Evald Gunnar Madsen

Fra vogterdreng til førstelærer

Denne erindringsbog er beretningen om et liv, der kom til at forme sig både eventyrligt og rigt. - Den begynder som en skildring af livet i en børnerig familie i et vestjysk hedesogn omkring århundredskiftet, hvor arbejdsomhed og nøjsomhed nok prægede tilværelsen i husmandshjemmet i Nees, men aldrig i så stærk en grad, at styrken i sammenholdet og glæden over livet blev glemt eller tabt.

Den fortæller om drengen, der allerede som 9-årig måtte hjemmefra for at tjene en sommerløn, 20-25 kroner, og derfor aldrig oplevede en årsprøve hjemme i sin egen skole ... for vogterdrengens tjenestetid gik fra april til november.

Den skildrer, hvordan en ung mand uden forudsætninger og helt uden økonomiske muligheder alligevel - takket være forstående menneskers hjælp - opnår at få en seminarieuddannelse og blive lærer.

Gunnar Madsens vej mod lærergerningen gik allerførst om ad den offentlige børneforsorg, og netop derved oplevedes en værdifuld forskole

af betydning for det arbejde, han senere kom til at udføre i folkeskolen.

Uden denne »omvej« havde forfatteren nok aldrig mødt sit store og aldrig glemte forbillede i pædagogisk henseende, forstanderen på statsungdomshjemmet Bøgildgaard, Peder Olsen.

l bogen følger vi den unge lærer til Rødekro i Sønderjylland, hvor skolen og spejdertroppen lægger beslag på både hverdage, søndage og ferier. Fra Sønderjylland går vejen til den lille 3-klassede Lyngby skole ved Brabrand, hvorfra Gunnar Madsen i 1934 hentes til Gylling, hvor han har fået embede som både førstelærer og kirkesanger, og hvor han »falder så godt til«, at hans førstelærergerning her strækker sig over 36 år og hans virke som kirkesanger i 40 år.

l afsnittet Blade fra min dagbog viser forfatteren i glimt noget af det, der optager ham, når skoledagen er omme, og der bliver tid til at »samle op« af oplevelserne undervejs.

Hvad Gunnar Madsen ikke omtaler, men hvad forlaget mener bør nævnes som en supplerende bemærkning til hans erindringsbog, er: at Odder byråd den 29. maj i år (1978) hædrede Gunnar Madsen for hans livslange indsats som Gylling skoles afholdte førstelærer og førstemand ved at give en ny Gylling-gade navnet Gunnar Madsens Gade.

Netop denne navngivning ligesom sætter Gunnar Madsens stilfærdige beretning i fortjent relief.

---

https://www.fjordpastoratet.dk/om-kirkerne/gylling-kirke/bevaringsv...

Stenen er udtaget af Provst Knud Troldborg pga. Gunnar Madsens lange virke både som lærer og kirkesanger i Gylling.

Evald Gunnar Madsen blev født 27. november 1901 i Nees Sogn ved Lemvig. Han var søn af Husmand Jens Madsen og Ane Ellebæk Nielsen. Han var nummer 10 ud af de 14 børn ægteparret fik. Selv om Gunnar Madsen også var døbt Evald brugte han aldrig dette, og alle kendte ham kun under navnet Gunnar Madsen.

Gunnar Madsen blev den 1. maj 1930 gift med journalist Ketty Cecilie Nielsine Christensen i Nykøbing Mors kirke.

Ketty Cecilie Nielsine Christensen blev født den 25. september 1902 i Redsted Sogn. Hun var datter af ugifte Ane Jensen Furbo, og som udlagt Barnefader var Ungkarl Christen Christensen, Tørning Sogn ved Viborg.

Gunnar Madsen barndomshjem var fattig på penge, men rig på kærlighed og fællesskabsfølelse. Han kom som 9-årig ud og tjene som vogterdreng fra april til november indtil han var 14 år gammel. Resten af året gik han i skole. En overgang arbejdede han hos hans bror, som havde et gartneri i Møborg. Om aftenerne gik Gunnar på aftenskole for at opøve de skolekundskaber, han ikke nåede imens han var vogterdreng om sommeren. Han kom også med i et sangkor og oplevede her glæden ved, at synge og have med børn at gøre. Det var lederen af dette sangkor, lærer Ørts, som opfordrede Gunnar til at læse til lærer. Da Gunnar godt vidste at pengene til dette ville være et problem, fik han 3 gårdmænd som familien kendte godt, til at kautionere for et lån på op til 7000 kr. Han blev optaget på Nørre Nissum Seminarium, og efter 4 år slidsomme år, kunne han den 21. juli 1927 kalde sig uddannet lærer.

