lagde sig efter matematik. 1635 modtog han udnævnelse i dette fag ved Kbh.s universitet, men tiltrådte først 1636. I nogle år virkede han desuden som universitetets bibliotekar og notar. 1637 tog han magistergraden. I sine første professorår udgav han nogle matematiske disputatser (Disqvisitiones ex universet mathesi depromptæ. 1636 og Disqvisilio mechanica I-II, 1643–45) hvori han bl.a. i en skarp polemisk tone bryder en lanse til forsvar for Tyge Brahe. I disse år var han tillige meget virksom ved indretningen af det astronomiske observatorium på Rundetårn, men da krigsurolighederne 1644 ff. greb forstyrrende ind i arbejdet på at udvikle det astronomiske studium opgav han dette og lod sig 164? vælge til sognepræst ved Vor Frue kirke i Kbh., øverste provst i Sjællands stift samt provst i Sokkelund hrd. I denne stilling måtte han opleve adskillige genvordigheder, også af personlig art. Hans selvfølelse bragte ham let på kant med hans omgivelser, og 1655 måtte han i anledning af et embedsovergreb bekvemme sig til at gøre universitetet en ydmygende afbigt. T. gør i øv rigt indtryk af at have været en begavet og ejendommelig personlighed. En række anekdoter dur er opbevaret om ham vidner om hans forkærlighed for en satirisk, noget grotesk udtryksmåde. Dette mærkes dog ikke i hans teologiske forfatterskab, en række svære ligprædikener, bl.a. over Jesper Brochmand og dennes enke, Sille Balchenburg, og over Holger Rosenkrantz' enke Sophie Brahe, hvori fremstillingen er tør og grå uden personlig klangfarve. Som sin lærer Brochmand bevæger også T. sig i abstrakt almindelighed uden større hensyntagen til konkrete tidsforhold. T. synes at have været i besiddelse af nogen historisk interesse. Han udgav således 1643 en række danske kongeportrætter med beskrivende tekst og 1642 et efterladt arbejde af den tidligt afdøde Hans Lyschander om Danmarks historie og topografi i middelalderen. Derimod er han sikkert ikke (som tidligere antaget) forfatter af en beretning om forhandlingerne om suverænitetens indførelse, i hvilke han dog har deltaget.

Familie

Forældre: kirkeværge, siden borger i Skive, Oluf Frandsen (død 1645) og Dorthe Christensdatter Sommer. Gift 28.6.1640 i Kbh. med Søster Worm, født 12.11.1623, død 28.7.1685 i Kbh., d. af professor Ole W. (1588–1654) og Dorthe Fincke (1596–1628).

Ikonografi

Afbildet på mal. af Ole Worms familie I Nat. mus.) Stik af A. Haelwegh, 1669, Efter mal. af H. Dittmers. Afbildet på W. A. Mullers stik, 1762, Efter J. Wiedewelts relief på epitafium s.a. (ødelagt 1807). – Epitafium, ødelagt 1728.

Bibliografi

R. Vinding: Regia acad. Hauniensis, 1665 338–40. Progr. fun. univ. Hafn. over E. O. T., 1667 og over Søster Worm, 1685. Mikkel Henriksen [Tisdorph]: Ligprædiken over E. O. T., 1669. Kirkehist. saml. 3.r. III, 1881–82 588f 592–606; V, 1884–86 284f. Pers. hist. t. II, 1881 121; 3.r. II, 1893 91f; 8.r. V, 1926 283; VI, 1927 63. Danske mag. 5.r. I, 1887–89 210f 346 354; II, 1889–92 23 136f. Bj. Kornerup: Vor Frue kirkes og menigheds hist., 1929–30. C. O. Bøggild-Andersen: Statsomvæltningen i 1660, 1936 (2. opl. 1971).

http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kirke_og_tro...