Gunnar vikarierede flere steder bla. I Rødekro Torp, hvor han lærte spejderlivets glæder at kende. Den 1. maj 1930 fik Gunnar Madsen stillingen som førstelærer ved Borup- Lyngby skole ved Brabrand, hvortil han flyttede sammen med sin kone Ketty. Efter 4 år der, fik parret en tidlig sommeraften besøg af en lille rutebil med skolekommissionen og forældrerådet fra Gylling. De besøgte ansøgerne til den ledige stilling som førstelærer på Gylling skole og som kirkesanger ved Gylling kirke. Gunnar Madsen blev enstemmigt valgt blandt 44 ansøger. Så i august 1934 startede Gunnar både som førstelærer og kirkesanger. Gunnar Madsen blev en utrolig vellidt lærer og kirkesanger i Gylling. Som daværende menighedsrådsformand, Ejnar Pedersen udtalte da Gunner Madsen stoppede som kirkesanger: Gunnar Madsen havde en evne til at fornemme, når mennesker havde brug for hans hjælp – også når de ikke selv havde sagt det- og det viste hans nære kontakt til de mennesker, der boede i Gylling.

Gunnar Madsen var førstelærer i Gylling knap 40 år, stoppede i 1970, og kirkesanger ved Gylling kirke i 40 år, stoppede i 1974.

På nær de sidste 3-4 år havde Gunnar Madsen altid kjole og hvidt på, når han gjorde tjeneste i kirken.

Gunnar skrev flere bøger, digte og teaterstykker.

Ketty Christensen var uddannet journalist ved Nykøbing Mors dagblad, og også hun skrev flere bøger. Ketty var en utrolig støtte for Gunnar gennem hele deres ægteskab.

Den 23. marts 1950 adopterede Gunnar og Ketty en dreng (Født den 29. september 1946).

Gunnar Madsen har fået en gade i Gylling opkaldt op efter sig.

Gunnar Madsen døde den 19. februar 1983 i Gylling og blev begravet den 24. februar 1983 på Gylling kirkegård. Ketty C. N. Christensen døde den 4. december 1993 på Gylling plejehjem og blev begravet den 6. december 1993 på Gylling kirkegård.

Gravstenen som står på parrets gravsted, samlede byen borgerne og nære venner ind til, da Gunnar Madsen døde, som en tak for det store virke Gunnar Madsen havde gjort for Gylling og dens borgere.

Fra vogterdreng til førstelærer

Denne erindringsbog er beretningen om et liv, der kom til at forme sig både eventyrligt og rigt. - Den begynder som en skildring af livet i en børnerig familie i et vestjysk hedesogn omkring århundredskiftet, hvor arbejdsomhed og nøjsomhed nok prægede tilværelsen i husmandshjemmet i Nees, men aldrig i så stærk en grad, at styrken i sammenholdet og glæden over livet blev glemt eller tabt.

Den fortæller om drengen, der allerede som 9-årig måtte hjemmefra for at tjene en sommerløn, 20-25 kroner, og derfor aldrig oplevede en årsprøve hjemme i sin egen skole ... for vogterdrengens tjenestetid gik fra april til november.

Den skildrer, hvordan en ung mand uden forudsætninger og helt uden økonomiske muligheder alligevel - takket være forstående menneskers hjælp - opnår at få en seminarieuddannelse og blive lærer.

Gunnar Madsens vej mod lærergerningen gik allerførst om ad den offentlige børneforsorg, og netop derved oplevedes en værdifuld forskole

af betydning for det arbejde, han senere kom til at udføre i folkeskolen.

Uden denne »omvej« havde forfatteren nok aldrig mødt sit store og aldrig glemte forbillede i pædagogisk henseende, forstanderen på statsungdomshjemmet Bøgildgaard, Peder Olsen.

l bogen følger vi den unge lærer til Rødekro i Sønderjylland, hvor skolen og spejdertroppen lægger beslag på både hverdage, søndage og ferier. Fra Sønderjylland går vejen til den lille 3-klassede Lyngby skole ved Brabrand, hvorfra Gunnar Madsen i 1934 hentes til Gylling, hvor han har fået embede som både førstelærer og kirkesanger, og hvor han »falder så godt til«, at hans førstelærergerning her strækker sig over 36 år og hans virke som kirkesanger i 40 år.

l afsnittet Blade fra min dagbog viser forfatteren i glimt noget af det, der optager ham, når skoledagen er omme, og der bliver tid til at »samle op« af oplevelserne undervejs.

Hvad Gunnar Madsen ikke omtaler, men hvad forlaget mener bør nævnes som en supplerende bemærkning til hans erindringsbog, er: at Odder byråd den 29. maj i år (1978) hædrede Gunnar Madsen for hans livslange indsats som Gylling skoles afholdte førstelærer og førstemand ved at give en ny Gylling-gade navnet Gunnar Madsens Gade.

Netop denne navngivning ligesom sætter Gunnar Madsens stilfærdige beretning i fortjent relief.

---

https://www.fjordpastoratet.dk/om-kirkerne/gylling-kirke/bevaringsv...

Stenen er udtaget af Provst Knud Troldborg pga. Gunnar Madsens lange virke både som lærer og kirkesanger i Gylling.

Evald Gunnar Madsen blev født 27. november 1901 i Nees Sogn ved Lemvig. Han var søn af Husmand Jens Madsen og Ane Ellebæk Nielsen. Han var nummer 10 ud af de 14 børn ægteparret fik. Selv om Gunnar Madsen også var døbt Evald brugte han aldrig dette, og alle kendte ham kun under navnet Gunnar Madsen.

Gunnar Madsen blev den 1. maj 1930 gift med journalist Ketty Cecilie Nielsine Christensen i Nykøbing Mors kirke.

Ketty Cecilie Nielsine Christensen blev født den 25. september 1902 i Redsted Sogn. Hun var datter af ugifte Ane Jensen Furbo, og som udlagt Barnefader var Ungkarl Christen Christensen, Tørning Sogn ved Viborg.

Gunnar Madsen barndomshjem var fattig på penge, men rig på kærlighed og fællesskabsfølelse. Han kom som 9-årig ud og tjene som vogterdreng fra april til november indtil han var 14 år gammel. Resten af året gik han i skole. En overgang arbejdede han hos hans bror, som havde et gartneri i Møborg. Om aftenerne gik Gunnar på aftenskole for at opøve de skolekundskaber, han ikke nåede imens han var vogterdreng om sommeren. Han kom også med i et sangkor og oplevede her glæden ved, at synge og have med børn at gøre. Det var lederen af dette sangkor, lærer Ørts, som opfordrede Gunnar til at læse til lærer. Da Gunnar godt vidste at pengene til dette ville være et problem, fik han 3 gårdmænd som familien kendte godt, til at kautionere for et lån på op til 7000 kr. Han blev optaget på Nørre Nissum Seminarium, og efter 4 år slidsomme år, kunne han den 21. juli 1927 kalde sig uddannet lærer.

Gunnar vikarierede flere steder bla. I Rødekro Torp, hvor han lærte spejderlivets glæder at kende. Den 1. maj 1930 fik Gunnar Madsen stillingen som førstelærer ved Borup- Lyngby skole ved Brabrand, hvortil han flyttede sammen med sin kone Ketty. Efter 4 år der, fik parret en tidlig sommeraften besøg af en lille rutebil med skolekommissionen og forældrerådet fra Gylling. De besøgte ansøgerne til den ledige stilling som førstelærer på Gylling skole og som kirkesanger ved Gylling kirke. Gunnar Madsen blev enstemmigt valgt blandt 44 ansøger. Så i august 1934 startede Gunnar både som førstelærer og kirkesanger. Gunnar Madsen blev en utrolig vellidt lærer og kirkesanger i Gylling. Som daværende menighedsrådsformand, Ejnar Pedersen udtalte da Gunner Madsen stoppede som kirkesanger: Gunnar Madsen havde en evne til at fornemme, når mennesker havde brug for hans hjælp – også når de ikke selv havde sagt det- og det viste hans nære kontakt til de mennesker, der boede i Gylling.

Gunnar Madsen var førstelærer i Gylling knap 40 år, stoppede i 1970, og kirkesanger ved Gylling kirke i 40 år, stoppede i 1974.

På nær de sidste 3-4 år havde Gunnar Madsen altid kjole og hvidt på, når han gjorde tjeneste i kirken.

Gunnar skrev flere bøger, digte og teaterstykker.

Ketty Christensen var uddannet journalist ved Nykøbing Mors dagblad, og også hun skrev flere bøger. Ketty var en utrolig støtte for Gunnar gennem hele deres ægteskab.

Den 23. marts 1950 adopterede Gunnar og Ketty en dreng (Født den 29. september 1946).

Gunnar Madsen har fået en gade i Gylling opkaldt op efter sig.

Gunnar Madsen døde den 19. februar 1983 i Gylling og blev begravet den 24. februar 1983 på Gylling kirkegård. Ketty C. N. Christensen døde den 4. december 1993 på Gylling plejehjem og blev begravet den 6. december 1993 på Gylling kirkegård.

Gravstenen som står på parrets gravsted, samlede byen borgerne og nære venner ind til, da Gunnar Madsen døde, som en tak for det store virke Gunnar Madsen havde gjort for Gylling og dens borgere.